Karen K.’s huse 1

Karen Kjærsgaard nåede at bo mange forskellige steder i løbet af sit liv (1932-2014) –  som regel på naturskønne steder. Det landskab, hun boede i, inspirerede hendes arbejde og går igen i hendes tegninger. Desuden har hun i sine tegninger anvendt flere af de huse, som hun selv har beboet. Hvis man har sendt et af de julekort, Karen K. tegnede til Familiejournalen i 80’erne og 90’erne, så var det idylliske hus på landet, som var på kortet, faktisk en helt konkret bygnig – nemlig Karen K.s eget hus.

Det gav mig lyst til at prøve at finde ud af, hvor disse huse lå – og om de findes endnu. Da jeg aldrig har kendt Karen Kjærsgaard, har jeg ledt efter husene som lidt af et detektivarbejde ud fra spor, som findes i interviews osv. Det har være rigtigt sjovt at prøve at finde frem til husene og her kommer første del af historien om Karen K’s. huse.

Madras

kilder: artikel om Karen K. i Familiejournalen 1966 nr. 51, Gyldendal Den Store Danske 

havne jul
Måske er dette postkort fra Karen K.s’s hånd et arkaiserende minde over familiens tid i ØK’s tjeneste ved Den Bengalske Bugt – med juletræ. Billedet er brugt med tilladelse fra http://www.piaper.dk

Karen Fjord Aschengreen blev født i Indien, og boede de første fire år af sit liv fra 1932-36 i det, som dengang hed Madras. I dag hedder byen Chennai.  Her boede hun med sine forældre Julius Christian og Asta Bolette Aschengreen og sin storesøster Kirsten, fordi faderen siden 1928 var bestyrer af Østasiatisk Kompagnis filial i Madras. Organisationen opkøbte jordnødder og drev oliemøller. Før dette havde Karens far været udstationeret for ØK i Manchuriet, hvor han i 1926 blev gift med Asta Bolette.

Jeg ved ikke, hvor familien Aschengreen boede i millionbyen Madras, men Karen Kjærsgaard har i et interview fra 1966 dette minde fra den tidligste barndom:

Der sad en lille pige på sin fars knæ og beundrede alt det fine, han havde hængt på et træ, der så meget anderledes ud end de andre træer, hun så, når hun var ude og køre tur i barnevognen med sin mor… For der vokser ikke grantræer i Madras! Men hendes far, J. Chr. Aschengreen (…), havde naturligvis sørget for, at der kom et rigtigt juletræ ud til familien, så de kunne fejre en ægte dansk jul ved den bengalske havbugt… selv om det var det dejligste sommervejr.

Karens tidligste barndomsminder er altså fra Indien. Måske er det også herfra, hun blev påvirket til den forkærlighed for klare og strålende farver, som går igen i hendes arbejde.

 

 

FullSizeRender-39 kopi
Indiske motiver fra Karen K.’s billedlotteri ca. 1965

 

Holte

kilder: artikel om Karen K. i Familiejournalen 1966 nr. 51, Kraks Vejvisere over KøbenhavnGyldendal Den Store Danske, Folketælling Søllerød Sogn 1940

I 1936 vendte familie Aschengreen tilbage til Danmark, hvor J. Chr. Aschengreen blev overflyttet til ØK’s hovedkontor. Han blev prokurist og sidenhen underdirektør og administrerende direktør for skibsafdelingen. Familien boede Holte, hvor Karen gik i skole på Holte Gymnasium.

I hvert fald siden 1940 boede familien i dette – ikke helt lille – hus:

Carlsmindevej 5 2
Billede fra tidligere salgsannonce af det hus, hvor familien Aschengreen boede.

Huset er fra 1939, så det må være familien Aschengreen, der har fået det bygget. Det er ombygget i 1961, så det er ikke sikkert det så præcis sådan ud, da Karen Aschengreen boede i huset, som barn. I folketællingen fra 1940 kan man lidt overraskende se, at Karen, som på det tidspunkt er 7 år, er den eneste i familien, som har mellemnavnet Fjord.

Carlsmindevej
Huset set fra vejen i nutiden. Billede fra google street view
aftenkjole4
Aftenkjole, som har tilhørt Asta Aschengreen. Foto tilhører Nationalmuseet.

Et glimt at livet i huset kan man få på Nationalmuseet, som ejer denne aftenkjole syet af den berømte skrædder Preben Birck. Der er fra 1950’erne og har tilhørt Karen Kjærsgaards mor, Asta Aschengreen.

Du kan læse mere om kjolen her.

 

 

Barndomshusets moderne arkitektur har  – så vidt jeg ved – ikke sat sig spor i Karen K.’s værker. Det skete først, da hun blev gift og flyttede på landet. Det kommer der mere om i næste blogindlæg om Karen K.’s huse.

KarenKblogheader

Nils Holgersson

I 1984 bragte Familiejournalen en juleuro, som bestod af en flyvende vildgås med fem nisser på ryggen. Uroen var selvfølgelig tegnet af Karen K., og i bladet kunne man læse, at hun var inspireret af Selma Lagerlöfs fortælling om ”Nils Holgersson forunderlige rejse gennem Sverige” og gåsen Mor Akka, som er en af bogens hovedpersoner. Selma Lagerlöfs historie er ingen julehistorie, og derfor er det passende at fortælle om den her midt i foråret.

Karen K uro
Kippearkene med Karen K.’s Nils Holgersson-uro. Hvis man udelader stjernerne, bliver den lidt mindre julet.
FullSizeRender-32
Uroen er næsten klar til at komme op at flyve.

De fem nisser på ryggen af gåsen er Karen Kjærsgaards frie fortolkning – i Selma Lagerlöfs bog er der kun en enkelt dreng – Nils Holgersson – som bliver lille og flyver med vildgæssene gennem Sverige fra Skåne til Lapland.

Historien

Nils Holgersson er en egentlig ikke særlig sympatisk bondedreng, som bor med sine forældre på et lille husmandssted i det sydlige Skåne. En dag hvor han er alene hjemme, fanger han en nisse i et net. Nissen bliver vred og hævngerrig – ja nisser var slet ikke så rare før i tiden (læs mere her) – og tryller Nils lillebitte. Faktisk så lille at katten nemt kunne æde ham. I de danske oversættelser står der, at Nils er blevet til en nisse – hvilket er ret misvisende. I originalen står der en ”pusling”, hvilket blot henviser til, at Nils er blevet lille. Han har ikke fået nissernes magiske evner eller sindelag. Nissehuen og træskoene, som Karen K. har tegnet på sin juleuro stemmer dog helt overens med beskrivelsen i Selma Lagerlöfs bog – sådant tøj havde Nils Holgersson på. Ikke fordi han var klædt ud som nisse, men fordi det var traditionel bondedragt i slutningen af 1800-tallet.

FullSizeRender-32 kopi
Nissedreng (eller bondedreng) med tamgæs. Karen K. 1975

Samtidig med at Nils bliver tryllet lille, modtaget han dog én ny evne– nemlig at han nu taler dyrenes sprog. Samme dag trækker en flok vildgæs hen over gården på vej mod deres sommerlogi i Lapland. Gårdens hvide tamgase bliver med ét fristet til at drage med vildgæssene, og det nytter ikke, at Nils i sin nyerhvervede lille skikkelse kaster sig om halsen på Morten Gås, for at holde ham nede. Gåsen tager Nils med på flugten, og sådan begynder Nils Holgerssons forunderlige rejse.

Da både Morten tamgås og Nils er blevet accepteret af vildgæssene begynder en lang rejse gennem Sverige fra syd til nord hen over foråret og tilbage mod syd, da efteråret kommer. Førergåsen for flokken er den meget gamle gås Akka – opkaldt efter et fjeld i Lapland. Akka betyder på samisk ”gammel kvinde”, og det er denne gås, Karen K. har ladet sig inspirere af til juleuroen. Gåseflokken gør undervejs på deres rejse ophold i samtlige svenske landsdele – lige på nær Halland, som Selma Lagerlöf af uransagelige årsager blot lader dem flyve henover.

Karen K uro Nils Holgersson
Mor Akka med fem nisser på ryggen. Karen K. 1984.

På vejen oplever Nils mange spændende og farlige situationer. Dyrenes verden er ikke idyllisk. Man jagter og æder hinanden – og menneskene er potentielt alle dyrs og hele naturens største fjende. Samtidig oplever Nils et Sverige, som han slet ikke kender nede i landbrugslandet Skåne. Han oplever minedrift, skovdrift, storindustri, krigsflåden og de store byer. Og ikke mindste ser han landets storslåede natur.

Karen K. har gennem årene tegnet mange af de skandinaviske dyr, som optræder i bogen om Nils  Holgersson. Et par af bogens skurke er ræven Smirre og måren ved Ronneby Å. Elgen Gråskind og gasen Morten er mere godmodige dyr. (Ræven er fra et dukketeater fra 1973, de øvrige dyr fra et billedlotteri fra ca. 1965)

Karen K postkort efterår
Postkortet her af Karen K. kunne godt illustrere et af de svenske landskaber, som gæssene flyver henover.

Baggrunden

Selma Lagerlöf
Selma Lagerlöf modtog Novbelprisen i litteratur i 1909.

Bogen blev til, da det nationale svenske lærerforbund i 1902 bad forfatterinden Selma Lagerlöf om at skrive en geografisk lærebog til svenske skolebørn. Hun var allerede da en meget berømt forfatter i sit hjemland. I 1906-7 udkom bogen i to bind. Ud over landets geografi, flora og fauna, gjorde Selma Lagerlöf også flittigt brug af gamle sagn fra de forskellige landsdele i Sverige, som bliver vævet ind i fortællingen om Nils Holgersson. Forfatterinden selv træder faktisk også ind i historien, nemlig da hun selv møder Nils Holgersson ved herregården Mårbacka i Värmland, som var hendes fødehjem. I fortællingen ankommer hun efter mange års fravær til Mårbacka en sen aften – der bor nu andre folk på gården. I virkelighedens verden erhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka tilbage i 1901. Historien om Nils Holgersson foregår henover et svensk forår, en sommer og et efterår helt præcis fra forårsjævndøgn søndag d. 20. marts og til onsdag d. 9. november samme år. I bogen fremgår det ikke, hvilket årstal der er tale om, men det er formentlig 1898, hvor d. 20. marts faldt på en søndag.

Karen K uro Nils Holgersson 2

 Karen K Nils Holgersson

Populariteten

Selma Lagerlöfs bog blev meget mere end blot en lærebog i geografi. Først og fremmest er den en spændende og medrivende fortælling for børn, som voksne også sagtens kan læse. Og er man som jeg lidt vild med Sverige, vil man også nyde beskrivelserne af et Sverige som på mange måder er forsvundet i dag. Bogen er på trods af det meget svenske tema blevet oversat til mere end 60 sprog og var den mest populære svenske børnebog, indtil Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe blev udgivet. Der er gennem tiden kommet adskillige oversættelser på dansk i mere eller mindre forkortede udgaver. Til den voksne læser vil jeg dog anbefale Anne Marie Bjergs oversættelse fra 2005, som er både uforkortet og nutidig i sproget.

 

20 kroner Nils Holgersson

Svensk 20 krone seddel. Denne penge seddel udgår i 2016.

Nils Holgerssons har sat sig spor flere steder i svensk brugskunst. Måske bedst kendt fra en svensk 20 krone seddel, hvor Nils Holgerssons og gæssene ses flyve henover et sydsvensk (?) landskab. Ligeledes er forskellige historier blevet afbilledet på juleplatter fra Rörstrand – den svenske pendant til Den Kongelige Porcelænsfabrik – i årene 1970-1999. Selv om det er juleplatter, er der sjældent tale om vintermotiver, da historien, som nævnt slet ikke foregår om vinteren. Derved adskiller de svenske juleplatter sig fra de danske.

Juleplatter Nils Holgersson
Svenske juleplatter med motiver fra Nils Holgersson. Selv om de ser hyggelige ud, gemmer der sig barske historier fra Selma Lagerlöfs bog bag motiverne. På platten fra 1973 sidder Nils Holgersson og læser salmer for en gamle bondekone, som ligger død på gulvet – ensom efter at hendes børn er emigreret til Amerika. På platten fra 1975 bliver Nils truet på livet af en bjørn i Bergslagen, hvis ikke han brænder det jernværk ned, som har ødelagt bjørnens hjem.

Moralen

Hen mod slutningen af romanen taler gåsen Akka til Nils Holgersson og kommer med en slags morale, som stadig er relevant i dag: ”Hvis du har lært noget hos os, Tommeltot (red.: gæssene kaldes Nils for Tommeltot), så synes du måske ikke at menneskene bør være alene på jorden….Tænk på at I har et stort land, og at I nok kunne have råd til at overlade nogle nøgne skær og nogle lavvandede søer og sumpede moser og nogle øde fjelde og fjerne skove til os fattige dyr, hvor vi kunne være i fred! I hele min tid har jeg været jagtet og forfulgt. Det ville være godt at vide at der også var et fristed for sådan en som mig.” (oversættelse Anne Marie Bjerg).

FullSizeRender-31
Vildgås tegnet af Karen K. Fra årskalender udgivet af Familiejournalen. Ukendt årstal – formentlig starten af 1990’erne.

KarenKblogheader

Postkortkunstneren

Hvornår har du sidst sendt et postkort? Selv fra ferien er det nok de færreste, der sender et postkort hjem, nu hvor der er kommet meget hurtigere og billigere måder at sende en hilsen på. Før i tiden var det ikke så usædvanligt at sende et postkort til venner og familie, og havde man mere end et par linier, man ville meddele, kunne man endda bruge et dobbeltkort, hvor der var plads til at skrive mere. Hvis postkortet var rigtig flot, kunne modtageren sætte det til pynt på opslagstavlen eller amagerhylden.

Karen K postkort forår pynt
Postkort til pynt. En forårsskov med anemoner tegnet af Karen K.

I næsten seks årtier fra 1950’erne og frem tegnede Karen K. mange postkort. Langt de fleste af hendes postkort er dog faktisk julekort plus lidt kort til påske. Jeg kender kun til nogle få serier af postkort fra Karen K.’s hånd, som ikke er knyttet til højtiderne. Nemlig en serie på 16 kort, som viser scener fra årets forskellige begivenheder i land og by for ca. 100-150 år siden i et panskandinavisk landskab, der kunne tyde på, at kortene også er blevet udsendt i Sverige. Derudover findes en serie på 12 postkort med illustrationer af H.C. Andersens eventyr. Og endelig producerer det amerikanske firma Caspari stadigvæk postkort ud fra Karen K. akvareller af fugle, blomster og planter.

Karen K postkort H.C. Andersen
Svinedrengen. Karen K.’s postkort med illustration til H.C. Andersens eventyr. Kortet er sendt i 1963 til Anne i Nr. Sundby på hendes fødselsdag. De øvrige 11 kort fra H.C. Andersens serien kan ses på Per Sørensens hjemmeside.

Næsten al min viden om Karen K. som postkortkunstner har jeg fra Per Sørensens imponerende hjemmeside, som du finder her: www.piaper.dk. Per Sørensens har gjort et kæmpe grundforskningsarbejde og har gravet biografiske oplysninger frem om ikke færre end 180 danske postkortkunstnere og deres værker. Disse kunstnere er langt hen ad vejen anonyme og kan derfor ikke bare slås op i f.eks. Weibachs Kunstnerleksikon. Postkorttegning var ikke så velset blandt etablerede kunstnere. Selv kendte kunstner som Gerda Wegener og Storm P. får ikke deres postkort nævnt med ét ord i opslagsværkerne, mens deres plakater, bladillustrationer, bogomslag m.v. omtales. Dette er til trods for, at postkortene måske var de værker, som nåede videst omkring både i geografisk forstand og i det almene kendskab i befolkningen. (Sørensen, Boie & Christensen: Fra billedhilsen til postkort. Postkortets historie i Danmark, 2007).

Per Sørensens side om Karen K. findes et interview med Karen Kjærsgaard, hvor hun fortæller, at hun i 1953 fik job på Levisons tegnestue. Firmaet var grundlagt som en papirhandel i 1850 og stod i 1940-60 bag en stor produktion af tegnede kort. (Sørensen, Boie & Christensen: Fra billedhilsen til postkort. Postkortets historie i Danmark, 2007). Det var dette forlag, der udgav den velkendte børnebog “Spørge Jørgen” i 1944.

Karen K postkort pynt
Karen K postkort til pynt.
Karen K postkort midesommervisen2
Jeg har altid synes, at de her lerfigurer ser ud, som om de er i gang med at afsynge Midsommervisen.

En interessant detalje ved gamle postkort, er, at selv om der oftest ikke er trykt noget årstal på dem, kan man alligevel få en ide om deres alder, hvis de er blevet sendt og poststemplede. De to serier med postkort, der viser henholdsvis årets gang og H.C. Andersens eventyr, er udgivet på trykkeriet Lundgren & Andersen, et firma der blev startet i Glostrup i 1947 af litograf Kjeld Lundgren og bogtrykker Andersen. Årstidsserien har nr. 85, mens H.C. Andersen serien har nr. 89, så de er formentlig omtrent lige gamle. Tegnestilen tyder på at de er fra den tidligste år af Karen Kjærsgaards produktion. Det ældste poststemplede eksempler af H.C. Andersen kortene, som jeg pt. kender til, er sendt i 1963. Jeg gætter på, at de to serier er fra starten af 1960’erne eller måske lidt før.

caspari postcards

postkort sneugle
Eksempler på nyere postkort efter Karen K.’s akvareller. Udgivet af Caspari.

Måske har du fået lyst til at sende et postkort til en ven. Lidt af lysten forsvinder dog måske igen, når man ser priserne på porto anno 2016. H.C. Andersen-postkortet, som du ser højere oppe på dette blogindlæg, blev sendt for blot 25 øre i 1963. Det svarer til ca. 3 kr i dag. Dengang var det også billigere at sende et åbent postkort fremfor et brev i kuvert. I dag er porto til både brev og postkort 19 kr. Postdanmark har set sig nødsaget til at hæve priserne, fordi vi sender “for lidt” post – måske for få postkort…..

KarenKblogheader

Tegnelæreren

Karen Kjærsgaard (født Aschengreen) blev født i Madras i Indien, men voksede op i Holte, hvor hun gik på Holte Gymnasium. Der var tale om en privatskole, som også havde yngre klassetrin og altså ikke bare gymnasieklasser i nutidig forstand. Karen Kjærsgaard fortæller i et interview i Familie journalen i 1966, hvordan skolens fortræffelige tegnelærer, maleren Klingspor vakte hendes lyst til at gå kunstnervejen.

klingspor_alexander-kammeraterne~OM263300~10127_20111024_100000539_548
Oliemalleri af A. Klingspor. Var sammen med et andet maleri vurderet til ca. 1500 kr hos Bruun Rasmussen i 2015. Malerierne blev ikke solgt.
FullSizeRender-22
A. Klingspor. Fra Klingspor. Lærer og maler, 2012

 

 

Tegnelæreren, Alexander Klingspor underviste på Holte Gymnasium fra 1932 til 1960. Han var selv professionel kunstner, da han fik jobbet som tegnelærer, men valgte at fokusere på arbejdet med børnene og deres kunst. Pædagogisk var han langt forud for sin tid. Han indførte keramik i undervisning – hvilket førte til, at faget ”formning” opstod i folkeskolerne. Da undertegnede blogger gik i folkeskole i 80’erne, kaldtes det kretiv fag stadig ”formning” på skoleskemaet. Den ellers ret stilfærdige Klingspor havde store visioner for formningsundervisningen. Han mente, at de voksnes opgave var, at styrke barnets kreativitet gennem ”en kort, saglig og illustrerende forklaring, givet i det rette øjblik – og absolut ingen utidige voksenindblandinger i deres arbejde!” Han oplevede, at voksne undervurderede det indre liv, som børnene prøvede at udtrykke i deres kunst, og at de voksne stillede urimelige krav til ligegyldige detaljer og blev frastødt af barnets kunstneriske ubehjælpsomhed. Men det var netop denne ubehjælpsomhed, der gav børnenes værker charme, mente Klingspor. (Kilde: Klingspor. Maler og lærer, udgivet af Rudersdal Museer 2012).

 

FullSizeRender-8
Udstilling af elevarbejder på Holte Gymnasium ca. 1951. Måske blev Karen K.’s tidligste værker udstillet her. Fra Klingspor. Maler og lærer, 2012.

Klingspor sørgede for, at vandreudstillinger med nyere dansk kunst kom til Holte Gymnasium, og at kunsthistorikere, malere og forfattere lærte børnene om kunst. I dette inspirerende miljø udviklede Karen Aschengreen sine tegneevner. Da kun dimiterede på gymnasiet med en nysproglig studentereksamen i 1951, søgte hun derfor ind på Kunstakademiet i København.

FullSizeRender-9
Tegning af Alexander Klingspor, fra Klingspor. Maler og lærer, 2012

 

Karen_Kjaersgaard9 2
Udsnit af postkort af Karen K. Tilhører Per Sørensen http://www.piaper.dk

 

Alexander Klingspor, der døde i 1978, har efterladt sig både oliemalerier, akvareller og papirarbejder. Om Karen Kjærsgaard er direkte inspireret af hans kunst, skal jeg lade være usagt. Men hun blev i hvert fald ledt det første stykke af vejen på sin kunstneriske karriere af tegnelæreren, Klingspor.

signaturer
To kunstnersignaturer

Hvis du vil vide mere om Alexander Klingspor kan du læse bogen “Klingspor. Maler og lærer“, som blev udgivet af Rudersdal Museer i forbindelse med en udstilling i 2012. Du kan også se en film om Alexander Klingspor her.

Holte Gymnaisum lukkede i 1996. Bygningerne huser i dag folkeskolen Dronninggårdskolen.

P.S. Tegnelæreren Alexander Klingspor må ikke forveksles med den nulevnde svenske kunstner af samme navn, hvis kunst ligner en blanding af Edward Hopper og Michael Kvium.

KarenKblogheader

Folkedragter

IMG_6714
Familie Journalens julekort 1968 og 1973-75

I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.

Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?

Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.

folkedragter

Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.

Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.

200px-Frederik_Christian_Lund_by_Budtz_Müller_&_Co
F.C. Lund

Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.

Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.

Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.

KarenKblogheader

 

 

Fasanjagt

FullSizeRender

I et interview fra 1970 fortæller Karen Kjærsgaard, at hun nyder at gå på jagt. I hele hendes voksne liv levede hun tæt på naturen. Og en stor glæde ved og kendskab til naturen skinner igennem i hendes kunst, hvor hun ofte hentede inspiration fra det landskab, hun selv boede i.

Spurve, rådyr, harer, ræve og andre dyr fra den danske natur går igen i mange af Karen K.’s tegninger. Jeg har jagtet fasaner i tegningerne fra forskellige årtier, og en rækker eksempler kan ses herunder. Gennem tiden udviklede Karen K.’s tegninger af planter, dyr og især fugle sig fra det naivistiske til det mere naturtro.

FullSizeRender
Før 1967. Billedlotteri
FullSizeRender_2
1974. Julehjerte

 

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender_1
1977. Julepanorama
FullSizeRender_3
1990. Miniplakat
FullSizeRender_1
1994. Julepanorama
FullSizeRender
1994. Julepanorama

Hvis man synes, at den farvestrålende fasanhan ser lidt fremmeartet ud i den danske natur, er det ikke helt forkert. Fasanen er nemlig en asiatisk hønsefugl, der blev indført til Danmark i 1500-tallet af Frederik II. Fra sidst i 1800-tallet, blev den mere almindeligt udbredt i den danske natur, fordi en række godser opdrættede og udsatte fasaner til jagt. Man skal skynde sig, hvis man vil skyde en fasanhan inden for denne jagtsæson. Sæsonen udløber nemlig 31. januar. Fasanhunner må ikke skydes igen før 1. oktober.

Billedet øverst i dette blogindlæg var forside til et nummer af Familie Journalen i 1971. Det blev også solgt som indrammet billede til børneværelset. Det kan – sammen med andre Karen K. billeder – købes hos Strandro Keramik her.

KarenKblogheader

 

Karen Fjord Kjærsgaard

Juleglad kunstner
Billede fra artiklen “Vi besøger: Danmarks mest juleglade kunstner”, Familiejournalen nr. 51, 1966

Hvem var tegneren Karen K.?

Bag signaturen gemmer sig Karen Fjord Kjærsgaard, der levede fra 1932-2014.

I Familie Journalen nr. 51. fra 21. december 1966, er der en artikel om Karen K., som bliver kaldt Danmarks mest juleglade kunstner. Det fremgår, at hun siden 1954 har specialiseret sig i juletegninger og julepynt i sit kunstneriske virke. Nu har hun for første gang tegnet julepynt til Familiejournalens læsere. Det skulle hun gøre hvert eneste år derefter helt frem til 2001!

Karen K. blev født d. 9. december 1932 i Indien, hvortil hendes far J. Chr. Aschengreen var udsendt for ØK. Få år senere flyttede familien tilbage til Danmark, til Holte.

“På en rejse med en ØK-båd til Sundsvall i Sverige lærte Karen Aschengreen en ung søens mand at kende. Han hed Erik Kjærsgaard og ville være styrmand. Det blev han også. Ham forlovede hun sig med…og Karen Aschengreen indstillede sig på at ende sine dage som kaptajnsfrue, med de glæder og sorger det nu kunne give” (citat: Jan Thrudvang, Familiejournalen 1966, nr. 51)

FullSizeRender-9
Foto: Mogens Lange, Familie Journalen 1966, nr. 51.

Senere blev Hr. Kjærsgaard civilingeniør og fik job i Jylland. Familien flyttede ind på en ejendom i Kærbølling Huse lidt vest for Vejle. Ejendommen hed Risomkrog, og lå højt på en bakke med udsigt over Vejle Ådal. Ved siden af det gamle husmandssteds hovedhus byggede parret en topmoderne Friis & Moltke villa. Det gamle bondehus blev Karen K.’s atelier.

FullSizeRender-10
Juleklip hos familien Kjærsgaard i en supermoderne tresservilla med pejs, Danish Design og masser af bøger. Fra Familie Journalen 1966, nr. 51

KarenKblogheader