Karen K.’s tegninger har endnu engang lokket den faste stab bag Karen K.-bloggen ud på tur. Denne gang gik turen til den skønne Limfjordsø Fur.

Det hele begyndte med dette sensommerbillede fra en kalender med tegninger af Karen Kjærsgaard, der blev udgivet med Familiejournalen i 1995. Tegningen forestiller Livø set fra Fur, og enhver seriøs blogger må selvfølgelig hen og se lokaliteten med egne øjne.

Som sagt så gjort, så I denne uge gik turen til Fur. En færgetur på bare tre minutter fører fra fastlandet til øen, som er på 22 km2. I starten af 1990’erne, da Karen Kjærsgaard malede sin akvarel, boede der lige omkring 1000 mennesker på Fur. I 2017 er tallet nede på 771. (Du kan læse mere om befolkningstallet på Danmarks småøer i det seneste nummer af bladet Ø-posten her). Til gengæld er der siden kommet et berømt bryghus til. Og naturen er stadig noget helt særligt på Fur.

Den sydlige del af øen er lav og har marker, og her bor de fleste mennesker. På tværs af øen løber et langt bakkedrag, som isen har skubbet op under sidste istid, og nordsiden af øen er fyldt med bakker og flotte dramatiske landskaber. Helt særlige er de høje molersklinter på øens nordside. Moler har været en stor industri for øen i hele 1900-tallet, og der er stadig to fungerende molersværker på øen. Moleret bliver brugt både til kattegrus, mursten og dynamit!

Rundt omkring på øen kan man se sporene af molersværkerne, hvor der er blevet gravet kæmpe huller.

Der kan man rigtig se de mange lag, som er afsat gennem millioner af år. De mørke lag er er aske fra vulkaner. De hvide lag er dannet af små skaldyr, som døde og faldt ned på bunden af urhavet, hvor der lå ca. 300 meter vand over det, som i dag er Fur.

I de lag, som blevet aflejret på bunden af havet for 55 milioner år siden, er der gode muligheder for at finde fossiler.

I en af molersgravene står bispehuen. Det er en formation af moler, som ikke kunne bruges til udvinding, og som derfor fik lov til at blive stående, mens man gravede hele landskabet rundt omkring den væk. Toppen af bispehuen var engang jordoverfladen i hele det omgivende område.

Nå, men vi var jo taget af sted for at finde det sted, hvor Karen Kjærsgaard havde malet sin akvarel af Livø set fra Fur. Livø er synlig fra det meste af Furs nordkyst.

Først tænkte vi, at billedet nok var malet fra toppen af klinterne ved “Den røde sten”, som er et af de mest besøgte steder på øen. Men det var, som om Livø lå for langt væk i forhold til tegningen, og der var heller ikke noget af den lyng, som Karen K. havde tegnet i forgrunden.

Men smukt var der, så I får lige nogle billeder derfra:

For at finde det helt rigtige sted måtte vi cykle ud til Furs østligste punkt, som hedder Færkerodde.

Der er ingen tvivl om, at det er her, Karen K. må have fundet inspirationen til sit billede. Afstanden fra Fur til Livø er kortest her, og vegetationen med lyng og græs er helt rigtig.

Jeg beklager det lidt grynede foto. Små Iphone-kameraer er ikke ideelle til at fotografere øer, som ligger fire kilometer væk. Men den grynede effekt på fotoet ligner jo næsten akvarelmaleri 😉 Når man står på stedet, forstår man også, hvorfor det ser ud som om det gule græs på akvarellen står i en række lidt foran den rødbrune lyng. Der løber nemlig en lille sti imellem græsset og lyngen.

Det var netop, da Karen K. bloggens fotograf stod i det gule græs for at tage fotos af Livø, at vi traf en snog eller hugorm! Den smuttede ind mellem lyngen, inden der blev lejlighed til at stiftede nærmere bekendtskab – mens fotografen spænede i den anden retning. Så I får ikke noget billede af slangen.

Til gengæld mødte vi denne lille fætter på stranden ved Færkerodde:

Det var en stor sælunge, som lå i vandkanten og kiggede på os. Vi skyndte os videre, for den var ikke ret vild med, at vi gik forbi. Men vi nåede lige at tage en sælfie. Mødet med sælen var nok belønningen for at have fundet det rigtige sted, hvor Karen K.-tegningen var blevet til!

Nu var det en lidt grå sommeraften, vi var på Færkerodde, men farverne fra Karen K.’s akvarel genfandt vi i udsigten fra det værelse, vi havde lejet:

Vi så også den giftige brandbæger, som Karen K. har tegnet.

Her er lidt flere stemningsbilleder fra Fur:

 

Det var en fanstastisk tur på Fur, vi vil gerne tilbage en anden gang, og kan kun anbefale bloggens læsere at gøre det samme. Og tænk, det hele startede med en mere end tyve år gammel tegning af Karen K.!

Det er ikke første gang Karen K. har lokket bloggens stab ud på tur. Du kan læse om vores ture til Syvårssøerne, Den Gamle By, Karen K.’s hus og Ejer Bavnehøj, Karen K.’s hus og Bindeballe Købmandsgård.

Karen K.’s tegninger af giftige planter, kan du læse om her.

Og hvis du har fået lyst til at besøge Fur, kan du læse mere om naturen her. Fin overnatning fik vi på Skovgården.

Fortsat god sommer til jer alle. Og huske at kigge op fra jeres iPhones og kameraer, når I er på fotosafari og står midt i noget af Danmarks smukkeste natur!

 

GemGemGemGem

GemGem