Sommerens fugle og sommerfugle

Nu har vi endelig fået noget, der ligner sommervejr. Jeg har lige været en tur i Ejby Mose, som ligger tæt på Middelfart. Her han man lavet en fin vandrerute gennem naturen.

18741710_10213272286511830_1530449033_n

På turen hørte vi et væld af fuglesang, og det gav mig lyst til at lave et blogindlæg om nogle af alle Karen K.’s fugle. Jeg har tidligere lavet et indlæg om de fugle, som tilbringer vinteren på danske breddegrader, og som man typisk kan se ved foderbrættet, men her skal det handle lidt om sommerens fugle og mere eksotiske fugle – og også lidt om sommerfugle.

Jeg faldt over denne fine frise med fugle, som er tegnet og signeret af Karen K. Til venstre ser du hele den lange, smalle tegning og til højre et udsnit med blåmejseparret, der har unger i reden.

Blåmejserne er hyppige gæster på mange af Karen K.’s vintertegninger, men på denne sommertegning er der også trækfugle, nemlig svaler og en vipstjert.

244427485_5a30ff41-c247-43ef-8d28-f6109e60d5b6 (1)
Udsnit af sommerfrisen med Karen K. signatur.

Er der nogen blandt bloggens læsere, der kan identificere fuglen, der flyver på tegningen herover, så vil jeg gerne høre fra jer.

Karen K. har også tegnet en svale til sit billedlotteri fra 1960’erne, og den er altså ikke længere enlig i hendes produktion.

IMG_1225

IMG_1227En anden sommergæst, som man efterhånden skal være heldig for at se her i Danmark er storken. I Ejby Mose var der for 100 år siden en stor bestand – faktisk kunne de næsten være en plage, f.eks. når de tog kyllinger i hønsegårdene. I dag har vi et mere nostalgisk forhold til storken, sådan som det tit er med det, som er forsvundet. I højskolesangbogen kalder Ingemann storken for “sommerens gæst” og Jeppe Aakjær skriver, at storken kommer med sommer og sol. På Ingemanns tid var storkene almindelige i Danmark, men allerede i Jeppe Aakjærs tid fra slutningen af 1800-tallet begyndte bestanden at falde, pga. effektiv udnyttelse af vådområderne til landbrugsjord. I 1952 var der kun ca. 200 ynglende par i landet. I de seneste år kun et eller to par. Derfor virker det næsten profetisk, når Karen K. i midten af 1960’erne placerede storken sammen med eksotiske fugle fra fjerne egne på en af de tematisk inddelte spilleplader i sit billedlotteri.

IMG_1228

Hvem ved hvilke fugle, der engang i fremtiden vil leve på danske breddegrader som følge af klimaforandringerne?

IMG_1232IMG_1230IMG_1231

Lagde du forresten mærke til tegningen af strudsen på spillepladen ovenfor? Mon Karen K. var inspireret af Jørgen Clevins bog om strudsen Rasmus fra 1945, da hun tegnede sit billedlotteri i 1960’erne?

(Billedet af Rasmus er lånt fra http://www.bogparadiset.dk)

I min evige søgen på nye ting tegnet af Karen K. fandt jeg for nyligt denne svensk producerede papirfrise med sommerfugle. Der er ikke nogen signatur på den, så man kan ikke være sikker, men jeg tror, at det er en Karen K. tegning.

IMG_1220

I hvert fald ligner blomsterne (fra et frugttræ eller en bærbusk) til forveksling dem fra fuglefrisen øverst i dette blogindlæg.

Her er et udsnit fra hver af de to friser sat side om side til sammenligning.

IMG_1226

Hvis du selv har fået lyst til at tage en tur i Ejby Mose, kan du læse mere om vandreruten her: Sporet ved Ejby Mose  Stedet er virkelig et besøg værd. Eller hvis du bor et andet sted i landet, tag ud i sommeren og nyd naturens vidunder – måske genopdager du noget, du havde glemt eller ser en blomst, du ikke anede fandtes. Og vær med til at passe godt på naturen, det har den fortjent.

18716802_10213272287031843_186726567_n

karenkblogheader

 

2 thoughts on “Sommerens fugle og sommerfugle

  1. Flot indlæg. Da jeg er kronisk syg, er jeg begyndt at gå ture. Naturen er smuk og fantastisk. Sikke en viden du har. Tak fordi du deler

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s