Karen Kjærsgaard må have tegnet 100-vis af julekort. I hvert fald bliver jeg stadig ved med at opdage nye. Helt fra starten af hendes karriere fra 1950’erne og to-tre årtier frem blev julekortene solgt både her i Danmark og det øvrige Norden samt i USA. I den senere del af karrieren – helt op til efter år 2010 – tegnede hun udelukkende for det amerikanske firma Caspari.

I et interview fra Hendes Verden nr. 50 i 1970 med Karen Kjærsgaard, der allerede dengang mest var forbundet med juletegninger, spørger intervieweren Harald Frilund:

 – Hvordan kom De ind i nissebranchen?

– Ved en ren og skær tilfældighed. Da jeg var færdig på Kunsthåndværkerskolen, kom jeg på tegnestuen hos Levison, som fremstillede julekort for et amerikansk firma. Idéerne kom fra forskellige eruopæiske tegnere, men da vi efterhånden var blevet mange på tegnestuen, fandt man ud af, at vi selv skulle forsøge os med motiverne. Jeg fik opgaven og opdagede, at min force lå dér. Det gik så godt, at jeg i 1957 valgte at blive free lance og startede med fortsatte opgaver fra Levison. Senere kom der tilbud fra svenske forlag, som jeg tegner til endnu.

1950’erne

At Karen K. begyndte at tegne julekort free lance og med sin karakteristiske signatur i 1957 passer fint med, at de ældste julekort, jeg kender til fra hendes hånd, er sendt i 1957. Noget tilfredsstillende med julekort, som har været sendt, er, at de har tydelige årstal. Et julekort må logisk nok senest være fremstillet det år, hvor det er sendt.

Her ses det ældste Karen K. julekort i min samling. Jeg har to stk. som er sendt i henholdvis 1957 og 1958.

Helt siden 1950’erne producerede Karen K. julekort i små serier, hvor alle kortene havde samme stil, tema, udtryk og dekoration. Engelen på det gamle kort her er fra en serie, hvor dekorationen er julepynt fra 1950’erne. Her ses et par øvrige kort fra samme serie:

Den lille hane af strå her har jeg set i “levende live”, så jeg gætter på, at de andre motiver fra serien også er ægte julepynt, måske fra Karen Kjærsgaards egen kasse med julepynt.

Her ses den samme hane i et “autentisk” 50’er-interiør på det fantastiske udstillingssted “Tidens samling” i Odense.

Men tilbage til julekortene:

Dette røde julekort med en engel i snor er sendt i 1959, men varnummeret afslører at det nok er fra 1957 eller 1958. Kortet rummer lidt postvæsenshistorie. Det er nemlig sendt til Overassistent E. Brøgger på bogholderikontoret, Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet! For, som afsenderen Mortensen skriver, har han glemt Brøggers adresse i Paradiskrogen. Det er sjovt, når de gamle brugte julekort, sådan giver små glimt fra de personerne liv, som kortene er sendt til eller fra.

Flere af Karen K.’s tidlige julekort og postkort kom i forskellige farver, som disse, der også er fra sidst i 1950’erne.

Til sidst lige et egentlig lidt mærkværdigt motiv af en engel på et rådyr, fra senest 1959.

Forlaget L. Levison junr., som Karen Kjærsgaard tegnede julekort for, var for øvrigt nogen af de første der producerede julekort i Danmark, helt tilbage i 1880’erne. Christian d. 9. fik bragt julekort fra Levison junr. til Amalienborg, mens både Frederik d. 8. og Christian d. 10. selv mødte op i butikken i Købmagergade, for at købe julekort. (kilde: Henry Hellssen: Kapitler af Købmagergades historie, 1950)

1960’erne

Fra 1960’erne blev Karen K. julekort også solgt i Sverige og Finland – selvfølgelig med julehilsner trykt på de respektive sprog.

Her ses en serie med nisser, fugle og havreaks som gennemgående motiver. Serien er fra senest 1964, hvor mit ældste kort er sendt. I Danmark er kortene udgivet af GeMo. GeMo står for Georg Moldow, som drev en grossererforretning i København. I 1950 omtales firmaets profil således: Firmaet handler fortrinsvis med sygeplejeartikler og farmaceutiske utensilier samt bastbånd og juleartikler for bog- og papirhandlere. (Krak: Danmarks ældte forrretninger). I 1960’erne og 70’erne var Karen K.’s julekort altså også i GeMo’s varesortiment.

I Sverige blev Karen K.’s julekort udgivet af det velrenomerede Axel Eliassons Konstförlag. I Finland blev kortene udgivet af Paperitaide (Papirkunst), som i dag hedder Paletti. Som det anes på billedet er kortene udkommet i flere forskellige størrelse og formater: med og uden hvid ramme, med og uden riflet kant og som henholdvis enkelt- og dobbeltkort. De meget små julekort er svenske, og deres brug skyldes, at man kunne sende småkort for en lavere porto, hvis man undlod at skrive andet end sit navn. Således har modtageren måtte ladet sig nøje med det fortrykte “God Jul Gott Nytt År” og ingen personlige kommentarer.

Er det mon også portobesparelser, der ligger bag den upersonlige tekst på dette finske julekort? Eller er det et eksempel på den berømte finske ordknaphed, at fru Rouva kun får ordet “Elina” på sit julekort?

Fra midt i 1960’erne stammer også denne serie af folkloristiske julekort, som blev udgivet i Sverige og Finland, men måske aldrig i Danmark.

Stilen på kortene stemmer godt overens med det almuejulepynt og julekortene med folkedragter, som Karen K. leverede til Familiejournalen (og forøvrigt også de svenske udgaver af Allers blade) fra 1966 og nogle år frem.

Endnu er par små svenske / finske julekort. Det ene er sendt i 1965.

Du kan se flere finske julekort fra 1960’erne og 1970’erne på Leenas hyggelige finske blog, hvorfra jeg har fået lov til at låne disse billeder:

Stadig i 1960’erne arbejdede Karen K. med mangle forskellige tegnestile på sine julekort. Flere af dem, er jeg ikke sikker på, jeg ville have genkendt som Karen K., hvis det ikke havde været for signaturen. Som f.eks. disse nissekort med guldtryk.

I interviewet fra 1970 fortæller Karen K. om, at det faktisk er fint at tegne nisser midt om sommeren, så tingene kan blive sat i produktion til julesalget:

– Ja, for om det er en nisse, man tegner, eller det er noget helst andet, kommer ud på ét. Hovedsagen er, at man tegner. Og om vinteren er der i forvejen jul alle vegne – måske endda lidt for meget. Jeg tror egentlig også, det er nemmest at få idéerne om sommeren – altså éns egne, selvstændige idéer, når man ikke ser andres nisser alle vegne. Det vil uværgerligt påvirke.

Til min store fornøjelse lykkedes det mig at finde et par reklamer for Karen K.’s julekort fra 1960’erne. Den første er fra postordrefirmaet Sommers Magasiners julekatalog fra 1964. Det var dengang, hvor de fleste af varerne i kataloget var tegnet af reklametegnere og ikke fotograferet.

På siden herover har reklametegneren gengivet nogle af butikkens julevarer. Og der er selvfølgelig vigtigt, at tegningen ligner den ægte vare så meget som muligt. Derfor er det også muligt at genkende Karen K.’s julekort i vrimlen.

Kortene solgtes som dobbeltkort med kuvert i sæt af 4 for 58 øre og angives at være udført af kendte kunstnere.

I 1967 var der er anden serie af Karen K. postkort til salg i Sommers Magasiner, som det ses i denne annonce fra årets julekatalog.

Du kan se mange flere kataloger fra Sommers Magasiner fra årene 1952-1968 på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside ved at klikke her. Svælg i fortidens varesortiment og reklametegnernes overdådige tegninger.

1970’erne

I 1970’erne fortsætter Karen K. med forskellige typer nisser. Nisserne fra det lille svenske julekort her ses også på en svenske udgivet julefrise i papir. Kortet er sendt i 1970.

Herunder ses et svensk julekort med gyngende nisser, som er sendt i 1973. Den samme type nisser ses på en svensk julefrise af papir.

Nogle ret udbredte kort fra 1970’erne er de nedenstående, som er udgivet i både Danmark og Sverige. Det ældste, jeg har, er sendt i 1973. (Update: Jeg har sidenhen fundet en svensk udgave af et af kortene, som er fra 1969!)

Jeg kalder serien for nissefamilie-serien, fordi jeg synes motiverne kredser om unge nisser som danser, danner par, får børn og danner familie.

Sjovt nok anvender Karen Kjærsgaard præcis den samme komposition af nisser mere end 20 år senere på nogle kræmmerhuse til Familiejournalen. Men i mellemtiden er det blevet til bedsteforældre- og børnebørnesnisser. Måske fordi Karen Kjærsgaard selv havde fået børnebørn.

Julekortene fra 1970’erne kan fortælle endnu lidt posthistorie. Udfra adresserne på de brugte julekort kan man nemlig se, at det først i løbet af 70’erne blev almindeligt at skrive både gadenavn og husnummer på kortene. I hvert fald hvis modtageren boede i en mindre by. Her var navnet på personen og landsbyen samt et postnummer nok. Så måtte postbudet finde ud af resten. Måske var det også dengang postbudet havde tid til at komme ind og få en kop kaffe.

Her ses tre svenske julekort starten af 1970 – og et enkelt dansk fra 1973. De er i samme serie som et julekort, der bliver vist i Hendes Verdens artikel om Karen Kjærsgaard fra 1970.

1980’erne og frem efter

Fra 1980’erne synes Karen K.’s produktion af julekort til det skandinaviske marked at ebbe ud. De to kort herunder er måske lige fra starten af 80’erne. Kortet med nissedrengen og kattene er i hvert fald sendt i 1980.

På disse kort er Karen K.’s nisser let genkendelige fra Familiejournalens julepynt og de små plastikfigurer.

I 1984 bragte Familiejournalen et ark med julekort med vinterfugle tegnet af Karen Kjærsgaard. Motiverne pegede godt henimod Karen Kjærsgaards mere naturalistiske tegninger af dyr, fugle og planter, som prægede den senere del af hendes produktion.

Man kan se, at Karen K. har stort talent for det naturalistiske, lige som hun havde for det naivistiske. Herhjemme blev det dog især Mads Stages dyrebilleder, som danskerne tog til sig på dækkeservietter, billeder i skifterammer, kaffestel osv. gennem 80’erne.

Karen Kjærsgaard fortsatte med at levere designs til det amerikanske firma Caspari langt ind i det nye årtusind, og det er her, man skal lede efter den senere del af hendes julekortproduktion.

Der bliver hele tiden ved med at dukke nye Karen K. julekort op, som jeg ikke har set før. Kortene herunder tilhører en læser af bloggen, som viste mig sin samling. Kortet øverst til venstre er posttemplet i 1960, og kortet øverst til venstre er poststemplet i 1957.

Hvis du vil se endnu flere Karen K. julekort, kan du se en fantastisk samling på Per Sørensens hjemmeside ved at klikke her.