Malerkattene

Tænk, hvis der var en forbindelse mellem min yndlingsbog fra barndommen og Karen K.’s tegninger, som er temaet fra denne blog….. Måske er der faktisk en forbindelse. Måske ikke. Det skriver jeg om på bloggen i dag.

Yndlingsbogen

For at starte med begyndelsen. Altså min begyndelse, så er det vist ingen underdrivelse at sige, at Malerkattene var min absolutte yndlingsbog, da jeg har helt lille. Jeg mener : den handlede om katte og om farver! Hvad kan man ønske sig mere?

Dybest set er handlingen i bogen ret tyndbenet, men det betød ikke noget for mig dengang omkring 1980: To søde katte blander maling og får forskellige farver, som de maler deres omgivelser med. Til sidst sover de og drømmer i multi-color.

Undervejs lærer man om de forskellige farver. F.eks. lyserød:

Og lilla, som var min yndlingsfarve dengang:

Det var handlingen kort fortalt. Men det vigtigste var selvfølgelig tegningerne med de to farveglade missekatte.

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at bogen faktisk var amerikansk (oprindelig The Color Kittens). Tegningerne var udført i 1949 af det amerikanske kunstnerægtepar Alice og Martin Provensen. (Måske uden at vide det kender du sikkert lidt til Martin Provensen, for det er ham der designede Kellog’s Frostflakes maskot, Tony the Tiger).

Men alt det var jeg lykkeligt uvidende om som barn. Jeg vidste heller ikke, at min yndlingsbog var udkommet på dansk allerede i 1951 – flere årtier før jeg blev født. For nyligt fandt jeg den ældste danske udgave af bogen. Den hed “Male-misserne” og viste sig at indeholde adskillige tegninger, som ikke var med i min tyndere fattigfirser-udgave af bogen! Det føles næsten som et svigt, at jeg som barn var blevet forholdt disse billeder! For dem af jer, der har oplevet det samme, bringer jeg et par af billederne her:

1951’er udgavens titelblad.
Denne syrede drømmesekvens var desværre udeladt i 80’er-udgaven af bogen.
Dette udgangsbilede fra den oprindelige bog var der heller ikke plads til i den senere danske udgave.

Det er forresten sjovt at sammenligne de to danske (og ret frie) oversættelser af den engelske tekst. I 1951 brugte man stadig ordet brandgul i stedet for orange. Var brandgul mon virkelig det almindeligt brugte ord for den farve, man får, når man blander rødt og gult dengang i 1951? Det lyder meget gammeldags.

Prøv at sammenligne de to oversættelser. Brandgul er med tiden blevet til orange.

Men hvad med dem mulige forbindelse mellem Malerkattene og Karen K.? Det kommer jeg til nu.

For nyligt fandt jeg en gammel amerikansk bog med folkesange fra 1947. Bogen er gennemillustreret af Malerkattenes “mor og far”, Alice og Martin Provensen, og var faktisk deres første fælles arbejde.

Titelblad fra Fireside Book of Folk Songs med illustrationer af hr. og fru Provensen, 1947.

Et par af illustrationerne til nogle af sømandssangene i bogen fik mig til at overveje, om Karen Kjærsgaard mon kan have kendt denne sangbog og bevidst eller ubevidst er blevet inspireret til et par af sine egne tegninger i starten af karrieren. I hvert fald synes jeg, at der er nogle interessante lighedspunkter.

Især dette gamle Karen K. julekort med søfartsmotiv har paralleller i sangbogen.

Julekort i stort format. Tilhører Karen Kjærsgaards familie og er lånt fra Per Sørensens hjemmeside om danske postkortkunstnere.

Se nu billederne fra sangbogen. Der er flere elementer, som går igen:

Scenen med havnekajen, huset til venstre med et skilt over døren, tønderne, sejlskibene i det fjerne.

Eller her:

Kvinden i krinoline og med den lille hund i snor. Manden med en kasse under armen og en nakkepisk.

Motiver, som påfaldende ligner vignettegninger fra sangbogen, finder man på Karen K.’s uro juleskibet.

Se bare ankeret her:

Provensens anker
Karen K.’s anker.

Eller den springende delfin:

Provensens delfin
Karen K.’s delfiner.

Ok, måske er det bare ønsketænkning fra min side. Måske er det bare tilfældigt, at tegningerne i den gamle sangbog ligner nogle af Karen K.’s tegninger. I virkeligheden er der måske ikke så mange forskellige måder at tegne delfiner, sejlskibe, ankre og tønder på.

Men det kunne være så hyggeligt, hvis der var en forbindelse! Menneskehjernen elsker forklaringer og forbindelser og mønstre og leder altid efter dem. Specielt i en urolig tid som den, vi lever i, ville en forbindelse tilbage til dengang, hvor det bedste i verden var en bog om to katte og alle verdens farver, ikke være det værste at finde.

Hvem er Bolette?

UPDATERING 15. NOVEMBER 2018: Se kommentaren nederst på siden, hvor Karen Kjærsgaard søn løser gåden om Bolette 🙂

Teamet bag Karen K. bloggen har på det seneste forsøgt at løse et nyt Karen K. mysterium. I bloggens julekalender kunne man sidste år d. 10. december læse om svenske julbonader (julebilleder) tegnet af Karen K.

Som de flest andre af Karen Kjærsgaards papirting, er julbonaderne signeret med den karakteristiske Karen K.-signatur. F.eks. dette akvarelmalede billede af en dreng, der sover, mens nisserne leger rundt omkring ham.

IMG_2447

Når der hos Karen K. er en dreng, så er der også tit en pige. Sådan at forstå at hun tit skabte sine ting i par. F.eks. de kendte nisser:

Påklædningsdukkerne:

eller Familiejournalens julehjerter, der på hver side har en henholdsvis en nissepige  og en nissedreng i præcis samme scene:

Derfor skulle man tro, at det samme var tilfældet med disse to svenske julbonader:

IMG_2447Bolette1

De to tegninger er næsten ens i deres komposition: Det sovende barn med teddybjørnen til venstre i billedet, den store hovedpude, folden på sengetæppet, månen og sneen uden for ruden, nisserne og juletræet til højre i billedet, sløjferne på pakkerne. Desuden har billederne samme størrelse, samme ramme og er trykt samme sted.

Tegningen med drengen er fint signeret Karen K.:

IMG_2448

Derfor var jeg sikker på, at billedet af pigen også var tegnet af Karen K. Men se nu signaturen:

Bolette2

Bolette! Hvem er Bolette?

Har Bolette tyvstjålet Karen K.’s komposition, idé og tegnestil? (Det kunne selvfølgelig også være Karen K., der har stjålet fra Bolette. Men det kan vi her på Karen K.-bloggen jo vanskeligt forestille os 😉

Kan man forestille sig, at Karen K. har haft en “ghost tegner” (hvad er den grafiske pendant til en ghost writer?) – altså en tegner som har produceret “Karen K”-produkter, uden at Karen K. selv har tegnet dem?

Eller har Karen K. publiceret noget af sin produktion under psedonym?

Det er ikke til at vide med sikkerhed.

Faktum er bare, at de to tegninger er så ens, at man næsten må gå ud fra, at det er samme tegner, som har udført dem begge – på. På trods af afvigende signatur. Det er kun lykkedes mig, at finde én anden ting, som er signeret af Bolette. Nemlig denne – ligeledes svenske – påskebonad:

22662775_1349647918477668_738254177_o (1).jpg

Kan det – på trods af navnet – alligevel være Karen K., som står bag dette filtklip? Når man nærstuderer billeder, er det meget Karen K.’sk i detaljerne.

Se f.eks. græstotterne og blomsterne på filtklippet af Bolette:

22561257_1349648208477639_158329065_o (1)

og sammenlign med græstotter og blomster på dette filtklip af af Karen K.:

påske

De er nærmest ens.

Eller se på guirlanden i kanten af Bolettes filtklip:

22561257_1349648208477639_158329065_o (1)

og sammenlign med granborten på Karen K.’s juletræstæppe:

thumb_IMG_5968_1024.jpg

thumb_IMG_5969_1024

De er også ens. (Karen K. bloggen videnskabelige assistent husker endnu med gru de mange grangrene, der skulle klippes til juletræstæppet og kan forsikre at grangrenene på Bolette-bonaden er af samme slags).

Eller se de små flagrende fugle på filtklippet af Bolette, til venstre (jeg beklager den dårlige billedkvalitet) og sammenlign med fuglene fra en juleuro af Karen K., til højre:

Også hele motivet, komposition, materialevalget og signaturen, der er sat på som en lille selvstændig lap nederst til højre på billedet er træk, som kan findes hos Karen K.

Jeg vover derfor at gætte på, at Boletter faktisk er et psedonym for Karen K. Hvorfor Karen Kjærsgaard skulle have valgt at signere nogen af sine arbejder med navnet Bolette, er derimod uvist.

Først tænkte jeg, at Karen K. måske havde fundet på et navn, som svenskerne bedre forstod – begge bonader med navnet Bolette er jo trykt og solgt i Sverige. Karen er nemlig slet ikke et udbredt navn i Sverige, hvor man opfatter det som et dansk eller engelsk/amerikansk navn, kun ca. 1200 svenske kvinder hed Karen i 2016. Derimod er formen Karin udbredt i Sverige, ca. 156.000 svenske kvinder hed Karin i 2016. Men Bolette ville være et dårligt pseudonym, hvis målet var at gøre sig mere “svensk”. For Bolette er faktisk også et dansk navn, som kun 35 svenske kvinder bar i 2016.

Vi er altså kommet lidt nærmere på svaret til spørgsmålet: Hvem er Bolette? Der er formentlig Karen K. Men hvorfor, hvornår og hvor længe Karen Kjærsgaard brugte signaturen Bolette, det står hen i det uvisse.

UPDATE. SVAR FRA KAREN KJÆRSGAARDS SØN:

Hej Mikael,

Jeg er Karens ældste søn, Jakob. Min mor tegnede i en periode også under navnet Bolette. Jeg mener at kunne huske, at det var forlaget som mor i en periode tegnende til som ønskede sig et andet navn end Karen K – men fakta er, at Karen K og Bolette er en og samme person. Så du har ret :-). Er der andet jeg kan hjælpe med skal du bare skrive eller maile.

karenkblogheader

 

 

 

 

 

Folkedragter

IMG_6714
Familie Journalens julekort 1968 og 1973-75

I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.

Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?

Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.

folkedragter

Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.

Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.

200px-Frederik_Christian_Lund_by_Budtz_Müller_&_Co
F.C. Lund

Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.

Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.

Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.

KarenKblogheader