I går fik de fleste af os vores julegaver. Da jeg selv var ved at pakke mine gaver ind lillejuleaften opdagede, at jeg havde glemt gavemærkater. Heldigvis have jeg et par løse stumper fra Karen K. klippeark – hjerter, medaljoner og en hank til kræmmerhuse, som snildt kunne bruges til gavemærkater.
Jeg fik nogle rigtig gode julegaver i år. Og sørme om jeg ikke også fik noget Karen K.!
Fra en sød læser af blogger fik jeg til min store fornøjelse tilsendt en julegave lige før jul: nemlig et fint Eva Rosenstand julebroderi mønster designet af Karen Kjærsgaard. Jeg kan ikke brodere, så måske skal jeg igang med perlerplader, hvis jeg vil lave nisser. Under alle omstændigheder er det et fantastisk nyt indslag i min Karen K. samling.
Hvis du ikke allerede har læst om den store jagt på Karen K. broderi, så klik her. En af de sidste dage før jul var jeg også heldig at finde et Karen K. broderi i en genbrugsbutik i samme stil som mønsteret herover.
Fra min søster fik jeg et fantastisk gammelt juletræstæpppe i papir købt i en genbrugsforretning i Gøteborg.
Der kan ikke være tvivl om, at Karen K. står bag designet, men juletræstæppet er desuden til overflod signeret. Fantastisk gammel ting, som kun var tiltænkt engangsbrug, men som har overlevet i sikkert mere end 40 år nu.
Det kunne godt være et Karen K. juletræstæppe af papir, som er med i denne scene fra juleaften i filmen “Dyrlægens plejebørn” fra 1968. Nederst til venstre i billedet.
Og prøv så engang at se dette juletræstæppe af stof.
Nisserne og hjerterne er meget lig dem på mit papirjultræstæppe, men der er ingen signatur. Er det et tyvstjålet design, eller er Karen K.’s navn bare forsvundet i transformationen fra papir til stof?
Der er vist stadig mange Karen K. mysterier at løse i det nye år. Jeg skriver om det på bloggen, når jeg finder ud af noget nyt.
Men først er det tid til julehygge. Fortsat god jul.

Hej Mikael
Vil hører ad om du evt ved hvor man kan købe eller finde de flotte broderimønstre
Elsker og brodere
Mvh Kirsten
LikeLike
Hej Kirsten.
Tak for din kommentar. Jeg ved ikke hvor man kan købe mønstre til Karen K. broderier i dag, udover det, som jeg nævner her på bloggen: http://www.dittbroderi.com/12-307-eva-rosenstand-p-1405.html?language=sv
Jeg sender dig lige en privat e-mail.
Venlig hilsen
Mikael
LikeLike