
Da jeg var barn i 1980’erne hang der i mormors hus nogle små billeder med mænd og kvinder i danske egnsdragter. Billederne havde postkortstørrelse og var limet op på små sortmalede masonitplader. Bortset fra at der på billederne stod “Julen 1973”, “Julen 1974” osv. – og bortset fra at manden i egnsdragten fra Vendsyssel lignede lidt en nisse – så var det egentlig ikke noget julet over billederne. Og derfor hang de oppe hele året.

Nu er min mormors hus forlængst forsvundet. Og hvis ikke min søster havde genopfrisket min hukommelse, havde jeg også glemt de små billeder, som vores morfar havde hængt op i gangen, hvor der næsten aldrig kom nogen.
På hvert billede havde tegneren signeret “Karen K.”
Dette er mit første blogindlæg – på en blog, som skal omhandle tegneren Karen K. og hendes værker og den tid de blev til i.
God begyndelse!! :0)
LikeLike