23. december: Julekrybber

Her dagen før dagen er det på sin plads at huske på, hvorfor vi fejrer jul. Nemlig pga. en barnefødsel i Betlehem for lidt mere end to tusind år siden.

1978.48.pan.b.jpg
Udsnit af Karen K. julepanorama fra 1978

Selv om traditionen med at sætte en julekrybbe op i juletiden egentlig er katolsk, har den nu vundet godt indpas herhjemme. Allerede i starten af 1900-tallet begyndte skikken med julekrybber at brede sig fra sydeuropa og til norderuopa. Til Danmark via Nordtyskland. I følge en artikel i Familiejournalen hjemførte Laura Aller (som var hustru til Carl Aller, Familiejournalens og Allerkoncernens grundlægger) selv krybbe-ark fra Tyskland. Og i 1921 blev den første julekrybbe til at samle bragt i Familiejournalen.

30588693114_b01ad4d7be_k
Julekrybbe fra Familiejournalen fra 1920’erne. Billederne tilhører Esben Rasmussen. Du finder dem ved at klikke her

Gennem årene bragte bladet mange forskellige udklipsark til jul: Kirker, landsbyhuse, nissestuer osv., indtil traditionen stoppede i 1940 med et modelark af den samme år indviede Grundtvigskirke i København. I 1960’erne blev tradition med samleark genoplivet, og her leverede Karen K. meget af materialet. Karen K.’s julekrybbe – og andre samleark til juletiden – skriver sig altså ind i en lang omend ikke ubrudt tradition for de fingernemme blandt Familiejournalens læsere.

IMG_9721.jpg
Der var også en julekrybbe i Familiejournalen i 1926.

Hvis man var fast abonnent på Familiejournalen fra 1968-1999 kan man i dag være indehaver af hele fire forskellige julekrybber tegnet af Karen Kjærsgaard. Hun leverede nemlig julekrybber, som læserne kunne klippe ud og samle i 1968, 1980, 1992 og 1999.

Figurerne i en rigtig julekrybbe er velkendte: Maria med Jesusbarnet, Josef, hyrderne, de hellige tre konger, engle og dyrene i stalden. Men faktisk er det lidt “ubibelsk” at lade hyrder og konger mødes i stalden julenat. Der er nemlig ingen tekst i Bibelen, der omtaler både hyrder og konger samtidigt. Hyrdernes besøg hører man om i Lukasevangeliet, men kongernes besøg kun omtales i Markusevangeliet. Nå, ja faktisk omtales de som “vise mænd fra Østerland” (der står ikke noget om at der var tre), og de var nok i virkeligheden zarathustriske præster og stjernetydere. Det er først langt senere, at der opstår en tradition om, at der er tale om tre konger, og i julekrybber og Betlehemsscener i billedkunsten er de næsten altid portræteret som konger med kroner på hovedet. Senere hen fik de også navnet Caspar, Melchior og Balthazar, og det blev tradition at der var en gammel konge, en ung konge og en sort konge. Denne tradition har Karen K.’s også fulgt i alle sine julekrybber i Familiejournalen.

1968

I Familiejournalens julehæfte fra 3. december 1968 kom de første dele til den første af i alt fire julekrybber, som Karen K. tegnede til bladet gennem årene.

img_9819
Julehæftet 1968 med den første dele til julekrybben. Kirken på forsiden er Horne Kirke på Fyn, som også kom til at være på forsiden af julehæftet i 1981. 

Arket med krybben, som skulle danne kulisse til hele opstillingen var trykt på karton. De følgende tre uger kom et ark med figurerne til julekrybben. De var trykt på siden inde i bladet men med hvis bagside, hvor der også var plads til samleinstruktioner.

img_9820
Samlearket fra 17. december 1968.

img_9822

img_9821
Samleinstruktionerne fra arkets bagside.
IMG_9814.jpg
Kongerne på vej til Betlehem.
img_9815
Josef med englekor.

Først på selveste juleaften (!) udkom bladet med det sidste klippeark til julekrybben. Så man skulle skynde sig efter af have været på arbejde d. 24., købe bladet på vejen hjem og gå i gang med saks og lim, mens julemaden simrede, hvis man skulle have hele julekrybben færdig til juleaften. Meget passende fik man først selve krybben og Jesusbarnet den 24. december.

img_9772
De sidste figruer til kyrbben samlet. 
img_9813
To velklædte hyrder og et får var også med på kilppearket fra 24. december 1968
img_9812
Julekrybbens to hovedpersoner med from okse og æsel og en helligåndsdue.

img_9811

Julekrybben fra 1968 er fin og farverig. Den er min personlige favorit blandt Karen K.’s julekrybber. Farverne og mønstrene på kjoler og kapper er detaljere og i 60’er-moderne flower power farver.

I 1992 skriver en af Familiejournalens skribenter, Ulrik Jensen om julekrybber: “Hjemme hos undertegnede er det ikke jul, hvis ikke Karen Kjærsgaards første Familie Journal-krybbe fra sidt i 60’erne er opstillet på sin faste, fremtrædende plads. Mange børn af generationen har indlemmet krybben i deres kære, ubrydelige juletraditioner – fortæller vores nu voksne datter. Hendes gamle klassekammerater har alle et personligt forhold til den krybbe…” (Familiejournalen nr. 50, 1992).

På dette billede med forslag til en en måde at dække julebord på fra 1974. Har figurerne fra julekrybben sneget sig ind i bordpynten – selv om de godt nok til dels er samlet forkert. Et fif er det at stikke grangrene ned i radiatoren, så de lunes op og udsender “en jule-fortættet duft” (Familiejournalen nr. 48, 1974).

img_9824-1

1980

I 1980 var der igen en julekrybbe fra Karen K. tegnebord til Familiejournalens læsere.

img_9827

Denne gang var man i lidt bedre tid end i 1968. Julekrybben blev bragt over tre uger i november – begyndende 3. november med et megaklippeark, med stald, dyr og englevinger.

img_9828

Til gengæld var det en væsentlig mere udfordrende opgave at samle krybben. Staldens vægge og tag var trykt på tyndt papir, som skulle have støtte ved at limes på en papkasse eller lignende, og der blev også lagt op til at stalden skulle udstyres med elektrisk lys.

Personligt var jeg så heldig, at en læser at bloggen tilbød mig, at jeg kunne købe en allerede samlet stald, som var limet på masonitplader og til overflød havde elektrisk lys. Stalden var også allerede befolket med æsler og får, så det var bare at lægger Jesus i krybben.

img_9751

Nogle af figurer var lidt slidt eller blevet væk siden 1980, så de blev fornyet. Josef skulle i Karen K.’s instruktion have en stav i hånden. Han fik et afkortet grillspyd.

img_9807

Sammenlignet med julekrybben fra 1968 er den fra 1980 mere afdæmpet i farverne. Det hele virker en smule “støvet” med bløde brune og blå nuancer.

img_9809

Hyrdene ser meget mellemøstlige ud.

img_9802img_9801

img_9803

img_9799img_9805img_9804img_9658

1992

I 90’erne bragte Familiejournalen hele to julekrybber af Karen K. Som noget nyt, var det nu blevet muligt at trykke udklipsark med både for- og bagside. Man skulle alt ikke længere klippe figurerne front og bag ud hver for sig og klæbe dem sammen. Det var også en udfordring, som krævede stor præcision, hvis det ikke skulle blive skævt.

I 90’erne blev Karen K.’s julepynt i Familiejournalen heller ikke længere trykt inde på siderne i bladet, men blev bragt på “løse” ark i kraftigt blankt papir, som sad midt i eller uden om bladet. Figurerne i krybben var små og buttede og nuttede, lige som de nisser og engle, som Karen K. havde tegnet til Familiejournalen de to foregående år.

1992-ark1-ark2-forside

På trods af det nye tiltag virker julekrybben fra 1992 som lidt af en “snydejulekrybbe”. Der er nemlig ikke nogen stald, som man kan samle. Figurerne er fine at hænge op i vinduet, men stalden må man selv samle og male af en papkasse. I bladet kunne man læse hvordan. img_9690img_9691

1999

Lige op til årtusindskiftet bragte Familiejournalen endnu engang en julekrybbe tegnet af Karen Kjærsgaard. Denne gang manglede der hverken stald eller dyr i stalden. Der var endog en dromedar med i scenariet. Måske grebet af milleniumfeber udråbte Familiejournalen selv julekrybben til “Århundredes julekrybbe”.

Igen var der tale om blankt papir med trykt på begge sider, så når først de forskellige dele var klippet ud, var det en smal sag at lime figurer og stald sammen.

15494087_10211619985205330_1019043777_n.jpg
Når man får serveret glögg og hjemmelavede romkugler, er det endnu sjovere at samle julekrybbe. 

Stilen i 1999-julekrybbe er en helt anden end i den fra 1992. Væk er den enkle “plakatstil” med store ensartede flader. I stedet er hver figur små fine akvareller, med skygger og et væld af detaljer i f.eks. planterne, fårenes uld, dromedarens manke og kongernes kåber.

img_9697

Selve stalden er vældig fint malet med et væld af detaljer på både yderside og inderside. Omkring stalden vokser citrontræer, oliven, aloe og andre eksotiske planter, som giver hele sceneriet en sommerlig og varm stemning.

img_9699img_9700

img_9704img_9701

Inde i stalden har katten fået øje på en stillits, som er fløjet ind gennem et af de store åbne vinduer.

Så er alle figurer klippede ud og klar til at befolke stalden.

img_9706
Julekrybbe backstage

Det er interessant at observere, hvordan Josef, Maria og englene i 1999 er blevet mere “hvide” sammenlignet med 1968. Julens hovedbegivenhed er på samme tid, noget der skete for meget længe siden et sted i mellemøsten, og noget som en meget lokalt og dansk.

img_9711
Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom…

img_9714img_9712

img_9717
Josef tager imod nattens gæster.
img_9708
Hyrderne med fåreflokken
img_9709
Kongerne fra Østerland med dromedar.
img_9719
Julekrybben 1999

img_9720img_9715

Det var en præsentation af Karen Kjærsgaard julekrybber over 30 år. De har et meget forskelligt udtryk. Hvilken af krybberne er din favorit?

header-jul-3

21. december: I toppen af juletræet

Når juletræet skal pyntes til juleaften, sætter langt de fleste i dag en stjerne i toppen af træet. Som symbol på Betlehemsstjernen, der viste sig på himlen, da Jesus blev født, og ledte de tre vise mænd til den nyfødte konge.

9dbe6e8425f6dff11cf5c5cca1576fc5
Gammelt julekort med en engel i toppen af juletræet.

Det har dog ikke altid været en stjerne, som udsmykkede toppen af juletræet. Da skikken med at have et pyntet juletræ i stuen i begyndelsen af 1800-tallet nåede Danmark fra Tyskland, var det almindeligt at sætte en stor engel i toppen af træet. Englen symboliserede viste nok Christkind, som var en engel i barneskikkelse, der kom ved juletid. Christkind-traditionen var i sær udbredt i Sydtyskland og landene deromkring. Selv om Christkind nogen gange blive blandet lidt sammen Jesusbarnet, er det i virkeligheden en anden figur – ofte en pige i engleskikkelse – der uden af blive set af børnene deler gaver ud – ligesom sidenhen julemanden.

 

 

 

 

 

I H.C. Andersens eventyr “Grantræet” fra 1845 står der om juletræet: “og allerøverst oppe i toppen blev sat en stor stjerne af flitterguld; det var prægtigt, ganske mageløst prægtigt.” I 1861 omtaler H.C. Andersens eventyr “Tolv med Posten”  dog en anden toppynt: “den lille Engel af Vox, øverst oppe i Træet, ryster med Knittergulds-vingerne, flyver fra den grønne Top og kysser Smaaa og Store inde i Stuen, ja de fattige Børn med, som staae udenfor og synge Julesangen om Stjernen over betlehem.” I en barndomserindring af Marie Folmer (født i 1877), der som barn boede hos sine bedsteforældre på et husmandssted i Ungstrup syd for Viborg, fortælles om juletræet: “I Toppen sad en fin Engel. Mine Veninder havde aldrig set saa fin og skøn en Engel; den var rigtignok ogsaa købt i Viborg.” (fra Iørn Piø “Julen – før og nu”, 1989)   

I tidens løb, har der også været anden pynt i toppen af juletræet. I “Peters jul” (1870), som mange nok opfatter som “den rigtige gamle jul”, er det såmænd en stork, der sidder i toppen af juletræet. I starten af 1900-tallet brugte man også nogen gang spir af farver, skinnende glas. Man kunne også vælge at pryde toppen af juletræet med en stor nisse i papir. Det ses på gamle kartonark, som man kunne klippe ud og samle til en topnisse.

230080

bbd6-6363-4b5f-ae41-c15f093ce5e1

Bloggerens kæreste kom på den idé, at det kunne være hyggeligt med en nisse i toppen af juletræet, og at Karen K.’s store dekorationsnisser i karton (som du kan læse om ved at klikke her) ville være super-velegnede til formålet.

img_9834

Karen K.’s nisser har ikke bagsider, så jeg har scannet nissen, spejlvendt den i computeren og printet to nisser, som kan klippes ud og klæbes sammen. De skal stives af med lidt karton for ikke at blive for slatne.

Jeg fik lov til at låne et par juletræer i den lokale juletræsplantage til fotosession med topnisserne.

img_9848

Nissedrengen med ræven er også fin i toppen af træet.

img_9843

I det hele taget ser Karen K.’s nisser ud til at have det rigtig godt ude i skoven.

img_9849img_9847

Nu er der ingen undskyldning for ikke at have en nisse i toppen af træet næste år. Det er kulturhistorisk korrekt – og desuden ser det rigtig hyggeligt ud.

header-jul-3

20. december: Nissernes julestue

Hvis man skal nå at klippe og klistre alt færdigt til juleaften, er det en god ide at komme i gang i god tid. I adventstiden i 1969 kunne Familiejournalens læsere over fire uger samle Karen K.’s uro med titlen “Nissernes julestue“. Uge for uge kunne man på den måde se uroen vokse, indtil alt i nissernes julestue – som i menneskenes ditto – var klar præcis til juleaften.

img_9307

Jeg har fundet de gamle klippeark frem for at få lidt julestemning anno 1969.

Det første klippeark var ikke så sprælsk. Det bestod af det store jul, som er rygraden i hele ophænget. Efter af have samlet hjulet og fæstet det i en loftsbjælke var det bare at komme i gang med figurerne til uroen.

IMG_9663.JPG

Så skal der klippes stjerner til ophænget. Juleskum må der til.

img_9745

De første figurer, som samles til uroen er nisserne, der skal holde julestue.Nisserne er ved at gøre klar til julen: bager brunkager, fejer gulvet og pakker gaver ind.

15174530_10211411816121233_837035024_n

img_9313img_931915175354_10211411816081232_1370525078_n

På det næste klippeark var de første julegæster til nissernes julestue. Nemlig Bamse og Dukkelise, Rudolf med den røde tud og en masse små fugle.

Hvem er egentlig nissernes julegæster? Karen K. sender en lille intertekstuel hilsen til det blad, som bragte hendes juleuro, når hun gør Bamse og Dukkelise til en del af juleuroen. De to figurer var nemlig velkendte ansigter for Familiejournalens læsere. Helt siden 1935 havde tegneserien om Bamse og Dukkelise var et fast indslag i Familiejournalen. Bamse og dukkelise fortsatte i bladet frem til 1985, hvor de takkede af efter 50 år. Tegneserien var oprindelig engelsk, men blev overtaget og tegnet af den danske tegner Harry Nielsen.

img_9339
Julstue på børnehjemmet med Bamse og Dukkelise. Tegneserie i Familiejournalen år 1969.

Her ses Karen K.’s udgave af Bamse og Dukkelise.

img_9722

img_9725

“Rudolf med den røde tud” kalder Karen Kjærsgaard selv rensdyret, som er med til julefesten. Det fleste kender nok sangen om Rudolf, men hvornår opstår ideen om et rensdyr ved navn Rudolf egentlig? Ideen om julemandens rensdyrkane stammer fra  Amerika. I digtet “A Visit From St. Nicolas” eller “The Night Before Christmas), som blev udgivet anonymt i 1823, men som siden 1837 har været tilskrevet forfatteren Clement Clarke Moore. De står godt nok ikke noget i digtet om, at rensdyrene kan flyve. Den idé er kommet til senere. Men i digtet fra 1823 får rensdyrene navne, nemlig: Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donner og Blitzen (Torden og Lynild). Altså ikke nogen Rudolf. Han kommer nemlig først til ca. 100 år senere.

img_9728

I 1939 blev Rudolf, julemandens niende rensdyr ,introduceret i en lille fortælle- og malebog skrevet af Robert L. May og udgivet af det amerikanske stormagasin Montgomery Ward. Historien handlede om det unge rensdyr Rudolf, som blev drillet af julemandens andre rensdyr pga. sin røde næse. Men Rudolf ender med at lede rensdyrflokken og lyse vej for julemandens kane i tågen julenat og dermed redde julen for alle. Ti år senere i 1949 skrev Robert L. Mays svoger, Johnny Mark sangen “Rudolph the Rednosed Reindeer” som var bygget på historien. Sangen blev straks et hit og er nu en kendt juleklassiker i mange lande. Sangen blev oversat til dansk allerede i 1950 med titlen “Kender I den om Rudolf” (bedre kendt som Rudolf med den røde tud). Den danske version er egentlig lidt en camoufleret drikkevise, som spiller på associationen mellem røde næser og alkolhol. I starten af sangen nævnes “toddyer”, og sangen slutter af med et “skål for de røde næser!”. Det tema var ikke en del af den oprindelige engelske tekst!

Seks små fugle, vistnok grønsiskner slutter sig også til juleselskabet. For som Karen Kjærsgaard skriver, regner de med, “at der nok også falder lidt af til dem, når nisserne holder julefest…”

img_9785

Undervejs er der fine instruktionstegninger til, hvordan uroen samles, men hvordan den helt færdige uro skal se ud er faktisk en overraskelse, for der er hverken fotos eller tegninger af det.

1969-50-ark3a-1

Til sidst – lige før juleaften – sluttede julemanden til festlighederne. Han behøver vist ikke nærmere præsentation.

img_9730

Julemanden medbringer et pyntet juletræ, og nissernes julestue er komplet!

img_9729
Julemanden med sit mest berømte rensdyr.

Så skal uroen bare samles. Sikke mange snore, der skulle til! Usynligt tråd og en kat og en roterende uro er en lidt uheldig kombination, og man kan godt miste modet mit i alt snoretrækkeriet.

IMG_9526.JPG

Men til sidst blev uroen færdig. (Ja jeg ved godt, der stadig mangler tre fugle, men jeg skulle også bage klejner).

img_9787img_9793img_9791

Det er en godt overlæsset juleuro. Den er ikke lavet ud fra devisen “less is more!”

img_9790img_9789

img_9788
Bamse er på vej op ad stigen, for at hente katten ned til julestuen.

img_9796img_9842

Hvis du vil se uroen i bevægelse, så klik på linket her. Så ser du en lille video, hvor nisserne og deres gæster danser om juletræet.

P.S. Efter at have kigget lidt på uroen et par dage, blev jeg enig med mig selv om, at den var pænere, hvis snorene var lidt kortere.

img_9883

header-jul-3

 

 

 

15. december: Decoupage

For et par uger siden var jeg på en juletur til Den Gamle By i Århus. I museets juleudstilling kunne man se noget af det som står mit hjerte nært, nemlig de skrøbelige engangsting, som ikke koster ret meget og som bliver smidt ud, når man har brugt det. Jeg tænker på gavepapir, engangstallerkner, servietter og pynt til at hænge på ølflasken. De kan ofte være flot dekoreret, især dem som sælges til jul, men efter brug ender de i skraldespanden – næsten altid i hvert fald.

IMG_9488.JPG
Kravlenisser er billige og skrøbelige, men man passer som regel lidt bedre på dem end julensgavepapir og paptallerkner. Montre fra juleudstilling i Den Gamle By.

Nogle få af disse genstande, som kun et tænkt til engangsbrug overlever dog tidens tand og når tiden har gået længe nok kan de ende på museet. I udstillingen udtrykkedes dette på smukkeste vi.

Nogle af genstandene når vi ikke at få brugt. Så gemmer vi dem til næsten år. Næste år kan vi dog have glemt alt om dem, hvorefter vi køber nye genstande. Men bagest i skabet ligger stadig paptallerkner og indpakningspapir og gavebånd fra sidste år eller forrige år.

Vi kan takke glemsomme eller betænksomme, økonomiske eller nostalgiske personer for, at mange af disse øjebliksgenstande, uundværlige i den danske jul, har overlevet til i dag.” (Tekst fra Den Gamle Bys juleudstilling 2016).

Jeg ved ikke, om jeg skal takke et økonomisk eller nostalgisk menneske for, at den her Karen K. bordløber af papir er bevaret til i dag, godt nok i lidt slidt tilstand. Men jeg lovet at passe godt på den.

IMG_9521.jpg

Men for at den gamle bordløber, som er fra omkring 1970 ikke bare skal ligge i skabet til ingen nytte, besluttede jeg at tage nogle farvekopier af løberen og anvende til lidt juledecoupage. Måske bliver du selv inspireret til noget tilsvarende.

img_9051
Den samlede produktion af decouperede glasting fra genbrugsbutikken.
img_9060
En vase til gran eller grene
img_9515
En urtepotteskjuler til julestjernen.
img_9077
Så er juleøllet serveret.
img_9079
Også til en tørstig nisse…

I morgen i julekalenderen kan du læse om en anden forgængelig ting nemlig gavepapir.

header-jul-3

8. december: Broderier

NB: Updateret d. 13. december 2016. Se nederst!

For noget tid siden blev jeg spurgt, om Karen K. også har lavet broderier – eller broderimønstre. Det var et spændende spørgsmål, fordi jeg ikke kendte svaret. Jeg gik i gang med at undersøge sagen og måtte bevæge mig ud i et fagområde, som jeg ikke vidste meget om. Min egen karriere inden for broderivirksomhed sluttede. da jeg i håndarbejdstimen i 4. klasse ved en fejl fik syet et julebroderi fast i mit penalhus, som lå på bordet under broderistoffet.

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde set et broderi, som måske var af Karen K. Ved nærmere eftersyn skal man måske snarere sige, at broderier er inspireret af Karen K.

Det er jo helt tydelig nissedrengen fra Karen K.’s collage, som er blevet overført til broderi (og spejlvendt i processen), men jeg synes elegancen og sødmen fra Karen K.’s originale billede er gået tabt. Jeg tror ikke der er en dygtig husmor, der selv har overført Familiejournalens forside til korssting, for jeg har set flere versioner af broderiet til salg rundt omkring (i Sverige!). Det tyder på, at mønsteret har været i fri handel.

broderi-nisse-med-kat
En anden version af det samme broderi som ovenfor.

Sjov nok faldt jeg kort tid efter og denne tegning på hessian. Den ser ud til at være inspireret af det broderi, som er inspireret af Karen K. Sådan vandrer ideer og mønstre….

img_9256
I en genbrugsbutik så jeg er billede, som virkede bekendt 😉

I et gammelt nummer af Hendes Verden fra november 1979 har jeg fundet et mønster, som også skylder Karen K. tak. Materialet til julebroderiet kunne man købe gennem broderifirmaet Inger Dahl, og selv om Karen Kjærsgaards navn ikke bliver nævnt noget sted, kan der ikke være tvivl om slægtsskabet til Karen K.’s nisser.

img_9269img_9262

Et forbillede til broderier med “de mange nisser små” har jeg fundet på en gammel gaveæske signeret af Karen K.

img_9264img_9284

Farven på tøjet er ændret lidt hist og her, men ellers er broderiet meget lig Karen K.’s tegning. Dog synes jeg igen, at der sker noget mærkeligt ved transformationen fra tegning til broderi. Nisserne er blevet udstyret med overdrevet store øjenvipper, som giver dem et übercute Disneypræg, som ikke er tro mod Karen Kjærsgaards streg.

Den stribede kat fra broderiet kan også ses på Karen K.’s oprindelige tegning.

img_9266

På den svenske hjemmeside www.dittbroderi.com kan man købe et broderisæt til en juledug, hvor jeg også tror, nisserne er tegnet af Karen K. (Pris 1193 svenske kroner!)

Skærmbillede 2016-11-17 kl. 19.59.28.png
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

De små kortbenede nisser på juledugen må være søskende til disse Karen K. nisser fra en svensk julefrise af papir, som må være fra 60’erne eller 70’erne.

img_9271
Nisser på svensk papirfrise signeret Karen K.
broderi-dansende-nisser
Billedet tilhører www.dittbroderi.com

img_9270

De små sorte sko og nissernes dansende positur ses både på papir og broderi. Også ansigterne er genkendelige.

Et spor i Den Gamle By

Mens jeg grublede videre over Karen K. og broderimønstre besøgte jeg Den Gamle By i Århus. I museets 1974 kvarter opdagede jeg til min overraskelse en brodeributik. Butikkens vindue var i anledning af højtiden pyntet med julebroderier. Mens vi stod og trykkede næsen flad mod ruden, kom damen, som stod i butikken og låste døren op. Hun spurgte let ironisk om ville skulle se på broderier, og blev nok lidt overrasket over at to granvoksne skæggede mænd straks svarede “JA!”.

Og så havde vi oven i købet spørgsmål! Den flinke dame i butikken kunne dog ikke svare på om Karen Kjærsgaard havde tegnet broderimønstre, men viste frem af butikkens kataloger fra 1974 eller før.

15218264_10211457172335110_369260333_n

Vi stiftede bekendskab med (for os) ukendte navne som Eva Rosenstand og Clara Væver, som var store kanoner inden for broderi i 1970’erne. Og her fandt vi billeder af broderier og applikationer, som lignede juledugen ovenfor, og vi følte os på sporet af Karen K.

15207790_10211457172815122_1210716443_n15226399_10211457172255108_1106031831_n

På et dobbeltopslag i et katalog, var der flere nisserbroderier, som sagtens kunne være af Karen Kjærsgaard, men desværre blev ophavskvinden bag desginet ikke nævnt i kataloget.

15240252_10211457171815097_317277006_n

De små nisser her med spidser huer kunne sagtens være af Karen K.

15239290_10211457173055128_1544922487_n15218442_10211457172935125_168053208_n15218684_10211457172295109_809240554_n15218698_10211457173175131_2004257479_n

Nisserne minder i hvert fald en held del om nisser på nogle julekort af Karen K. fra starten af 1970’erne.

Det hyggelige besøg i museets brodeributik gav ikke sikre beviser, men kort tid efter fik jeg hjælp fra en kvinde i Sverige, som i 1970’erne havde købt et applikationssæt med ét af de mønstre, som jeg havde set i kataloget. Og på pakken stod at designet var af Karen Kjærsgaard.

238517987_7da43643-b802-4bc3-ac43-37d0cc844c5c.jpg
Juledug med design af Karen Kjærsgaard, købt som gør det selv sæt i København i 1970’erne.

Senere fandt jeg også et Karen K. motiv som stramaj – et motiv som til en afveksling ikke var et julemotiv. I et katalog fra 1966 fra det nu næsten glemte postordre firma Sommers Magasiner fandt jeg denne reklame for stramajbilleder. Jeg måtte spørge min søster om, hvad stramaj er. Det er broderi på et stivere stof, hvor mønsteret er fortrykt, og hvor man bruger uldgarn i stedet for det tyndere broderigarn!

Interessen samler sig her om billedet nederst til venstre på siden. I reklamen står “Det yndige Billede fra H.C. Andersens Eventyr Hyrdinden og Skorstensfejeren har ligeledes vakt Begejstring…” (Bemærk hvordan navneordene stadigvæk er skrevet med stort, selv om det faktisk blev afskaffet med en retskrivningsreform allerde i 1948. Måske var det fordi man med denne reklame henvendte sig til at ældre publikum. Min farmor, der levede til 2004, holdt aldrig og med at skrive navneord med stort).

Skærmbillede 2016-08-10 kl. 10.37.13.png
Side 66 i Sommers Magasiners Efterårs- og Vinterkatalog 1966. Du kan se alle kataloger fra Sommers Magasiner 1952-1968 på Det kongelige Biblioteks hjemmside.

Det lille stramajbillede af Hyrdinden og Skorstensfejeren er hentet fra et postkort, som Karen K. tegnede engang i 50’erne.

Hele opstillingen og næsten alle detaljerne fra postkortet går igen på stramajbilledet.  Selv antallet af mursten i hvert skifte på skorstenen er det samme på de to billeder, , men hyrdinden er heldigvis holdt op med at græde på stramajen.

Det var sjovt at lede efter Karen K. broderier, selv om det ikke lige er min hjemmebane. Og jeg kan nu svare: Ja Karen K. har lavet broderimønstre, og hendes tegninger er vist også af andre blevet overført til broderi. I broderier fra 1960’erne og 70’erne kan man genfinde Karen K.’s karakteristiske streg.

UPDATERING 13. december 2016:

Et par dage efter, at dette indlæg var blevet offentliggjort fik jeg mail fra Lis, som er læser af min blog. Hun sendte mig afgørende bevis i spørgsmålet om Karen Kjærsgaards broderimønstre. I et Eva Rosenstand katalog fra 1984 er Karen Kjærsgaard simpelthen nævnt ved navn og der er en side med et udvalg af hendes mønstre, både jule- og helårs.

img_7979

Nissernes, som højere oppe i indlægget var under kraftig mistanke for at være Karen K. nisser, viser sig nu med sikkerhed at være det.

Blandt mønstrene er en maritim klokkestreng. Jeg havde nok aldrig gættet på Karen K. her, men nu hvor jeg ved det, kan man godt genkende lidt af stilen fra hendes tidlige postkort.

img_7986

img_7987

havnebillede
Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside.

Og til sidst lige et sødt nisserbroderi og en tak til Lis, for hjælpen med at finde det fældende bevis.

img_7980

header-jul-3

4. december: Julehjerter

Bag dagens låge i Karen K. julekalenderen skal det handle om det, som jeg forbinder allermest mest Karen K. Nemlig hjertekurvene med nisser til at hænge på juletræet. De fleste husker nok, at hjertekurvene blev bragt som saml-selv-julepynt i Familiejournalen, men vidste du, at de var et fast indslag i bladet i hele otte år i træk fra 1974-1981?

IMG_3247.jpg
Hele ideen til denne blog startede, da jeg i julen 2014 fandt dette gamle julehjerte fra min barndom i en kasse hos min far. Det vakte minder!

Hvert år var der otte hjertekurve i Familiejournalen, så en komplet samling er på 64 hjerter, og det måtte jeg forsøge at  finde. Frem for at prøve at finde hjerterne enkeltvis og ikke vide, hvilket år de var fra, og hvilke jeg manglede, valgte jeg en mere konsekvent fremgangsmåde. Jeg købte en samling på 35 årgange af Familiejournalen! Det svarer til ca. 1800 blade. Min far blev sat på opgaven med at afhente bladene, og heldigvis havde han valgt at tage trailer med. 1800 ugeblade fylder overraskende meget!

IMG_0954.JPG.jpeg
Her ses hvor meget blot 24 årgange af Familiejournalen fylder!

De umådeligt mange ugeblade gav et fuldt overblik over alt, hvad Karen Kjærsgaard har leveret til bladet gennem tiden. Her skal det handle om hjertekurvene, som jeg samlede som barn og genfandt for nogle år siden. De blev startskuddet til den blog, som du læser nu.

Alle hjerterkurvene er opbygget på samme måde. På den ene side en nissepige som gør et eller andet og på den anden side af hjertet en nissedreng, som gør præcis det samme. Egentlig ganske godt i tråd med 1970’erne ligestilling mellem kønnene. Det ville ikke have været i 1970’ernes ånd hvis kun nissedrengen var modig nok til at klappe en bjørn eller hvis kun nissepigen gav sig i kast med at strikke uldsokker. Da jeg fik et overblik over hjerterne nissemotiver år for år, viste det sig,  at de ikke bare var tilfældige. Hvert år havde sit eget tema.

Jeg har prøvet at sætte ord på hvert år tema

1974: Nisser fodrer skovens dyr

1975: Nisser med bondegårdsdyr

1976: Nisser på Grønland

1977: Nisser i Skandinavien

1978: Nisser dyrker vintersport og lave juleforberedelser

1979: Nisser laver juleforberedelser og huslige sysler

1980: Nisser laver huslige sysler

1981: Nisser laver juleforberedelser og huslige sysler.

Her viser jeg nogle udvalgte eksempler år for år. Det ville blive for meget at vise alle 64 forskellige i detlajer. Men hvis du er blevet nysgerrig på at se flere skal du besøge min Karen K. samlervens flickr album, hvor er masse af klippearkene fra Familiejournalen kan ses.

1974: Skovens dyr

1974-49-ark1
Det allerførste ark med de senere så kendte hjertekurve af Karen K. blev bragt i Familiejournalen nr. 49 1974.

Karen K hjerter 1974.png

1974.51.ark6.jpg

På det sidste ark med julepynt det år havde der sneget sig et dyr ind, som faktisk ikke heltpassede ind i temaet med skovens dyr. Måske derfor så Familiejournalen sig nødt til at skrive følgende: “Karen Kjærsgaard gør opmærksom på, at det ikke er en tigerunge, hun har tegnet på denne uges ark. Det er bare “mons”, den stribede staldkat, der be’r om lidt risengrød…” Gad vide, om nogen af læserne mon var i tvivl om det! Det kunne ellers have være cool med julepynt med Indiens vilde dyr….

img_9334

Næsten med de samme var en tradition skabt. Familiejournalen kom i et tusindtals oplag, og selv om ikke alle læsere selvfølgelig samlede julepynten. Må den have hængt i adskillige hjem de kommende år. Bl.a. hos den læser, som sendte nedenstående billede ind til bladet, af sin julepyntede hoveddør.

img_9337
Foto af hr. Nansens hoveddør 1975. I autentiske gulnede 70’er farver.

Familiejournalen bragte billedet i sit julehæfte 1975 med ordene: …ingen kan forhindre en i med små midler at skabe julestemning om boligens indgang. Enklere end hr. B. Hansen (ja det skriver de altså!) har gjort det på billedet, kan det vist nok ikke gøres… men sagen er klar: Julehyggen hersker her! Og det oven i købet med udklip af Familie Journalen fra i fjor!”

Pige med neg 1974.jpg

1975: Bondegårdsdyr

Karen Kjærsgaard fortsatte altså med at lave julepynt til bladet, i starten blev det kaldt julestads, men det ord gled efterhånden over i glemmebogen. Og hvert år var julepynten forsidestof. Et af hjerterne blev trykt i stort format på forsiden.

karen-k-julehjerte-forside-1975karen-k-julejherter-1975

Julehjerterne, som sad på Familiejournalens sider, havde den svaghed, er der var tryk bagpå, reklamer eller artikler. Desuden var bladet trykt på tyndt papir, som gjorde hjerterne meget slatne. Så både af æstetiske og praktiske årsager var det nødvendigt at lime hvidt papir eller karton bagpå hjerterne inden man samlede dem. I min søgen på julehjerter faldt jeg dog over nogen, som fuldstændigt lignede Familiejournalens, men som var trykt på lidt stivere papir og med hvid bagside.

Efter lidt søgning på nettet fandt jeg ud af, at nogle af arkene med Karen K.’s julepynt simpelthen havde været i fri handel. Jeg købte mine egne uåbnede eksemplarer af en hjælpsom samler af papirsager, som havde købt arkene i en boghandel i Jylland, som lukkede et år ved juletid.

img_9373img_9375

Det er hjerter fra 1974-75, som ses på arkene (sammen med nogle kræmmerhus med engle), og det er de eneste, jeg har set trykt på sådanne ark. De var udgivet af JCO, som også står bag den julekalender, du kunne læse om i det første indlæg i bloggens julekalender.

img_9377
Logo og varenummer på julepyntsarkene.

På billedet her kan du se arkene til salg i den meget finurlige butik Herolds Varehus på Amager. Her kan man købe gammelt legetøj, julepynt, papirvare, festartikler – og hvem ved, om der ikke gemmer sig lidt Karen K. et sted på hylderne.

historie3.jpg
Herolds Varehus er stadig indrettet som i 1923 og sælger alt muligt og umuligt mellem himmel og jord. Nederst til højre titter et par ark med Karen K. julepynt frem. Billedet tilhører Herolds Varehus og er brugt med tilladelse.

1976: Grønland

img_9368

1976.png

Julehjertet med de grønlandske børn er unikt i hele samlingen af hjerter, fordi det er det eneste, hvor der ikke optræder en nisse.

img_9341

img_9370img_9371

1977: Skandinavien

img_9362img_93631977.png

Hjertet med samebørnene er unikt i samlingen, fordi det ikke viser nissedrengen og nissepigen i præcis den samme (omend spejlvendte) situation. Nissedrengen er blevet ven med en samepige, mens nissepigen er blevet ven med en samedreng.

1978: Vintersport og juleforberedelser

IMG_9340.jpg

img_9342

img_6056img_9343

12436009_10208388029768464_768238490_n

12435851_10208388029688462_1243177877_n

1979:  Juleforberedelser og huslige sysler

img_9345img_9346img_9347img_9349

1980: Huslige sysler

img_9352

I 1980 udgjorde frem af hjerterne en lille serie fra fåreryg til sokker. Motiverne forestillede nisser, der klippede får, kartede, spandt garn, farvede garv og til sidst strikkede sokker.

img_9405-1

1980.pngimg_9354Dreng kærner smør.jpg

pige-aelter-dej

1981: Juleforberedelser og huslige sysler

img_9357img_9358img_9360img_9361

Hjertekurvene i 1981 blev de sidste, som Familiejournalen bragte. 64 forskellige var det blevet til gennem årene, så det er rimeligt – som nissedrengen på billedet herover – at tørre sveden af panden!

Julehjerter i mange former

I årene efter 1981 kom der dog et lille efterspil omkring Karen K. julehjerter. I november 1982 kunne man se denne annonce for filtklip i Familiejournalen.

Karen K filtklip annonce.jpg

I teksten kan man læse, at Karen Kjærsgaard i en årrække har lavet bl.a. hjertekurve til Familiejournalens læsere, og at en af hjertekurvene nu er omsat i filtklip, som kan købes som et kit. Den opmærksomme Karen K. samler vil dog hurtigt se, at hjertets motiv med nissepigen siddende på en træstub aldrig har været udgivet som papirhjerte. Det er et nyt motiv, eller måske et som Karen K lod blive i skrivebordsskuffen.

karen-k-filtklip-hjerte
Hjertet i færdig udgave på min væg. Jeg fandt det i en genbrugsbutik.

I 1985 udgav Familiejournalen er ark med 12 julekort tegnet af Karen K. Motiverne var taget fra hjertekurvene 1978-1981. Men ét nyt motiv har sneget sig ind i rækken, nemlig nissepigen med et pyntet juletræ. Det kunne eller have været et flot motiv på en hjertekurv.

img_9386
Julekort 1984 med motiver fra hjertekurvene 1978-81.
img_9387
Ét nyt motiv blandt julekortene.

Karen K.’s julehjertekurve er temmelig store og kræver et stort åbent juletræ. Ved en fejltagelse kom jeg til at kopiere nogle af hjerterne ned til halv størrelse, og jeg synes egentlig de blev ret søde. Samtidigt kan de hænge på et lille juletræ eller på grene i en vase.

img_9351
Julehjerter i original og formindsket størrelse side om side.
IMG_6469.jpg
Julehjerte i lille udgave på juletræet.

Men det er ikke kun upsizening, der fungerer. En sød læser af bloggen gjorde mig opmærksom på, at Karen K. julehjerter også fandtes i en stor udgave. Tak 🙂 De er hele 34 cm høje trykt på kraftigt pap og med forskelligt motiv på hver side. Motiverne kommer virkelig til deres ret på den måde. Det er motiver fra 1974-75, og jeg tænker, at disse hjerter måske kan have været brugt til juleudsmykning i butikker i 70’erne.

img_9389img_9393img_9398header-jul-3

 

 

 

 

Juletræstæppet

Med sit julepynt, sine uroer og sine filtklip forstod Karen K. i 1970’erne at holde Familiejournalens fingernemme læsere i gang. Over tre uger i november 1978 bragte bladet mønster til et herligt juletræstæppe tegnet af Karen K. Det er jo ikke til at stå for, og jeg tænkte, hvor svært kan det være. Familiejournalen lovede også, at det var så let, at børn kunne lave det.

karen-k-juletraestaeppe
Drømmen om det færdige juletræstæppe, model anno 1978. Billede fra Familiejournalen.

Lettere overmodig  – og efter at have sikret mig ekspertassistance fra min søster – kastede jeg mig ud i projektet. Første chok var prisen på filt, men heldigvis havde min søster en del filt i gemmerne.

Hessian, kantebånd og supplerende filt måtte dog indkøbes i Stof2000. Her gættede den hjælpsomme mandlige ekspedient hurtigt, at det var et juletræstæppe, der skulle købes ind til. “Såden et projekt gik jeg også i gang med engang,” sagde han. “Man da jeg var kommet halvvejs med at klippe ca. 100 nisser, gik jeg i stå!”

Karen k side 56.png

Således opmuntret gik vi i gang med projektet og klippede og klippede – først skabeloner i karton og så de mange smådele i filt med flisofix strøget på bagsiden. Der var sørme godt nok mange smådele helt ned til det indvendige af katteører og striber på nissepigens kjole og prikker på nissehuerne. Der var arbejde til hele familien.

img_5937
Sådan ser man ud, når man opdager, at man mangler at klippe 51 små snørklede grankviste!
thumb_img_5968_1024
Men flot bliver det!
thumb_img_5973_1024
Figurerne begynder at tage form.
thumb_IMG_5939_1024.jpg
Tid til første prøveoplægning af nissedelene.

thumb_img_5942_1024

thumb_IMG_5943_1024.jpg
Så mangler vi bare alt det andet!

Status på juletræstæppet:

17. november 2015: Juletræstæppet er påbegyndt.

27. november 2016 (!): Juletræstæppet er ikke færdiggjort.

Man kunne også nedjustere ambitionerne og lave et lille juleophæng i stedet for. Det er da også meget sødt….

1978.46.s58.jpg

Man kunne også snyde og bruge et købt engangs Karen K. juletræstæppe af papir….

IMG_6182.jpg

Nå, vi må se om tæppet bliver færdigt til juletræet i 2016!

Hvis du har fået mod på at lave dit eget juletræstæppe, kan du købe mønstret online her: Hoffmann Hobby. Karen K.’s navn bliver ikke nævnt nogen steder på siden, men mønstret er helt tydeligt hendes.

Rigtig god arbejdslyst!

P.S. Fra 1. december begynder den store julekalender her på bloggen med masser af Karen K. julestemning. Følg med fra på torsdag.

thumb_img_5944_1024

header-jul-3