Nu har vi endelig fået noget, der ligner sommervejr. Jeg har lige været en tur i Ejby Mose, som ligger tæt på Middelfart. Her han man lavet en fin vandrerute gennem naturen.
På turen hørte vi et væld af fuglesang, og det gav mig lyst til at lave et blogindlæg om nogle af alle Karen K.’s fugle. Jeg har tidligere lavet et indlæg om de fugle, som tilbringer vinteren på danske breddegrader, og som man typisk kan se ved foderbrættet, men her skal det handle lidt om sommerens fugle og mere eksotiske fugle – og også lidt om sommerfugle.
Jeg faldt over denne fine frise med fugle, som er tegnet og signeret af Karen K. Til venstre ser du hele den lange, smalle tegning og til højre et udsnit med blåmejseparret, der har unger i reden.
Blåmejserne er hyppige gæster på mange af Karen K.’s vintertegninger, men på denne sommertegning er der også trækfugle, nemlig svaler og en vipstjert.
Udsnit af sommerfrisen med Karen K. signatur.
Er der nogen blandt bloggens læsere, der kan identificere fuglen, der flyver på tegningen herover, så vil jeg gerne høre fra jer.
Karen K. har også tegnet en svale til sit billedlotteri fra 1960’erne, og den er altså ikke længere enlig i hendes produktion.
En anden sommergæst, som man efterhånden skal være heldig for at se her i Danmark er storken. I Ejby Mose var der for 100 år siden en stor bestand – faktisk kunne de næsten være en plage, f.eks. når de tog kyllinger i hønsegårdene. I dag har vi et mere nostalgisk forhold til storken, sådan som det tit er med det, som er forsvundet. I højskolesangbogen kalder Ingemann storken for “sommerens gæst” og Jeppe Aakjær skriver, at storken kommer med sommer og sol. På Ingemanns tid var storkene almindelige i Danmark, men allerede i Jeppe Aakjærs tid fra slutningen af 1800-tallet begyndte bestanden at falde, pga. effektiv udnyttelse af vådområderne til landbrugsjord. I 1952 var der kun ca. 200 ynglende par i landet. I de seneste år kun et eller to par. Derfor virker det næsten profetisk, når Karen K. i midten af 1960’erne placerede storken sammen med eksotiske fugle fra fjerne egne på en af de tematisk inddelte spilleplader i sit billedlotteri.
Hvem ved hvilke fugle, der engang i fremtiden vil leve på danske breddegrader som følge af klimaforandringerne?
Lagde du forresten mærke til tegningen af strudsen på spillepladen ovenfor? Mon Karen K. var inspireret af Jørgen Clevins bog om strudsen Rasmus fra 1945, da hun tegnede sit billedlotteri i 1960’erne?
I min evige søgen på nye ting tegnet af Karen K. fandt jeg for nyligt denne svensk producerede papirfrise med sommerfugle. Der er ikke nogen signatur på den, så man kan ikke være sikker, men jeg tror, at det er en Karen K. tegning.
I hvert fald ligner blomsterne (fra et frugttræ eller en bærbusk) til forveksling dem fra fuglefrisen øverst i dette blogindlæg.
Her er et udsnit fra hver af de to friser sat side om side til sammenligning.
Hvis du selv har fået lyst til at tage en tur i Ejby Mose, kan du læse mere om vandreruten her: Sporet ved Ejby Mose Stedet er virkelig et besøg værd. Eller hvis du bor et andet sted i landet, tag ud i sommeren og nyd naturens vidunder – måske genopdager du noget, du havde glemt eller ser en blomst, du ikke anede fandtes. Og vær med til at passe godt på naturen, det har den fortjent.
Den 2. april 2017 ville den måske allermest kendte dansker, H.C. Andersen være fyldt 212 år. (Nå ja, og Fernando Møghe og fru Fernando Møghe ville have haft ??-års bryllupsdag). Men pga. det førstnævnte er det i dag værd at se lidt på de illustrationer, som Karen K. har lavet til H.C. Andersens eventyr. Hun har nemlig i flere sammenhænge illustreret hans historier på forskellig vis.
Faktisk er Karen K.’s tegninger til Andersens eventyr stort set de eneste illustrationer til llitteratur, som jeg har fundet fra Karen K.’s hånd. Hun kunne ellers have været en fantastisk børnebogsillustrator.
I 1963 udgav medicinalfirmaet A/S Meco-Dumex en bog: Tolv udvalgte eventyr af H.C. Andersen,
illustreret af Karen Kjærsgaard. Året forinden havde tegningerne i bogen udgjort en kalender, som firmaet udsendte “i en del oversøsiske lande” – velsagtens som gave til udenlandske kunder og forretningsforbindelser. Men som der står i bogens forord, var Meco-Dumex så glade for Karen Kjærsgaards illustrationer, at man syntes, at materialet også burde anvendes i hjemlandet. I bogen findes Karen K.’s tegninger side om side med Andersens oprindelige tekster.
Prinsessen på ærtenNattergalenBlandt bogens illustrationer er også denne til det lidt mindre kendte, og ret drabelige eventyr “De røde sko”.Snedronningen
Det var ikke første gang, Karen K. havde tegnet til H.C. Andersen. Sidst i 1950’erne tegnede hun en serie postkort baseret på Andersens historier. Kortene kom i tre forskellige farver: rød, grøn og blå, og i forskellige oplæg. Nogle af kortene havde et lille citat fra eventyret under billedet. Andre havde titlen på eventyret på dansk, engelsk, tysk og fransk. Det kunne tyde på, at kortene var tiltænkt eksport eller salg til udenlandske turister i Danmark, hvor H.C. Andersen allerede dengang var en stor turistmagnet – ikke mindst efter den amerikanske musicalfilm om Hans Christian Andersen fra 1952 med Danny Kaye i hovedrollen.
Her ses et par postkort fra serien, til venstre med citat, til højre med evntyrerts titel på flere sprog. Kortet med Svinedrengen er sendt som fødselsdagshilsen i 1963. Kortet med Kejserens nye klæder må have ligget længe i en skuffe, inden det i 1992 blev sendt med posten, for at afsenderen kunne deltage i en konkurrence i Ude og Hjemme om en nederdel i størrelse large og en trøje i størrelse medium.
Mange af de eventyr, som findes på postkortene går igen i bogen fra Meco-Dumex, der udkom nogle år senere. Det er interessant at sammenligne Karen K.’s illustrationer til samme eventyr. Stilen på postkortene og i bogen er ret forskellig.
I 1970’erne vendte Karen K. tilbage til H.C. Andersens eventyr. Til Familiejournalen tegnede hun i 1970 et dukketeater over eventyret om Den lille pige med svovlstikkerne, som læserne kunne samle i løbet af julemåneden. Sammen med samlearkene fulgte et manuskript med replikker, så man kunne opføre et teaterstykke. Det var ikke H.C. Andersens originale tekst – hvor den lille pige med svovlstikkerne kun taler med sig selv – men en omskrevet udgave af eventyret, hvor der optrådte flere personer. Den tragiske slutning var der dog ikke ændret på.
I 1973 tegnede Karen K. et dukketeater – eller det er måske mere korrekt at kalde det et tableau – over eventyret Fyrtøjet til ugebladet. Dermed blev Fyrtøjet det eventyr, som Karen K. har illustreret flest gange – nemlig som postkort, bog/kalenderillustration og som saml-selv tableau. Bloggeren blev kreativ og har samlet hele tableauet, som faktisk er temmelig stort at have stående. Herunder ser du Karen K.’s forskellige udgaver af Fyrtøjet – bemærk de skiftende årstider.
Måske har Karen K.’s tegninger givet dig lyst til at læse H.C. Andersens eventyr igen. Det kan de sagtens tåle, og der er garanteret et, du ikke har læst før.
Der kommer snart mere H.C. Andersen her på bloggen.
P.S. Et par af postkortene i dette blogindlæg har jeg lånt fra Per Sørensens side om danske postkortkunstnere.
Jeg havde nok aldrig forestillet mig, at jeg i en alder af 40 år ville købe min første påklædningsdukke. Men da en læser af bloggen gjorde mig opmærksom på, at Karen K. også havde tegnet påklædningsdukker, blev jeg selvfølgelig nødt til at undersøge sagen.
Det endte med, at jeg købte denne påklædingsdukke af en dame i Sverige.
I Sverige var påklædningsdrengen blevet leget med under navnet “Åke”, som var skrevet bag på ham og alt hans tøj. Der ser ud til, at han er blevet brugt flittigt, for hovedet har været revet af.
I virkeligheden hedder drengen Rasmus, og han har haft en del mere tøj af vælge imellem. Jeg kom nemlig i kontakt med en samler af påklædningsdukker, som kunne vise mig det originale ark.
Det originale Rasmus-ark. Billedet er brugt med tilladelse fra Maja.
Selv om Karen K. ikke har signeret arket, er der ingen tvivl om, at hun står bag. Ansigtstrækkene, skoene og baggrunden af hessian er noget som kendes fra andre værker af Karen K. Det er pudsigt, at der ikke er tale om tegnede ark, men et fotografi af de udklippede dragtdele lagt på en hessianbaggrund. Både Rasmus, tøjet og de små blomster kaster skygge på baggrunden. Tøjet er klippet ud af rigtigt stof.
Arket med Pernilla pålædningsdukken. Billedet er brugt med tilladelse fra Maja.
Rasmus viste sig også at have en søster. Nemlig Pernilla. Læg mærke til, at børnenes mor har syet en nederdel til Pernilla og en skjorte til Rasmus i det samme stof.
Navnene Rasmus og Pernilla tyder på, at arkene har været til salg i Sverige – men hvem ved, måske også i Danmark? Præcis, hvornår de er fra, er vanskeligt at sige. Børnenes tøj kunne ligne noget fra 1950’erne eller måske snarere 1960’erne, men en påklædningsdukkes tøjstil kan ikke i sig selv datere dukken. Umiddelbart tænker jeg, at teknikken med fotograferede klippeark peger mere mod 1960’erne.
Der er mange ligheder mellem Rasmus og Pernilla og de kollager, Karen K. lavede med titlen “Børns leg”, og som jeg tidligere har bedømt til at være fra anden halvdel af 1960’erne. Læs mere her.
Rasmus vinker til dreng i sæbekassebil fra “Børns leg”.
Her ses påklædnignsdukken Rasmus sammen med et billede fra “Børns leg”. Drengen i sæbekassebilen har et halstørklæde i samme stof som Rasmus’ skjorte og Pernillas nederdel. Det ser også ud til, at han har Rasmus’ blå ruskindsjakke og røde vanter – samt Pernillas hue – på.
På billedet herunder bliver der brugt rigtige blomster ligesom på arkene med Rasmus og Pernilla, og børnenes røde sko er præcis de samme. Pigen til venstre ser ud til at have Pernillas blåblomstrede kjole på.
Billede fra serien “Børns leg”.
Det er rimeligt at antage, at påklædningsdukkerne og kollagerne fra “Børns leg” er blevet til omtrent samtidigt. Karen K. har anvendt sig af samme stil, og det er de samme stofrester, som er blevet brugt i begge tilfælde.
Jeg bliver nok aldrig den store fan af at lege med påklædningsdukker, men Rasmus får lov til at bo her i min skuffe sammen med sin garderobe.
Her ved nytår er det tid til at gøre status. I dag fylder Karen K. bloggen 1 år. Og sikke et år. Jeg vil gerne sige tak for alle de søde beskeder, venligheder og hjælp jeg har fået fra jer alle gennem året. Det giver mig overskud til at fortsætte bloggen og give Karen K. den omtale, hun fortjener.
Siden 2. januar 2015 er der blevet postet 84 indlæg på bloggen om Karen K.’s flotte tegninger, figurer, julepynt m.m. Husk at du kan abonnere på bloggen, hvis du vil have en email, hver gang der kommer nyt på siden.
Har du forresten lagt mærke til, at bloggen har fået et logo – en lille skrivenisse, som kan ses øverst på siden.
Fra en beskeden start i januar er opmærksomheden om bloggen bare vokset gennem året. I december var der mere end 1500 besøg på bloggen. Det svar til ca. 1/4 af alle årets besøg.
Søjlerne viser antal besøg på bloggen måned for måned i 2016.
I alt har der været mere end 6000 besøg på bloggen i 2016. Selv om bloggen mest er på dansk er ca. 1 ud af 5 besøgende fra et andet land end Danmark. Der er flest besøg fra Sverige, USA og Norge, men gæster fra mange europæiske lande har kigget forbi. Og også fra mere fjerne lande som Madagaskar, Australien, St. Lucia og Japan.
På kortet kan du se, hvilke lande bloggens gæster kommer fra – de gule og røde lande.
Der har været gæster fra mange forskellige lande på bloggen i 2016.
Bloggens TOP 10 2016
Ved ca. halvdelen af årets 6000 besøg kan jeg se, hvilket indlæg på bloggen, der er blevet læst. Derfor kan jeg lave en top 10 over årets mest populære indlæg. Måske er der nogen af dem, du ikke har fået læst endnu.
Mange af jer har læst med om min tur ud i det jyske højland omkring Ejer Bavnehøj for at finde det hus, som Karen Kjærsgaard engang boede i, og som hun har gengivet på flere af sine tegninger.
Du kan læse alle fem indlæg om Karen K.’s huse, som de ser ud i hendes kunst og virkeligheden ved at klikke her.
Karen Kjærsgaard har tegnet mange fine postkort, som er små kunstværker. Specielt hendes kort til årets gang, som formentlig er fra sidst i 50’erne, er værd at kigge på. Der er også en serie med H.C. Andersen motiver fra samme periode.
Hvis du kender til flere postkort af Karen K., vil jeg altid gerne høre fra dig.
I 1984 lavede Karen K. en juleuro inspireret af Selma Lagerlöfs historie om Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige. Her kan du læse om den klassiske børnebog, som er mere end 100 år gammel, men som stadig er meget læseværdig og fyldt med fortællinger og sagn om de forskellige svenske landskaber. Og så er den ovenikøbet rigtig spændende.
Dette indlæg er nok det mest personlige på bloggen, så det er en ekstra glæde for mig, at det er med på top 10.
Karen K.’s kollage af en dreng med æbler i hænderne, fik mig til at tænke på oplevelser fra min egen barndom. Utroligt hvordan kunst kan sætte tanker i gang.
Karen Fjord Kjærsgaard er det fulde navn bag signaturen Karen K., med hvilken hun signerede det meste af sin produktion fra starten i 1950’erne og i hvert fald frem til midt i 1980’erne.
Bag ved hver reproduktion af Karen K.’s værker har der eksisteret en original. I min samling har jeg én original Karen K. akvarel.
Her kan du læse om signaturen og min ægte Karen K. akvarel.
En læser på bloggen havde googlet “Hvor er nisserne om sommeren” – og google havde ledt hen til min blog. Året rundt med nisserne er en serie på fem indlæg, som med Karen K.’s egne ord fortæller om årets gang for de nisser, som hun mente, boede i det gamle hule træ bag hendes hus.
Dette indlæg handler om nissernes sommeraktiviteter.
I februar skrev jeg om den hyggelige papirhandel Pen & Papir, som ligger i Odense, og dengang havde Karen K. billeder i sit udstillingsvindue. Siden hen er butikken flyttet, og kalder nu sig selv “Odenses mindste butik”. Men den er stadig et besøg værd.
Indlægget fra februar blev delt på butikkens Facebook-side, og det gav en masse gæster på min blog.
Endnu et indlæg fra serien om nissernes år er kommet med på top 10. Nissernes har jo ikke bare med julen at gøre. Det første indlæg handler om, hvad de foretager præcis på denne tid af året, hvor det er vinter over landet.
Du kan læse alle fem indlæg i serien ved at klikke her.
Et af mine personlige favoritindlæg er nået helt op på 2. pladsen i Top 10. Her bliver det ret nørdet, når jeg dykker ned i et gammelt billedlotteri, som Karen K. tegnede til forlaget Drechsler.
Du kan også læse om et beslægtet stavelotteri ved at klikke her.
Den suveræne vinder i årets Top 10 er et indlæg, som har fået vildt mange besøg, siden det kom på bloggen sidst i november. Det handler om de små populære plastfigurer af nisser og engle, som mange nok husker fra 70’erne.
Indlægget har virkelig skabt debat og markante meninger rundt omkring på Facebook, især fordi jeg ikke mener, at enhver lille plastiknisse fra 70’erne er tegnet af Karen K. Jeg har prøvet, at finde frem til de ægte Karen K. nisser ved at sammenligne med hendes øvrige kunst.
Det kan være lidt skuffende for dem, som troede, at alle plastiknisser var tegnet af Karen K. Specielt fordi Karen K. nisser de sidste par år er blevet samleobjekter og sælges til uhyrlige priser, som sikkert ville få Karen Kjærsgaard til at tabe både næste og mund.
5 boblere
Uden for top 10 ligger 74 blogindlæg, som sagtens kan tåle et blive læst eller genlæst. Måske har du ikke fået dem læst allesammen. Her har jeg udvalgt fem, som jeg særligt anbefaler:
I sommer kom jeg i kontakt med Lili Chou, som arbejder for det amerikanske firma Caspari, som Karen K. tegnede for igennem hele karrieren. Lili besøgte Karen Kjærsgaard i 2011 og gav mig lov til at dele nogle billeder fra besøget. Flugten til Ægypten.
Karen Kjærsgaard tegnede af og til også religiøse motiver. Her handler det om Flugten til Ægypten og om de mirakler, som sagnet fortæller, der skete for Maria og Josef under flugten. Det har sat sig spor i mange forskellige kulturer.
Børns leg er titlen på et række kollager af legende børn, som Karen K. lavede i 60’erne, og som blandt blev uddelt som gave til at medicinalfirmas kunder.
Kollager er samme type kom sidenhen til at danne forsider på Familiejournalen i en årrækken omkring 1970.
Det vrimlede med små intellektuelle forlag i 60’erne, og Karen Kjærsgaard tegnede grafiske mønstre som prydede omslaget på ét af disse forlags bøger, nemlig Skars Forlag. Denne oversete del af Karen Kjærsgaards produktion kan du læse om i dette indlæg. Tegnelæreren
En af dem, der inspirerede Karen Kjærsgaard til en karriere inden for grafisk design og kunst var den visionære tegnelærer fra skoletiden, Aleksander Klingspor. Du kan læse om ham og hans kunst i dette indlæg.
Jeg håber, du har fået lyst til at gå på opdagelse rundt om på bloggen. Og husk, at du altid er meget velkommen til at sende mig en kommentar. Nedenunder hvert indlæg er der en kommentarknap, som du kan trykke på. Jeg glæder mig til at høre fra dig.