Julen 2025 synger på sit allersidste vers. Mange steder er julepynten nok allerede pillet ned, men her hos os hænger de mange fine ting stadig roligt rundt omkring. Blandt andet denne gamle uro af Karen K., som snart kan fejre sin 60 års fødselsdag.
Hvad skete der i julen 1967? Det kan være svært at huske. Men én ting, jeg ved med sikkerhed, er, at tirsdag den 5. december 1967 udkom Familiejournalens julehæfte. Og i hæftet var der et stort klippeark tegnet af Karen K.
Klippearket havde forskelligt julepynt tegnet en gammeldags almuestil: kræmmerhuse, hjerter, stjerne og runde medaljoner eller “oblater”. Nostalgien omkring det gamle danske bondeliv fyldte en del i de eller moderne og normbrydende 1960’ere.
Således havde Karen Kjærsgaard allerede i 1966 lavede et lignende klippeark til bladet i præcis den samme stil “ inspireret af festlige gamle håndarbejdsmotiver”
Hvis man nænnede at klippe i arket, som var trykt på kraftigt papir, så gav ugebladet beredvilligt flere anvendelsesforslag. Samtidig opfordrer man sine læsere til at sende “et par linier” til bladet hvis man selv fandt på andre anmeldelsesmuligheder.
Noget andet som (formentlig) skete i julen 1967, var at en læser fandt saks, tændstikker og sytråd frem for at lave en juleuro ud af arket, sådan som det var beskrevet på side 98 i Familiejournalen.
Karen Kjærsgaard har lavet en medfølgende arbejdstegning til at illustrere, hvordan uroen skal samles. Men den endelige juleuro fik man kun at se, hvis man selv samlede den.
Hvem end den ukendte læser, som samlede uroen, var, så har vedkommende fulgt Karen K. vejledning til punkt og prikke. De små stjerner er monteret med tændstikker. “Oblaterne” hænger ned fra spidsen af den store stjerne, mens de små hjerter hænger fra hjørnerne.
Forslaget om at placere et større hjerte i midten er også blevet fulgt.
Og på hjertet står “Jul 1967”
Meget er sket i verden siden julen 1967. I dag kan Familiejournalens læsere ikke længere sende “et par linjer” til ugebladet i et brev befordret af det statslige postvæsen. Men hvis læserne skulle have lyst til at kontakte bladet ville de nok også foretrække at sende en e-mail eller en elektronisk besked, som er fremme på 1 sekund.
Juleuroen fra 1967 findes dog stadig. Nu bor den hos os og drejer rundt, mens jorden snart har taget endnu en rejse rundt om solen.
For flere år siden købte jeg en gammel julelyskæde og skrev om den her på bloggen.
Lyskæden er fra ca. 1980 og var interessant for mig, fordi et par af de julekugler , som hænger på kæden, har nissetegninger af Karen K.
Arkiv foto fra 2016, hvor Misser “hjælper” mig med at hænge lyskæden op.
Tilbage i 2016 tjekkede jeg selvfølgelig, om lyset i kæden virkede – det gjorde det – og jeg lavede også en prøveophængning. Men jeg må indrømme, at kæden ikke har været oppe at hænge siden
Det skyldes nok især, at det faktisk kun er to af de ti kugler, som har illustrationer af Karen K. Af en eller anden grund har det svenske firma bag kæden besluttet at blande motiver af to af deres faste julekunstnere, nemlig Karen K. og Lars Carlson. Karen K.’s nisser ses på to kugler og Lars Carlsons på otte.
Den lidt skæve fordeling er nok et udtryk for, at Lars Carlsons skæggede nissemænd var meget populære spredere af traditionel julestemning i Sverige. Sådan er det nok stadigvæk for mange, og også her i Danmark er Carlsons nisser kendte og populære.
Julekugle af Lars Carlson i baggrunden.
Jeg må dog være ærlig og indrømme, at Lars Carlsons nisser ikke rigtigt sætter mig i julestemning.
Men i år har jeg besluttet mig at opdatere julelyskæden til version 2.0. Jeg har nemlig efterhånden samlet et bunke “løse” plastikkugler med Karen K. nisser. De er egentlig tænkt som juletræspynt, men de har samme udformning som kuglerne på lyskæden, så de kan sagtens sættes ned over de gamle pærer.
Og efter lidt pillearbejde….
…. har jeg nu en lyskæde med en 9/10 Karen K. ratio. Den sidste kugle bliver også skiftet på et tidspunkt.
Opgraderingen af lyskæden betyder også, at den nu består en blanding af “sølv”- og “guldkugler”. Alle er det argeste plastik forstås!
Og nu kan lyskæden hænge rundt om pyntehylderne med dette års lille retro juleudstilling, som jeg har lavet på mit værelse.
Det ser hyggeligt ud, og læseren kan jo gå på jagt på hylderne og gætte på hvilken julepynt Karen K. står bag.
Jeg er ret begejstret for lyskædens nye udseende – undskyld Lars Carlsson.
Hvis du er blevet nysgerrig på Karen K.’s tegninger på disse julekugler, synes jeg du skal læse mit blogindlæg fra sidste år om præcis det. Her bliver det også afsløret, at den ultra skandinaviske lyskæde faktisk er fremstillet i Italien!
Karen K.’s originale tegning til en af nisserne på julekuglerne.
Forleden dag var jeg meget heldig (synes jeg selv), da jeg i en genbrugsbutik fandt en kasse med ruller af gavepapir fra omkring 1980.
I 1980’erne var Karen K. stadig ret stor inden for design af julegavepapir. Og der var også et par stykker fra hendes hånd i kassen, og de kom selvfølgelig med hjem til samlingen.
To gamle ruller med Karen K. gavepapir. Den ene har aldrig været åbnet.
Det er klassiske julemotiver på papiret: engle og nisser.
Motivet med de skæggede nissemænd i uniformslignende jakker har jeg været så heldigvis at sidde med en originaltegning til.
Her er det trykte motiv:
Og her er den originale tegning af Karen K. fra hendes efterladte arkiv:
Den opmærksomme læser ser, at tegningen har en anden baggrundsfarve end det trykte papir – det var helt almindeligt, at det samme motiv blev brugt på mange forskellige baggrundsfarver, så køberne kunne vælge den farve, der nu engang tiltalte dem bedst.
Den opmærksomme læser vil også se, at nisserne er placeret lidt anderledes på tegningen. På papiromslaget omkring tegningen har Karen K. skrevet nogle bemærkninger til det forlag (sikkert svenske Hedlunds), som skulle trykke papiret:
“Hermed vor moderne svenske tomte i en ny variation. Det er jo muligt det var en god idé med enkelte snekrystaller blandt snefnuggene.”
Der er altså åbenbart tale om en variant af en tidligere udgave af de samme nisser. Det er interessant at læse, at Karen K. opfatter disse nisser som “svenske” og “moderne”. Men det er måske i kontrast til klassiske svenske nisser som Jenny Nyströms og Lars Carlsons, som er mere nostalgiske og gammeldags i stilen. Det er også interessant at læse om hendes tanker om de små detaljer med snefnuggene, hvad enten hendes idé nu er blevet fulgt eller ej af forlaget.
Karen K. må have designet i hundredvis af forskelligt gavepapir gennem sine aktive år fra 1950’erne til først i 2010’erne. Jeg tror, at idéen om de gentagne mønster, som er karakterisk for gavepapir har tiltalt hende og hendes arbejdsrutine, samtidig med at hun har opfordret sig selv til at gøre motiverne smukke og utrivielle på trods af gentagelserne. Inden for julepapirgenrens stramme krav har hun haft et væld af ideer og variationer.
Her ses nogle noter fra hendes hånd – vist nok fra sidst i 1970’erne – med ideer til gavepapir og julepapir:
Jeg har aldrig før tænkt over, hvordan originaltegninger til gavepapir uendelighedsmønstre egentlig er udformet. Men i Karen K. arkiv fandtes en masse, alle i A4-størrelse, hvorfra motivet kan adderes og multipliceres i det uendelige:
To originale tegninger til Karen K. gavepapir.
Det er ingen overdrivelse at tale om hundredevis af forskelligt Karen K. gavepapir. Det seneste år har jeg opdaget en masse nye designs – fra både Danmark, Sverige og USA, hvor julepapiret blev distribueret.
Det ældste design blandt de nye fund er vist dette, som er fra omkring 1960. Måske endda fra 1950’erne.
Det er ikke så entydigt i Karen K.’s senere og mere genkendelige stil, men jeg er alligevel ikke i tvivl. Hvis man sammenligner med nogle af Karen K.’s tidligere julekort går flere af motiverne nemlig igen.
Se f.eks: adventskransen og kælken på disse to udklip fra nogen af Karen K’s. tidlige julekort. De er identiske med tegningerne på gavepapiret:
Hvert år i flere årtier designede Karen K. en hel stribe af designs til årets kollektion af gavepapir. Det har hun fortalte i et interview.
Det kunne være figurative mønstre som dem herover fra 1960’erne og 1970’erne, som nok mest tiltalte voksne. Eller motiver med nisser, som nok mest tiltalte børn, som disse to fra sidst i 1970’erne:
Fra et tidligt tidspunkt fik Karen K. den gode idé at inkludere sin signatur i mønstrene. Det er ikke noget, som man ser tit på gavepapir, hvor kunstneren ofte forbliver anonym. Men Karen K. forstod at slå sit navn fast og vidste, at det havde værdi som “brand”. Derfor ses hendes signatur ofte på gavepapiret – langt fra altid men alligevel ofte:
For et stykke tid siden købte jeg en større samling af brugt julepapir, som var blevet samlet og sat kronologisk i ringbind i perioden ca. 1958-2000.
På nogle af arkene har samleren skrevet årstal på, så man kan se præcis hvilket år papiret har været brugt som gavepapir. Procentvis fylder Karen K.’s designs ganske godt i mapperne fra ca. 1978-1990.
Papiret her med de cirkulerende engle på en flot blå baggrund er dateret til 1987. Det kan godt være lidt ældre, men er altså senest fra 1987.
Det samme motiv men med rød baggrund har jeg fundet en en deluxe importeret udgave i USA, hvor det blev udgivet af firmaet Marcel Schurmann Company Inc. Ikke i ruller, som vi kender det herhjemme, men som et lille stykke rektangulært, foldet papir på ca. 49,5×70 cm. Med en salgspris på $1.50 omkring 1987, har det været ret dyrt!
Hvis man sammenligner englepapiret med et andet og mere anonymt stykke gavepapir, virker det sandsynligt, at sidstnævnte også er tegnet af Karen K.:
På det her papir med smukke vinterlandskaber er det bl.a. hestene og de nøgne vintertræer, der afslører Karen K. som kunstneren:
Det er for øvrigt nok traktørstedet “Peder Lieps hus“ i Jægersborg Dyrehave, der har inspireret Karen Kjærsgaard til et af husene på dette motiv. Her ses huset på en tegning fra 1934:
Når man bladrer videre i samlingen af gavepapir, kan man følge Karen K.’s mønstr op gennem 1980’erne:
Og så med ét er det slut!
Fra 1990 forsvinder Karen K.’s designs helt fra mappen. Dette er det sidste motiv af Karen K. i den kronologiske samling :
Signaturen er der stadig, men motivet er allerede blevet lidt mere amerikansk end skandinavisk med en rigtig “Santa”. 1990’erne markerer den periode, hvor Karen K. begynder at fylde mindre i julens designs i Danmark og Sverige. I stedet begynder hun at koncentrere sin karriere mere mod det amerikanske marked. Men det må I høre om en anden gang.
Vejret her i starten af påskeugen har været virkelig flot med sol og høje temperaturer. Perfekt vejr til at hænge vasketøjet ud. Men hvorfor ikke også bruge tørresnoren mere dekorativt?
Karen K.’s flotte påskebilleder passer i hvert fald rigtig godt på snoren ude i haven, hvor blomsterne vælter frem lige nu.
Her er det en svensk “påskbonad”, som, jeg tror, er fra sidst i 1960’erne, og som er udgivet af det svenske forlag Axel Eliasson.
Hvis man zoomer ind på bonadens nederst højre hjørne, kan man se, at den er fra den periode, hvor Karen K.’s signerede sig med “Bolette”. Det svenske forlag havde bedt Karen Kjærsgaard om at variere sin signatur. Vist nok fordi det skulle se ud, som om forlaget havde flere tegnere tilknyttet. Og det kan man måske godt forstå, for til alle de papirvarer (duge, bonader, friser, bordløbere og dækkeservietter) som Axel Eliasson udgav i denne periode, var der stort set kun to tegnere, nemlig Lars Carlson og Karen K. Karen Kjærsgaard valgte altså navnet Bolette, som var hendes mors mellemnavn. Det blev dog kun få værker, som fik denne signatur, før hun igen vendte tilbage til Karen K.
Denne fine forårsgrønne påskefrise har den klassiske Karen K. signatur.
De klare farver gør sig godt ude i forårssolen.
Her lidt længere fremme på påskeugen er vejret blevet lidt mere gråt, og det er en god anledning til at rykke lidt indendøre og invitere gæster til en kop te.
Og selvfølgelig skal bordet dækkes med ægte retro påskepapirvarer af Karen K. fra omkring 1970: dækkeservietter og runde papirduge.
Disse papirvarer stammer også fra forlaget Axel Eliasson og kunne købes for få kroner i pakker af to:
Her har Karen K. ikke tegnet men lavet kollager af filt, hessian, papir, farvede fjer, silkeblomster m.m., som er fotograferet og overført til papir. De farvestrålende kyllinger er et karakterisk gennemgående tema.
Den trykte dækkeservietter imiterer et af datidens populære materialer: hessian! Dækkeservietterne af papir var et prisbilligt alternativ til dækkeservietter i mere bestante materialer, også selv om de kun kunne bruges en enkelt eller få gange.
Dækkeservietter og små runde dug af papir hører nok en anden tid til. Jeg har svært ved at forestille mig et stort kundegrundlag for sådan nogle produkter i dag. Men det er hyggeligt at tænke på, at de fandtes engang: blev designet, fotograferet, trykt, pakket, transporteret og solgt dengang for mere end 50 år siden.
Jeg håber, I får en fortsat god påske med masser af forårets mange farver.
I foråret 2024 havde jeg den store ære og fornøjelse at få liv til at gennemgå Karen K.’s arkiv af efterladte originale akvareller og skitser m.m. Og jeg har fået lov til at dele noget af det jeg fandt med jer.
I dette blogindlæg skal vi tilbage til den sene vinter/ det tidlige forår 1978. Der var Karen Kjærsgaard netop flyttet ind i et lille hus ved landsbyen Tåning i Østjylland. (Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg i sin tid fandt Karen K.’s lille hus kan se læse to blogindlæg her og her)
På akvareller her har Karen K. tegnet sit nye hjem, mens det endnu var helt tomt.
Mens vinteren langsom blev til forår, og sneen smeltede, gik Karen Kjærsgaard rundt i sine nye omgivelser og fandt motiver til sine akvareller.
Her er det gården, som lå lidt længere oppe ad vejen.
Og her er det markerne omkring huset:
Billederne er mennesketomme og rummer måske lidt af underlige tomme fornemmelse, man godt kan have, når man lige er flyttet til et nyt sted. Karen K.’s sønner var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra, så hun boede alene i det lille stråtækte hus.
Snart kom der dog liv i huset, som man kan se på det næste billede. Naboens børn kom tit på besøg i huset.
I huset sad Karen K. nu og tegnede sine mange akvareller, som skulle blive til gavepapir, fødselsdagskort, julepynt og meget mere.
Hvad jeg opdagede, da jeg kiggede i arkivet efter Karen K., var, at de originale akvareller blev sendt til forlag og producenter rundt omkring i Danmark, USA og andre steder som Kina og Italien for at blive trykt.
Det har sikkert været almindelig procedure på den tid før scannere og digital post, men det er alligevel tankevækkende, at Karen K.’s tegninger på den måde har været på rejse. Når akvarellerne var blevet trykt, blev de sendt tilbage til Danmark til Karen Kjærsgaards hus. Nogle gange havde producenterne skriblet noter på de originale tegninger, som om de var notespapir! De kan virke en lille smule respektløs, men i dag er skriblerierne er del af tegningens historie, som er med til at fortælle om tegningens rejse.
Omtrent i 1978-1980 tegnede Karen K. nogle små nissemotiver, som kom til at blive brugt på julekugler, juleklokker og lysestager. Her er den originale tegning.
Den blev sendt til Italien for at blive trykt over på tyndt gennemsigtigt plastik.
Tegningen kom retur til Karen K. med noter skrevet både på omslaget og selve tegningen.
På omslaget står der på italiensk : “Consegnato giro al cliente, aspettare risposta fra mi…”, som betyder noget i retning af: “ Send pengene til kunden (bank overførsel). Afvent svar fra….”
og
“Misura vaeida” = størrelsen passer.
Det er altså noter i forbindelse med betaling og trykning.
Nederst på den originale tegninger har en italiener skrevet, hvad tegninger forestiller: “Palle con bambini“ = “(Jule)kugler med børn”.
En dansker ser jo tydelig, at det er nisser, som er på tegningerne, men nisser er ikke et kendt koncept i Sydeuropa, så her er de blevet omdøbt til børn.
Tegningerne blev trykt på tyndt plastik, som derefter blevet monteret på julekugler og klokker af plastik.
De samme plastiktryk blev også monteret på små stager af glas til fyrfadslys.
Selv om julepynten blev fremstillet i Italien, var det formentlig ikke meningen, at de skulle sælges på det italienske marked. Forklaringen er nok snarere, at lønninger og produktionsomkostninger var billigere i Sydeuropa end i Danmark her omkring 1978-1980.
Så den færdige julepynt blev sendt tilbage til Skandinavien, hvor nisser var velkendte.
Julekuglerne af plastik blev også lavet til en lyskæde (og blev her sat sammen med julekugler med Lars Carlson motiver), som i hvertfald blev solgt i Sverige – måske også Danmark.
På æsken står der “Import”, og nu ved vi, at det er fra Italien.
Det var ekstra interssant at se denne originale akvarel i Karen K.’s arkiv. Der viser sig nemlig, at kun tre af de fire originale tegninger blev brugt. På både klokker, kugler og lysestager ser man disse tre motiver. Nissepigen med julelys og nissedrengene med en bog og et juletræ;
Motivet med nissepigen med julegrød blev aldrig trykt:
Er det mon italienerne, der ikke har forstået dette motiv med en bambina med et fad julegrød og har valgt det fra? Det er nok kun i Skandinavien, at risengrød signalerer julestemning. Eller blev billedet bare valgt fra ved en tilfældighed, fordi der kun var plads til tre motiver rundt om på siderne af klokker, kugler og lysestager.
Hvem ved, men heldigvis findes den originale akvarel stadig. Den blev malet i og sendt “from Denmark with love”.
Og PS. Det var ikke den eneste gang italienerne skrev på de originale tegninger.
På akvarellen her, som blev til julegavepapir er der også skrevet masser af noter på italiensk i forbindelse med redigering og trykning.
Dronning Mary har netop afsløret årets julemærker 2024, som er tegnet af Niels Ditlev.
Året julemærker 2024
Årets ark med julemærker føjer sig til en tradition inden for julemærker. Nemlig at et tronskifte markeres på julemærkerne det år. Det er sket fem gange siden 1907. Sidste gang var altså helt tilbage i 1972, da dronning Margrethe blev regent. Præcis denne begivenhed i 1972 fik betydning for Karen K. og julemærkerne. Men der vender jeg tilbage til om lidt.
Der er i Danmark udkommet julemærker siden 1904 til støtte for børn, som har det svært. Mange forskellige kunstnere har gennem tiden leveret motiver til de små julefrimærker. Bl.a. de mere kendte kunstnere er Arne Ungermann, Jais Nielsen, Arne Bang, Bjørn Wiinblad, Dronning Margrethe, Ib Spang Olsen og Svend Otto S.
I 1966 skrev Familiejournalen i et interview med Karen Kjærsgaard, at det kun ville være et spørgsmål om tid, inden Karen K. kom til at tegne et julemærke. Det kom imidlertid aldrig til at ske.
Men nu viser det sig, at Karen K. faktisk har lavet flere udkast til julemærker, som desværre aldrig er blevet til noget. Da jeg op til julen i 2023 forberedte en udstilling om Karen K.’s jul på Museum Odense, fortalte Karen Kjærsgaards søn mig, at hans mor også havde tegnet forslag til et ark med julemærker, men at det blev Dronning Margrethe, der vandt det år. Det gjorde mig meget nysgerrig på at se Karen K.’s forslag til julemærker. Det lykkedes imidlertid først at finde Karen K.’s julemærkeakvareller i foråret 2024 i hendes efterladte arkiv. Så de kom ikke med på udstilling, men nu kan I se dem her på bloggen.
Karen K.’s udkast til julemærker
I Karen K.’s arkiv fandtes denne fantastiske tegning af et ark julemærker i størrelse 1:1. På omslaget har Karen Kjærsgaard selv skrevet:
Udkast til julefrimærke. Ikke godkendt. Men senere trykt som kort til Øberg (Ryesgade, København). Desuden folkedragter gennem fire år til Familiejournalens panoramaer.
Karen K.’s forslag til julemærker blev altså ikke godkendt af den kommission, som hver år udvælger “vindermærket”. Men hvilket år, mon Karen K. har indsendt til forlag til kommissionen? Der er ikke årstal for Karen K.’s tegning. Men hendes søns forklaring, om at det var Dronning Margrethe, der vandt, fik mig til at tænke på 1970. Det år tegnede prinsesse (hun var ikke blevet dronning endnu) nemlig året julemærke med titlen Juleforberedelser i Himmelborgen.
Prinsesse Margrethes julemærker fra 1970 i Karen K.’s arkiv
Pudsigt nok fandtes lige præcis dette ark med julemærket gemt i Karen K.’s arkiv.
Imidlertid fandt vi også denne tegning af et udkast til julemærke i stort format:
Her står der jo helt tydeligt Julen 1968, så mon det var det år Karen K. sendte sit forslag ind? I så faldt var det ikke prinsesse/dronning Margrethe der havde vundet over Karen K. i udvælgelsen. I 1968 var det nemlig Bjørn Wiinblad der blev kunstneren bag året julemærke:
Bjørn Wiinblads julemærke 1968. Julemand på rensdyr. Julemærkekomiteens forretningsudvalg 1966. Måske var det disse mennesker der forkastede Karen K.’s forslag til julemærker i 1968.
Men stemte historien om, at Karen K. blev slået af Dronning Margrethe i julemærkekonkurrencen så slet ikke? Jo, det gjorde den. Bare på en anden måde, end jeg lige havde forestillet mig.
Det viste sig nemlig at Karen K. nogle år senere havde lavet endnu et bud på et julemærke. Nemlig i 1972.
Karen K.’s forlag til julemærket i 1972.
Her er et nærbillede af arket:
Jeg synes arket er virkelig smukt, og at det burde været blevet valgt og sat i produktion. Desværre ville skæbnen det anderledes. D. 14. januar 1972 døde nemlig Kong Fredrik d. 9. Derved blev hans ældste datter Margrethe dronning af Danmark. Og traditionen tro fik dette indflydelse på julemærket det år. Det kom nemlig til at være prydet af et motiv af det nye regentpar:
Julemærket 1972.
Personligt havde da langt hellere foretrukket Karen K.’s julemærker med engle, konger og jomfru Maria frem for det kedelige motiv af Margrethe og Henrik. Men traditioner indenfor kongehus og postetat var ikke sådan at hamle op med i 1972. Og hvis man skal “tabe” en julemærkekonkurrence, er Dronning Margrethe da en hæderlig modstander at tabe til!
Heldigvis var Karen K.’s arbejde med julemærkerne jo ikke spildt. Motiverne blev sidenhen brugt andre steder. Allerede i 1968 blev lignende motiver med fokkedragter nemlig bragt som julekort i Familiejournalen. Og dette blev gentaget i 1973-75, så det i alt blev til fire store flotte ark med folkedragter:
Julekort fra Familiejournalen med folkedragter tegnet af Karen K.
Karen K. gentegnede fuldstændigt folkedragtsmotiverne til julekortene i Familiejournalen. Mange af motiverne gik igen, men der er også nogle folkedragter fra julemærkerne, som aldrig blev til postkort. Bl.a. disse fra Århus, Aalborg, Skovshoved: og Anholt:
Som Karen K. selv skrev, blev julemærkearket også genbrugt som kort for “Øberg”.
Her ses kortene:
Julemærkerne blev til postkort
Øberg dækker over firmaet Alfred Th. Øberg A/S, som drev en gros handel med fyldepenne, papirvarer og kontorartikler. Firmaet eksisterede fra 1936-1991 og havde fra 1978 adresse på Ryesgade 3 i København, som Karen K. skriver. Det må altså være engang efter 1978, at Karen K.’s forslag til julemærker blev lavet til to postkort for firmaet Øberg.
Også forslaget til julemærker fra 1972 fandt anvendelse et andet sted. Reproduktionsrettighederne til gavepapir blev nemlig købt af det svenske firma Hedlunds Pappersindustri AB og trykt som gavepapir. Her ses det i firmaets katalog fra 1980:
Rettigheden til at trykke motiverne på kort blev købt af det amerikanske firma Caspari. Men desværre har jeg aldrig set eksempler på disse kort.
Jeg håber, du har fundet det interessant at læse om Karen K. og julemærkerne. Og at du ligesom jeg blev glad for at se disse tegninger, der aldrig har været offentliggjort før.
Du kan læse meget mere om 2024 julemærket og støtte sagen her: julemaerket.dk
Kender I den tid sidst på juleaften, når hele stuen flyder med gavepapir? Gaverne er pakket op, og nu ligner gulvet rundt om juletræet lidt en slagmark med gavebånd og halvtsammenkrøllet papir alle vegne. Det hele bliver samlet samme i en sæk og smidt i containeren til småt brændbart, næste gang man besøger genbrugsstationen.
Men hvad nu hvis man gemte lidt af dette gavepapir fra år til år? Ville man opdage, at det over tid ændrede sig lidt i designet? Eller har julegavernes indpakning overhovedet ikke forandret sig de sidste 50 år? Og hvem er egentlig de ofte anonyme designere bag motiverne på det glitrende gavepapir?
Karen K. har selvfølgelig også tegnet gavepapir. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen ved et par lejligheder. Nemlig tilbage i 2019 (klik) og 2016 (klik).
I løbet af 2022 har jeg været heldig at finde lidt flere eksempler på julegavepapir tegnet af Karen K., som jeg synes, I skal se her. Vi må efterhånden konkludere, at Karen K. har lavet adskillige forskellige designs af gavepapir gennem årene. Et af de gamle stykker julepapir opklarer desuden et spørgsmål, som har naget samlere af retrojulepynt i flere år. Så læs med.
For et par dage siden var jeg heldig at blive gjort opmærksom på en sjov ting, som var til salg: nemlig en mappe med vareprøver på julegavepapir anno 1980. Man må gå ud fra, at det er et varekatalog, som blev sendt ud til papirhandlere og boghandlere i god tid inden julehandlen, så butiksejerne kunne vælge, hvilke designs at julepapir, de ville satse på til julen i 1980. Ifølge sælgeren stammer mappen muligvis fra Søndergård Papir, som var en butik, der handlede med bøger og papirvarer i Thisted.
Mappen er lidt større end A4-størrelse og har indeholdt prøver på mindst 26 stykker forskelligt gavepapir. På bagsiden af hvert nummer er trykt et varenummer.
Flere af vareprøverne er eksempler på fotograferet julepynt, som var trykt på gavepapiret. Den slags gavepapir var populær fra sidst i 1960’erne og i 1970’erne. Her i 1980 begyndte det måske at virke lidt gammeldags:
Særligt specielt, synes jeg, at dette papir med juleplatter Fra Bing & Grøndahl og Den kongelige porcelænsfabrik er:
Men mest interessant i denne sammehæng er selvfølgelig fem design af Karen K., som er i mappen.
Der første ark tegnet af Karen K. er i flot guldpapir med glade engle klædt i striktrøjer og tophuer. Min søster siger, hun kan huske dette papir fra vores barndom, så min mor må have købt det engang. Personligt kan jeg dog ikke huske det fra dengang, men flot er det.
De vinterklædte engle har Karen K. brugt andre steder i sin produktion. Her ses englene på et julekort fra 1987 og på kræmmerhuse fra Familiejournalen i 1978.
Det næste design er med dansede nisser, som jeg ikke har set før. De er næsten lidt samiske i farverne på tøjet:
Det næste gavepapir har både engle og nisser, og er lidt atypisk for Karen K. ved både at afbilde flyvemaskine og nisser i faldskærm:
Vareprøven i mappen er ikke stor nok til at en eneste nisseflyvemaskine er afbildet i fuld udstrækning, så jeg har photoshoppet lidt for at se, hvordan det oprindeligt har set ud, når man havde et større stykke af papiret. Jeg vinder nok ingen for kvaliteten af min billedmanipulering, men man får da en ide, om hvordan det har set ud:
Dette stykke gavepapir fra 1980 er desuden rigtig interessant fordi, det opklarer en diskussion, som længe har stået på mellem folk, som interesserer, sig for Karen .’s designs – nemlig hvorvidt disse ansigtsløse engle på juletekstiler fra Södahl er tegnet af Karen K.:
Jeg har tidligere skrevet om spørgsmålet her på bloggen (klik) og argumenteret for at englene ER tegnet af Karen K.
Med fundet af det her gavepapir kan der ikke længere være tvivl. Sammenholder man englene på papir og tekstil er de besnærende ens. Selv de små gyldne stjerner er med begge steder:
Man må derfor konkludere, at englene på Sødahls juleduge fra 1980’erne ER tegnet af Karen K. Hvorfor man hos Sødahl i sin tid valgte at afbilde englene uden ansigter, tror jeg aldrig jeg vil forstå….
Det næste stykke gavepapir har religiøst motiv: Jomfru Maria med Jesusbarnet, de hellige tre konger og to engle samt en stjerne trykt på blankt skinnende sort og guldfarvet papir:
Lignende (men ikke identiske) motiver brugte Karen K. i 1988 til en serie kræmmerhuse i Familiejournalen:
Betlehemsstjerne fra det førnævnte gavepapir fik også sit helt eget elegante gavepapir. Det er det sidste Karen K. design i mappen:
Til sidst vil jeg lige vise et stykke gammelt Karen K. gavepapir, som en læser af bloggen var så sød at sælge mig et par meter af. Jeg ved ikke, hvor gammelt det er, men mon ikke det også er fra 1980’erne. På sådan et stort stykke gavepapir kan man bedre se, hvordan mønstret gentager sig i det uendelige. Her med søde musicerende engle:
Om få uger vil julegaverne fra julen 2022 ligger udpakkede rundt om i de danske stuerne, mens gavepapiret bliver samlet sammen. Hvem mon har designet det gavepapir, du pakker dine gaver ind i i år?
UPDATERING 15. NOVEMBER 2018: Se kommentaren nederst på siden, hvor Karen Kjærsgaard søn løser gåden om Bolette 🙂
Teamet bag Karen K. bloggen har på det seneste forsøgt at løse et nyt Karen K. mysterium. I bloggens julekalender kunne man sidste år d. 10. december læse om svenske julbonader (julebilleder) tegnet af Karen K.
Som de flest andre af Karen Kjærsgaards papirting, er julbonaderne signeret med den karakteristiske Karen K.-signatur. F.eks. dette akvarelmalede billede af en dreng, der sover, mens nisserne leger rundt omkring ham.
Når der hos Karen K. er en dreng, så er der også tit en pige. Sådan at forstå at hun tit skabte sine ting i par. F.eks. de kendte nisser:
eller Familiejournalens julehjerter, der på hver side har en henholdsvis en nissepige og en nissedreng i præcis samme scene:
Derfor skulle man tro, at det samme var tilfældet med disse to svenske julbonader:
De to tegninger er næsten ens i deres komposition: Det sovende barn med teddybjørnen til venstre i billedet, den store hovedpude, folden på sengetæppet, månen og sneen uden for ruden, nisserne og juletræet til højre i billedet, sløjferne på pakkerne. Desuden har billederne samme størrelse, samme ramme og er trykt samme sted.
Tegningen med drengen er fint signeret Karen K.:
Derfor var jeg sikker på, at billedet af pigen også var tegnet af Karen K. Men se nu signaturen:
Bolette! Hvem er Bolette?
Har Bolette tyvstjålet Karen K.’s komposition, idé og tegnestil? (Det kunne selvfølgelig også være Karen K., der har stjålet fra Bolette. Men det kan vi her på Karen K.-bloggen jo vanskeligt forestille os 😉
Kan man forestille sig, at Karen K. har haft en “ghost tegner” (hvad er den grafiske pendant til en ghost writer?) – altså en tegner som har produceret “Karen K”-produkter, uden at Karen K. selv har tegnet dem?
Eller har Karen K. publiceret noget af sin produktion under psedonym?
Det er ikke til at vide med sikkerhed.
Faktum er bare, at de to tegninger er så ens, at man næsten må gå ud fra, at det er samme tegner, som har udført dem begge – på. På trods af afvigende signatur. Det er kun lykkedes mig, at finde én anden ting, som er signeret af Bolette. Nemlig denne – ligeledes svenske – påskebonad:
Kan det – på trods af navnet – alligevel være Karen K., som står bag dette filtklip? Når man nærstuderer billeder, er det meget Karen K.’sk i detaljerne.
Se f.eks. græstotterne og blomsterne på filtklippet af Bolette:
og sammenlign med græstotter og blomster på dette filtklip af af Karen K.:
De er nærmest ens.
Eller se på guirlanden i kanten af Bolettes filtklip:
og sammenlign med granborten på Karen K.’s juletræstæppe:
De er også ens. (Karen K. bloggen videnskabelige assistent husker endnu med gru de mange grangrene, der skulle klippes til juletræstæppet og kan forsikre at grangrenene på Bolette-bonaden er af samme slags).
Eller se de små flagrende fugle på filtklippet af Bolette, til venstre (jeg beklager den dårlige billedkvalitet) og sammenlign med fuglene fra en juleuro af Karen K., til højre:
Også hele motivet, komposition, materialevalget og signaturen, der er sat på som en lille selvstændig lap nederst til højre på billedet er træk, som kan findes hos Karen K.
Jeg vover derfor at gætte på, at Boletter faktisk er et psedonym for Karen K. Hvorfor Karen Kjærsgaard skulle have valgt at signere nogen af sine arbejder med navnet Bolette, er derimod uvist.
Først tænkte jeg, at Karen K. måske havde fundet på et navn, som svenskerne bedre forstod – begge bonader med navnet Bolette er jo trykt og solgt i Sverige. Karen er nemlig slet ikke et udbredt navn i Sverige, hvor man opfatter det som et dansk eller engelsk/amerikansk navn, kun ca. 1200 svenske kvinder hed Karen i 2016. Derimod er formen Karin udbredt i Sverige, ca. 156.000 svenske kvinder hed Karin i 2016. Men Bolette ville være et dårligt pseudonym, hvis målet var at gøre sig mere “svensk”. For Bolette er faktisk også et dansk navn, som kun 35 svenske kvinder bar i 2016.
Vi er altså kommet lidt nærmere på svaret til spørgsmålet: Hvem er Bolette? Der er formentlig Karen K. Men hvorfor, hvornår og hvor længe Karen Kjærsgaard brugte signaturen Bolette, det står hen i det uvisse.
UPDATE. SVAR FRA KAREN KJÆRSGAARDS SØN:
Hej Mikael,
Jeg er Karens ældste søn, Jakob. Min mor tegnede i en periode også under navnet Bolette. Jeg mener at kunne huske, at det var forlaget som mor i en periode tegnende til som ønskede sig et andet navn end Karen K – men fakta er, at Karen K og Bolette er en og samme person. Så du har ret :-). Er der andet jeg kan hjælpe med skal du bare skrive eller maile.
Det er blevet d. 7. januar, og julen er forbi. I Sverige kaldes dagen i går for Trettondagsjul – trettende juledag. Lige som i Danmark markerede den dag julens afslutning. I Småland kaldte man i gamle dage d. 7. januar – altså dagen efter julens afslutning – for “Farängladagen”. Det kan man på dansk oversætte omtrent til Store Englerejsedag. Det var dagen, hvor juleenglene rejste hjem efter at have tilbragt julen hos menneskene på jorden.
Den bedste måde at sige farvel til englene på er vel med denne lille serie af svenske julekort. Jeg har ikke nogen præcis datering – men tror, de er fra midt i 1960’erne. Hele serien er udgivet af Axel Eliassons Konstförlag i Stockholm og er af “svensk tilverkning”.
En serie af svenske julekort. På bagsiden står God jul Gott Nytt År.
Det sidste kort i serien, er fuld af sol og forårsstemning. Det giver håb for at foråret ikke er alt for langt væk.
Engang i 1984 (sådan ca.) rodede jeg rundt på min mormors loft. Nærmere bestemt inde i den mørke skunk – navnet lød lidt uhyggeligt. Her lå der gamle Familiejournaler fra slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Jeg klippede den julepynt ud, som stadig sad i bladene, og hængte den op på mit værelse.
Mange kender nok især Karen K.’s tegninger fra Familiejournalens hjerter og kræmmerhuse. Hun tegnede julepynt af denne type til Familiejournalen fra 1974 til 1981. Hvert år var der 13 stykker julepynt: 5 kræmmerhuse med engle og 8 hjertekurve med nisser. Altså 104 stykker julepynt i alt – nok til et temmeligt stort juletræ!
Det er blevet tid til at pakke julepynten væk.
I dag er det Helligtrekonger, og julepynten er pakket væk for denne gang. De kommende blogindlæg vil jeg derfor bruge på at fortælle om noget af det, Karen K. tegnede udover julepynten. Når julen nærmer sig igen, bliver der masser af indlæg om hendes julepynt.
På denne blog om Karen K. og hendes værker, håber jeg at kunne dele glæden over hendes farvestrålende kunst. Men det er ikke altid nok bare et se på et flot billede. Jeg er arkæolog af uddannelse og kan slet ikke lade være med at spørge til altings “tid, sted og anvendelse”. Derfor vil jeg også fortælle kulturhistorie: beretninger om den tid, hvor Karen K.’s værker blev til og brugt. Jeg vil fortælle om, hvilke traditioner, der ligger bag, og hvor der blev hentet inspiration. Det bliver samtidig fortællinger om en svunden tid.
Den bedste måde at sige farvel til englene på er vel med denne lille serie af svenske julekort. Jeg har ikke nogen præcis datering – men tror, de er fra midt i 1960’erne. Hele serien er udgivet af Axel Eliassons Konstförlag i Stockholm og er af “svensk tilverkning”.
Mikaels Karen K. blog 