Karen K.’s huse 2

I denne sommerspecial vil jeg tage dig med ud på min søgen efter et lille hus på landet. I Karen K.’s juletegninger til Familiejournalen i 1980’erne gik et bestemt lille landhus igen flere gange. Jeg blev derfor nysgerrig på, om der mon var tale om specifikt hus og ikke bare et opdigtet. Nedenfor kan du læse, hvad jeg fandt ud om om det lille hus på landet ud fra spor i Karen Kjærsgaards egne tegninger. Så tag med på en tur, som fører os til Jyllands højdepunkt.

FullSizeRender-52
Karen K.’s eget hus på landet.

I 1983 forestillede Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen et lille stråtækt bondehus omgivet af nisser som leger, synger, spiller og danser. Lige nu vil jeg se bort fra nisserne og koncentrere mig om huset. I bladet kan man læse, at motivet faktisk er Karen Kjærsgaards “eget lille hus på landet.” Jeg blev nysgerrig på, hvor huset ligger – og om det overhovedet findes i dag.

Allerede i 1980 havde Karen K. brugt det samme hus som motiv til et par små vignettegninger i Familiejournalens julehæfte. Her ser man huset fra begge sider. Huset er karakteristisk ved én skorsten og et lidt asymtetrisk tag. Det store træ foran huset og de tre træer på bakken bagved går igen på begge billeder. Det kunne tyde på, at Karen Kjærsgaard tegner de træer, som faktisk står omkring huset.

FullSizeRender-52 kopi 2
Karen Ks hus

To vignettegninger af Karen K.’s hus fra Familiejournalen nr. 48 1980. Karen K er selv med på begge billederne.

Også det store poppeltræ bag huset, som ses på billedet ovenfor, har Karen K. gengivet på en anden af sine tegninger. Nemlig julepanoramaet fra 1982, som ses her nedenfor.

IMG_7182
Det gamle poppeltræ på julepanoramaet fra 1982.

I bladet fra 1982 skriver Karen K. selv om sit “lille hvide hus langt ude på landet”, og det fremgår, at huset ligger i skovkanten og har en allé. Men der er ingen tegninger af huset i denne omgang.

 I 1987 optræder Karen K.’s hus igen på Familiejournalens julepanorama. Men nu er der “zoomet ud”, og man ser huset i et bakket marklandskab med læhegn og skov og en gård og en kirke i baggrunden.

FullSizeRender-53
Karen K.’s hus som centrum i julepanoramaet fra 1987.

Hvad ved vi nu?

Med lidt forsigtighed kan vi nu sige følgende om Karen K.’s hus:

  1. Hun har formentlig boet der i perioden (mindst) 1980-1987.
  2. Det er et hvidt, stråtækt hus med én skorsten og asymetrisk tag
  3. Det ligger på landet, tæt på skoven og har en allé

Det er ikke så mange spor at gå efter, men måske er det muligt at finde nærmere ud af, hvor huset ca. lå.

Flere spor og hints i sagen:

Per Sørensens hjemmeside om postkortkunstere findes en tekst, som Karen K. selv har skrevet og sit liv og sin kunst. Her kan man bl.a. læse:

“… siden 1961 har jeg boet  langt ude på landet i Danmark – først i  en smuk dal i Jylland – derefter på en bakketop, hvor Jylland er højest og siden på det flade, frugtbare Sjælland….”

Her hører vi, at Karen Kjærsgaard har boet flere forskellige steder. Fra gamle interviews, som tidligere er omtalt her på bloggen, har jeg fundet ud af, at hun i 1966 og 1970 boede ved Kærbølling i Vejle Ådal. Det må være dette sted, hun selv omtaler som “en snuk dal i Jylland.” Det hus, som jeg nu forsøger at lokalisere, skal formentlig med Karen Kjærsgaards egne ord findes “på en bakketop, hvor Jylland er højest”.

Hvor er Jylland så højest?

søhøjDet højestliggende område i Jylland er Søhøjlandet. Området er ikke klart geografisk
afgrænset, men især området mellem Silkeborg og Skanderborg med de mange bakker og søer har lagt navn til området. Her findes bl.a. Himmelbjerget og Silkeborgsøerne, som de fleste sikkert kender.

På kortet her til højre er den omtrentlige udstrækning af Søhøjlandet markeret med en blå oval. Hvis Karen Kjærsgaard har boet, der hvor Jylland er højest, må det være i dette område.

Konkurrencen om at være Jyllands (og dermed Danmarks) højeste punkt står mellem tre lokaliteter i dette område: nemlig Ejer Baunehøj, Yding Skovhøj og Møllehøj. Det er kun ca. 50 cm forskel mellem den højeste og den laveste af disse bakketoppe. Først i 2005 viste nye målinger, at Møllehøj med 170,86 m er Danmarks højete punkt. Dermed blev Yding Skovhøj med sine 170,77 m, som man tidligere troede var Danmarks højeste punkt, henvist til andenpladsen. Ejer Baunehøj er nummer tre med 170,35 m.

Da Karen Kjærsgaard boede “hvor Jylland er højest” i 1980’erne er det måske Yding Skovhøj eller Ejer Baunehøj, der henvises til – selv følgelig ikke sådan forstået, at hun har boet præcis på toppen af en af dem. På Ejer Baunehøj står som bekendt et udsigttårn! Vi må derfor ses på andre spor, hvis placeringen af det lille hvide hus skal indsnævres yderligere.

Kirker og gårde

Måske – og kun måske – kan det findes flere spor til stedets lokalisering i Karen K.’s egne tegninger. Vi har allerede set, at fleste af træerne omkring huset går igen på mange tegninger, hvilket måske skyldes, at der er tale om faktiske træer. Jeg tror ikke, der er tale om en en-til-en gengivelse af omgivelserne omkring huset, men om nogle markante træer i landskabet, som kommer med på tegningen. Måske gælder det samme for de bygningerne, man kan se på julepanoramaet fra 1987. Her ses en kirke og en gård, som måske også er faktiske bygninger i nærheden af Karen K.’s hus. Jeg forsøgte derfor i første omgang et finde en kirke i Søhøjlandet, som ligner kirken på tegningen.

FullSizeRender-53
Kirke og gård i baggrunden på panoramaet fra 1987.

Kun én eneste kirke og området mellem Hammel, Silkeborg og Skanderborg synes faktisk at kunne være kirken på billedet. Det vil sige: kun én kirke har tårn mod vest, kor og skib som alle er kalkede hvide og har sadeltag af rødt tegl. Det er kirken i Tåning:

Tåning kirke
Tåning Kirke.

Selv om Tåning Kirke ikke ligner tegningen i alle detajler – bl.a. åbningerne i tårnet – er  den stadig det bedste bud på en en kirke i Søhøjlandet, hvis kirken på tegning er en rigtig eksisterende kirke.

Da tårnet vender mod vest, kan man se, at kirken på tegningen er set fra syd. Hvis man kører til Tåning fra syd kommer man forbi en gård, som på besnærende vis ligner gården fra Karen K. panoarama. Og lidt længere oppe af vejen kan man lige præcis se Tåning Kirkes tårn over træerne. Om vinteren er der formentlig et friere udsyn til kirken.

1987
Kirken og gården på tegningen er måske rigtige bygninger. På de to fotos fra google streetview ses til venstre tårnet af Tåning Kirke set fra Tåningvej, til højre ses en gård på Tåningvej ca. 1 km syd for Tåning.
tåning kirke vinter
Tåning Kirke vinteren 1986. Foto tilhører Skanderborg Historiske Arkiv og er anvendt med tilladelse.

Tåning Kirke ligger blot 3-4 km fra Jyllands tre højeste punkter. Det kunne tyde på, at det virkelig er i dette område Karen K. har boet. Hvis perspektivet med kirken er rigtig, skal hendes hus måske søges syd for Tåning.

 

 

 

 

tåning kort
Jeg gætter på, at Karen K.’s landlige hus skal findes et sted i dette område tæt på landsbyen Tåning, som er markeret øverst på kortet.

På vej til en familiefest i Skanderborg i sidste uge tog vi en tur igennem området for at se stedet med egne øjne. Der er tale om at meget smukt bakket landskab, og man føler sig vitterligt langt ude på landet, som Karen Kjærsgaard skriver.

På vejen op til Tåning kom vi forbi den gård, som måske er identisk med gården på Karen K.’s tegning. Gården har dog fået nyt tag, siden googles fotovogn kørte forbi for nogen år siden, så ligheden er ikke så slående mere.

FullSizeRender-52

Til venstre et foto fra google streetview taget for nogle år siden, til højre bloggerens eget foto fra 25. juni 2016.

IMG_7932
Tåning Kirke. 25. juni 2016.

Ved Tåning Kirke havde vi en god snak med nogle af de lokale, som arbejdede på kirkegården. De var meget hjælpsomme, men desværre kunne ingen af dem genkende Karen Kjærsgaards hus eller huske, at nogen med det navn skulle have boet i sognet.

Konklusion

Så hvem ved, måske – måske ikke – er vi tæt på at have lokaliseret Karen K.’s hus. Men fortsættelse følger, hvis jeg finder ud af noget…

P.S. Kirken og gården fra 1987 brugte Karen K. igen nogle år senere på en kalender (1995) og et julepanorama (1996). På det tidspunkt var hun dog flyttet til Sjælland.

FullSizeRender-55

FullSizeRender-58
Kirken og gården ses igen på andre af Karen K.’s tegninger nogle år senere.

KarenKblogheader

Visiting Karen K.

Today’s blog post is in English as a thank you to Lili Chou who has been so kind to let me share with you some photos of her visit to Karen Kjærsgaard’s house back in 2011. Karen passed away in 2014, sadly, but we still have all of her beautiful art work.

As mentioned in an earlier blog post Karen made designs for many paper products for the American company Caspari Inc for many years. Some of these products are still available to buy. Even here in Denmark you can purchase them through various webshops. For example www.paperdeluxe.dk or directly from Caspari’s international online shop.

6273469436_4f1d9cd052_o
Lili and Karen discussing Karen’s art work. Photo belongs to Lilli Chou.

Lili who works for Caspari Inc has send me the following letter about her work with Karen and the visit i 2011:

“I have worked with Karen and her designs for more than 15 years. We used her botanical work along with many xmas art in our collections. (wrapping papers, paper napkins, paper plates, boxed notes, invitations, thank you card, boxed note cards, bridge sets, xmas cards and recently lacquered trays). Her flowers are beautiful and with accurate details, her birds are vivid and they come to life….even though her model-bird is without the head ! (you can see we were laughing in one of the picture when she held up that model bird. She is a wonderful artist and I was very lucky to had the chance to work with her and finally meet her in 2011.

Karen was very friendly and was a great pleasure to work with.  I think she put a lot of time and thoughts into creating her work and thus finished with such incredible details. Although I did not see her in action, I heard she used tiny brushes painting details. I also heard she painted looking at real flowers instead of photos of flowers. (no wonder she gets all the details). Before I went to see her, I imagined her garden would be full of flowers but I was surprised that it was not … (may be due to timing of the visit.) Since she was productive all year round she must have had an incredible ability to “see” images in her mind-eyes..”

6273470784_33cfc1399e_o
Karen showing her unusual model bird! Photo belongs to Lilli Chou.

You can see more photos from the visit to Karen K. in Lili’s flickr album which you find here. Please enjoy some wonderful photos that allow you to look into Karen K.’s work studio and that seem to reveal a visit to a home with a very good atmosphere.

FullSizeRender-39
One of Karen K.’s christmas card for Familiejournalen 1984, depicting a brambling.

Karen who lived most of her life in the country side was always inspired by nature around her in her art work. Her Danish plants and birds many of which she probably observed in her own garden “translates” well for a Northern American audience it seems to judge by her many design for Caspari.

Even though Karen’s model bird, a brambling, was missing its head, Karen was still able to create a very lifelike representation of a brambling (Danish: kvækerfinke).

The brambling is a winter guest in Denmark. It breeds in Northern Scandinavian, Russia and Siberia during the summer, but many of the Scandinavian birds spend the winter in Denmark feeding on beech nuts.

 

 

IMG_7738
My own out of stock paper plates from the Winter Birds collection that Karen Fjord Kjærsgaard made for Caspari.

When Karen passed away in 2014 Caspari had the following memorial note in their catalogue.

Karen K mindeord
Caspari’s note on Karen’s passing. Quote from Isak Dinesen’s “Winter’s Tale”, 1942 (Karen Blixen: Vintereventyr). Photo belongs to Lili Chou.

I like to think about the fact that Karen Kjærsgaard’s designs, created in her countryside home in Denmark are also popular thousands of kilometres away in the US.

KarenKblogheader

Flugten til Ægypten

karen-k-julepanorama-1981
Karen K.’s julepanoram til Familiejournalen 1981.

Et usædvanligt julepanorama

I 1981 tegnede Karen K. et julepanorama til Familiejournalen, som skilte sig ud fra de øvrige, hun lavede til bladet gennem årene. Motivet var ikke julenisser eller skandinavisk almueromantik, men et religiøst motiv. I 1978 havde hun tegnet en Bethlehemsscene med Jesusbarn, hyrder og de helligtrekonger på kameler, men nu kom den mere dramatiske fortsættelse af historien, nemlig “Flugten til Ægypten”.

Ifølge Biblen skete der det, da kongerne havde tilbedt Jesusbarnet, at en engel åbenbarede sig for Josef og sagde: ”Stå op, tag barnet og dets moder med dig og flygt til Ægypten og blive der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter barnet for at dræbe det.” Da stod han op og tog barnet og dets moder med sig ved nattetid og drog bort til Ægypten. (Matthæus, 2:13-14)

Flugten til Ægypten udsnit
Udsnit af Karen K.’s “Flugten til Ægypten”

Karen K.’s panorama skildrer denne flugt gennem et mellemøstligt bjerglandskab –
formentlig er det morgenstunden efter flugten der skildres. Dramaet bliver dog mildnet noget af den hærskare af små engle, som flyver omkring den hellige familie og lyser dem på vej. Men uanset den naivistiske gengivelse af historien, er det er usædvanligt valg til en juleplakat til et dansk ugeblad.

Biblen fortæller i øvrigt intet om rejsen, eller hvad der sker i Ægypten. Blot at familien boede der, indtil kong Herodes døde.

Legenden om palmetræet

Fra mange andre kilder har vi imidlertid fortællinger og legender knyttet til flugten. Karen K. lod sig inspirere af “Legenden om palmetræet” til at lave yderligere to illustrationer af flugten gennem Sinai-ørknen. Helt konkret har Karen K. ladet sig inspirere af den version af legenden, som den svenske forfatter Selma Lagerlöf gengiver i sin bog Kristus-legender fra 1904. Men legenden om palmetræet er oldgammel og kendes fra mange kilder. Her vil jeg prøve at give et billede af legendens udbredelse fra Syrien over Europa til England og Sverige og fra Koranen til Daimis juleplade fra 1970’erne.

Kort fortalt siger legenden, at Josef og Maria er på vandring og er sultne og tørstige. De kommer forbi en dadelpalme med mange frugter, men dadlerne hænger for højt til, at Maria kan nå dem. Da taler det nyfødte (eller nogen gange endda endnu ufødte) Jesusbarn til palmen og befaler den at bøje sig, så hans moder kan plukke frugterne fra palmens top.

Legenden om palmetræet 2
Karen K.’s illustration til Legenden om palmetræet, 1981.

Det arabiske barndomsevangelium og Det uægte Matthæusevangelium

Legenden nævnes i det apokryfe skrift, som kaldes ”Det arabiske barndomsevangelium”. De apokryfe skrifter er tekster om Jesu liv, som ikke er kommet med i den autoriserede udgave af Biblen. I følge dette evangelium kunne Jesus tale, allerede da han lå i vuggen. Barndomsevangeliet stammer fra Syrien og er sandsynligvis fra 400-tallet. Her fortælles om Jesu’ barndom og tiden i Ægypten. I det kristne Europa kom disse tekster i middelalderen til at danne grundlag for en tekst, som kaldes ”Det uægte Matthæusevangelium”, og som menes at stamme fra 600-tallet. I moderne dansk oversættelse lyder legenden om dadelpalmen sådan:

“På den tredje dag af deres rejse, skete det, medens de drog af sted, at den salige Maria blev træt på grund af solens hede, og da hun så en palme, sagde hun til Josef: “Jeg vil hvile mig en smule i skyggen af denne palme”. Således førte Josef hende hurtigt til palmen og lod hende stige ned fra lastdyret. Da den salige Maria havde lagt sig ned, så hun op til palmens krone og så, at den var fuld af frugter. Da sagde hun til Josef: “Jeg ville ønske, at man kunne hente nogle af disse frugter ned”. Josef sagde til Maria: “Det undrer mig, at du siger det, for du ser dog, hvor høj palmen er, og det undrer mig, at du tænker på at spise af palmens frugt. Jeg for min del tænker mere på, at vi mangler vand til vore vandsække, og vi har intet, hvormed vi kan stille lastdyrenes tørst”. Da talte Jesus-barnet: “Palme, nej dine grene og forfrisk min mor med dine frugter!” Og straks sænkede palmen sin top ned for fødderne af den salige Maria, og de samlede frugten derfra, som mættede dem. Men da de var færdige, forblev den i denne stilling og ventede på befalingen om atter at rejse sig af ham, som havde givet befaling om, at den skulle neje sig. Da sagde Jesus-barnet: “Ret dig op, palme, bliv stærk og gå hjem til mine træer, som er i Paradiset. Og åbn under dine rødder en kilde, som er skjult i jorden, så at vandene må flyde til at stille vor trøst!” Da rettede den sig straks op, og en helt klar, frisk og fuldkommen lys kilde begyndte at sprudle ved dens fod.”

Koranen

Maria
Maria. Fra Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen 1997.

Også i muslimernes hellige bog Koranen finder man legenden om dadeltræet, dog i en lidt anden form. Her er det fostret i Marias mave, der taler til træet.

“Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: “Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette – gemt og glemt!” Men en stemme råbte til hende under palmetræet: “Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik – og fat mod.” (Koranen 19:23-26)

Kort tid efter vender Maria tilbage til byen med det nyfødte og allerede talende Jesusbarn på armen. Ifølge Islam er Maria én af fire perfekte kvinder.

 

The Cherry Tree Carol og Daimi

I vesteuropæisk tradition bliver dadelpalmen til et kirsebærtræ. Fra det engelske sprogområde kendes religiøse sange (carols) bygget over legenden. Disse sange menes at gå helt tilbage til 1400-tallet og blev brugt i religiøse skuespil. I “The Cherry Tree Carol” fremstår Josef ofte temmelig knotten! Da Maria beder ham om at plukke kirsebær for hende, vrisser han, at hun kan jo spørge sit barns fader om hjælp!”

Daimi
Daimis juleplade fra 1972 med en sang inspireret af Legenden om palmetræet.

I 1972 udgav Dimi en juleplade, som indeholdt sangen “Josef og Maria”, der er Thøger Olesens danske gendigtning af “The Cherry Tree Carol”. Sangen har melodi af Johannes Kjær, men lægger sig i toner og ord tæt op ad den engelske carol. Dog har sangens tilblivelsestidspunkt i starten af 1970’erne givet den en snert af rødstrømpe og kvindefrigørelse. Hør sangen her. Thøger Olesen var en sangskriver, der skrev utallige sangtekster i dansktop- og visegenren bl.a. “Gid du var i Skanderborg” og “Storkespringvandet”.

 

 

Selma Lagerlöf

Den smukkeste version af legenden og palmetræet, synes jeg dog, er Selma Lagerlöfs. Det er denne version af legenden, som inspirerede Karen K. til hendes tegninger, og den begynder sådan her:

Legenden om Palmetræet
Karen K.’s illustration til legenden om palmetræet, 1981

“Langt borte, i en ørken ovre i Østerland, voksede der for mange år siden en palme, der både var

uhyre gammel og uhyre høj. Ingen, der drog igennem ørkenen, kunde lade være at standse og betragte den; thi den var meget større end andre palmer, og folk sagde om den, at den sikkert vilde blive højere end obelisker og pyramider.

Som nu denne store palme stod i sin ensomhed og skuede ud over ørkenen, fik den en dag øje på noget, der bragte dens vældige bladkrone til forundret at vugge frem og tilbage på den smalle Stamme. Ude ved ørkengrænsen kom to ensomme mennesker vandrende. De var endnu i den afstand, hvor kameler ikke ser større ud end myrer, men det var ganske sikkert to mennesker. To, der var fremmede i ørkenen — thi palmen kendte ørkenfolket — en mand og en kvinde, der hverken havde vejviser eller lastdyr eller telt eller vandsæk…..”

Hele fortællingen blev trykt i Familiejournalen ved siden af Karen K.’s julepanorama i 1981, og den kan læses på dansk her: Flugten til Ægypten. Mens du læser historien, kan du tænke på den lange vandring over kontinenter og kulturer, som legenden om palmetræet har tilbagelagt, før den nåede til dig.

Flugten til Ægypten 1978
Ørkenlandskab. Udsnit af Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen 1978

KarenKblogheader

Karen K.’s huse 1

Karen Kjærsgaard nåede at bo mange forskellige steder i løbet af sit liv (1932-2014) –  som regel på naturskønne steder. Det landskab, hun boede i, inspirerede hendes arbejde og går igen i hendes tegninger. Desuden har hun i sine tegninger anvendt flere af de huse, som hun selv har beboet. Hvis man har sendt et af de julekort, Karen K. tegnede til Familiejournalen i 80’erne og 90’erne, så var det idylliske hus på landet, som var på kortet, faktisk en helt konkret bygnig – nemlig Karen K.s eget hus.

Det gav mig lyst til at prøve at finde ud af, hvor disse huse lå – og om de findes endnu. Da jeg aldrig har kendt Karen Kjærsgaard, har jeg ledt efter husene som lidt af et detektivarbejde ud fra spor, som findes i interviews osv. Det har være rigtigt sjovt at prøve at finde frem til husene og her kommer første del af historien om Karen K’s. huse.

Madras

kilder: artikel om Karen K. i Familiejournalen 1966 nr. 51, Gyldendal Den Store Danske 

havne jul
Måske er dette postkort fra Karen K.s’s hånd et arkaiserende minde over familiens tid i ØK’s tjeneste ved Den Bengalske Bugt – med juletræ. Billedet er brugt med tilladelse fra http://www.piaper.dk

Karen Fjord Aschengreen blev født i Indien, og boede de første fire år af sit liv fra 1932-36 i det, som dengang hed Madras. I dag hedder byen Chennai.  Her boede hun med sine forældre Julius Christian og Asta Bolette Aschengreen og sin storesøster Kirsten, fordi faderen siden 1928 var bestyrer af Østasiatisk Kompagnis filial i Madras. Organisationen opkøbte jordnødder og drev oliemøller. Før dette havde Karens far været udstationeret for ØK i Manchuriet, hvor han i 1926 blev gift med Asta Bolette.

Jeg ved ikke, hvor familien Aschengreen boede i millionbyen Madras, men Karen Kjærsgaard har i et interview fra 1966 dette minde fra den tidligste barndom:

Der sad en lille pige på sin fars knæ og beundrede alt det fine, han havde hængt på et træ, der så meget anderledes ud end de andre træer, hun så, når hun var ude og køre tur i barnevognen med sin mor… For der vokser ikke grantræer i Madras! Men hendes far, J. Chr. Aschengreen (…), havde naturligvis sørget for, at der kom et rigtigt juletræ ud til familien, så de kunne fejre en ægte dansk jul ved den bengalske havbugt… selv om det var det dejligste sommervejr.

Karens tidligste barndomsminder er altså fra Indien. Måske er det også herfra, hun blev påvirket til den forkærlighed for klare og strålende farver, som går igen i hendes arbejde.

 

 

FullSizeRender-39 kopi
Indiske motiver fra Karen K.’s billedlotteri ca. 1965

 

Holte

kilder: artikel om Karen K. i Familiejournalen 1966 nr. 51, Kraks Vejvisere over KøbenhavnGyldendal Den Store Danske, Folketælling Søllerød Sogn 1940

I 1936 vendte familie Aschengreen tilbage til Danmark, hvor J. Chr. Aschengreen blev overflyttet til ØK’s hovedkontor. Han blev prokurist og sidenhen underdirektør og administrerende direktør for skibsafdelingen. Familien boede Holte, hvor Karen gik i skole på Holte Gymnasium.

I hvert fald siden 1940 boede familien i dette – ikke helt lille – hus:

Carlsmindevej 5 2
Billede fra tidligere salgsannonce af det hus, hvor familien Aschengreen boede.

Huset er fra 1939, så det må være familien Aschengreen, der har fået det bygget. Det er ombygget i 1961, så det er ikke sikkert det så præcis sådan ud, da Karen Aschengreen boede i huset, som barn. I folketællingen fra 1940 kan man lidt overraskende se, at Karen, som på det tidspunkt er 7 år, er den eneste i familien, som har mellemnavnet Fjord.

Carlsmindevej
Huset set fra vejen i nutiden. Billede fra google street view
aftenkjole4
Aftenkjole, som har tilhørt Asta Aschengreen. Foto tilhører Nationalmuseet.

Et glimt at livet i huset kan man få på Nationalmuseet, som ejer denne aftenkjole syet af den berømte skrædder Preben Birck. Der er fra 1950’erne og har tilhørt Karen Kjærsgaards mor, Asta Aschengreen.

Du kan læse mere om kjolen her.

 

 

Barndomshusets moderne arkitektur har  – så vidt jeg ved – ikke sat sig spor i Karen K.’s værker. Det skete først, da hun blev gift og flyttede på landet. Det kommer der mere om i næste blogindlæg om Karen K.’s huse.

KarenKblogheader

Nils Holgersson

I 1984 bragte Familiejournalen en juleuro, som bestod af en flyvende vildgås med fem nisser på ryggen. Uroen var selvfølgelig tegnet af Karen K., og i bladet kunne man læse, at hun var inspireret af Selma Lagerlöfs fortælling om ”Nils Holgersson forunderlige rejse gennem Sverige” og gåsen Mor Akka, som er en af bogens hovedpersoner. Selma Lagerlöfs historie er ingen julehistorie, og derfor er det passende at fortælle om den her midt i foråret.

Karen K uro
Kippearkene med Karen K.’s Nils Holgersson-uro. Hvis man udelader stjernerne, bliver den lidt mindre julet.
FullSizeRender-32
Uroen er næsten klar til at komme op at flyve.

De fem nisser på ryggen af gåsen er Karen Kjærsgaards frie fortolkning – i Selma Lagerlöfs bog er der kun en enkelt dreng – Nils Holgersson – som bliver lille og flyver med vildgæssene gennem Sverige fra Skåne til Lapland.

Historien

Nils Holgersson er en egentlig ikke særlig sympatisk bondedreng, som bor med sine forældre på et lille husmandssted i det sydlige Skåne. En dag hvor han er alene hjemme, fanger han en nisse i et net. Nissen bliver vred og hævngerrig – ja nisser var slet ikke så rare før i tiden (læs mere her) – og tryller Nils lillebitte. Faktisk så lille at katten nemt kunne æde ham. I de danske oversættelser står der, at Nils er blevet til en nisse – hvilket er ret misvisende. I originalen står der en ”pusling”, hvilket blot henviser til, at Nils er blevet lille. Han har ikke fået nissernes magiske evner eller sindelag. Nissehuen og træskoene, som Karen K. har tegnet på sin juleuro stemmer dog helt overens med beskrivelsen i Selma Lagerlöfs bog – sådant tøj havde Nils Holgersson på. Ikke fordi han var klædt ud som nisse, men fordi det var traditionel bondedragt i slutningen af 1800-tallet.

FullSizeRender-32 kopi
Nissedreng (eller bondedreng) med tamgæs. Karen K. 1975

Samtidig med at Nils bliver tryllet lille, modtaget han dog én ny evne– nemlig at han nu taler dyrenes sprog. Samme dag trækker en flok vildgæs hen over gården på vej mod deres sommerlogi i Lapland. Gårdens hvide tamgase bliver med ét fristet til at drage med vildgæssene, og det nytter ikke, at Nils i sin nyerhvervede lille skikkelse kaster sig om halsen på Morten Gås, for at holde ham nede. Gåsen tager Nils med på flugten, og sådan begynder Nils Holgerssons forunderlige rejse.

Da både Morten tamgås og Nils er blevet accepteret af vildgæssene begynder en lang rejse gennem Sverige fra syd til nord hen over foråret og tilbage mod syd, da efteråret kommer. Førergåsen for flokken er den meget gamle gås Akka – opkaldt efter et fjeld i Lapland. Akka betyder på samisk ”gammel kvinde”, og det er denne gås, Karen K. har ladet sig inspirere af til juleuroen. Gåseflokken gør undervejs på deres rejse ophold i samtlige svenske landsdele – lige på nær Halland, som Selma Lagerlöf af uransagelige årsager blot lader dem flyve henover.

Karen K uro Nils Holgersson
Mor Akka med fem nisser på ryggen. Karen K. 1984.

På vejen oplever Nils mange spændende og farlige situationer. Dyrenes verden er ikke idyllisk. Man jagter og æder hinanden – og menneskene er potentielt alle dyrs og hele naturens største fjende. Samtidig oplever Nils et Sverige, som han slet ikke kender nede i landbrugslandet Skåne. Han oplever minedrift, skovdrift, storindustri, krigsflåden og de store byer. Og ikke mindste ser han landets storslåede natur.

Karen K. har gennem årene tegnet mange af de skandinaviske dyr, som optræder i bogen om Nils  Holgersson. Et par af bogens skurke er ræven Smirre og måren ved Ronneby Å. Elgen Gråskind og gasen Morten er mere godmodige dyr. (Ræven er fra et dukketeater fra 1973, de øvrige dyr fra et billedlotteri fra ca. 1965)

Karen K postkort efterår
Postkortet her af Karen K. kunne godt illustrere et af de svenske landskaber, som gæssene flyver henover.

Baggrunden

Selma Lagerlöf
Selma Lagerlöf modtog Novbelprisen i litteratur i 1909.

Bogen blev til, da det nationale svenske lærerforbund i 1902 bad forfatterinden Selma Lagerlöf om at skrive en geografisk lærebog til svenske skolebørn. Hun var allerede da en meget berømt forfatter i sit hjemland. I 1906-7 udkom bogen i to bind. Ud over landets geografi, flora og fauna, gjorde Selma Lagerlöf også flittigt brug af gamle sagn fra de forskellige landsdele i Sverige, som bliver vævet ind i fortællingen om Nils Holgersson. Forfatterinden selv træder faktisk også ind i historien, nemlig da hun selv møder Nils Holgersson ved herregården Mårbacka i Värmland, som var hendes fødehjem. I fortællingen ankommer hun efter mange års fravær til Mårbacka en sen aften – der bor nu andre folk på gården. I virkelighedens verden erhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka tilbage i 1901. Historien om Nils Holgersson foregår henover et svensk forår, en sommer og et efterår helt præcis fra forårsjævndøgn søndag d. 20. marts og til onsdag d. 9. november samme år. I bogen fremgår det ikke, hvilket årstal der er tale om, men det er formentlig 1898, hvor d. 20. marts faldt på en søndag.

Karen K uro Nils Holgersson 2

 Karen K Nils Holgersson

Populariteten

Selma Lagerlöfs bog blev meget mere end blot en lærebog i geografi. Først og fremmest er den en spændende og medrivende fortælling for børn, som voksne også sagtens kan læse. Og er man som jeg lidt vild med Sverige, vil man også nyde beskrivelserne af et Sverige som på mange måder er forsvundet i dag. Bogen er på trods af det meget svenske tema blevet oversat til mere end 60 sprog og var den mest populære svenske børnebog, indtil Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe blev udgivet. Der er gennem tiden kommet adskillige oversættelser på dansk i mere eller mindre forkortede udgaver. Til den voksne læser vil jeg dog anbefale Anne Marie Bjergs oversættelse fra 2005, som er både uforkortet og nutidig i sproget.

 

20 kroner Nils Holgersson

Svensk 20 krone seddel. Denne penge seddel udgår i 2016.

Nils Holgerssons har sat sig spor flere steder i svensk brugskunst. Måske bedst kendt fra en svensk 20 krone seddel, hvor Nils Holgerssons og gæssene ses flyve henover et sydsvensk (?) landskab. Ligeledes er forskellige historier blevet afbilledet på juleplatter fra Rörstrand – den svenske pendant til Den Kongelige Porcelænsfabrik – i årene 1970-1999. Selv om det er juleplatter, er der sjældent tale om vintermotiver, da historien, som nævnt slet ikke foregår om vinteren. Derved adskiller de svenske juleplatter sig fra de danske.

Juleplatter Nils Holgersson
Svenske juleplatter med motiver fra Nils Holgersson. Selv om de ser hyggelige ud, gemmer der sig barske historier fra Selma Lagerlöfs bog bag motiverne. På platten fra 1973 sidder Nils Holgersson og læser salmer for en gamle bondekone, som ligger død på gulvet – ensom efter at hendes børn er emigreret til Amerika. På platten fra 1975 bliver Nils truet på livet af en bjørn i Bergslagen, hvis ikke han brænder det jernværk ned, som har ødelagt bjørnens hjem.

Moralen

Hen mod slutningen af romanen taler gåsen Akka til Nils Holgersson og kommer med en slags morale, som stadig er relevant i dag: ”Hvis du har lært noget hos os, Tommeltot (red.: gæssene kaldes Nils for Tommeltot), så synes du måske ikke at menneskene bør være alene på jorden….Tænk på at I har et stort land, og at I nok kunne have råd til at overlade nogle nøgne skær og nogle lavvandede søer og sumpede moser og nogle øde fjelde og fjerne skove til os fattige dyr, hvor vi kunne være i fred! I hele min tid har jeg været jagtet og forfulgt. Det ville være godt at vide at der også var et fristed for sådan en som mig.” (oversættelse Anne Marie Bjerg).

FullSizeRender-31
Vildgås tegnet af Karen K. Fra årskalender udgivet af Familiejournalen. Ukendt årstal – formentlig starten af 1990’erne.

KarenKblogheader

Postkortkunstneren

Hvornår har du sidst sendt et postkort? Selv fra ferien er det nok de færreste, der sender et postkort hjem, nu hvor der er kommet meget hurtigere og billigere måder at sende en hilsen på. Før i tiden var det ikke så usædvanligt at sende et postkort til venner og familie, og havde man mere end et par linier, man ville meddele, kunne man endda bruge et dobbeltkort, hvor der var plads til at skrive mere. Hvis postkortet var rigtig flot, kunne modtageren sætte det til pynt på opslagstavlen eller amagerhylden.

Karen K postkort forår pynt
Postkort til pynt. En forårsskov med anemoner tegnet af Karen K.

I næsten seks årtier fra 1950’erne og frem tegnede Karen K. mange postkort. Langt de fleste af hendes postkort er dog faktisk julekort plus lidt kort til påske. Jeg kender kun til nogle få serier af postkort fra Karen K.’s hånd, som ikke er knyttet til højtiderne. Nemlig en serie på 16 kort, som viser scener fra årets forskellige begivenheder i land og by for ca. 100-150 år siden i et panskandinavisk landskab, der kunne tyde på, at kortene også er blevet udsendt i Sverige. Derudover findes en serie på 12 postkort med illustrationer af H.C. Andersens eventyr. Og endelig producerer det amerikanske firma Caspari stadigvæk postkort ud fra Karen K. akvareller af fugle, blomster og planter.

Karen K postkort H.C. Andersen
Svinedrengen. Karen K.’s postkort med illustration til H.C. Andersens eventyr. Kortet er sendt i 1963 til Anne i Nr. Sundby på hendes fødselsdag. De øvrige 11 kort fra H.C. Andersens serien kan ses på Per Sørensens hjemmeside.

Næsten al min viden om Karen K. som postkortkunstner har jeg fra Per Sørensens imponerende hjemmeside, som du finder her: www.piaper.dk. Per Sørensens har gjort et kæmpe grundforskningsarbejde og har gravet biografiske oplysninger frem om ikke færre end 180 danske postkortkunstnere og deres værker. Disse kunstnere er langt hen ad vejen anonyme og kan derfor ikke bare slås op i f.eks. Weibachs Kunstnerleksikon. Postkorttegning var ikke så velset blandt etablerede kunstnere. Selv kendte kunstner som Gerda Wegener og Storm P. får ikke deres postkort nævnt med ét ord i opslagsværkerne, mens deres plakater, bladillustrationer, bogomslag m.v. omtales. Dette er til trods for, at postkortene måske var de værker, som nåede videst omkring både i geografisk forstand og i det almene kendskab i befolkningen. (Sørensen, Boie & Christensen: Fra billedhilsen til postkort. Postkortets historie i Danmark, 2007).

Per Sørensens side om Karen K. findes et interview med Karen Kjærsgaard, hvor hun fortæller, at hun i 1953 fik job på Levisons tegnestue. Firmaet var grundlagt som en papirhandel i 1850 og stod i 1940-60 bag en stor produktion af tegnede kort. (Sørensen, Boie & Christensen: Fra billedhilsen til postkort. Postkortets historie i Danmark, 2007). Det var dette forlag, der udgav den velkendte børnebog “Spørge Jørgen” i 1944.

Karen K postkort pynt
Karen K postkort til pynt.
Karen K postkort midesommervisen2
Jeg har altid synes, at de her lerfigurer ser ud, som om de er i gang med at afsynge Midsommervisen.

En interessant detalje ved gamle postkort, er, at selv om der oftest ikke er trykt noget årstal på dem, kan man alligevel få en ide om deres alder, hvis de er blevet sendt og poststemplede. De to serier med postkort, der viser henholdsvis årets gang og H.C. Andersens eventyr, er udgivet på trykkeriet Lundgren & Andersen, et firma der blev startet i Glostrup i 1947 af litograf Kjeld Lundgren og bogtrykker Andersen. Årstidsserien har nr. 85, mens H.C. Andersen serien har nr. 89, så de er formentlig omtrent lige gamle. Tegnestilen tyder på at de er fra den tidligste år af Karen Kjærsgaards produktion. Det ældste poststemplede eksempler af H.C. Andersen kortene, som jeg pt. kender til, er sendt i 1963. Jeg gætter på, at de to serier er fra starten af 1960’erne eller måske lidt før.

caspari postcards

postkort sneugle
Eksempler på nyere postkort efter Karen K.’s akvareller. Udgivet af Caspari.

Måske har du fået lyst til at sende et postkort til en ven. Lidt af lysten forsvinder dog måske igen, når man ser priserne på porto anno 2016. H.C. Andersen-postkortet, som du ser højere oppe på dette blogindlæg, blev sendt for blot 25 øre i 1963. Det svarer til ca. 3 kr i dag. Dengang var det også billigere at sende et åbent postkort fremfor et brev i kuvert. I dag er porto til både brev og postkort 19 kr. Postdanmark har set sig nødsaget til at hæve priserne, fordi vi sender “for lidt” post – måske for få postkort…..

KarenKblogheader

Tegnelæreren

Karen Kjærsgaard (født Aschengreen) blev født i Madras i Indien, men voksede op i Holte, hvor hun gik på Holte Gymnasium. Der var tale om en privatskole, som også havde yngre klassetrin og altså ikke bare gymnasieklasser i nutidig forstand. Karen Kjærsgaard fortæller i et interview i Familie journalen i 1966, hvordan skolens fortræffelige tegnelærer, maleren Klingspor vakte hendes lyst til at gå kunstnervejen.

klingspor_alexander-kammeraterne~OM263300~10127_20111024_100000539_548
Oliemalleri af A. Klingspor. Var sammen med et andet maleri vurderet til ca. 1500 kr hos Bruun Rasmussen i 2015. Malerierne blev ikke solgt.
FullSizeRender-22
A. Klingspor. Fra Klingspor. Lærer og maler, 2012

 

 

Tegnelæreren, Alexander Klingspor underviste på Holte Gymnasium fra 1932 til 1960. Han var selv professionel kunstner, da han fik jobbet som tegnelærer, men valgte at fokusere på arbejdet med børnene og deres kunst. Pædagogisk var han langt forud for sin tid. Han indførte keramik i undervisning – hvilket førte til, at faget ”formning” opstod i folkeskolerne. Da undertegnede blogger gik i folkeskole i 80’erne, kaldtes det kretiv fag stadig ”formning” på skoleskemaet. Den ellers ret stilfærdige Klingspor havde store visioner for formningsundervisningen. Han mente, at de voksnes opgave var, at styrke barnets kreativitet gennem ”en kort, saglig og illustrerende forklaring, givet i det rette øjblik – og absolut ingen utidige voksenindblandinger i deres arbejde!” Han oplevede, at voksne undervurderede det indre liv, som børnene prøvede at udtrykke i deres kunst, og at de voksne stillede urimelige krav til ligegyldige detaljer og blev frastødt af barnets kunstneriske ubehjælpsomhed. Men det var netop denne ubehjælpsomhed, der gav børnenes værker charme, mente Klingspor. (Kilde: Klingspor. Maler og lærer, udgivet af Rudersdal Museer 2012).

 

FullSizeRender-8
Udstilling af elevarbejder på Holte Gymnasium ca. 1951. Måske blev Karen K.’s tidligste værker udstillet her. Fra Klingspor. Maler og lærer, 2012.

Klingspor sørgede for, at vandreudstillinger med nyere dansk kunst kom til Holte Gymnasium, og at kunsthistorikere, malere og forfattere lærte børnene om kunst. I dette inspirerende miljø udviklede Karen Aschengreen sine tegneevner. Da kun dimiterede på gymnasiet med en nysproglig studentereksamen i 1951, søgte hun derfor ind på Kunstakademiet i København.

FullSizeRender-9
Tegning af Alexander Klingspor, fra Klingspor. Maler og lærer, 2012

 

Karen_Kjaersgaard9 2
Udsnit af postkort af Karen K. Tilhører Per Sørensen http://www.piaper.dk

 

Alexander Klingspor, der døde i 1978, har efterladt sig både oliemalerier, akvareller og papirarbejder. Om Karen Kjærsgaard er direkte inspireret af hans kunst, skal jeg lade være usagt. Men hun blev i hvert fald ledt det første stykke af vejen på sin kunstneriske karriere af tegnelæreren, Klingspor.

signaturer
To kunstnersignaturer

Hvis du vil vide mere om Alexander Klingspor kan du læse bogen “Klingspor. Maler og lærer“, som blev udgivet af Rudersdal Museer i forbindelse med en udstilling i 2012. Du kan også se en film om Alexander Klingspor her.

Holte Gymnaisum lukkede i 1996. Bygningerne huser i dag folkeskolen Dronninggårdskolen.

P.S. Tegnelæreren Alexander Klingspor må ikke forveksles med den nulevnde svenske kunstner af samme navn, hvis kunst ligner en blanding af Edward Hopper og Michael Kvium.

KarenKblogheader