15. december: Decoupage

For et par uger siden var jeg på en juletur til Den Gamle By i Århus. I museets juleudstilling kunne man se noget af det som står mit hjerte nært, nemlig de skrøbelige engangsting, som ikke koster ret meget og som bliver smidt ud, når man har brugt det. Jeg tænker på gavepapir, engangstallerkner, servietter og pynt til at hænge på ølflasken. De kan ofte være flot dekoreret, især dem som sælges til jul, men efter brug ender de i skraldespanden – næsten altid i hvert fald.

IMG_9488.JPG
Kravlenisser er billige og skrøbelige, men man passer som regel lidt bedre på dem end julensgavepapir og paptallerkner. Montre fra juleudstilling i Den Gamle By.

Nogle få af disse genstande, som kun et tænkt til engangsbrug overlever dog tidens tand og når tiden har gået længe nok kan de ende på museet. I udstillingen udtrykkedes dette på smukkeste vi.

Nogle af genstandene når vi ikke at få brugt. Så gemmer vi dem til næsten år. Næste år kan vi dog have glemt alt om dem, hvorefter vi køber nye genstande. Men bagest i skabet ligger stadig paptallerkner og indpakningspapir og gavebånd fra sidste år eller forrige år.

Vi kan takke glemsomme eller betænksomme, økonomiske eller nostalgiske personer for, at mange af disse øjebliksgenstande, uundværlige i den danske jul, har overlevet til i dag.” (Tekst fra Den Gamle Bys juleudstilling 2016).

Jeg ved ikke, om jeg skal takke et økonomisk eller nostalgisk menneske for, at den her Karen K. bordløber af papir er bevaret til i dag, godt nok i lidt slidt tilstand. Men jeg lovet at passe godt på den.

IMG_9521.jpg

Men for at den gamle bordløber, som er fra omkring 1970 ikke bare skal ligge i skabet til ingen nytte, besluttede jeg at tage nogle farvekopier af løberen og anvende til lidt juledecoupage. Måske bliver du selv inspireret til noget tilsvarende.

img_9051
Den samlede produktion af decouperede glasting fra genbrugsbutikken.
img_9060
En vase til gran eller grene
img_9515
En urtepotteskjuler til julestjernen.
img_9077
Så er juleøllet serveret.
img_9079
Også til en tørstig nisse…

I morgen i julekalenderen kan du læse om en anden forgængelig ting nemlig gavepapir.

header-jul-3

8. december: Broderier

NB: Updateret d. 13. december 2016. Se nederst!

For noget tid siden blev jeg spurgt, om Karen K. også har lavet broderier – eller broderimønstre. Det var et spændende spørgsmål, fordi jeg ikke kendte svaret. Jeg gik i gang med at undersøge sagen og måtte bevæge mig ud i et fagområde, som jeg ikke vidste meget om. Min egen karriere inden for broderivirksomhed sluttede. da jeg i håndarbejdstimen i 4. klasse ved en fejl fik syet et julebroderi fast i mit penalhus, som lå på bordet under broderistoffet.

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde set et broderi, som måske var af Karen K. Ved nærmere eftersyn skal man måske snarere sige, at broderier er inspireret af Karen K.

Det er jo helt tydelig nissedrengen fra Karen K.’s collage, som er blevet overført til broderi (og spejlvendt i processen), men jeg synes elegancen og sødmen fra Karen K.’s originale billede er gået tabt. Jeg tror ikke der er en dygtig husmor, der selv har overført Familiejournalens forside til korssting, for jeg har set flere versioner af broderiet til salg rundt omkring (i Sverige!). Det tyder på, at mønsteret har været i fri handel.

broderi-nisse-med-kat
En anden version af det samme broderi som ovenfor.

Sjov nok faldt jeg kort tid efter og denne tegning på hessian. Den ser ud til at være inspireret af det broderi, som er inspireret af Karen K. Sådan vandrer ideer og mønstre….

img_9256
I en genbrugsbutik så jeg er billede, som virkede bekendt 😉

I et gammelt nummer af Hendes Verden fra november 1979 har jeg fundet et mønster, som også skylder Karen K. tak. Materialet til julebroderiet kunne man købe gennem broderifirmaet Inger Dahl, og selv om Karen Kjærsgaards navn ikke bliver nævnt noget sted, kan der ikke være tvivl om slægtsskabet til Karen K.’s nisser.

img_9269img_9262

Et forbillede til broderier med “de mange nisser små” har jeg fundet på en gammel gaveæske signeret af Karen K.

img_9264img_9284

Farven på tøjet er ændret lidt hist og her, men ellers er broderiet meget lig Karen K.’s tegning. Dog synes jeg igen, at der sker noget mærkeligt ved transformationen fra tegning til broderi. Nisserne er blevet udstyret med overdrevet store øjenvipper, som giver dem et übercute Disneypræg, som ikke er tro mod Karen Kjærsgaards streg.

Den stribede kat fra broderiet kan også ses på Karen K.’s oprindelige tegning.

img_9266

På den svenske hjemmeside www.dittbroderi.com kan man købe et broderisæt til en juledug, hvor jeg også tror, nisserne er tegnet af Karen K. (Pris 1193 svenske kroner!)

Skærmbillede 2016-11-17 kl. 19.59.28.png
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

De små kortbenede nisser på juledugen må være søskende til disse Karen K. nisser fra en svensk julefrise af papir, som må være fra 60’erne eller 70’erne.

img_9271
Nisser på svensk papirfrise signeret Karen K.
broderi-dansende-nisser
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

img_9270

De små sorte sko og nissernes dansende positur ses både på papir og broderi. Også ansigterne er genkendelige.

Et spor i Den Gamle By

Mens jeg grublede videre over Karen K. og broderimønstre besøgte jeg Den Gamle By i Århus. I museets 1974 kvarter opdagede jeg til min overraskelse en brodeributik. Butikkens vindue var i anledning af højtiden pyntet med julebroderier. Mens vi stod og trykkede næsen flad mod ruden, kom damen, som stod i butikken og låste døren op. Hun spurgte let ironisk om ville skulle se på broderier, og blev nok lidt overrasket over at to granvoksne skæggede mænd straks svarede “JA!”.

Og så havde vi oven i købet spørgsmål! Den flinke dame i butikken kunne dog ikke svare på om Karen Kjærsgaard havde tegnet broderimønstre, men viste frem af butikkens kataloger fra 1974 eller før.

15218264_10211457172335110_369260333_n

Vi stiftede bekendskab med (for os) ukendte navne som Eva Rosenstand og Clara Væver, som var store kanoner inden for broderi i 1970’erne. Og her fandt vi billeder af broderier og applikationer, som lignede juledugen ovenfor, og vi følte os på sporet af Karen K.

15207790_10211457172815122_1210716443_n15226399_10211457172255108_1106031831_n

På et dobbeltopslag i et katalog, var der flere nisserbroderier, som sagtens kunne være af Karen Kjærsgaard, men desværre blev ophavskvinden bag desginet ikke nævnt i kataloget.

15240252_10211457171815097_317277006_n

De små nisser her med spidser huer kunne sagtens være af Karen K.

15239290_10211457173055128_1544922487_n15218442_10211457172935125_168053208_n15218684_10211457172295109_809240554_n15218698_10211457173175131_2004257479_n

Nisserne minder i hvert fald en held del om nisser på nogle julekort af Karen K. fra starten af 1970’erne.

Det hyggelige besøg i museets brodeributik gav ikke sikre beviser, men kort tid efter fik jeg hjælp fra en kvinde i Sverige, som i 1970’erne havde købt et applikationssæt med ét af de mønstre, som jeg havde set i kataloget. Og på pakken stod at designet var af Karen Kjærsgaard.

238517987_7da43643-b802-4bc3-ac43-37d0cc844c5c.jpg
Juledug med design af Karen Kjærsgaard, købt som gør det selv sæt i København i 1970’erne.

Senere fandt jeg også et Karen K. motiv som stramaj – et motiv som til en afveksling ikke var et julemotiv. I et katalog fra 1966 fra det nu næsten glemte postordre firma Sommers Magasiner fandt jeg denne reklame for stramajbilleder. Jeg måtte spørge min søster om, hvad stramaj er. Det er broderi på et stivere stof, hvor mønsteret er fortrykt, og hvor man bruger uldgarn i stedet for det tyndere broderigarn!

Interessen samler sig her om billedet nederst til venstre på siden. I reklamen står “Det yndige Billede fra H.C. Andersens Eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren har ligeledes vakt Begejstring…” (Bemærk hvordan navneordene stadigvæk er skrevet med stort, selv om det faktisk blev afskaffet med en retskrivningsreform allerde i 1948. Måske var det fordi man med denne reklame henvendte sig til at ældre publikum. Min farmor, der levede til 2004, holdt aldrig og med at skrive navneord med stort).

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 10.37.13.png
Side 66 i Sommers Magasiners Efterårs- og Vinterkatalog 1966. Du kan se alle kataloger fra Sommers Magasiner 1952-1968 på Det kongelige Biblioteks hjemmside.

Det lille stramajbillede af Hyrdinden og Skorstensfejeren er hentet fra et postkort, som Karen K. tegnede engang i 50’erne.

Hele opstillingen og næsten alle detaljerne fra postkortet går igen på stramajbilledet.  Selv antallet af mursten i hvert skifte på skorstenen er det samme på de to billeder, , men hyrdinden er heldigvis holdt op med at græde på stramajen.

Det var sjovt at lede efter Karen K. broderier, selv om det ikke lige er min hjemmebane. Og jeg kan nu svare: Ja Karen K. har lavet broderimønstre, og hendes tegninger er vist også af andre blevet overført til broderi. I broderier fra 1960’erne og 70’erne kan man genfinde Karen K.’s karakteristiske streg.

UPDATERING 13. december 2016:

Et par dage efter, at dette indlæg var blevet offentliggjort fik jeg mail fra Lis, som er læser af min blog. Hun sendte mig afgørende bevis i spørgsmålet om Karen Kjærsgaards broderimønstre. I et Eva Rosenstand katalog fra 1984 er Karen Kjærsgaard simpelthen nævnt ved navn og der er en side med et udvalg af hendes mønstre, både jule- og helårs.

img_7979

Nissernes, som højere oppe i indlægget var under kraftig mistanke for at være Karen K. nisser, viser sig nu med sikkerhed at være det.

Blandt mønstrene er en maritim klokkestreng. Jeg havde nok aldrig gættet på Karen K. her, men nu hvor jeg ved det, kan man godt genkende lidt af stilen fra hendes tidlige postkort.

img_7986

img_7987

havnebillede
Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside.

Og til sidst lige et sødt nisserbroderi og en tak til Lis, for hjælpen med at finde det fældende bevis.

img_7980

header-jul-3

4. december: Julehjerter

Bag dagens låge i Karen K. julekalenderen skal det handle om det, som jeg forbinder allermest mest Karen K. Nemlig hjertekurvene med nisser til at hænge på juletræet. De fleste husker nok, at hjertekurvene blev bragt som saml-selv-julepynt i Familiejournalen, men vidste du, at de var et fast indslag i bladet i hele otte år i træk fra 1974-1981?

IMG_3247.jpg
Hele ideen til denne blog startede, da jeg i julen 2014 fandt dette gamle julehjerte fra min barndom i en kasse hos min far. Det vakte minder!

Hvert år var der otte hjertekurve i Familiejournalen, så en komplet samling er på 64 hjerter, og det måtte jeg forsøge at  finde. Frem for at prøve at finde hjerterne enkeltvis og ikke vide, hvilket år de var fra, og hvilke jeg manglede, valgte jeg en mere konsekvent fremgangsmåde. Jeg købte en samling på 35 årgange af Familiejournalen! Det svarer til ca. 1800 blade. Min far blev sat på opgaven med at afhente bladene, og heldigvis havde han valgt at tage trailer med. 1800 ugeblade fylder overraskende meget!

IMG_0954.JPG.jpeg
Her ses hvor meget blot 24 årgange af Familiejournalen fylder!

De umådeligt mange ugeblade gav et fuldt overblik over alt, hvad Karen Kjærsgaard har leveret til bladet gennem tiden. Her skal det handle om hjertekurvene, som jeg samlede som barn og genfandt for nogle år siden. De blev startskuddet til den blog, som du læser nu.

Alle hjerterkurvene er opbygget på samme måde. På den ene side en nissepige som gør et eller andet og på den anden side af hjertet en nissedreng, som gør præcis det samme. Egentlig ganske godt i tråd med 1970’erne ligestilling mellem kønnene. Det ville ikke have været i 1970’ernes ånd hvis kun nissedrengen var modig nok til at klappe en bjørn eller hvis kun nissepigen gav sig i kast med at strikke uldsokker. Da jeg fik et overblik over hjerterne nissemotiver år for år, viste det sig,  at de ikke bare var tilfældige. Hvert år havde sit eget tema.

Jeg har prøvet at sætte ord på hvert år tema

1974: Nisser fodrer skovens dyr

1975: Nisser med bondegårdsdyr

1976: Nisser på Grønland

1977: Nisser i Skandinavien

1978: Nisser dyrker vintersport og lave juleforberedelser

1979: Nisser laver juleforberedelser og huslige sysler

1980: Nisser laver huslige sysler

1981: Nisser laver juleforberedelser og huslige sysler.

Her viser jeg nogle udvalgte eksempler år for år. Det ville blive for meget at vise alle 64 forskellige i detlajer. Men hvis du er blevet nysgerrig på at se flere skal du besøge min Karen K. samlervens flickr album, hvor er masse af klippearkene fra Familiejournalen kan ses.

1974: Skovens dyr

1974-49-ark1
Det allerførste ark med de senere så kendte hjertekurve af Karen K. blev bragt i Familiejournalen nr. 49 1974.

Karen K hjerter 1974.png

1974.51.ark6.jpg

På det sidste ark med julepynt det år havde der sneget sig et dyr ind, som faktisk ikke heltpassede ind i temaet med skovens dyr. Måske derfor så Familiejournalen sig nødt til at skrive følgende: “Karen Kjærsgaard gør opmærksom på, at det ikke er en tigerunge, hun har tegnet på denne uges ark. Det er bare “mons”, den stribede staldkat, der be’r om lidt risengrød…” Gad vide, om nogen af læserne mon var i tvivl om det! Det kunne ellers have være cool med julepynt med Indiens vilde dyr….

img_9334

Næsten med de samme var en tradition skabt. Familiejournalen kom i et tusindtals oplag, og selv om ikke alle læsere selvfølgelig samlede julepynten. Må den have hængt i adskillige hjem de kommende år. Bl.a. hos den læser, som sendte nedenstående billede ind til bladet, af sin julepyntede hoveddør.

img_9337
Foto af hr. Nansens hoveddør 1975. I autentiske gulnede 70’er farver.

Familiejournalen bragte billedet i sit julehæfte 1975 med ordene: …ingen kan forhindre en i med små midler at skabe julestemning om boligens indgang. Enklere end hr. B. Hansen (ja det skriver de altså!) har gjort det på billedet, kan det vist nok ikke gøres… men sagen er klar: Julehyggen hersker her! Og det oven i købet med udklip af Familie Journalen fra i fjor!”

Pige med neg 1974.jpg

1975: Bondegårdsdyr

Karen Kjærsgaard fortsatte altså med at lave julepynt til bladet, i starten blev det kaldt julestads, men det ord gled efterhånden over i glemmebogen. Og hvert år var julepynten forsidestof. Et af hjerterne blev trykt i stort format på forsiden.

karen-k-julehjerte-forside-1975karen-k-julejherter-1975

Julehjerterne, som sad på Familiejournalens sider, havde den svaghed, er der var tryk bagpå, reklamer eller artikler. Desuden var bladet trykt på tyndt papir, som gjorde hjerterne meget slatne. Så både af æstetiske og praktiske årsager var det nødvendigt at lime hvidt papir eller karton bagpå hjerterne inden man samlede dem. I min søgen på julehjerter faldt jeg dog over nogen, som fuldstændigt lignede Familiejournalens, men som var trykt på lidt stivere papir og med hvid bagside.

Efter lidt søgning på nettet fandt jeg ud af, at nogle af arkene med Karen K.’s julepynt simpelthen havde været i fri handel. Jeg købte mine egne uåbnede eksemplarer af en hjælpsom samler af papirsager, som havde købt arkene i en boghandel i Jylland, som lukkede et år ved juletid.

img_9373img_9375

Det er hjerter fra 1974-75, som ses på arkene (sammen med nogle kræmmerhus med engle), og det er de eneste, jeg har set trykt på sådanne ark. De var udgivet af JCO, som også står bag den julekalender, du kunne læse om i det første indlæg i bloggens julekalender.

img_9377
Logo og varenummer på julepyntsarkene.

På billedet her kan du se arkene til salg i den meget finurlige butik Herolds Varehus på Amager. Her kan man købe gammelt legetøj, julepynt, papirvare, festartikler – og hvem ved, om der ikke gemmer sig lidt Karen K. et sted på hylderne.

historie3.jpg
Herolds Varehus er stadig indrettet som i 1923 og sælger alt muligt og umuligt mellem himmel og jord. Nederst til højre titter et par ark med Karen K. julepynt frem. Billedet tilhører Herolds Varehus og er brugt med tilladelse.

1976: Grønland

img_9368

1976.png

Julehjertet med de grønlandske børn er unikt i hele samlingen af hjerter, fordi det er det eneste, hvor der ikke optræder en nisse.

img_9341

img_9370img_9371

1977: Skandinavien

img_9362img_93631977.png

Hjertet med samebørnene er unikt i samlingen, fordi det ikke viser nissedrengen og nissepigen i præcis den samme (omend spejlvendte) situation. Nissedrengen er blevet ven med en samepige, mens nissepigen er blevet ven med en samedreng.

1978: Vintersport og juleforberedelser

IMG_9340.jpg

img_9342

img_6056img_9343

12436009_10208388029768464_768238490_n

12435851_10208388029688462_1243177877_n

1979:  Juleforberedelser og huslige sysler

img_9345img_9346img_9347img_9349

1980: Huslige sysler

img_9352

I 1980 udgjorde frem af hjerterne en lille serie fra fåreryg til sokker. Motiverne forestillede nisser, der klippede får, kartede, spandt garn, farvede garv og til sidst strikkede sokker.

img_9405-1

1980.pngimg_9354Dreng kærner smør.jpg

pige-aelter-dej

1981: Juleforberedelser og huslige sysler

img_9357img_9358img_9360img_9361

Hjertekurvene i 1981 blev de sidste, som Familiejournalen bragte. 64 forskellige var det blevet til gennem årene, så det er rimeligt – som nissedrengen på billedet herover – at tørre sveden af panden!

Julehjerter i mange former

I årene efter 1981 kom der dog et lille efterspil omkring Karen K. julehjerter. I november 1982 kunne man se denne annonce for filtklip i Familiejournalen.

Karen K filtklip annonce.jpg

I teksten kan man læse, at Karen Kjærsgaard i en årrække har lavet bl.a. hjertekurve til Familiejournalens læsere, og at en af hjertekurvene nu er omsat i filtklip, som kan købes som et kit. Den opmærksomme Karen K. samler vil dog hurtigt se, at hjertets motiv med nissepigen siddende på en træstub aldrig har været udgivet som papirhjerte. Det er et nyt motiv, eller måske et som Karen K lod blive i skrivebordsskuffen.

karen-k-filtklip-hjerte
Hjertet i færdig udgave på min væg. Jeg fandt det i en genbrugsbutik.

I 1985 udgav Familiejournalen er ark med 12 julekort tegnet af Karen K. Motiverne var taget fra hjertekurvene 1978-1981. Men ét nyt motiv har sneget sig ind i rækken, nemlig nissepigen med et pyntet juletræ. Det kunne eller have været et flot motiv på en hjertekurv.

img_9386
Julekort 1984 med motiver fra hjertekurvene 1978-81.
img_9387
Ét nyt motiv blandt julekortene.

Karen K.’s julehjertekurve er temmelig store og kræver et stort åbent juletræ. Ved en fejltagelse kom jeg til at kopiere nogle af hjerterne ned til halv størrelse, og jeg synes egentlig de blev ret søde. Samtidigt kan de hænge på et lille juletræ eller på grene i en vase.

img_9351
Julehjerter i original og formindsket størrelse side om side.
IMG_6469.jpg
Julehjerte i lille udgave på juletræet.

Men det er ikke kun upsizening, der fungerer. En sød læser af bloggen gjorde mig opmærksom på, at Karen K. julehjerter også fandtes i en stor udgave. Tak 🙂 De er hele 34 cm høje trykt på kraftigt pap og med forskelligt motiv på hver side. Motiverne kommer virkelig til deres ret på den måde. Det er motiver fra 1974-75, og jeg tænker, at disse hjerter måske kan have været brugt til juleudsmykning i butikker i 70’erne.

img_9389img_9393img_9398header-jul-3

 

 

 

 

Juletræstæppet

Med sit julepynt, sine uroer og sine filtklip forstod Karen K. i 1970’erne at holde Familiejournalens fingernemme læsere i gang. Over tre uger i november 1978 bragte bladet mønster til et herligt juletræstæppe tegnet af Karen K. Det er jo ikke til at stå for, og jeg tænkte, hvor svært kan det være. Familiejournalen lovede også, at det var så let, at børn kunne lave det.

karen-k-juletraestaeppe
Drømmen om det færdige juletræstæppe, model anno 1978. Billede fra Familiejournalen.

Lettere overmodig  – og efter at have sikret mig ekspertassistance fra min søster – kastede jeg mig ud i projektet. Første chok var prisen på filt, men heldigvis havde min søster en del filt i gemmerne.

Hessian, kantebånd og supplerende filt måtte dog indkøbes i Stof2000. Her gættede den hjælpsomme mandlige ekspedient hurtigt, at det var et juletræstæppe, der skulle købes ind til. “Såden et projekt gik jeg også i gang med engang,” sagde han. “Man da jeg var kommet halvvejs med at klippe ca. 100 nisser, gik jeg i stå!”

Karen k side 56.png

Således opmuntret gik vi i gang med projektet og klippede og klippede – først skabeloner i karton og så de mange smådele i filt med flisofix strøget på bagsiden. Der var sørme godt nok mange smådele helt ned til det indvendige af katteører og striber på nissepigens kjole og prikker på nissehuerne. Der var arbejde til hele familien.

img_5937
Sådan ser man ud, når man opdager, at man mangler at klippe 51 små snørklede grankviste!
thumb_img_5968_1024
Men flot bliver det!
thumb_img_5973_1024
Figurerne begynder at tage form.
thumb_IMG_5939_1024.jpg
Tid til første prøveoplægning af nissedelene.

thumb_img_5942_1024

thumb_IMG_5943_1024.jpg
Så mangler vi bare alt det andet!

Status på juletræstæppet:

17. november 2015: Juletræstæppet er påbegyndt.

27. november 2016 (!): Juletræstæppet er ikke færdiggjort.

Man kunne også nedjustere ambitionerne og lave et lille juleophæng i stedet for. Det er da også meget sødt….

1978.46.s58.jpg

Man kunne også snyde og bruge et købt engangs Karen K. juletræstæppe af papir….

IMG_6182.jpg

Nå, vi må se om tæppet bliver færdigt til juletræet i 2016!

Hvis du har fået mod på at lave dit eget juletræstæppe, kan du købe mønstret online her: Hoffmann Hobby. Karen K.’s navn bliver ikke nævnt nogen steder på siden, men mønstret er helt tydeligt hendes.

Rigtig god arbejdslyst!

P.S. Fra 1. december begynder den store julekalender her på bloggen med masser af Karen K. julestemning. Følg med fra på torsdag.

thumb_img_5944_1024

header-jul-3

Decoupage med Karen K.

I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne var møbler og genstande fra det gamle danske bondemiljø før år 1900 blevet trendy. Måske fordi Danmark i løbet af et par generationer fra gået fra at være et landbrugssamfund til et samfund hvor stadig flere boede i byerne og arbejdede inden for industri, service eller andre fag langt væk fra bondegårdene og markerne ude på landet.

Se f.eks. disse Biotex-reklamer fra 1970-71, hvor moderne kvinder får vasketips af kvinder i gamle danske egnsdragter:

thumb_img_6783_1024

img_6865

 

Karen K. var også inspireret af tidens interesse for den gamle bondekunst, de almuemalede møbler osv., og det kan bl.a. ses i de julekort med folkedragter og den julepynt hun lavede til Familiejournalen i den periode. I 1966 og 1967 kom der et stort ark med kræmmerhuse, hjerter og stjerner med almuetegninger. I følge Familiejournalen havde Karen K. fået den første inspiration til disse tegninger på Engelsholm Højskole uden for Vejle, som lå kun et par kilometer fra det sted, hvor Karen Kjærsgaard boede i 1960’erne.

14797554_10211124370055261_1975301294_n
Ark med julepynt fra 1967

Min kæreste fik den idé, at de gamle motiver, som egentlig ikke er spor julede, kunne bruges på en ny måde, nemlig til decoupage på glas. Nu hvor efteråret huserer uden for med mørke aftner og grå og våde dage, syntes vi, det var oplagt at lave nogle fyrfadsstager. Her kan du se, hvordan vi gjorde. Først tog vi en farvekopi af de gamle ark, for jeg nænnede ikke at ødelægge originalerne som er næsten 50 år gamle.

14740993_10211124364455121_1179351819_n

Vi klippede de ønskede motiver ud af arket. Til fyrfadsstagerne brugte vi nogle små glas, som vi havde fundet i en genbrugsbutik.

14804879_10211124370535273_256398544_n

Motiverne blev penslet på bagsiden med en limlak til glas.

14804923_10211124371095287_80790428_n

Motiverne blev sat forsigtigt på glasset, så de ikke bulede.

14800798_10211124371295292_1469959844_n

Derefter blev forsiden af motivet penslet med limlak. Vi penslede også lidt ud over motivets kant for at forsegle det. Men vi penslede ikke hele overfladen af glasset, fordi vi gerne ville beholde glassets oprindelige gennemskinnelighed.

14794029_10211124372015310_977219408_n

Vi lavede også en stage med stjerner. Her penslede vi hele overfladen, så glasset fik et frostet look.

14797486_10211124372335318_194036908_n

Mens stagerne stod til tørring i 24 timer, måtte vi lige afprøve at sætte et fyrfadslys i.

IMG_8911.JPG

Den følgende dag blev glassene “bagt” i en forvarmet ovn ved 160 grader i 40 minutter. I følge instruksen på lakken skulle dette gøre dem egnede til at komme i opvaskemaskinen. Det tvivler jeg nu lidt på, men lakken blev i hvert fald hærdet. Jeg var lidt nervøs for, om glassene ville springe, eller om papiret ville bryde i brand inde i ovenen, hvis det ikke var dækket tilstrækkeligt med limlak. Ingen af delene skete, men glassene skiftede farve fra blå til grønne!

Herunder ses det færdige resultat:

img_8965

img_8966

img_8970

Vi prøvede os også ad med en gammel mælkeflaske – også købt i en genbrugsbutik. Flasken blev dekoreret med malkepiger fra to gamle kræmmerhuse. Kræmmerhusenes hanke blev brugt som pyntebånd nederst på flasken.

img_8892img_8893img_8894img_8900img_8903img_8901

Det er da en lille smule hyggeligere end en mælkekarton, ikke?

Et kedeligt kaffeglas blev også gjort meget hyggeligere med en stor blomst:

14799014_1022623634513433_1277549460_n

Jeg håber, du også har fået lyst til at bruge Karen K.’s billeder på en ny måde. Og hvis du gør, mp du rigtigt gerne sende billeder til mig, så de kan blive vist her på bloggen. post@mikael-bjerregaard.dk

KarenKblogheader

 

 

 

 

Nils Holgersson

I 1984 bragte Familiejournalen en juleuro, som bestod af en flyvende vildgås med fem nisser på ryggen. Uroen var selvfølgelig tegnet af Karen K., og i bladet kunne man læse, at hun var inspireret af Selma Lagerlöfs fortælling om ”Nils Holgersson forunderlige rejse gennem Sverige” og gåsen Mor Akka, som er en af bogens hovedpersoner. Selma Lagerlöfs historie er ingen julehistorie, og derfor er det passende at fortælle om den her midt i foråret.

Karen K uro
Kippearkene med Karen K.’s Nils Holgersson-uro. Hvis man udelader stjernerne, bliver den lidt mindre julet.
FullSizeRender-32
Uroen er næsten klar til at komme op at flyve.

De fem nisser på ryggen af gåsen er Karen Kjærsgaards frie fortolkning – i Selma Lagerlöfs bog er der kun en enkelt dreng – Nils Holgersson – som bliver lille og flyver med vildgæssene gennem Sverige fra Skåne til Lapland.

Historien

Nils Holgersson er en egentlig ikke særlig sympatisk bondedreng, som bor med sine forældre på et lille husmandssted i det sydlige Skåne. En dag hvor han er alene hjemme, fanger han en nisse i et net. Nissen bliver vred og hævngerrig – ja nisser var slet ikke så rare før i tiden (læs mere her) – og tryller Nils lillebitte. Faktisk så lille at katten nemt kunne æde ham. I de danske oversættelser står der, at Nils er blevet til en nisse – hvilket er ret misvisende. I originalen står der en ”pusling”, hvilket blot henviser til, at Nils er blevet lille. Han har ikke fået nissernes magiske evner eller sindelag. Nissehuen og træskoene, som Karen K. har tegnet på sin juleuro stemmer dog helt overens med beskrivelsen i Selma Lagerlöfs bog – sådant tøj havde Nils Holgersson på. Ikke fordi han var klædt ud som nisse, men fordi det var traditionel bondedragt i slutningen af 1800-tallet.

FullSizeRender-32 kopi
Nissedreng (eller bondedreng) med tamgæs. Karen K. 1975

Samtidig med at Nils bliver tryllet lille, modtaget han dog én ny evne– nemlig at han nu taler dyrenes sprog. Samme dag trækker en flok vildgæs hen over gården på vej mod deres sommerlogi i Lapland. Gårdens hvide tamgase bliver med ét fristet til at drage med vildgæssene, og det nytter ikke, at Nils i sin nyerhvervede lille skikkelse kaster sig om halsen på Morten Gås, for at holde ham nede. Gåsen tager Nils med på flugten, og sådan begynder Nils Holgerssons forunderlige rejse.

Da både Morten tamgås og Nils er blevet accepteret af vildgæssene begynder en lang rejse gennem Sverige fra syd til nord hen over foråret og tilbage mod syd, da efteråret kommer. Førergåsen for flokken er den meget gamle gås Akka – opkaldt efter et fjeld i Lapland. Akka betyder på samisk ”gammel kvinde”, og det er denne gås, Karen K. har ladet sig inspirere af til juleuroen. Gåseflokken gør undervejs på deres rejse ophold i samtlige svenske landsdele – lige på nær Halland, som Selma Lagerlöf af uransagelige årsager blot lader dem flyve henover.

Karen K uro Nils Holgersson
Mor Akka med fem nisser på ryggen. Karen K. 1984.

På vejen oplever Nils mange spændende og farlige situationer. Dyrenes verden er ikke idyllisk. Man jagter og æder hinanden – og menneskene er potentielt alle dyrs og hele naturens største fjende. Samtidig oplever Nils et Sverige, som han slet ikke kender nede i landbrugslandet Skåne. Han oplever minedrift, skovdrift, storindustri, krigsflåden og de store byer. Og ikke mindste ser han landets storslåede natur.

Karen K. har gennem årene tegnet mange af de skandinaviske dyr, som optræder i bogen om Nils  Holgersson. Et par af bogens skurke er ræven Smirre og måren ved Ronneby Å. Elgen Gråskind og gasen Morten er mere godmodige dyr. (Ræven er fra et dukketeater fra 1973, de øvrige dyr fra et billedlotteri fra ca. 1965)

Karen K postkort efterår
Postkortet her af Karen K. kunne godt illustrere et af de svenske landskaber, som gæssene flyver henover.

Baggrunden

Selma Lagerlöf
Selma Lagerlöf modtog Novbelprisen i litteratur i 1909.

Bogen blev til, da det nationale svenske lærerforbund i 1902 bad forfatterinden Selma Lagerlöf om at skrive en geografisk lærebog til svenske skolebørn. Hun var allerede da en meget berømt forfatter i sit hjemland. I 1906-7 udkom bogen i to bind. Ud over landets geografi, flora og fauna, gjorde Selma Lagerlöf også flittigt brug af gamle sagn fra de forskellige landsdele i Sverige, som bliver vævet ind i fortællingen om Nils Holgersson. Forfatterinden selv træder faktisk også ind i historien, nemlig da hun selv møder Nils Holgersson ved herregården Mårbacka i Värmland, som var hendes fødehjem. I fortællingen ankommer hun efter mange års fravær til Mårbacka en sen aften – der bor nu andre folk på gården. I virkelighedens verden erhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka tilbage i 1901. Historien om Nils Holgersson foregår henover et svensk forår, en sommer og et efterår helt præcis fra forårsjævndøgn søndag d. 20. marts og til onsdag d. 9. november samme år. I bogen fremgår det ikke, hvilket årstal der er tale om, men det er formentlig 1898, hvor d. 20. marts faldt på en søndag.

Karen K uro Nils Holgersson 2

 Karen K Nils Holgersson

Populariteten

Selma Lagerlöfs bog blev meget mere end blot en lærebog i geografi. Først og fremmest er den en spændende og medrivende fortælling for børn, som voksne også sagtens kan læse. Og er man som jeg lidt vild med Sverige, vil man også nyde beskrivelserne af et Sverige som på mange måder er forsvundet i dag. Bogen er på trods af det meget svenske tema blevet oversat til mere end 60 sprog og var den mest populære svenske børnebog, indtil Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe blev udgivet. Der er gennem tiden kommet adskillige oversættelser på dansk i mere eller mindre forkortede udgaver. Til den voksne læser vil jeg dog anbefale Anne Marie Bjergs oversættelse fra 2005, som er både uforkortet og nutidig i sproget.

 

20 kroner Nils Holgersson

Svensk 20 krone seddel. Denne penge seddel udgår i 2016.

Nils Holgerssons har sat sig spor flere steder i svensk brugskunst. Måske bedst kendt fra en svensk 20 krone seddel, hvor Nils Holgerssons og gæssene ses flyve henover et sydsvensk (?) landskab. Ligeledes er forskellige historier blevet afbilledet på juleplatter fra Rörstrand – den svenske pendant til Den Kongelige Porcelænsfabrik – i årene 1970-1999. Selv om det er juleplatter, er der sjældent tale om vintermotiver, da historien, som nævnt slet ikke foregår om vinteren. Derved adskiller de svenske juleplatter sig fra de danske.

Juleplatter Nils Holgersson
Svenske juleplatter med motiver fra Nils Holgersson. Selv om de ser hyggelige ud, gemmer der sig barske historier fra Selma Lagerlöfs bog bag motiverne. På platten fra 1973 sidder Nils Holgersson og læser salmer for en gamle bondekone, som ligger død på gulvet – ensom efter at hendes børn er emigreret til Amerika. På platten fra 1975 bliver Nils truet på livet af en bjørn i Bergslagen, hvis ikke han brænder det jernværk ned, som har ødelagt bjørnens hjem.

Moralen

Hen mod slutningen af romanen taler gåsen Akka til Nils Holgersson og kommer med en slags morale, som stadig er relevant i dag: ”Hvis du har lært noget hos os, Tommeltot (red.: gæssene kaldes Nils for Tommeltot), så synes du måske ikke at menneskene bør være alene på jorden….Tænk på at I har et stort land, og at I nok kunne have råd til at overlade nogle nøgne skær og nogle lavvandede søer og sumpede moser og nogle øde fjelde og fjerne skove til os fattige dyr, hvor vi kunne være i fred! I hele min tid har jeg været jagtet og forfulgt. Det ville være godt at vide at der også var et fristed for sådan en som mig.” (oversættelse Anne Marie Bjerg).

FullSizeRender-31
Vildgås tegnet af Karen K. Fra årskalender udgivet af Familiejournalen. Ukendt årstal – formentlig starten af 1990’erne.

KarenKblogheader

God påske!

IMG_6885
Karen K.’s forside til Familiejournalen i påskeugen 1972.

Dagens blogindlæg er blot et par hilsner fra påsken for 44 år siden og påsken for 36 år siden. Husk at du kan abonnere på Karen K-bloggen, hvis du vil modtage en e-mail, hver gang jeg poster et nyt her på siden. Linket finder nu nederst til højre på bloggen, når du bruger tablet eller computer. Du er også velkommen til at efterlade en kommentar, stille et spørgsmål eller “synes godt om”.

God påske til jer alle – og tak fordi I kigger forbi min blog.

Karen K påskepige filtklip
Mønster til filtklip af Karen K bragt i Familiejournalen 1980 ca. 3 uger før påske. Mønstret her er formentlig blevet brugt, da der er skrevet på det med kuglepen.
Karen K påske filtklip
Jeg var dog heldig at finde det færdige filtklip på et loppemarked i 2015.

I går så jeg disse kyllinger i vindue hos retrobutikken Fru Fin i Odense. Jeg tror, kyllingerne på grenene er lavet efter Karen K.’s mønster fra 1980.

IMG_7473
Karen K.-kyllinger i vinduet hos Fru Fin, påsken 2016.

UPDATE: At der er flere, som har givet sig i kast med filtklippet med kyllingepigen ,fik jeg at se, da en læser på bloggen delte et billede af sit filtklip med samme motiv. Pigens tøj har helt andre farver, og det er sjovt at se det individuelle præg, som den enkelte ferme håndarbejder har sat på billedet. Læseren, som hedder Lis har en fin internetbutik med retroting, som du skulle tage at besøge: www.jakmussen.dk Filtklippet blev forøvrigt solgt til en butik i Tokyo, hvor skandinaviske retroting er populære, så nu har Karen K.’s glade tegninger også nået den anden side af jorden. Tak til Lis for at jeg må bruge billedet.

img_7151
Endnu et filtklip efter Karen K’s motiv. Det er nu i Japan.

 

KarenKblogheader