Engledug

Engledug…. prøv at sige ordet. Hvordan skal det udtales? Med blødt eller hårdt g? Er det nattedug, som englene lader falde ned på græsset en lys sommeraften, er det engletårer der falder som dug på havens blomster, eller er det en dug til julebordet med smukke engle på. Jeg elsker sådan nogle dobbelttydige ord….

I den følgende skal det dog dreje sig om en borddug med engle på. For få dagen siden skrev jeg her på bloggen og en juledug med applikerede Karen K. nisser på:

https://mikaelskarenkblog.com/2021/11/21/juledug-pa-bordet/

Få dage efter fundet af nissedugen, var jeg igen i en genbrugsbutik og fik øje på en sammenfoldet blå dug på en hylde. Normalt var det ikke noget, jeg ville have kigget nærmere på, men den blå farve virkede bekendt, og den løjerlige kantning af dugen også. Begge dele mindede mistænkeligt om den nyerhvervede blå nissedug. Jeg foldede derfor dugen ud og længst inde i folderne gemte sig de fineste engle.

Det var den blå farve og kantsyningen, der ledte mig på sporet. Jeg har fået hjælp af en professionel skrædder til at kunne sige, at det kaldes en tittekant, og at hjørnet er syet i smig.

Og her har vi englene, som gemte sig inderste i dugen – flyvende mellem dalende snefnug.

Dugen må også have været et hjemmegjort arbejde købt som et sæt gennem broderifirmaet Eva Rosenstand, som Karen K. leverede mønstre til. De små spidse sko er typiske for hendes tegnestil, og englenes kyser ser man også i lignende stil bl.a. på dette julekort:

Jeg har lånt billedet fra piaper.dk

På et kræmmerhusene fra Familiejournalen i 1976 er der både englehuer og snefnug som på dugen.

Vel hjemme med dugen var det tid til at dække op til frokost med et stel, der marchede dugen både i farve og alder.

Stellet med de blå blade hedder Blå Linnea og er designet af Nils Thorsson for Aluminia sidst i 1950’erne. Det var udelukkende et frokoststel, så der finder ikke kaffekopper, middagstallerkner og sovseskåle. Men jeg synes, de blå og hvide farver passer godt med englene – som i det her tilfælde altså ikke flyver med paradisgrønt men med paradisblåt.

De små lysestager på bordet er fremstillet af Asp Holmblad ca. samtidig med Blå Linnea stellet og passer til deres egne julelys.

Jeg håber, I også får lyst til at dække fint julebord, og at engledug og engleduge falder på jeres vej .

Hjerter klippet med en saks…

FullSizeRender-11
Julepynt i Familie Journalen 1981

Engang i 1984 (sådan ca.) rodede jeg rundt på min mormors loft. Nærmere bestemt inde i den mørke skunk – navnet lød lidt uhyggeligt. Her lå der gamle Familiejournaler fra slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Jeg klippede den julepynt ud, som stadig sad i bladene, og hængte den op på mit værelse.

Mange kender nok især Karen K.’s tegninger fra Familiejournalens hjerter og kræmmerhuse. Hun tegnede julepynt af denne type til Familiejournalen  fra 1974 til 1981. Hvert år var der 13 stykker julepynt: 5 kræmmerhuse med engle og 8 hjertekurve med nisser. Altså 104 stykker julepynt i alt – nok til et temmeligt stort juletræ!

IMG_6643
Det er blevet tid til at pakke julepynten væk.

I dag er det Helligtrekonger, og julepynten er pakket væk for denne gang. De kommende blogindlæg vil jeg derfor bruge på at fortælle om noget af det, Karen K. tegnede udover julepynten. Når julen nærmer sig igen, bliver der masser af indlæg om hendes julepynt.

 

På denne blog om Karen K. og hendes værker, håber jeg at kunne dele glæden over hendes farvestrålende kunst. Men det er ikke altid nok bare et se på et flot billede. Jeg er arkæolog af uddannelse og kan slet ikke lade være med at spørge til altings “tid, sted og anvendelse”. Derfor vil jeg også fortælle kulturhistorie: beretninger om den tid, hvor Karen K.’s værker blev til og brugt. Jeg vil fortælle om, hvilke traditioner, der ligger bag, og hvor der blev hentet inspiration.  Det bliver samtidig fortællinger om en svunden tid.

KarenKblogheader