Julekalender på 45 omdrejninger

Karen Kjærsgaard har gennem tiden tegnet flere julekalendere. Som f.eks. dette fine 3D juletræ med kalenderlåge udgivet af forlaget L. Levison Junr.

Julekalender træ

Eller denne lågekalender, som er trykt i Danmark, men udgivet af det amerikanske firma Caspari med henblik på salg på det amerikanske marked:

Caspari julekalender

Julekalenderen, eller adventskalenderen, som den kaldes på engelsk har titlen “Holy Night” (Hellige nat / Julenat), men kendere af Karen Kjærsgaards værk ville også kunne genkende julekalenderen som et udsnit af det maleri, som udgjorde Familiejournalens julepanorama i 1978.

1978

Du kan læse mere om fine kalendere af Karen K. på tidligere blogindlæg. Nemlig her: Julekalender og her: En engels julekalender.

 

EN HELT SÆRLIG JULEKALENDER

Men nu skal det handle om en helt særlig julekalender. I anledning af den tilstundende højtid, har Karen K.-bloggens stab ophøjet sig selv til et Karen K.-forskningscenter med en (ulønnet) forskningsleder og hele to (ufrivilligt ulønnede) assistenter, for at kunne dykke dybere ned i historien bag en julekalender, som Karen K.-forskningscentret i det seneste stykke tid har arbejdet med at udrede. Kalenderen er ikke signeret, men efter en grundig undersøgelse, mener vi at kunne fastslå, at Karen K. er kunstneren bag denne usædvanlige julekalender:

IMG_3296IMG_3297

Som man kan se på billederne, er julekalenderen udformet som en flexi vinyl singleplade, der skal afspilles på 45 omdrejninger. Omkring selve pladen med den indspillede musik, sidder en papring, hvor julekalenderens låger er placeret. I uåbnet tilstand viser kalenderen 24 børn, som med  hinanden i hænderne danser om det juletræ, som er trykt på selve vinylpladen. Juletræet er tegnet i et usædvanligt fugleperspektiv, så topstjernen midt på pladen og julelysene for enden af træets grene ses oppe fra. Pladen måler 25 cm i diameter. Fra bagsiden ligner den blot en skive karton med hul i midten.

IMG_3309

Som det også ses på billedet her ovenover har forskningscentrets eksemplar af kalenderen fået åbnet næsten alle lågerne, men det er lykkedes at finde et billede af kalenderen i (næsten) uåbnet tilstand.

Plade julekalender
Billedet er lånt fra DJFOOD.ORG

ER DET EN KAREN K.?

At kunne se kalenderen, som den oprindeligt har set ud, er en god hjælp, når man skal prøve at finde ud af, hvem der er kunstneren bag den usignerede julekalender. Jeg synes børnenes frisurer, ansigter, prikkede kjoler, knæbukser og seler, hvide strømper og små spidse sko har store ligheder med børnenes på denne zoo-plakat, som er signeret Karen K.

img_8548

Skærmbillede 2019-11-17 kl. 20.24.59.png

Kigger man på billederne, som gemmer sig bag kalenderens låger, er der også små hints, der tyder på, at Karen K. er kunstneren. Bag 1. decembers låge, gemmer sig et lille hus i sneeen med et grantræ foran. Sneen på grantræet ligger i nogle store karakteritiske (og egentlig ikke særligt elegante) puder, som man set det på flere af Karen K. tidlige julekort.

IMG_3303

Karen K. julekort
Julekort, som tilhører Karen Kjærsgaards familie. Billedet er lånt fra Per Sørensens hjemmeside http://www.piaper.dk

 

Bag låge nummer 7 og 19 gemmer der sig nogle små mus, som også har meget lighed med musene på nogle af Karen K.’s ældre tegninger. F.eks. musene på dette julekort:

Karen K. julekort med mus

Når man desuden kan konstatere, at julekalenderpladen er “Made in Denmark” og udgivet af L. Levison Jr., det københavnske firma, som Karen K. i 50’erne og 60’erne blandt andet tegnede adskillige serier af julekort for, mener forskningschefen på Karen K.-forskningscentret med stor sikkerhed at kunne fastslå, at den finurlige julekalender er en ægte Karen K. på trods af manglende signatur.

 

PÅ MUSEUM

Efter således at have konstateret julekalenderens kunstneriske ophav, er det oplagt at undersøge, hvad der ellers kan findes ud af om julekalenderens historie. Og et godt sted at søge viden om historie er landets museer. Derfor tog forskningscentret samlede stab på field trip til museet Tidens Samling i Odense, da vi havde hørt troværdige rygter om, at der på museet befandt sig netop sådan en julekalender. (Tak til kusine Mette for tip!). På Tidens Samling kan man få indblik i tøj, møbler og nips og dims fra hele det 20. århundrede. Og man må røre ved det hele! I november/december er der pyntet op til jul i de ti stuer på museet, som repræsenterer hvert et årti.

IMG_3282
Den julepyntede 1950’er-stue på Tidens Samling.
IMG_3277
Forskningscentrets to dedikerede forskningsassistenter er ved at undersøge indholdet af en teaktræsskænk i 1960’er-stuen.

I jagten på Karen K.-julekalenderen fik forskningscentrets første og anden forskningsassistent øje på flere Karen K. designs, som gemte sig rundt omkring i museet. Bl.a. et julekort og en broderet klokkestreng:

IMG_3273IMG_3275

Og til sidst fandt vi, hvad vi ledte efter. I interiøret fra et trendy pigeværelse fra 1960’erne lå julekalenderen på en stol.

IMG_3280

Museets eksemplar af julekalenderen havde fået åbnet 14 låger.

IMG_3279

HVOR GAMMEL ER DEN?

Det ser ud til, at Tidens Samling mener, at julekalenderen er fra 1960’erne. Og det er nok heller ikke helt galt. Men at dømme ud fra tegnestilen sammenlignet med andre tegninger af Karen K., er vi nok helt i starten af 1960’erne eller endda i slutningen af 1950’erne.

Kan vi komme det nærmere? Karen Kjærsgaard begyndte at tegne for firmaet Levison i 1953, hvor hun fik et sommerferiejob, og fra 1957 var hun tilknyttet Levison som freelancer. Pladen, som udgør midten af julekalenderen, skal afspilles på 45 omdrejninger i minuttet. Den allerførste vinylplade på 45 omdrejninger blev udgivet i USA i 1949, og det gik et stykke tid inden de blev almindelige i Danmark. Først i 1958 blev den sidste lakplade, som skulle afspilles på 78 omdrejninger udgivet herhjemme.

Den videre forskning i databasen Museernes Samlinger har afsløret, at museet Den Gamle By også ejer et eksemplar af julekalenderpladen,  som er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske julekalendere fra ca. 1930 og frem. Museet daterer julekalenderen til at være fremstillet ca. 1958-59, og kan desuden fortælle lidt om tilvirkningsprocessen. Sangen på pladen blev sunget af et unavngivet københavnsk børnekor og indspillet i København. Råbåndet blev derefter bragt til Holland, hvor musikselskabet Philips foretog selve indspilningen til pladen.

Karen K Højt fra træets grønne top
Den Gamle Bys eksemplar af julekalenderen.

MUSIKKEN

Men hov, der er da en lille forskel på julekalenderen i Den Gamle By og julekalenderen i Karen K.-forskningscentrets samling. Har du opdaget den?

Forskningscentrets eksemplar af julepladekalenderen indeholder julesangen “Glade jul, dejlige jul”. Den Gamle Bys eksemplar har derimod julesangen “Højt fra træets grønne top” – selv om de har samme serienummer (No. 3242).

Hør pladen her:

Måske kunne børnekoret være Gunnar Nyborg-Jensens syngende drenge og piger, som var et populært børnekor i 1950’erne, men det er bare et gæt.

EN LILLE JULEKALENDER I DEN STORE VERDEN

Som man kan høre på indspilningen er der først et instrumentalt vers og derefter et vers, som nynnes uden ord af et børnekor. På selve vinylpladen er titlen på sangen “Glade jul” desuden gengivet på fem sprog (engelsk, tysk, dansk, italiensk og fransk). Den oprindeligt østrigske julesang “Stille Nacht” er jo oversat til stort set alle sprog og er kendt hele verden over. Den ordløse indspilning af sangen og de mange titler, som er trykt på pladen, tyder på, at julekalenderen har været tænkt til eksport. Melodien kunne genkendes overalt i den vestlige verden og signalere jul for alle som hørte pladen. Og en masse søgninger på internettet viser da også, at julekalenderen er nået vidt omkring og har fascineret flere moderne bloggere.

DJFOOD

På den britiske musikblog djfood.org kan man f.eks. læse, at et eksemplar af julekalenderen i 2016 blev fundet i en genbrugsbutik i Sydlondon for 50 pences.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.02.10.png

I Belgien har Thelma på hjemmesiden Merry The Christmas Collection lavet en overfantastisk illustreret gennemgang af antikke, vintage og retro julekalender fra mange lande, som det er helt overvældende at dykke ned i. Og der er også blevet plads til Karen K. særprægede julekalender! Find den som nr. A221 på hjemmesiden.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.00.09.png

Og endelig er julekalenderen også nået helt til USA, nærmere bestemt New Jersey, hvor den har fundet plads i samlingen på Cotsen Children’s Library på Princeton University. Cotsen Children’s Library er en videnskabelig samling af børnelitteratur, børnekunst og pædagogisk legetøj helt tilbage fra middelalderen. Den lille danske julekalender har nr. 6488 i samlingen og er omtalt nærmere på et indlæg fra 2017 på samlingens blog. Blogindlægget handler om interaktive julekalendere, og den finurlige julekalenderplade sammenlignes både med 1800-tallets phenakistoskoper (drejelige papirskiver med billeder, som synes at bevæge sig, når skiven drejer rundt) og det 21. århundredes GIFs (små videosekvenser, som kører i loop).

Jeg er også ret sikker på, at det netop har været tanken med julekalenderen, at de 24 børn dansede rundt om juletræet, når man afspillede pladen på sin pladespiller. Men 45 omdrejninger i minuttet er alligevel en hel del, så børnene danser altså umådelig stærkt!

Hvis du ikke har tendens til svimmelhed kan du se her, hvordan det ser ud når pladen kører rundt i en lille video, som jeg har lagt på youtube.

Skærmbillede 2019-11-18 kl. 18.07.45.png

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP?

Og hvad så med den udgave af julekalenderen, som har Højt fra træets grønne top som sit lydspor? Ja, den må jo være tænkt udelukkende til det danske marked. For det er kun i Danmark, at den gamle juleklassiker med Emil Hornemans melodi til Peter Fabers tekst fra 1848 vækker julestemning, som indbegrebet af den gode gamle jul.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

 

Gør det selv: Karen K. julelamper

I perioden fra 1976-1998 fulgte der næsten hvert år et stort julepanorama tegnet af Karen K. med Familiejournalens julehæfte., som udkom sidst i november. Du kan se en kavalkade over alle panoramerne her.

De flotte panorama-billeder, som var fulde af nisser og julestemning kunne klippes ud til julekort og kunne også – foreslog Familiejournalen – anvendes som baggrund for en pakkekalender.

IMG_8971

Skærmbillede 2019-10-31 kl. 19.35.33
Retrolampe med motiv og roterende lys.

Ugebladet opfordrede læserne til at skrive ind, hvis man fandt andre anvendelsesmuligheder for julepanoramaerne. Og her kommer så Karen K.-bloggen forslag med minimum 21 års forsinkelse. Læs videre og find en enkelt og gennemillustreret gør-det-selv guide til en fin Karen K. julelampe.

Det er Karens K-bloggens forskningassistent, der har udtænkt designet af denne Karen K. julelampe. Inspirationen er bl.a. hentet fra 60’er-70’erne roterende cylindriske lamper.

 

 

Det skal du bruge:

IMG_2650

  • Et Karen K. julepanorama
  • En glat cylindrisk glasvase af en vis størrelse, omkreds 25 cm eller mere og højde 20 cm eller mere. Findes billigt i genbrugsbutikker.
  • Målebånd
  • Lineal
  • Blyant
  • Hvidt papir
  • Saks
  • Tape (og evt limstift)IMG_2647

Start med at måle vasen omkreds og læg omtrent 1 cm til.

IMG_2648

Udvælg det bedste motiv på julepanoramaet med samme længde som vasens omkreds.

IMG_2651

Afmærk motivet i den valgt bredde med blyant og lineal.

IMG_2652

Klip motivet ud efter dine tegnede streger. (NB: Det er ikke for sarte sjæle at klippe i sådan et flot gammelt motiv!)

IMG_2653

Sæt et stykke hvidt papir på bagsiden af dit udklippede motiv med tape eller limstift, så man ikke kan se postkortprintet på bagsiden, når man ser ned i den færdige lampe.

IMG_2655

Rul motivet stramt om vasen og fastgør det på bagsiden med tape. Som det ses på billedet, kan man godt ryste lidt på hånden her! Det gør ikke noget, at motivet er højere end glasvasen.

IMG_2656

Den færdige lampe!

IMG_2658

To lamper i forskellig størrelse.

IMG_2674

De færdige lamper med lys i. Her er brugt stearinlys, men man kan også lægge en elektrisk lyskæde ned i vaserne.

IMG_2677IMG_2676IMG_2675

Lamperne fungerer fint som hyggelamper i den mørke juletid.

IMG_2678

God fornøjelse med at lave dine egne lamper.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

Halloween og Thanksgiving

Igennem det meste af sin lange karriere leverede Karen Kjærsgaard designs til det amerikanske firma Caspari. Firmaet, der findes endnu, laver bl.a. kort, bordkort, servietter og engangsservice til alle tænkelige højtider: jul, påske, fødselsdage, mors dag halloween osv.

Halloween, der falder d. 31. oktober, har i løbet af de seneste år vundet fodfæste herhjemme, og overalt kan man se græskarhoveder, spøgelseskager, hekse og skeletter, og man kan høre uhyggelige fortællinger eller komme på “ghost walks”. Det kan faktisk ikke blive uhyggeligt og bloddryppende nok! Karen Kjærsgaard har også leveret Halloween design til Caspari, som bl.a. er blevet brugt på servietter og paptallerkner.

Sådan rigtigt uhyggeligt er det dog ikke.

Halloween

Halloween2
Bag på tallerknernes indpakning har man meget prisværdigt gjort opmærksom på, at det er Karen Fjord Kjærsgaard, der står for designet.

I det hele taget er det svært at finde noget rigtig uhyggeligt i Karen K’s tegnede univers. Selv heksene er ret elskelige, som f.eks. denne Sankt Hans Heks:

FullSizeRender-4

I et interview med Karen Kjærsgaards søn, Jakob, som Familiejournalen bragte sidste år, fortalte han, at han mor ønskede, at alle væsner i hendes tegninger skulle være glade. Jakob konfronterede sin mor med det lidt absurde i dette, da hun havde lavet en kollega med en dreng, der havde fanget en fisk. For selv den fisk, der var trukket på land så glad ud. Men Karen insisterede på de glade ansigter, og det er jo egentlig en sympatisk tankegang.

Her er det billede, som Jakobs historie refererer til. Det blev bragt som forside på Familiejournalen i 1972:

Jeg har måtte lede længe efter uhyggelige elementer i Karen K.’s tegninger, som kan passe til Halloween. Men i dukketeateret til Fyrtøjet var der lidt at finde.

I det hule træ, som soldaten kravler ned i, bor der ugler og ravne.

Og i de mørke rum under træet, hvor de tre store hunde lurer, kan man skimte mængder af flagermus og spindelvæv i de dunkle kroge.

IMG_2504IMG_2505IMG_2506

En anden amerikansk højtid, som falder mellem Halloween og jul, er Thanksgiving, men denne højtid har ikke vundet indpas herhjemme. Dagen fejres den fjerde torsdag i november. Det er egentlig en høstfest, hvor man takker for årets afgrøde, og hovedebegivenheden er et storslået måltid med familie og venner. Den traditionelle menu er kalkun og græskartærte. Både kalkun og græskar var fødevarer, som europæerne først stiftede bekendskab med, da de kom til den nye verden – Amerika.

Karen Kjærsgaard har også lavet et Thanksgiving design til det amerikanske firma. Motivet kaldes “Harvest Farm”:

Karen K turkey

Og græskarret til Thankgiving-menuen, har hun også illustreret:

IMG_4217

Her på matriklen nøjes vi med lidt meget diskret Halloween-pynt:

IMG_2509

Efteråret pynter sig egentlig så fint selv:

nl6472
Serviet-design af Karen Fjord Kjærsgaard: Gyldne kastanjer.

karenkblogheader

 

Puslespilstid

Så kom efteråret. Søndagen er grå og regnfuld. Høsten er i hus. I kirkerne har der været holdt høstgudstjeneste, de røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, og der er sagt farvel til sommeren.

IMG_2016

Karen K. tegnede i 1950’erne en serie postkort, der illustrerede årets gang i Skandinavien i “gamle dage”. Kortet her leder tankerne hen på den gamle danske sang “Marken er mejet”, som har en tekst, der oprindelige var skrevet af Adolph Recke engang før 1867, men som den digtende bonde Mads Hansen omdigtede og gjorde lidt mere jordnær i 1868.

Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.

Og efter høstarbejdet følger så høstgildet:

Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
sluttes altid høsten med et gilde og en dans.

Sådan et høstgilde har Karen K. også tegnet på et af sine postkort, så man skulle næsten tro, at det er de to vers fra den gamle høstsang, der har inspireret hende.

2019011407234_0001.jpg

Jeg har ikke høstet nogen mark (men har dog plukket æbler fra træet), og jeg har heller ikke været til høstgilde. Til gengæld synes jeg, at september er perfekt til at begynde på indendørs hygge, når regnen siler ned, og det bliver tidligt mørkt om aftenen.

Jeg har tit tænkt på, at mange af Karen K.’s detaljerede tegninger kunne være blevet perfekte puslespil. Derfor besluttede jeg mig for at få lavet mit eget. Og jeg valgte motivet med høstgildet.

Motivet fra postkortet sendte jeg ind til et af de firmaer, som har specialiseret sig af at trykke billeder af dine børn og kæledyr i fotobøger, kalendere, på krus og t-shirt – eller på at lave din bedstemor som puslespil. Og resultatet blev et fint lille Karen K. høstpuslespil med 266 brikker.

IMG_2005IMG_2008

Så var det jo bare at gå i gang. Det vigtigste først, signaturen:

IMG_2006

Og så i gang med at samle kanten:IMG_2007

Der er en dejlig ro i at lægge puslespil, og man kommer til at se meget nærmere på alle de mange farver og detaljer i Karen Kjærsgaard oprindelige tegning.

Da de letteste dele af puslespillet var samlet, var det tid til en kop te og en hjemmebagt rosinbolle, inden den sværeste del af puslespillet skulle lægges.

IMG_2012

Færdig!

IMG_2014

På billedet er netop de geoginer (dahlier) og bonderoser (stokroser), som man synger om i “Marken er mejet”.

Geoginerne stråler også i haven lige nu og viser al deres sidste farvepragt, inden frosten kommer.

71491002_434451737177823_6135905306879721472_n

71958788_716415095492877_2846712574420975616_n

Og hjertetræet var det første af havens træer til at overgive sig til efterårsfarverne:

71525581_403810526984305_1602203215804235776_n

Jeg håber, I får et dejligt efterår. Måske med puslespilstid og drømme om næste sommer:

IMG_2018.JPG

karenkblogheader

 

 

Stjernetegn

Det er på de mest overraskende steder og på de mest finurlige steder, man kan finde spor efter Karen Kjærsgaards tegninger. For nyligt var hele staben fra Karen K. forskningscentret, som står bag denne blog, på tur til det sydfynske. (Hele staben består af forskningscenterlederen og forskningsassistenten). Inden en frokostaftale i forskningsassistenten barndomshjem blev det tid til et besøg i Røde Kors Butikken i Faaborg. Som så i så mange andre byer er Røde Kors butikken i Faaborg rykket ind på gågaden, hvor der tidligere lå banker og pladebutikker.
Nederst på en hylde i butikken stod stabler af noget, som genbrugsbutikkerne har svært ved at sælge for selv 5-10 kr. Nemlig platter! Der var morsdagsplatter, juleplatter, jubilæumsplatter, dansk-skaansk jul-platter og Olympiaden i München 1972-platter. Og her imellem var der så en bunke med hjemmelavede platter med stjernetegn. Og forlægget for platterne er såmænd tegnet af Karen K. (Forskningsassistentens umiddelbare reaktion på fundet af platterne var: De kommer IKKE op at hænge. Men købt blev de i hvert fald).

thumb_IMG_9427_1024

De nyindkøbte platter

I 1973 bragte Familiejournalen for første gang et årshoroskop, hvor Karen K. havde tegnet de tolv stjernetegnsvignetter. Disse stjernetegn blev brugt i Familiejournalens årshoroskoper (og feriehoroskoper) de næste 15 år.

Her ses et par af hæfter og Karen K. illustrationer:

FullSizeRender-26

Allerede i 1974 fik en kvinde ved navn Edith, som gik til porcelænsmaling, ideen til at lave platter (eller smørebrikker) med Karen Kjærsgaard stjernetegnsmotiver. Over på en hvid keramikbrik – produceret i England og med en diameter på 15,5 cm – kalkerede Edith stjernetegnet Fiskene ved hjælp at sortsværtet kalkérpapir. Hun borede også hul i keramikskiven, så den kunne hænges op på væggen. Og så signerede hun den naturligvis på bagsiden.

Måske lavede Edith mange stjernetegnsplatter. Måske alle tolv. Måske lavede hun en smørebrik med stjernetegn til sine børn og børnebørn, som de kunne bruge når de kom til frokost. I 1975 lavede Edith i hvert fald brikker med: Tyren, Tvillingerne, Skytten, Vægten, Skorpionen og endnu én med Fiskene. Farverne lå ofte tæt op ad Karen K.’s originaler. Gad vide, hvem Edith var?

Ediths gengivelser af Karen K.’s tegninger:

Måske lavede Edith mange stjernetegnsplatter. Måske alle tolv. Måske lavede hun en smørebrik med stjernetegn til sine børn og børnebørn, som de kunne bruge når de kom til frokost. I 1975 lavede Edith i hvert fald brikker med: Tyren, Tvillingerne, Skytten, Vægten, Skorpionen og endnu én med Fiskene. Farverne lå ofte tæt op ad Karen K.’s originaler. Gad vide, hvem Edith var?

IMG_1556IMG_1557IMG_1555

Edith have i hvert fald en hobby, som var meget populær i 1970’erne. Her er et billede fra netop den tid – fra Kjeldbjerg aftenskole, hvor der afholdes porcelænsmalingsudstilling.

Skærmbillede 2019-03-13 kl. 19.40.59.png

Foto fra Skive Folkeblad

Måske er Edith’s stjernetegnsplatter også blevet udstillet sådan engang. Motivet var ret trendy, for det med horoskoper i ugeblade var forholdsvist nyt i 1974. Det var føst i løbet af 1960’erne at ugebladene begyndte at bringe de små forudsigelser om læsernes kommende uge. Nå, ja og så var 1970’erne og det årti, hvor der udkomme en hel række såkaldte “Stjernetegnsfilm”, men det er en ganske anden historie…

Idéen med platter prydet med stjernetegn var dog ikke ny. Allerede omkring år 1900 producerede fajancefabrikken Aluminia en serie:

aluminia

Stjernetegnsplatter fra Aluminia ca. 1903. Foto fra Laurtiz.dk

Hvis du vil læse mere om Karen K.’s stjernetegn og finde dit eget, kan du finde tidligere blogindlæg om alle 12 ved at klikke her.

Skal du have en platte med dit stjernetegn på væggen? 😉

karenkblogheader

God påske – Den grimme påskeælling

Jeg vil gerne ønske alle læsere af bloggen en rigtig god påske med dette postkort af Karen K.

IMG_0041

Ja, det er jo egentlig ikke et påskebillede. Det er Karen Kjærsgaards illustration til H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Kortet stammer fra en serie på 12 eventyrkort, som hun tegnede sidst i 1950’erne. Du kan læse mere om Karen K.’s H.C. Andersen-illustrationer her.

Jeg synes alligevel ,at motivet fra den hønsegård, hvor den grimme ælling får en hårdhændet start på tilværelsen, udgør et fint påskemotiv. Så inspireret af kunstquizzen på DR2 besluttede jeg mig for at genskabe Karen K.s motiv – i påskestil. Uden Adrian Hughes, men med forhåndenværende påskepynt.

IMG_0040

Hvis du har lyst til at se mange flere Karen K. påskebilleder, kan du kigge på påskeindlæggene fra min blog de seneste tre år. De bugner med kylling, æg, forårsblomster og kaniner, som man bliver i godt humør af. Jeg har samlet nogle af de mest populære herunder.

IMG_5303

Her kan du læse om påsken 2018, hvor der lå sne langfredag.

IMG_5199

Her kan du læse om en superflot påskegave jeg fik af en læser af bloggen.

påske

Her er en påskehilsen med mange fine påskebilleder.

IMG_0621

Her kan du læse om påskekort.

IMG_3180 (1)

Og her er nogle af mine egne yndlingspåskebilleder.

Karen K påskbonad høns 5

Til svenskernes påske har Karen K. også været storleverandør af stemning.

IMG_7414

Og så var der, dengang jeg klippede Karen K. påskehøns i karton.

IMG_7357

Her kan du læse om påskeengle

IMG_0542

Eller hvad med påskehaner?

245688697_7bdf8eeb-c428-486a-b3ed-a7dfbb024c43

Her er en lærerigt indlæg om en falsk påskeheks.

IMG_6861

Og her et lille hyggeligt indlæg om anemoner, som blomstrer lige nu.

God læselyst og hav en rigtig god påske.

IMG_3201 (1)karenkblogheader

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagsiden

Så blev det endelig påske her i 2019, hvor påsken falder så sent, som det næsten overhovedet er muligt. Og for os her på Karen K. bloggen har ventetiden op til påske føltes ekstra lang i år. Ikke bare pga. nogle længe ventede feriedage, men også fordi vi år har været med til at sikre lidt af påskehyggen i påskeuges nummer af Familiejournalen.

IMG_1181
Allerede i sidste uge kunne man se, at vi her på bloggen havde god grund til at glæde os til påske. Tak til Peter for billedet.

På bagsiden af ugens blad finder man gamle Karen K. postkort, som jeg har hjulpet Familiejournalen med at finde frem til og scanne ind, så de kunne blive trykt på det blanke papir bag på bladet. Jeg skrev lidt om det i forrige uges blogindlæg, som du kan læse ved at klikke her.

IMG_0001

Jeg synes, ligesom Familiejournalens chefredaktør, at kortene er virkelig søde og flotte, og at læserne bliver glad for dem.

Der er også Karen K. hygge på forsiden af ugebladet, nemlig en fin påskekollage, som er et gensyn med en Familiejournal-forside helt fra 1971. På billedet herunder er det bladet fra 1971 til venstre (det udkom tirsdag op til påske) og denne uges blad fra 2019 til højre. Som man kan se, er bladets format krympet lidt siden da.

IMG_0005
(Næsten) samme forside anno 1971 og 2019. (KarenK-bloggens forskningsassistent har påskepyntet bordet). 

Til gengæld er postkortene på bagsiden trykt i ca. dobbeltstørrelse af de originale små – og det klæder dem rigtig godt. Tegningerne med de mange detaljer kommer rigtigt til deres ret.

IMG_0006
Kortene bag på Familiejournalen ses i midten og de gamle små kort udenom.

Hvad er der ellers sket med verden på de 48 år, som er imellem de to forsider? Tja, verden i dag er så kompliceret, at det kræver lidt mere end http://www.mikaelskarenkblog.com  at sammenfatte den i få ord. Lidt nemmere forholder det sig med fortiden: Den er det lidt lettere at gøre sig klog på, fordi afstanden og glemsel sætter det hele i et enklere lys. Specielt, hvis man bruger Familiejournalen nr. 14 1fra 1971 som eneste kilde. Så det gør jeg. Og indirekte kommer det faktisk også til at afsløre lidt om vores egen tid.

IMG_0009
En af de vaskepulverreklamer fra 1971, som nok huskes bedst.

I 1971 var en af kvinderne vigtigste opgaver at gøre rent og vaske tøj – hvis man skal tro reklamerne i det gamle blad! Der er ikke færre end 10 store reklamer for rengøringsmidler, vaskepulver, toiletrens og vaskemaskiner. I det nyeste blad fra i dag er der ikke en eneste af den slags reklamer. Men samtidig kunne en kvinde i 1971 sagtens gribe en pensel ellers malerrulle og give et gråt 50’er tapet en ny frisk farve. Ikke færre end to af bladet reklamer har malende kvinder i hovedrollen.

IMG_0011

Og så kunne en ung kvinde i 1971 sagtens tillade sig at køre knallert. I ugens konkurrence var der hele fem knallerter på højkant. Her i 2019 kan man vinde billetter til Cirkusrevyen.

IMG_0007
I 1971 kunne man vinde en knallert med Familiejournalen – og for øvrigt også en combi-camper.
57205941_407012480088162_932015488144244736_n.jpg
I Familiejournalen apil 1971 så man frem mod badesæsonen

De letpåklædte kvinder i 1971-reportagen om badetøj, ville man måske ikke trykke i et ugeblad i 2019. Og de temmeligt mange tobaksreklamer fra det 48 år gamle blad, ville man i hvert fald helt sikkert ikke se i dag! Det er nemlig helt forbudt. Det var det ikke i 1971, men i 1972 blev det faktisk forbudt at bringe tobaksreklamer i ungdomsblade, og  man måtte ikke bruge unge mennesker eller kendisser i de tobaksreklamer, som blev bragt andre steder. Siden 2002 har der været totalforbud mod tobaksreklamer i Danmark.

IMG_0003
Både mænd og kvinder pulsede løs i de helt legale tobaksreklamer i 1971.

Sidst men ikke mindst skal Familiejournalen forslag til hjemmelavet påskepynt lige have et ord med på vejen. Der er tale om æggebakkekunst, og man må sige det er fantasifuldt – ikke mindst misilbugseringskøretøjet med to skrålende kyllinger som chauffører. Eller hvad med drejeskivetelefonen, som siden dengang er blevet en museumsgenstand….?

IMG_0002

Derfor: hvis du køber Familiejournalen i denne uge, får du fire fine kort, som du kan pynte op med, eller endnu bedre: sende til nogen du holder af. Og hvis du gemmer bladet i 48 år, kan du i 2067 finde det frem og forundre dig over, hvor forandret verden dog er blevet.

karenkblogheader

Kort til påske

De sidste to år op til jul har Familiejournalen genoptrykt én af Karen K.’s gamle juleforsider fra omkring 1970. Gensynet med de gamle forsider har vakt glæde, blandt de af bladets læsere, som kunne huske første gang, forsiderne af Karen K. prydede bladet for næsten 50 år siden. Og her i 2019 fortsættes succesen. I uge 16, som er påskeugen, vil Familiejournalen få et påskebillede af Karen K. på forsiden. Hvilket det bliver, ved jeg ikke, så det må vi vente med at få afsløret….

 

 

Måske er det en af af disse påskeforsider fra 1971-72, vi får at se igen i uge 16?

Til gengæld ved jeg, hvad der kommer til at pryde bagsiden af Familiejournalen nr. 16 i år, nemligt disse fine gamle Karen K. påskekort:

IMG_9790

Og i den forbindelse har jeg her på mikaelskarenkblog.dk en lille finger med i spillet. Jeg har nemlig fået mulighed for at hjælpe Familiejournalen med at fremskaffe de gamle påskekort, så de nu kan blive genoptrykt bag på bladet.

Familiejournalen henvendte sig i første omgang til Karen Kjærsgaards to sønner for at indhente lov til at trykke påskeforsiden og kortene. Tilladelsen fik de, men sønnen Jakob var ikke sikker på, om han havde påskekortene i arkivet over sin mors værker. I stedet forslog han Familiejournalen at forhøre sig hos mig. Således fik jeg en henvendelse fra bladets chefredaktør, og heldigvis havde jeg kortene i min samling.

Jeg er glad og stolt over, at kunne hjælpe med, at disse gamle fine tegninger får et nyt liv og kommer ud til alle Familiejournalens læsere i ugen op til påske.

De små kort er så glade og farvestrålende og fulde af forårsblomstring og fuglefløjt. Man får lyst til at gå med bare tæer i græsset.

Der er næsten noget Bjørn Wiinbladsk inspiration at spore i tegninger, synes jeg. De spidse næser og de mandelformede øjne leder i hvert fald mine tanker lidt i den retning.

 

 

 

 

 

 

Hvis du har lyst, kan du læse om de gamle Karen K. påskekort ved at klikke her.

IMG_9789

karenkblogheader

Interview med Karen K.’s barnebarn

I dag er det en særlig dag her på bloggen. For lidt tid siden var jeg så heldig at høre fra Karen Kjærsgaards søn, som fortalte mig, at familien kender til min blog og heldigvis synes godt om den. Karen Kjærsgaard søn hjalp med at opklare mysteriet om Bolette, som har udført billeder, som til forveksling ligner Karen K.s. Det kan du læse om her. Efterfølgende fik jeg mulighed for at lave et lille interview med Karen K.’s barnebarn, Maia, som i sit arbejde har fulgt i sin bedstemors fodspor. Jeg vil gerne sige tak til familien Kjærsgaard og til Maia, fordi I har taget jer tid til at skrive til mig og svare på mine mange spørgsmål.
Jeg håber læserne af bloggen vil synes godt om interviewet. Maia Fjords tegninger, som I ser her på siden, har jeg fået lov til at bruge. Jeg er glad for at kunne dele dem med jer og vise jer hendes talent.
Campfire_MaiaFjord
INTERVIEW:
Vil du lave en kort præsentation af dig selv, dit arbejde og din relation til Karen Kjærsgaard?
Mit navn er Maia Fjord, jeg bor i London og Karen Kjærsgaard var min farmor. Jeg arbejder som grafisk designer af børnebøger hos en forlægger, og er også illustrator, ligesom min bedstemor.
Desk_HighRes_Bleed_Crowd_MaiaFjord_RGB
Tegning af Maia Fjord. Den kreative sjæl, som ikke har tid nok til alle sine idéer.
Hvordan inspirerede din farmor dig til at blive professionel illustrator, eller var det tilfældigt, at du kom til at arbejde med det samme som hende?
Slet ikke tilfældigt! Da jeg var lille, brugte vi mange timer på at tegne sammen; hun plejede at tegne billeder til sine børnebørn, som vi kunne farve. Hun tegnede hvad som helst vi spurgte efter! Vi brugte alle mange timer på at tegne sammen, men jeg tror, at jeg (som den eneste kreative af børnebørnene) var endnu mere fascineret end min bror eller mine kusiner. Jeg tror måske, at det var her at mit lidenskab for kunst, og at tegne, startede. Bedstemor ville altid vise sine nye tegninger til familien, og hun har været en stor inspiration igennem mit liv. Da jeg var ældre, og efter jeg var flyttet til England, sendte jeg billeder af mine nye tegninger tilbage til hende, og jeg ved, at det gjorde hende glad, at der nu var en kunstner mere i familien.
CornishMermaid_MaiaFjord3
Tegning af Maia Fjord.

 

Hvad tegnede du og din bedstemor sammen?  Og har hun lært dig noget, som du kan bruge i dit arbejde nu som voksen?

 

Alt muligt! Vi brugte megen tid på at farve de billeder, hun tegnede til os, men hun ville også finde nye projekter, vi kunne alle lave sammen, når min bror og jeg havde ferie og kom på besøg fra England. Der var en sommer, hvor vi fandt sten og malede dem, for at lave sjove skabninger ud at dem. På et andet tidspunkt malede vi æggebægre og krus, og der var også en ferie hvor vi skabte vinduemalerier! Hendes gamle hus har stadig nogle af vores malerier på vinduerne.
Der er mange ting, jeg har lært fra min bedstemor og som inspirerer mig nu i mit arbejde, men hendes arbejdsmoral, dedikation, lidenskab for kunst og kærlige personlighed kommer altid til at være meget store inspirationer til hvordan jeg lever mit liv.
FullSizeRender-57
Karen K. selvportræt fra 1980’erne. Kunstneren arbejde ved sin tegnepult under arkitektlampen i det hus, hvor hun boede dengang. Læs mere her og her
Jeg har læst, at børnene på Karen K.’s julepanoramer til Familiejournalen i 1990’erne forestiller hendes egne børnebørn. Hvem af børnene på tegningerne forestiller dig som lille?
Her er jeg i det hus, jeg boede i, da jeg var meget lille!
karen-k-julepanorama-1993
Karens Kjærsgaard julepanorama bragt i Familiejournalen 1993.
Og her er jeg i gul frakke, sammen med min kusine Louise.
karen-k-julepanorama-1994
Karen Kjærsgaard julepanorama bragt i Familiejournalen 1994. Pigerne er på besøg hos deres bedstemor. Karen Kjærsgaard boede en overgang selv i huset, som er på billedet. Du kan læse om det her.
Og her er alle børnebørnene. Fra venstre: min ældste kusine Louise, mig (i blå trøje), min yngste kusine Iben og min bror Thomas.
karen-k-julepanorama-1998
Karen Kjærsgaard julepanorama bragt i Familiejournalen 1998.
De fleste husker nok især Karen K. for det julepynt hun lavede, og som mange pynter op med hvert år. Men hvordan pyntede hun selv op til jul? 
Hun brugte sin egen julepynt. Det var super hyggeligt. Der var sikkert pynt fra Familiejournalen, og de små nissefigurer, men også nisse- og juletegninger hun havde håndlavet til os og huset. Hele familien, i England og Danmark, bruger stadig bedstemors julepynt og julepanoramaer ved juletid.
Hvad arbejder du selv med som illustrator? Hvor kan man se dine værker? 
Min egne tegninger passer bedst til børnebøger, men jeg tegner alt muligt! Man kan se mit arbejde på min website, og min Instagram (som jeg opdaterer oftere). Jeg sender dig nogle billeder som jeg ville være glad for, at du bruger på din blog.
Maia_Fjord_Amelia_Magic
Du vil måske være interesseret i at vide, at da jeg var universitetsstuderende, lavede jeg et projekt, hvor jeg tegnede billeder til de første to kapitler af en børnehistorie bedstemor skrev i firserne – ‘The Small Ones’. Jeg sender dig også et par billeder derfra!

TheSmallOnes_MaiaFjord

Tiger_maiafjord_TheSmallOnes
Billeder fra bogen “The Small Ones” med tekst af Karen Fjord Kjærsgaard og illustreret af Maia Fjord. Der findes kun et eksemplar af bogen, som Maia gav sin bedstemor i gave i 2013.
Har du selv nogen af din farmors originale malerier eller tegninger? Har du en favorit, som du vil dele med læserne af bloggen?

 

Familien i Danmark har rigtig mange af hendes originaler, men jeg har ikke nogle med mig her i London – de er for kostbare, og har meget høj sentimentalværdi. Jeg elsker dem alle sammen! Desværre har jeg ikke billeder af mine yndlingsmalerier med mig, som jeg kan sende, men jeg elsker hendes søde stiliserede dyr (specielt kattene!) og nisser, og af hendes nyere tegninger til Caspari, elsker jeg især hendes smukke kirsebær blomstergrene.

 

Stribede katte tegnet med ca. 35 års mellemrum. Katten til venstre er tegnet af Karen Kjærsgaard. Katten til højre er tegnet af Maia Fjord.
Cherry Blossoms
Tak til Karen K.’s barnebarn for at dele sine minder og sine billeder med os.
På bagsiden af bogen “The Small Ones” (De små), som blev nævnt i interviewet, kan man læse, at bogen er baseret på forfatterindens eget liv. Budskabet med bogen er at lære børn og voksne at omfavne livet og tage imod de chancer, som det byder på. Bogen viser, hvor vigtigt det er at bevare sin fantasi og troen på det fantastiske – også når verden omkring dig ikke gør.
Er det ikke netop dét, kunsten kan hjælpe os med?
Rain_HighRes_Bleed_Crowd_MaiaFjord_RGB
karenkblogheader

I zoologisk have

Et stykke oppe i Sverige, i Småland, ligger den lille by Vissefjärda, hvor der bor ca. 600 mennesker. Det gjorde der også i 1950’erne, da sømanden Birger Hägerbrand kom til byen. Sømanden var gået på land og ville nu være butikejer i den lille by. Derfor købte han en Tobaks- og papirhandel af en gammel mand, som kaldtes “Ernst med læben” pga. at sin meget store underlæbe. Butikken kom nu til at hedde “Hägerbrands Tobak- och pappershandel”, men de lokale døbte butikken “Biggans”.

267c8733-ae39-47ff-9da5-6664d086164e
Butikken Biggans i Vissefjärda. Billedet har jeg lånt fra Emmabodas lokalavis

Butikken var ikke bare en boghandel, men i ordet bedste forstand en blandet landhandel. Ud over bøger, papirvarer og tobak kunne man finde alt muligt i butikken. Der blev også solgt cykelgrejer, og man kunne få repareret sit cykel. Selv TV- og radioapparater kunne man finde. Butikken bragte faktisk fjernsynet til den lille by omkring 1957-58. Byens første TV-apparat stod i butikkens vindue og var et tilløbsstykke for byens beboere, der stod uden for vinduerne betragtede det nye vidunder, også selv om der det meste af tiden kun blev vist et prøvebillede. På det tidspunkt blev der nemlig kun sendt ca. en times TV om dagen.

Det brede udvalg af varer i butikken betød også, at varelageret voksede. Snart blev selve lageret bag ved butikken også indlemmet i butikken og op til jul og andre højtider blev endda trappen op til familien lejlighed på første sal brugt til udstilling af sæsonens varer.

Til butikkens varelager købte Birger engang i 1960’erne eller 1970’erne en plakat (en bonad ville svenskerne nok kalde den) tegnet af Karen K. og trykt af det svenske papirvarefirma Axel Eliasson. Ved juletid havde “Biggans” også julevarer tegnet af Karen K. (bonader med nisser og engle), men denne plakat havde ikke noget med jul at gøre. Derimod viser den en zoologisk have fyldt med glade dyr og gæster. Det er dejligt at se andet end juletegninger fra Karen Kjærsgaards hånd, jeg synes det bringer en helt anden side frem hos hende.

img_8548

Men plakaten som Birger købte ind blev aldrig solgt. År ud og år ind lå den på hylderne på lageret eller i butikken. År blev til årtier. I 1990 gik Birger på pension, og nu overtog hans to børn butikken, som de holdt åbent som en fritidssyssel hver fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Der kom mange kunder, som nød at se på de mange varer, som forlængst var blevet umulige at opdrive andre steder. Plakaten af Karen K. blev dog stadig ikke solgt. I 2017 – efter mere end 60 år blev det besluttet at butikken skulle lukke, og der blev holdt ophørsudsalg. Og alligevel var der stadig er stort varelager tilbage efter at den sidste kunde havde forladt butikken. Og fra dette varelager fandt plakaten med den zoologiske vej til mig i Danmark. Hvor er det mærkeligt at tænke på, at det tog 40-50 år at få solgt den!

Plakaten er rigtig fin og med et mylder af liv. Af en eller anden grund får den mig til at tænke på en sang, som har brændt sig ind i min barnehjerne engang i begyndelsen af 1980’erne. Jeg tror, ikke jeg har hørt sangen mere end én gang, og jeg brød mig ikke engang specielt om den,  men alligevel har jeg aldrig glemt den. Sangen er med Trille og hedder “Dyrene i Zoologisk Have.” Du kan høre sangen her og måske også få den på hjernen! Indspilningen er fra 1972 og indeholder blokfløjtesolo, hvilket var et klassisk element i børnemusik dengang.

Sangen hørte jeg ved en tilfældighed en dag, jeg sad og ventede på, at fjernsynet skulle begynde. Godt nok var der mere end én times TV om dagen der i starten af 1980’erne, men det begyndte først ud på eftermiddagen (ud over lidt TV for børn på nogle hverdagsmorgner). Det sidste stykke tid, inden programmerne begyndte, kom programoversigten på. Og den kunne have set ca. sådan ud:

skærmbillede 2019-01-18 kl. 17.03.19

I vores hjem kom programoversigten og programmerne ganske vist ikke i farver før i 1983. Nå, men de første programmer på dagen var TV for børn , og de sidste par minutter inden det første program kunne man høre en sang, mens man sad og gloede på programoversigten. Det var her jeg hørte “Dyrene i Zoologisk Have”.

Karen K.’s zoologiske have er herlig at lade øjnene gå på opdagelse i med al dens mylder. Den minder faktisk om barndommens ca. samtidige “myldrebøger” af tyskeren Ali Mitgutsch (1970’erne).

img_8548

Hos Ali Mitgutsch er der også en zoologisk have:

herzanzuender-erinnerungsbuch-von-ali-mitgutsch

skærmbillede 2019-01-19 kl. 19.15.42

Og så ligner hele komposition i Karen Kjærsgaard zoologisk have ret meget et af hendes egne lidt ældre postkort. Postkortet viser en anden hyggelig have, nemlig Tivoli:

IMG_8568.jpg

Jeg synes, at både den zoologisk have og Tivoli-motivet ville være rigtig velegnede til puslespil! De har den perfekte kombination af detaljer og ensartede flader til formålet.

img_8549img_8550img_8551img_8552img_8553img_8554img_8555img_8556img_8557

Da jeg kiggede nærmere på detaljerne, kom jeg til at tænke på Karen K.’s billedlotteri, som hun tegnede for Drecshler midt i 1960’erne. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen. Billedlotteriet er udkommet i mange udgaver og forleden dag fandt jeg den yngste udgave af spillet i en rodekasse i en genbrugsbutik.

IMG_8570.jpg
Karen K.’s billedlotteri. Her i den udgave, som Brio/Joker udgav i 1970’erne.

Mange af motiver fra billedlotteriet kan man genfinde på plakaten.

img_8565

img_8566img_8567

Min plakat er ikke den eneste zoologiske have, som Karen K. har tegnet. Her er et billede, som tilhører familien Kjærsgaard. Nogle af dyrene fra den plakat, jeg har, findes også i denne zoologiske have, men der er også rigtig mange andre fine dyr her: giraffer, næsehorn, dromedar, antiloper og en pande bl.a. Måske er det nat i zoo, for der er ingen gæster i haven. Til gengæld løber pingvinerne frit omkring. Karen K. var måske forud for sin tid med “udbryderpingvinerne”, som senere blev berømte i Madagaskar- tegnefilmene 😉

zoo karen k2
Fotografiet har jeg fået lov til at låne fra Karen Kjærsgaards barnebarn Maia, som har instagramprofilen: maiafjord.

Ja, det – og meget andet – kom jeg til at tænke på, da jeg så den gamle plakat. Man kan komme vidt omkring i tankerne.

P.S. Historien om landhandelen i den lille by i Småland har jeg fra lokalavisen “Barometern” og fra Vissefjärda facebookside, hvor Leif Sjöqvisth har skrevet om sine minder fra butikken og byen.

Skærmbillede 2018-11-11 kl. 16.01.50

 

 

 

 

 

https://24emmaboda.se/anrik-butik-har-gatt-i-graven

 

http://www.barometern.se/emmaboda/oforglomlig-butik-har-gatt-ur-tiden/

 

Hejsan
jag har lite svårt att visa inläggen på ett bra sätt så jag tar mig friheten att använda copy paste för att ni alla ska få ta del.
Detta är ett inlägg av Leif Sjöqvist. Trevlig läsning. Tack för inlägget Leif
………………………………………………………………………….
“När kulturen kom till Vissefjärda!

Åsa, du skriver om tecknad film på TV och 70-talet. Kalle Anka, Karl Bertil Jonsson m.fl. Det är kultur! De filmerna håller fortfarande och det är kul. Men………

……jag kan berätta då “Kulturen kom till Vissefjärda!”

Den kulturella delen i samhället bestod på -40 och -50 talet av ett Ordenshus med biograf. Det var allt! Jaa, ok då, Bromboda Folkets Park låg ju där med dans sommartid.
Men det “riktiga” kulturgenombrottet kom faktiskt in i samhället 1955 eller möjligen 1956.
Det var då han gjorde sitt intåg i Vissefjärda, affärsmannen Birger Hägerbrand! Har var en entreprenör som trodde på lokal handel och att ha sin butik “knökafull”.

Det var så att Tobak och Pappershandeln drev av en man som hette Ernst Karlsson men som gick under namnet “Ernst med läppen”. Hans underläpp var onormalt stor och hängde liksom ner.
“Ernst med läppen” blev gammal och ville avsluta sin handel varför han lät sälja sin affär. Birger Hägerbrand kom in och blev i bygden kallad “Biggan”.

“Biggan” var gift med Aina . (jag kan ha fel på namn här!) Aina arbetade bl.a. som lärare i skolköket. Vi som gick i skolan hade hemkunskap på lördagarna och då var hon den som lärde oss allt om palsternackors betydelse och att potatis inte fick vara gröna! Och mycket annat! Hemkunskap hade man som ämne från klass fem om jag minns rätt. Själv var jag inte så aktiv i “skolköket” eftersom jag arbetade även på lördagarna och därför kom jag som alltid för sent till lektionerna. Dessutom var jag smutsig i klädsel pga arbetets karaktär. Vi körde mjölklinjerna till Vissefjärda mejeri.
Men ibland var jag med i köket och det var ganska intressant.

“Biggan” drev sin affär hårt. Alla tyckte nog att “Biggan” var en klippa. Man kunde köpa det mesta som tillhörde tobak-bok och papper i hans affär. Med åren blev butiken så full med varor att även lagerdelen innanför själva butiken blev affär! och som inte det vore tillräckligt så kunde han inför jul och andra helger även använda trappan upp till sin bostad på övervåningen som exponering för sina varor! Det stod olika varor halvvägs upp!

Inte nog med det! Han ordnade också så att kulturen kom till samhället! Han började nämligen att sälja radioapparater mer på allvar än vad “Ernst med läppen” hade gjort. Han ordnade plats för apparaterna på några hyllor direkt in till vänster då man kom in i butiken. Där stod de och glänste med sina vackra fronter.
Men det egentliga genombrottet kom troligtvis vid julskyltningen 1957/-58. Då hade minsann “Biggan” tagit hem en TV-apparat som han ställde upp i ett av skyltfönstren!
Det blev naturligtvis stor succé! På den tiden gick man man ur huse den första söndagen i december för att se vilken affär som hade den vackraste julskyltningen. Jag tror faktiskt det förekom nån form av tävling där tittarna fick välja.
Utanför “Biggans” pappershandel var det folksamling! Hela den stora grusplanen fylldes snart upp och man kunde se på TV! Det var stort! I och för sig var det väl testbilden som visades därför att det fanns bara “riktig sändning” en timma. Det var nyheter och i bästa fall några fler programpunkter. Men folk stod där och tittade på detta under! Att man kunde se en människa i realtid i en liten ruta på en möbel.

Det var just då kulturen kom till Vissefjärda! Tack vare “Biggan”!

Först ut i denna nya värld var cykelreparatör Björnbom. Han bodde snett emot “Dollarkungens hus” eller bredvid Fagerströms ladugård.
Då TV;n var på lös det ett blått sken som var väldigt starkt genom fönstren i huset.

“Biggan” fick ny fart på affärerna. Han hade givetvis ett stort motstånd från bl.a. “RadioLasse” i Emmaboda. “RadioLasse” sålde även vitvaror till kök och hade därför en stor kundkrets redan då TV;n gjorde sitt intåg i Småland. Men “Biggan” var av det sega virket och stod sig bra i konkurrensen.
1959 köpte jag själv en så kallad transistorradio av “Biggan” Den hette Minerva och kostade 195 kr vilket var en smärre förmögenhet på den tiden! I vart fall för min egen del. Fick spara länge innan jag kunde köpa den. Pruta självfallet ner den till 175 kr. Bra business tyckte både “Biggan” och jag!
Tänk att kunna ligga vid badet och lyssna på radio! Vilken grej!
Problemet var batterierna. Sex stora runda batterier som var urladdade redan efter nån timmars körning.
Man kunde på söndagarna lyssna på “De tio” som var en förlaga till Svensktoppen. De tio startades av Radio Nord, ett piratskepp som gick utanför svenska lagar vad gäller sändningstillstånd och annat! Mycket populär anläggning som tyvärr senare stoppades och jag tror till och med beslagtogs av staten! Det fanns två skepp som låg på internationellt vatten. Ett utanför Stockholmstrakten och hette Radio Nord samt ett utanför skånekusten som då hette Radio Syd.

“Biggan” fortsatte att imponera i sin affärsvärld. Han byggde en ny verkstad på tomten emot hotellet. Där öppnade han cykel och mopedförsäljning. Även smärre reparationer skulle utföras.
Men det blev ungefär som med TV-försäljningen, det fanns hårt motstånd från både Lindås och Emmaboda från etablerade cykelhandlare. I Vissefjärda fanns bara Gunnar Johansson men han reparerade mestadels vad jag minns. Sålde säkert en eller annan cykel på beställning. Alla vet väl var hans lilla verkstad fanns?

Jaja, detta är historien om då “Kulturen kom till Vissefjärda”!
Har för mig att detta utspelades ungefär samtidigt som Alfa Laval etablerade sin automatiska vacuumdrivna mjölkmaskin! I vart fall i mina hemtrakter från den tiden!

Hälsningar
Leif Sjöqvisth “