Karen K

Julelyskæden 2.0

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

For flere år siden købte jeg en gammel julelyskæde og skrev om den her på bloggen.

Lyskæden er fra ca. 1980 og var interessant for mig, fordi et par af de julekugler , som hænger på kæden, har nissetegninger af Karen K.

Arkiv foto fra 2016, hvor Misser “hjælper” mig med at hænge lyskæden op.

Tilbage i 2016 tjekkede jeg selvfølgelig, om lyset i kæden virkede – det gjorde det – og jeg lavede også en prøveophængning. Men jeg må indrømme, at kæden ikke har været oppe at hænge siden

Det skyldes nok især, at det faktisk kun er to af de ti kugler, som har illustrationer af Karen K. Af en eller anden grund har det svenske firma bag kæden besluttet at blande motiver af to af deres faste julekunstnere, nemlig Karen K. og Lars Carlson. Karen K.’s nisser ses på to kugler og Lars Carlsons på otte.

Den lidt skæve fordeling er nok et udtryk for, at Lars Carlsons skæggede nissemænd var meget populære spredere af traditionel julestemning i Sverige. Sådan er det nok stadigvæk for mange, og også her i Danmark er Carlsons nisser kendte og populære.

Julekugle af Lars Carlson i baggrunden.

Jeg må dog være ærlig og indrømme, at Lars Carlsons nisser ikke rigtigt sætter mig i julestemning.

Men i år har jeg besluttet mig at opdatere julelyskæden til version 2.0. Jeg har nemlig efterhånden samlet et bunke “løse” plastikkugler med Karen K. nisser. De er egentlig tænkt som juletræspynt, men de har samme udformning som kuglerne på lyskæden, så de kan sagtens sættes ned over de gamle pærer.

Og efter lidt pillearbejde….

…. har jeg nu en lyskæde med en 9/10 Karen K. ratio. Den sidste kugle bliver også skiftet på et tidspunkt.

Opgraderingen af lyskæden betyder også, at den nu består en blanding af “sølv”- og “guldkugler”. Alle er det argeste plastik forstås!

Og nu kan lyskæden hænge rundt om pyntehylderne med dette års lille retro juleudstilling, som jeg har lavet på mit værelse.

Det ser hyggeligt ud, og læseren kan jo gå på jagt på hylderne og gætte på hvilken julepynt Karen K. står bag.

Jeg er ret begejstret for lyskædens nye udseende – undskyld Lars Carlsson.

Hvis du er blevet nysgerrig på Karen K.’s tegninger på disse julekugler, synes jeg du skal læse mit blogindlæg fra sidste år om præcis det. Her bliver det også afsløret, at den ultra skandinaviske lyskæde faktisk er fremstillet i Italien!

Karen K.’s originale tegning til en af nisserne på julekuglerne.

Fortsat god december og husk julelys i mørket.

Julepapir

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar

Forleden dag var jeg meget heldig (synes jeg selv), da jeg i en genbrugsbutik fandt en kasse med ruller af gavepapir fra omkring 1980.

I 1980’erne var Karen K. stadig ret stor inden for design af julegavepapir. Og der var også et par stykker fra hendes hånd i kassen, og de kom selvfølgelig med hjem til samlingen.

To gamle ruller med Karen K. gavepapir. Den ene har aldrig været åbnet.

Det er klassiske julemotiver på papiret: engle og nisser.

Motivet med de skæggede nissemænd i uniformslignende jakker har jeg været så heldigvis at sidde med en originaltegning til.

Her er det trykte motiv:

Og her er den originale tegning af Karen K. fra hendes efterladte arkiv:

Den opmærksomme læser ser, at tegningen har en anden baggrundsfarve end det trykte papir – det var helt almindeligt, at det samme motiv blev brugt på mange forskellige baggrundsfarver, så køberne kunne vælge den farve, der nu engang tiltalte dem bedst.

Den opmærksomme læser vil også se, at nisserne er placeret lidt anderledes på tegningen. På papiromslaget omkring tegningen har Karen K. skrevet nogle bemærkninger til det forlag (sikkert svenske Hedlunds), som skulle trykke papiret:

“Hermed vor moderne svenske tomte i en ny variation. Det er jo muligt det var en god idé med enkelte snekrystaller blandt snefnuggene.”

Der er altså åbenbart tale om en variant af en tidligere udgave af de samme nisser. Det er interessant at læse, at Karen K. opfatter disse nisser som “svenske” og “moderne”. Men det er måske i kontrast til klassiske svenske nisser som Jenny Nyströms og Lars Carlsons, som er mere nostalgiske og gammeldags i stilen. Det er også interessant at læse om hendes tanker om de små detaljer med snefnuggene, hvad enten hendes idé nu er blevet fulgt eller ej af forlaget.

Karen K. må have designet i hundredvis af forskelligt gavepapir gennem sine aktive år fra 1950’erne til først i 2010’erne. Jeg tror, at idéen om de gentagne mønster, som er karakterisk for gavepapir har tiltalt hende og hendes arbejdsrutine, samtidig med at hun har opfordret sig selv til at gøre motiverne smukke og utrivielle på trods af gentagelserne. Inden for julepapirgenrens stramme krav har hun haft et væld af ideer og variationer.

Her ses nogle noter fra hendes hånd – vist nok fra sidst i 1970’erne – med ideer til gavepapir og julepapir:

Jeg har aldrig før tænkt over, hvordan originaltegninger til gavepapir uendelighedsmønstre egentlig er udformet. Men i Karen K. arkiv fandtes en masse, alle i A4-størrelse, hvorfra motivet kan adderes og multipliceres i det uendelige:

To originale tegninger til Karen K. gavepapir.

Det er ingen overdrivelse at tale om hundredevis af forskelligt Karen K. gavepapir. Det seneste år har jeg opdaget en masse nye designs – fra både Danmark, Sverige og USA, hvor julepapiret blev distribueret.

Det ældste design blandt de nye fund er vist dette, som er fra omkring 1960. Måske endda fra 1950’erne.

Det er ikke så entydigt i Karen K.’s senere og mere genkendelige stil, men jeg er alligevel ikke i tvivl. Hvis man sammenligner med nogle af Karen K.’s tidligere julekort går flere af motiverne nemlig igen.

Se f.eks: adventskransen og kælken på disse to udklip fra nogen af Karen K’s. tidlige julekort. De er identiske med tegningerne på gavepapiret:

Hvert år i flere årtier designede Karen K. en hel stribe af designs til årets kollektion af gavepapir. Det har hun fortalte i et interview.

Det kunne være figurative mønstre som dem herover fra 1960’erne og 1970’erne, som nok mest tiltalte voksne. Eller motiver med nisser, som nok mest tiltalte børn, som disse to fra sidst i 1970’erne:

Fra et tidligt tidspunkt fik Karen K. den gode idé at inkludere sin signatur i mønstrene. Det er ikke noget, som man ser tit på gavepapir, hvor kunstneren ofte forbliver anonym. Men Karen K. forstod at slå sit navn fast og vidste, at det havde værdi som “brand”. Derfor ses hendes signatur ofte på gavepapiret – langt fra altid men alligevel ofte:

For et stykke tid siden købte jeg en større samling af brugt julepapir, som var blevet samlet og sat kronologisk i ringbind i perioden ca. 1958-2000.

På nogle af arkene har samleren skrevet årstal på, så man kan se præcis hvilket år papiret har været brugt som gavepapir. Procentvis fylder Karen K.’s designs ganske godt i mapperne fra ca. 1978-1990.

Papiret her med de cirkulerende engle på en flot blå baggrund er dateret til 1987. Det kan godt være lidt ældre, men er altså senest fra 1987.

Det samme motiv men med rød baggrund har jeg fundet en en deluxe importeret udgave i USA, hvor det blev udgivet af firmaet Marcel Schurmann Company Inc. Ikke i ruller, som vi kender det herhjemme, men som et lille stykke rektangulært, foldet papir på ca. 49,5×70 cm. Med en salgspris på $1.50 omkring 1987, har det været ret dyrt!

Hvis man sammenligner englepapiret med et andet og mere anonymt stykke gavepapir, virker det sandsynligt, at sidstnævnte også er tegnet af Karen K.:

På det her papir med smukke vinterlandskaber er det bl.a. hestene og de nøgne vintertræer, der afslører Karen K. som kunstneren:

Det er for øvrigt nok traktørstedet “Peder Lieps hus“ i Jægersborg Dyrehave, der har inspireret Karen Kjærsgaard til et af husene på dette motiv. Her ses huset på en tegning fra 1934:

Når man bladrer videre i samlingen af gavepapir, kan man følge Karen K.’s mønstr op gennem 1980’erne:

Og så med ét er det slut!

Fra 1990 forsvinder Karen K.’s designs helt fra mappen. Dette er det sidste motiv af Karen K. i den kronologiske samling :

Signaturen er der stadig, men motivet er allerede blevet lidt mere amerikansk end skandinavisk med en rigtig “Santa”. 1990’erne markerer den periode, hvor Karen K. begynder at fylde mindre i julens designs i Danmark og Sverige. I stedet begynder hun at koncentrere sin karriere mere mod det amerikanske marked. Men det må I høre om en anden gang.

Påskepapir

~ mikaelbjerregaard ~ 2 kommentarer

Vejret her i starten af påskeugen har været virkelig flot med sol og høje temperaturer. Perfekt vejr til at hænge vasketøjet ud. Men hvorfor ikke også bruge tørresnoren mere dekorativt?

Karen K.’s flotte påskebilleder passer i hvert fald rigtig godt på snoren ude i haven, hvor blomsterne vælter frem lige nu.

Her er det en svensk “påskbonad”, som, jeg tror, er fra sidst i 1960’erne, og som er udgivet af det svenske forlag Axel Eliasson.

Hvis man zoomer ind på bonadens nederst højre hjørne, kan man se, at den er fra den periode, hvor Karen K.’s signerede sig med “Bolette”. Det svenske forlag havde bedt Karen Kjærsgaard om at variere sin signatur. Vist nok fordi det skulle se ud, som om forlaget havde flere tegnere tilknyttet. Og det kan man måske godt forstå, for til alle de papirvarer (duge, bonader, friser, bordløbere og dækkeservietter) som Axel Eliasson udgav i denne periode, var der stort set kun to tegnere, nemlig Lars Carlson og Karen K. Karen Kjærsgaard valgte altså navnet Bolette, som var hendes mors mellemnavn. Det blev dog kun få værker, som fik denne signatur, før hun igen vendte tilbage til Karen K.

Denne fine forårsgrønne påskefrise har den klassiske Karen K. signatur.

De klare farver gør sig godt ude i forårssolen.

Her lidt længere fremme på påskeugen er vejret blevet lidt mere gråt, og det er en god anledning til at rykke lidt indendøre og invitere gæster til en kop te.

Og selvfølgelig skal bordet dækkes med ægte retro påskepapirvarer af Karen K. fra omkring 1970: dækkeservietter og runde papirduge.

Disse papirvarer stammer også fra forlaget Axel Eliasson og kunne købes for få kroner i pakker af to:

Her har Karen K. ikke tegnet men lavet kollager af filt, hessian, papir, farvede fjer, silkeblomster m.m., som er fotograferet og overført til papir. De farvestrålende kyllinger er et karakterisk gennemgående tema.

Den trykte dækkeservietter imiterer et af datidens populære materialer: hessian! Dækkeservietterne af papir var et prisbilligt alternativ til dækkeservietter i mere bestante materialer, også selv om de kun kunne bruges en enkelt eller få gange.

Dækkeservietter og små runde dug af papir hører nok en anden tid til. Jeg har svært ved at forestille mig et stort kundegrundlag for sådan nogle produkter i dag. Men det er hyggeligt at tænke på, at de fandtes engang: blev designet, fotograferet, trykt, pakket, transporteret og solgt dengang for mere end 50 år siden.

Jeg håber, I får en fortsat god påske med masser af forårets mange farver.

From Denmark with love

~ mikaelbjerregaard ~ 3 kommentarer

I foråret 2024 havde jeg den store ære og fornøjelse at få liv til at gennemgå Karen K.’s arkiv af efterladte originale akvareller og skitser m.m. Og jeg har fået lov til at dele noget af det jeg fandt med jer.

I dette blogindlæg skal vi tilbage til den sene vinter/ det tidlige forår 1978. Der var Karen Kjærsgaard netop flyttet ind i et lille hus ved landsbyen Tåning i Østjylland. (Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg i sin tid fandt Karen K.’s lille hus kan se læse to blogindlæg her og her)

På akvareller her har Karen K. tegnet sit nye hjem, mens det endnu var helt tomt.

Mens vinteren langsom blev til forår, og sneen smeltede, gik Karen Kjærsgaard rundt i sine nye omgivelser og fandt motiver til sine akvareller.

Her er det gården, som lå lidt længere oppe ad vejen.

Og her er det markerne omkring huset:

Billederne er mennesketomme og rummer måske lidt af underlige tomme fornemmelse, man godt kan have, når man lige er flyttet til et nyt sted. Karen K.’s sønner var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra, så hun boede alene i det lille stråtækte hus.

Snart kom der dog liv i huset, som man kan se på det næste billede. Naboens børn kom tit på besøg i huset.

I huset sad Karen K. nu og tegnede sine mange akvareller, som skulle blive til gavepapir, fødselsdagskort, julepynt og meget mere.

Hvad jeg opdagede, da jeg kiggede i arkivet efter Karen K., var, at de originale akvareller blev sendt til forlag og producenter rundt omkring i Danmark, USA og andre steder som Kina og Italien for at blive trykt.

Det har sikkert været almindelig procedure på den tid før scannere og digital post, men det er alligevel tankevækkende, at Karen K.’s tegninger på den måde har været på rejse. Når akvarellerne var blevet trykt, blev de sendt tilbage til Danmark til Karen Kjærsgaards hus. Nogle gange havde producenterne skriblet noter på de originale tegninger, som om de var notespapir! De kan virke en lille smule respektløs, men i dag er skriblerierne er del af tegningens historie, som er med til at fortælle om tegningens rejse.

Omtrent i 1978-1980 tegnede Karen K. nogle små nissemotiver, som kom til at blive brugt på julekugler, juleklokker og lysestager. Her er den originale tegning.

Den blev sendt til Italien for at blive trykt over på tyndt gennemsigtigt plastik.

Tegningen kom retur til Karen K. med noter skrevet både på omslaget og selve tegningen.

På omslaget står der på italiensk : “Consegnato giro al cliente, aspettare risposta fra mi…”, som betyder noget i retning af: “ Send pengene til kunden (bank overførsel). Afvent svar fra….”

og

“Misura vaeida” = størrelsen passer.

Det er altså noter i forbindelse med betaling og trykning.

Nederst på den originale tegninger har en italiener skrevet, hvad tegninger forestiller: “Palle con bambini“ = “(Jule)kugler med børn”.

En dansker ser jo tydelig, at det er nisser, som er på tegningerne, men nisser er ikke et kendt koncept i Sydeuropa, så her er de blevet omdøbt til børn.

Tegningerne blev trykt på tyndt plastik, som derefter blevet monteret på julekugler og klokker af plastik.

De samme plastiktryk blev også monteret på små stager af glas til fyrfadslys.

Selv om julepynten blev fremstillet i Italien, var det formentlig ikke meningen, at de skulle sælges på det italienske marked. Forklaringen er nok snarere, at lønninger og produktionsomkostninger var billigere i Sydeuropa end i Danmark her omkring 1978-1980.

Så den færdige julepynt blev sendt tilbage til Skandinavien, hvor nisser var velkendte.

Julekuglerne af plastik blev også lavet til en lyskæde (og blev her sat sammen med julekugler med Lars Carlson motiver), som i hvertfald blev solgt i Sverige – måske også Danmark.

På æsken står der “Import”, og nu ved vi, at det er fra Italien.

Det var ekstra interssant at se denne originale akvarel i Karen K.’s arkiv. Der viser sig nemlig, at kun tre af de fire originale tegninger blev brugt. På både klokker, kugler og lysestager ser man disse tre motiver. Nissepigen med julelys og nissedrengene med en bog og et juletræ;

Motivet med nissepigen med julegrød blev aldrig trykt:

Er det mon italienerne, der ikke har forstået dette motiv med en bambina med et fad julegrød og har valgt det fra? Det er nok kun i Skandinavien, at risengrød signalerer julestemning. Eller blev billedet bare valgt fra ved en tilfældighed, fordi der kun var plads til tre motiver rundt om på siderne af klokker, kugler og lysestager.

Hvem ved, men heldigvis findes den originale akvarel stadig. Den blev malet i og sendt “from Denmark with love”.

Og PS. Det var ikke den eneste gang italienerne skrev på de originale tegninger.

På akvarellen her, som blev til julegavepapir er der også skrevet masser af noter på italiensk i forbindelse med redigering og trykning.

Karen K. og julemærkerne

~ mikaelbjerregaard ~ 4 kommentarer

Dronning Mary har netop afsløret årets julemærker 2024, som er tegnet af Niels Ditlev.

Året julemærker 2024

Årets ark med julemærker føjer sig til en tradition inden for julemærker. Nemlig at et tronskifte markeres på julemærkerne det år. Det er sket fem gange siden 1907. Sidste gang var altså helt tilbage i 1972, da dronning Margrethe blev regent. Præcis denne begivenhed i 1972 fik betydning for Karen K. og julemærkerne. Men der vender jeg tilbage til om lidt.

Der er i Danmark udkommet julemærker siden 1904 til støtte for børn, som har det svært. Mange forskellige kunstnere har gennem tiden leveret motiver til de små julefrimærker. Bl.a. de mere kendte kunstnere er Arne Ungermann, Jais Nielsen, Arne Bang, Bjørn Wiinblad, Dronning Margrethe, Ib Spang Olsen og Svend Otto S.

I 1966 skrev Familiejournalen i et interview med Karen Kjærsgaard, at det kun ville være et spørgsmål om tid, inden Karen K. kom til at tegne et julemærke. Det kom imidlertid aldrig til at ske.

Men nu viser det sig, at Karen K. faktisk har lavet flere udkast til julemærker, som desværre aldrig er blevet til noget. Da jeg op til julen i 2023 forberedte en udstilling om Karen K.’s jul på Museum Odense, fortalte Karen Kjærsgaards søn mig, at hans mor også havde tegnet forslag til et ark med julemærker, men at det blev Dronning Margrethe, der vandt det år. Det gjorde mig meget nysgerrig på at se Karen K.’s forslag til julemærker. Det lykkedes imidlertid først at finde Karen K.’s julemærkeakvareller i foråret 2024 i hendes efterladte arkiv. Så de kom ikke med på udstilling, men nu kan I se dem her på bloggen.

Karen K.’s udkast til julemærker

I Karen K.’s arkiv fandtes denne fantastiske tegning af et ark julemærker i størrelse 1:1. På omslaget har Karen Kjærsgaard selv skrevet:

Udkast til julefrimærke. Ikke godkendt. Men senere trykt som kort til Øberg (Ryesgade, København). Desuden folkedragter gennem fire år til Familiejournalens panoramaer.

Karen K.’s forslag til julemærker blev altså ikke godkendt af den kommission, som hver år udvælger “vindermærket”. Men hvilket år, mon Karen K. har indsendt til forlag til kommissionen? Der er ikke årstal for Karen K.’s tegning. Men hendes søns forklaring, om at det var Dronning Margrethe, der vandt, fik mig til at tænke på 1970. Det år tegnede prinsesse (hun var ikke blevet dronning endnu) nemlig året julemærke med titlen Juleforberedelser i Himmelborgen.

Prinsesse Margrethes julemærker fra 1970 i Karen K.’s arkiv

Pudsigt nok fandtes lige præcis dette ark med julemærket gemt i Karen K.’s arkiv.

Imidlertid fandt vi også denne tegning af et udkast til julemærke i stort format:

Her står der jo helt tydeligt Julen 1968, så mon det var det år Karen K. sendte sit forslag ind? I så faldt var det ikke prinsesse/dronning Margrethe der havde vundet over Karen K. i udvælgelsen. I 1968 var det nemlig Bjørn Wiinblad der blev kunstneren bag året julemærke:

Bjørn Wiinblads julemærke 1968. Julemand på rensdyr.
Julemærkekomiteens forretningsudvalg 1966. Måske var det disse mennesker der forkastede Karen K.’s forslag til julemærker i 1968.

Men stemte historien om, at Karen K. blev slået af Dronning Margrethe i julemærkekonkurrencen så slet ikke? Jo, det gjorde den. Bare på en anden måde, end jeg lige havde forestillet mig.

Det viste sig nemlig at Karen K. nogle år senere havde lavet endnu et bud på et julemærke. Nemlig i 1972.

Karen K.’s forlag til julemærket i 1972.

Her er et nærbillede af arket:

Jeg synes arket er virkelig smukt, og at det burde været blevet valgt og sat i produktion. Desværre ville skæbnen det anderledes. D. 14. januar 1972 døde nemlig Kong Fredrik d. 9. Derved blev hans ældste datter Margrethe dronning af Danmark. Og traditionen tro fik dette indflydelse på julemærket det år. Det kom nemlig til at være prydet af et motiv af det nye regentpar:

Julemærket 1972.

Personligt havde da langt hellere foretrukket Karen K.’s julemærker med engle, konger og jomfru Maria frem for det kedelige motiv af Margrethe og Henrik. Men traditioner indenfor kongehus og postetat var ikke sådan at hamle op med i 1972. Og hvis man skal “tabe” en julemærkekonkurrence, er Dronning Margrethe da en hæderlig modstander at tabe til!

Heldigvis var Karen K.’s arbejde med julemærkerne jo ikke spildt. Motiverne blev sidenhen brugt andre steder. Allerede i 1968 blev lignende motiver med fokkedragter nemlig bragt som julekort i Familiejournalen. Og dette blev gentaget i 1973-75, så det i alt blev til fire store flotte ark med folkedragter:

Julekort fra Familiejournalen med folkedragter tegnet af Karen K.

Karen K. gentegnede fuldstændigt folkedragtsmotiverne til julekortene i Familiejournalen. Mange af motiverne gik igen, men der er også nogle folkedragter fra julemærkerne, som aldrig blev til postkort. Bl.a. disse fra Århus, Aalborg, Skovshoved: og Anholt:

Som Karen K. selv skrev, blev julemærkearket også genbrugt som kort for “Øberg”.

Her ses kortene:

Julemærkerne blev til postkort

Øberg dækker over firmaet Alfred Th. Øberg A/S, som drev en gros handel med fyldepenne, papirvarer og kontorartikler. Firmaet eksisterede fra 1936-1991 og havde fra 1978 adresse på Ryesgade 3 i København, som Karen K. skriver. Det må altså være engang efter 1978, at Karen K.’s forslag til julemærker blev lavet til to postkort for firmaet Øberg.

Også forslaget til julemærker fra 1972 fandt anvendelse et andet sted. Reproduktionsrettighederne til gavepapir blev nemlig købt af det svenske firma Hedlunds Pappersindustri AB og trykt som gavepapir. Her ses det i firmaets katalog fra 1980:

Rettigheden til at trykke motiverne på kort blev købt af det amerikanske firma Caspari. Men desværre har jeg aldrig set eksempler på disse kort.

Jeg håber, du har fundet det interessant at læse om Karen K. og julemærkerne. Og at du ligesom jeg blev glad for at se disse tegninger, der aldrig har været offentliggjort før.

Du kan læse meget mere om 2024 julemærket og støtte sagen her: julemaerket.dk

Malerkattene

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Tænk, hvis der var en forbindelse mellem min yndlingsbog fra barndommen og Karen K.’s tegninger, som er temaet fra denne blog….. Måske er der faktisk en forbindelse. Måske ikke. Det skriver jeg om på bloggen i dag.

Yndlingsbogen

For at starte med begyndelsen. Altså min begyndelse, så er det vist ingen underdrivelse at sige, at Malerkattene var min absolutte yndlingsbog, da jeg har helt lille. Jeg mener : den handlede om katte og om farver! Hvad kan man ønske sig mere?

Dybest set er handlingen i bogen ret tyndbenet, men det betød ikke noget for mig dengang omkring 1980: To søde katte blander maling og får forskellige farver, som de maler deres omgivelser med. Til sidst sover de og drømmer i multi-color.

Undervejs lærer man om de forskellige farver. F.eks. lyserød:

Og lilla, som var min yndlingsfarve dengang:

Det var handlingen kort fortalt. Men det vigtigste var selvfølgelig tegningerne med de to farveglade missekatte.

Hvad jeg ikke vidste dengang var, at bogen faktisk var amerikansk (oprindelig The Color Kittens). Tegningerne var udført i 1949 af det amerikanske kunstnerægtepar Alice og Martin Provensen. (Måske uden at vide det kender du sikkert lidt til Martin Provensen, for det er ham der designede Kellog’s Frostflakes maskot, Tony the Tiger).

Men alt det var jeg lykkeligt uvidende om som barn. Jeg vidste heller ikke, at min yndlingsbog var udkommet på dansk allerede i 1951 – flere årtier før jeg blev født. For nyligt fandt jeg den ældste danske udgave af bogen. Den hed “Male-misserne” og viste sig at indeholde adskillige tegninger, som ikke var med i min tyndere fattigfirser-udgave af bogen! Det føles næsten som et svigt, at jeg som barn var blevet forholdt disse billeder! For dem af jer, der har oplevet det samme, bringer jeg et par af billederne her:

1951’er udgavens titelblad.
Denne syrede drømmesekvens var desværre udeladt i 80’er-udgaven af bogen.
Dette udgangsbilede fra den oprindelige bog var der heller ikke plads til i den senere danske udgave.

Det er forresten sjovt at sammenligne de to danske (og ret frie) oversættelser af den engelske tekst. I 1951 brugte man stadig ordet brandgul i stedet for orange. Var brandgul mon virkelig det almindeligt brugte ord for den farve, man får, når man blander rødt og gult dengang i 1951? Det lyder meget gammeldags.

Prøv at sammenligne de to oversættelser. Brandgul er med tiden blevet til orange.

Men hvad med dem mulige forbindelse mellem Malerkattene og Karen K.? Det kommer jeg til nu.

For nyligt fandt jeg en gammel amerikansk bog med folkesange fra 1947. Bogen er gennemillustreret af Malerkattenes “mor og far”, Alice og Martin Provensen, og var faktisk deres første fælles arbejde.

Titelblad fra Fireside Book of Folk Songs med illustrationer af hr. og fru Provensen, 1947.

Et par af illustrationerne til nogle af sømandssangene i bogen fik mig til at overveje, om Karen Kjærsgaard mon kan have kendt denne sangbog og bevidst eller ubevidst er blevet inspireret til et par af sine egne tegninger i starten af karrieren. I hvert fald synes jeg, at der er nogle interessante lighedspunkter.

Især dette gamle Karen K. julekort med søfartsmotiv har paralleller i sangbogen.

Julekort i stort format. Tilhører Karen Kjærsgaards familie og er lånt fra Per Sørensens hjemmeside om danske postkortkunstnere.

Se nu billederne fra sangbogen. Der er flere elementer, som går igen:

Scenen med havnekajen, huset til venstre med et skilt over døren, tønderne, sejlskibene i det fjerne.

Eller her:

Kvinden i krinoline og med den lille hund i snor. Manden med en kasse under armen og en nakkepisk.

Motiver, som påfaldende ligner vignettegninger fra sangbogen, finder man på Karen K.’s uro juleskibet.

Se bare ankeret her:

Provensens anker
Karen K.’s anker.

Eller den springende delfin:

Provensens delfin
Karen K.’s delfiner.

Ok, måske er det bare ønsketænkning fra min side. Måske er det bare tilfældigt, at tegningerne i den gamle sangbog ligner nogle af Karen K.’s tegninger. I virkeligheden er der måske ikke så mange forskellige måder at tegne delfiner, sejlskibe, ankre og tønder på.

Men det kunne være så hyggeligt, hvis der var en forbindelse! Menneskehjernen elsker forklaringer og forbindelser og mønstre og leder altid efter dem. Specielt i en urolig tid som den, vi lever i, ville en forbindelse tilbage til dengang, hvor det bedste i verden var en bog om to katte og alle verdens farver, ikke være det værste at finde.

Pynt til påske

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Jeg har lige opdaget, at det er flere år siden, jeg har skrevet noget her på bloggen i forbindelse med påsken. Så nu i 2023 skal det være igen.

Det at sende påskekort til hinanden har vist ikke været en “ting” her i Danmark siden starten af 1900-tallet. I Sverige holdt traditionen sig langt op i tid, og det betyder, at Karen K. har tegnet en hel del påskekort til det svenske marked. Og heldigvis kan man jo stadig pynte op med de fine gamle kort.

En serie af svenske påskekort fra 60’erne eller 70’erne. Kortene fandtes i to størrelser.

Det samme svenske forlag, som trykte påskekortene, stod også bag andet påskepapirpynt fra Karen K. Bl.a. bordløbere. Som et billigere alternativ til broderede løbere eller datidens trykte løbere af jute eller bomuld kunne man købe påskeløbere i kraftigt papir med flotte påskemotiver på.

Papirløberne var ikke så holdbare som dem i papir, men denne her har alligevel overlevet siden en gang i 70’erne (formentlig). Lidt hak og ridser gør ikke så meget i den forbindelse.

Påskebilleder til væggene var Karen K.’s svenske forlag også leveringsdygtigt i. Påskbonader kaldes de på svensk. Vi har ikke rigtigt et dækkende ord på dansk, så vi ville nok bare kalde dem plakater. Jeg tror dog aldrig, de har været til salg i Danmark.

Svensk påskbonad

Plakaten her har ingen Karen K.-signatur, men jeg købte den alligevel med en fornemmelse af, at Karen K. var kunstneren bag. Den er udgivet af hendes svenske forlag Axel Eliasson i den periode, hvor Karen K. leverede designs til dem.

Det var mest de runde sorte øjne og kollage-stilen, som mindede mig om Karen Kjærsgaards udtryk. Men ved lidt sammenlignende studier i min Karen K.-samling er jeg nået frem til, at hønsebilledet virkelig må være lavet af Karen K.

Sammenlignende studier

Hvis man kigger nærmere på hønsefamilien på det nederste billede, ligner de meget hønsene på det øverste: øjnene, hønsefødderne, kyllingerne som tildels ikke har næb, hanens røde kam og placeringen af hanens ben er næsten ens på de to billeder.

“Men HOV!” vil den opmærksomme læser sige: “Det nederste billede er jo signeret Bolette. Det er ikke Karen K.” Men jo, det er alligevel Karen K.! Karen Kjærsgaard ændrede nemlig en kort overgang sit kunstnernavn på svenske produkter – og kaldte sig Bolette i stedet. Det kan du læse om ved at klikke her.

Hanens lidt underlige gule øjne undrede mig lidt, og forekom mig at være atypiske for Karen K. Men jeg fandt tilsvarende gule øjne på to haner på en munter Karen K. påskefrise, som du kan se herunder, så de gule øjne er ikke enestående.

Her ses hele den lange påskefrise: festlige kyllinger med vintergæk, erantis, viol, birk og tusindfryd.

Her er endnu en påskbonad af Karen K. fra 70’erne:

Stilen er et lidt utraditionel for Karen K. – næsten i stil med Bjørn Wiinblad. Men sikke en fin forårsstemning. Selv kyllingen i fugleburet er i godt humør.

Karen K. har også tegnet påskekort i samme stil:

For nogle år siden fik jeg mulighed for at hjælpe redaktionen af Familiejournalen med at fremskaffe de fire gamle påskekort, da de gerne ville genoptrykke kortene på bagsiden af deres påskenummer i 2019. Det kan du læse om ved at klikke her og her.

Jeg håber, at Karen K.’s påskebilleder har bragt dig i forårshumør. Her på Fyn skinner solen i hvert fald. Så selv om påsken er lidt kold i år, kan man tydeligt mærke, at foråret er på vej. God påske!

Gavepapir alle vegne

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Kender I den tid sidst på juleaften, når hele stuen flyder med gavepapir? Gaverne er pakket op, og nu ligner gulvet rundt om juletræet lidt en slagmark med gavebånd og halvtsammenkrøllet papir alle vegne. Det hele bliver samlet samme i en sæk og smidt i containeren til småt brændbart, næste gang man besøger genbrugsstationen.

Men hvad nu hvis man gemte lidt af dette gavepapir fra år til år? Ville man opdage, at det over tid ændrede sig lidt i designet? Eller har julegavernes indpakning overhovedet ikke forandret sig de sidste 50 år? Og hvem er egentlig de ofte anonyme designere bag motiverne på det glitrende gavepapir?

Karen K. har selvfølgelig også tegnet gavepapir. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen ved et par lejligheder. Nemlig tilbage i 2019 (klik) og 2016 (klik).

I løbet af 2022 har jeg været heldig at finde lidt flere eksempler på julegavepapir tegnet af Karen K., som jeg synes, I skal se her. Vi må efterhånden konkludere, at Karen K. har lavet adskillige forskellige designs af gavepapir gennem årene. Et af de gamle stykker julepapir opklarer desuden et spørgsmål, som har naget samlere af retrojulepynt i flere år. Så læs med.

For et par dage siden var jeg heldig at blive gjort opmærksom på en sjov ting, som var til salg: nemlig en mappe med vareprøver på julegavepapir anno 1980. Man må gå ud fra, at det er et varekatalog, som blev sendt ud til papirhandlere og boghandlere i god tid inden julehandlen, så butiksejerne kunne vælge, hvilke designs at julepapir, de ville satse på til julen i 1980. Ifølge sælgeren stammer mappen muligvis fra Søndergård Papir, som var en butik, der handlede med bøger og papirvarer i Thisted.

Mappen er lidt større end A4-størrelse og har indeholdt prøver på mindst 26 stykker forskelligt gavepapir. På bagsiden af hvert nummer er trykt et varenummer.

Flere af vareprøverne er eksempler på fotograferet julepynt, som var trykt på gavepapiret. Den slags gavepapir var populær fra sidst i 1960’erne og i 1970’erne. Her i 1980 begyndte det måske at virke lidt gammeldags:

Særligt specielt, synes jeg, at dette papir med juleplatter Fra Bing & Grøndahl og Den kongelige porcelænsfabrik er:

Men mest interessant i denne sammehæng er selvfølgelig fem design af Karen K., som er i mappen.

Der første ark tegnet af Karen K. er i flot guldpapir med glade engle klædt i striktrøjer og tophuer. Min søster siger, hun kan huske dette papir fra vores barndom, så min mor må have købt det engang. Personligt kan jeg dog ikke huske det fra dengang, men flot er det.

De vinterklædte engle har Karen K. brugt andre steder i sin produktion. Her ses englene på et julekort fra 1987 og på kræmmerhuse fra Familiejournalen i 1978.

Det næste design er med dansede nisser, som jeg ikke har set før. De er næsten lidt samiske i farverne på tøjet:

Det næste gavepapir har både engle og nisser, og er lidt atypisk for Karen K. ved både at afbilde flyvemaskine og nisser i faldskærm:

Vareprøven i mappen er ikke stor nok til at en eneste nisseflyvemaskine er afbildet i fuld udstrækning, så jeg har photoshoppet lidt for at se, hvordan det oprindeligt har set ud, når man havde et større stykke af papiret. Jeg vinder nok ingen for kvaliteten af min billedmanipulering, men man får da en ide, om hvordan det har set ud:

Dette stykke gavepapir fra 1980 er desuden rigtig interessant fordi, det opklarer en diskussion, som længe har stået på mellem folk, som interesserer, sig for Karen .’s designs – nemlig hvorvidt disse ansigtsløse engle på juletekstiler fra Södahl er tegnet af Karen K.:

Jeg har tidligere skrevet om spørgsmålet her på bloggen (klik) og argumenteret for at englene ER tegnet af Karen K.

Med fundet af det her gavepapir kan der ikke længere være tvivl. Sammenholder man englene på papir og tekstil er de besnærende ens. Selv de små gyldne stjerner er med begge steder:

Man må derfor konkludere, at englene på Sødahls juleduge fra 1980’erne ER tegnet af Karen K. Hvorfor man hos Sødahl i sin tid valgte at afbilde englene uden ansigter, tror jeg aldrig jeg vil forstå….

Det næste stykke gavepapir har religiøst motiv: Jomfru Maria med Jesusbarnet, de hellige tre konger og to engle samt en stjerne trykt på blankt skinnende sort og guldfarvet papir:

Lignende (men ikke identiske) motiver brugte Karen K. i 1988 til en serie kræmmerhuse i Familiejournalen:

Betlehemsstjerne fra det førnævnte gavepapir fik også sit helt eget elegante gavepapir. Det er det sidste Karen K. design i mappen:

Til sidst vil jeg lige vise et stykke gammelt Karen K. gavepapir, som en læser af bloggen var så sød at sælge mig et par meter af. Jeg ved ikke, hvor gammelt det er, men mon ikke det også er fra 1980’erne. På sådan et stort stykke gavepapir kan man bedre se, hvordan mønstret gentager sig i det uendelige. Her med søde musicerende engle:

Om få uger vil julegaverne fra julen 2022 ligger udpakkede rundt om i de danske stuerne, mens gavepapiret bliver samlet sammen. Hvem mon har designet det gavepapir, du pakker dine gaver ind i i år?

Hvem er Bolette?

~ mikaelbjerregaard ~ 4 kommentarer

UPDATERING 15. NOVEMBER 2018: Se kommentaren nederst på siden, hvor Karen Kjærsgaard søn løser gåden om Bolette 🙂

Teamet bag Karen K. bloggen har på det seneste forsøgt at løse et nyt Karen K. mysterium. I bloggens julekalender kunne man sidste år d. 10. december læse om svenske julbonader (julebilleder) tegnet af Karen K.

Som de flest andre af Karen Kjærsgaards papirting, er julbonaderne signeret med den karakteristiske Karen K.-signatur. F.eks. dette akvarelmalede billede af en dreng, der sover, mens nisserne leger rundt omkring ham.

IMG_2447

Når der hos Karen K. er en dreng, så er der også tit en pige. Sådan at forstå at hun tit skabte sine ting i par. F.eks. de kendte nisser:

Påklædningsdukkerne:

eller Familiejournalens julehjerter, der på hver side har en henholdsvis en nissepige  og en nissedreng i præcis samme scene:

Derfor skulle man tro, at det samme var tilfældet med disse to svenske julbonader:

IMG_2447Bolette1

De to tegninger er næsten ens i deres komposition: Det sovende barn med teddybjørnen til venstre i billedet, den store hovedpude, folden på sengetæppet, månen og sneen uden for ruden, nisserne og juletræet til højre i billedet, sløjferne på pakkerne. Desuden har billederne samme størrelse, samme ramme og er trykt samme sted.

Tegningen med drengen er fint signeret Karen K.:

IMG_2448

Derfor var jeg sikker på, at billedet af pigen også var tegnet af Karen K. Men se nu signaturen:

Bolette2

Bolette! Hvem er Bolette?

Har Bolette tyvstjålet Karen K.’s komposition, idé og tegnestil? (Det kunne selvfølgelig også være Karen K., der har stjålet fra Bolette. Men det kan vi her på Karen K.-bloggen jo vanskeligt forestille os 😉

Kan man forestille sig, at Karen K. har haft en “ghost tegner” (hvad er den grafiske pendant til en ghost writer?) – altså en tegner som har produceret “Karen K”-produkter, uden at Karen K. selv har tegnet dem?

Eller har Karen K. publiceret noget af sin produktion under psedonym?

Det er ikke til at vide med sikkerhed.

Faktum er bare, at de to tegninger er så ens, at man næsten må gå ud fra, at det er samme tegner, som har udført dem begge – på. På trods af afvigende signatur. Det er kun lykkedes mig, at finde én anden ting, som er signeret af Bolette. Nemlig denne – ligeledes svenske – påskebonad:

22662775_1349647918477668_738254177_o (1).jpg

Kan det – på trods af navnet – alligevel være Karen K., som står bag dette filtklip? Når man nærstuderer billeder, er det meget Karen K.’sk i detaljerne.

Se f.eks. græstotterne og blomsterne på filtklippet af Bolette:

22561257_1349648208477639_158329065_o (1)

og sammenlign med græstotter og blomster på dette filtklip af af Karen K.:

påske

De er nærmest ens.

Eller se på guirlanden i kanten af Bolettes filtklip:

22561257_1349648208477639_158329065_o (1)

og sammenlign med granborten på Karen K.’s juletræstæppe:

thumb_IMG_5968_1024.jpg

thumb_IMG_5969_1024

De er også ens. (Karen K. bloggen videnskabelige assistent husker endnu med gru de mange grangrene, der skulle klippes til juletræstæppet og kan forsikre at grangrenene på Bolette-bonaden er af samme slags).

Eller se de små flagrende fugle på filtklippet af Bolette, til venstre (jeg beklager den dårlige billedkvalitet) og sammenlign med fuglene fra en juleuro af Karen K., til højre:

Også hele motivet, komposition, materialevalget og signaturen, der er sat på som en lille selvstændig lap nederst til højre på billedet er træk, som kan findes hos Karen K.

Jeg vover derfor at gætte på, at Boletter faktisk er et psedonym for Karen K. Hvorfor Karen Kjærsgaard skulle have valgt at signere nogen af sine arbejder med navnet Bolette, er derimod uvist.

Først tænkte jeg, at Karen K. måske havde fundet på et navn, som svenskerne bedre forstod – begge bonader med navnet Bolette er jo trykt og solgt i Sverige. Karen er nemlig slet ikke et udbredt navn i Sverige, hvor man opfatter det som et dansk eller engelsk/amerikansk navn, kun ca. 1200 svenske kvinder hed Karen i 2016. Derimod er formen Karin udbredt i Sverige, ca. 156.000 svenske kvinder hed Karin i 2016. Men Bolette ville være et dårligt pseudonym, hvis målet var at gøre sig mere “svensk”. For Bolette er faktisk også et dansk navn, som kun 35 svenske kvinder bar i 2016.

Vi er altså kommet lidt nærmere på svaret til spørgsmålet: Hvem er Bolette? Der er formentlig Karen K. Men hvorfor, hvornår og hvor længe Karen Kjærsgaard brugte signaturen Bolette, det står hen i det uvisse.

UPDATE. SVAR FRA KAREN KJÆRSGAARDS SØN:

Hej Mikael,

Jeg er Karens ældste søn, Jakob. Min mor tegnede i en periode også under navnet Bolette. Jeg mener at kunne huske, at det var forlaget som mor i en periode tegnende til som ønskede sig et andet navn end Karen K – men fakta er, at Karen K og Bolette er en og samme person. Så du har ret :-). Er der andet jeg kan hjælpe med skal du bare skrive eller maile.

karenkblogheader

 

 

 

 

 

Fyrtøjet

~ mikaelbjerregaard ~ 2 kommentarer

Karen K. har illustreret mange eventyr af H.C. Andersen. Eventyret om Fyrtøjet har hun illustreret både som postkort/ bog- og kalenderbillede og som et dukketeater fra 1973. Dukketeatret er et flot tableau af det hule træ, som soldaten skal kravle ned i for at hente fyrtøjet til heksen. Jeg synes, det kunne være sjovt at bringe hele H.C. Andersens eventyr og illustrere det med Karen K.’s tegninger, så jeg har lånt kulisser og dukker fra andre af Karen K.’s eventyr. Jeg håber, du vil nyde eventyret, som er temmelig amoralsk. Vold og bortførelse og terrorregime er en del af heltes vej til toppen! Men det er nu meget hyggeligt alligevel alt sammen 🙂

IMG_0519

Her begynder historien:

FYRTØJET

Tekst: H.C. Andersen 1835/ Illustrationer: Karen Fjord Kjærsgaard 1965-1973/ Fotos: Svend Larsen 2016 og Mikael 2017.

Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: “God aften, soldat! Hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!”

“Tak skal du have, din gamle heks!” sagde soldaten.

Karen K Fyrtøjet Soldat heks træ

“Kan du se det store træ?” sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. “Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strikke om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, når du råber på mig!”

“Hvad skal jeg så nede i træet?” spurgte soldaten.

“Hente penge!” sagde heksen, “du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber, men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse, men der sidder en hund, der har et par øjne, så store, som et møllehjul, men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredje kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! Men det skal du ikke bryde dig noget om! Sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!”
“Det var ikke så galt” sagde soldaten. “Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!”

“Nej” sagde heksen, “ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!”

“Nå! Lad mig få strikken om livet!” sagde soldaten.

“Her er den!” sagde heksen, “og her er mit blåternede forklæde.”

Karen K Fyrtøjet træ soldat

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! Dér sad hunden med øjnene, så store som tekopper Karen K Fyrtøjet hund tekopperog gloede på ham.

“Du er en net fyr!” sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede så kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! Dér sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

 

 

Karen K Fyrtøjet hund møllejhul

“Du skulle ikke se så meget på mig!” sagde soldaten, “du kunne få ondt i øjnene!” Og så satte han hunden på heksens forklæde, men da han så de mange sølvpenge i kisten, smed han alle de kobberpenge han havde, og fyldte lommen og sit tornyster med det bare sølv.

Karen K Fyrtøjet Hund Rundetårn

Nu gik han ind i det tredje kammer! nej det var ækelt! Hunden derinde havde virkeligt to øjne så store som Rundetårn! Og de løb rundt i hovedet, ligesom hjul!

“God aften!” sagde soldaten og tog til kasketten, for sådan en hund havde han aldrig set før; men da han nu så lidt på ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned på gulvet og lukkede kisten op, nej gudbevares! Hvor der var meget guld! Han kunne købe for det hele København og kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske og gyngeheste, der var i verden! Jo der var rigtignok penge! Nu kastede soldaten alle de sølvskillinger, han havde fyldt sine lommer og sit tornyster med, og tog guld i stedet, ja alle lommerne, tornystret, kasketten og støvlerne, blev fyldte, så han knap kunne gå! Nu havde han penge! Hunden satte han op på kisten, slog døren i og råbte så op igennem træet: “Hejs mig nu op, du gamle heks!”

“Har du fyrtøjet med?” spurgte heksen!

“Det er sandt!” sagde soldaten, “det havde jeg rent glemt,” og nu gik han og tog det. Heksen hejsede ham op, og så stod han igen på landevejen, med lommer, støvler, tornyster og kasket fulde af penge.

“Hvad vil du nu med det fyrtøj,” spurgte soldaten.

“Det kommer ikke dig ved!” sagde heksen, “nu har du jo fået penge! Giv mig bare fyrtøjet!”

“Snik snak!” sagde soldaten, “vil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller jeg trækker min sabel ud og hugger dit hoved af!”

IMG_1896.JPG

“Nej,” sagde heksen.

Så huggede soldaten hovedet af hende. Der lå hun! Men han bandt alle sine penge ind i hendes forklæde, tog det som en bylt på ryggen, puttede fyrtøjet i lommen og gik lige til byen.

IMG_1899.jpg

Det var en dejlig by, og i det dejligste værtshus tog han ind, forlangte de allerbedste værelser og mad, som han holdt af, for nu var han rig da han havde så mange penge.

Tjeneren, som skulle pudse hans støvler, syntes rigtignok, det var nogle løjerlige gamle støvler, sådan en rig herre havde, men han havde ikke endnu købt sig nye; næste dag fik han støvler at gå med, og klæder som var pæne! Nu var soldaten blevet en fornem herre, og de fortalte ham om al den stads, som var i deres by, og om deres konge, og hvilken nydelig prinsesse hans datter var.

“Hvor kan man få hende at se?” spurgte soldaten.

“Hun er slet ikke til at få at se!” sagde de alle sammen, “hun bor i et stort kobberslot, med så mange mure og tårne om! Ingen uden kongen tør gå ud og ind til hende, fordi der er spået, at hun skal blive gift med en ganske simpel soldat, og det kan kongen ikke lide!”

“Hende gad jeg nok se!,” tænkte soldaten, men det kunne han jo slet ikke få lov til!

Nu levede han så lystig, tog på komedie, kørte i Kongens Have og gav de fattige så mange penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle dage, hvor slemt det var ikke at eje en skilling! han var nu rig, havde pæne klæder, og fik da så mange venner, der alle sagde, han var en rar en, en rigtig kavaler, og det kunne soldaten godt lide! Men da han hver dag gav penge ud, og fik slet ingen ind igen, så havde han til sidst ikke mere end to skillinger tilbage og måtte flytte bort fra de smukke værelser, hvor han havde boet, og op på et lille bitte kammer, helt inde under taget, selv børste sine støvler og sy på dem med en stoppenål, og ingen af hans venner kom til ham, for der var så mange trapper at gå op ad.

Det var ganske mørk aften, og han kunne ikke engang købe sig et lys, men så huskede han på, at der lå en lille stump i det fyrtøj, han havde taget i det hule træ, hvor heksen havde hjulpet ham ned. Han fik fyrtøjet og lysestumpen frem, men lige i det han slog ild og gnisterne fløj fra flintestenen, sprang døren op, og hunden, der havde øjne så store, som et par tekopper, og som han havde set nede under træet, stod foran ham og sagde: “Hvad befaler min herre!”

“Hvad for noget!” sagde soldaten, “det var jo et morsomt fyrtøj, kan jeg således få, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle penge,” sagde han til hunden, og vips var den borte! Vips var den igen, og holdt en stor pose fuld af skillinger i sin mund.

Nu vidste soldaten, hvad det var for et dejligt fyrtøj! Slog han én gang, kom hunden der sad på kisten med kobberpengene, slog han to gange, kom den, som havde sølvpenge, og slog han tre gange, kom den, der havde guld. Nu flyttede soldaten ned i de smukke værelser igen, kom i de gode klæder, og så kendte straks alle hans venner ham, og de holdt så meget af ham.

Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange tårne. Kan jeg da slet ikke få hende at se? Hvor er nu mit fyrtøj! Og så slog han ild, og vips kom hunden med øjne så store, som tekopper.

“Det er rigtignok midt på natten,” sagde soldaten, “men jeg ville så inderlig gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik!”

IMG_1889

Hunden var straks ude af døren, og før soldaten tænkte på det, så han ham igen med prinsessen, hun sad og sov på hundens ryg og var så dejlig, at enhver kunne se, det var en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade være, han måtte kysse hende, for det var en rigtig soldat.

Hunden løb så tilbage igen med prinsessen, men da det blev morgen, og kongen og dronningen skænkede te, sagde prinsessen, hun havde drømt sådan en underlig drøm i nat om en hund og en soldat. Hun havde redet på hunden, og soldaten havde kysset hende.

IMG_1905.JPG

“Det var såmænd en pæn historie!” sagde dronningen.

Nu skulle en af de gamle hofdamer våge ved prinsessens seng næste nat, for at se, om det var en virkelig drøm, eller hvad det kunne være.

Soldaten længtes så forskrækkelig efter igen at se den dejlige prinsesse, og så kom da hunden om natten, tog hende og løb alt hvad den kunne, men den gamle hofdame tog vandstøvler på, og løb lige så stærkt bagefter; da hun nu så, at de blev borte inde i et stort hus, tænkte hun, nu ved jeg hvor det er, og skrev med et stykke kridt et stort kors på porten.

IMG_1908

Så gik hun hjem og lagde sig, og hunden kom også igen med prinsessen; men da han så, at der var skrevet et kors på porten, hvor soldaten boede, tog han også et stykke kridt og satte kors på alle portene i hele byen, og det var klogt gjort, for nu kunne jo hofdamen ikke finde den rigtige port, når der var kors på dem alle sammen.

Om morgnen tidlig kom kongen og dronningen, den gamle hofdame og alle officererne for at se, hvor det var, prinsessen havde været!

“Dér er det!” sagde kongen, da han så den første port med et kors på.

“Nej dér er det, min søde mand!” sagde dronningen, der så den anden port med kors på.

thumb_IMG_1909_1024

“Men dér er ét og dér er ét!” sagde de alle sammen; hvor de så, var der kors på portene. Så kunne de da nok se, det kunne ikke hjælpe noget at de søgte.

Men dronningen var nu en meget klog kone, der kunne mere, end at køre i karet. Hun tog sin store guldsaks, klippede et stort stykke silketøj i stykker, og syede så en lille nydelig pose; den fyldte hun med små, fine boghvedegryn, bandt den på ryggen af prinsessen, og da det var gjort, klippede hun et lille hul på posen, så grynene kunne drysse hele vejen, hvor prinsessen kom.

Om natten kom da hunden igen, tog prinsessen på sin ryg, og løb med hende hen til soldaten, der holdt så meget af hende, og ville så gerne have været en prins, for at få hende til kone.

Hunden mærkede slet ikke, hvorledes grynene dryssede lige henne fra slottet og til soldatens vindue, hvor han løb op ad muren med prinsessen. Om morgnen så da kongen og dronningen nok hvor deres datter havde været henne, og så tog de soldaten og satte ham i kachotten.

Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kedeligt, og så sagde de til ham: I morgen skal du hænges. Det var ikke morsomt at høre, og sit fyrtøj havde han glemt hjemme på værtshuset. Om morgnen kunne han mellem jernstængerne i det lille vindue se folk skynde sig ud af byen, for at se ham blive hængt. Han hørte trommerne og så soldaterne marchere. Alle mennesker løb af sted; der var også en skomagerdreng med skødskind og tøfler på, han travede sådan i galop, at hans ene tøffel fløj af og lige hen mod muren hvor soldaten sad og kiggede ud mellem jernstængerne.

“Ej, du skomagerdreng! Du skal ikke have sådant et hastværk,” sagde soldaten til ham, “der bliver ikke noget af, før jeg kommer! Men vil du ikke løbe hen, hvor jeg har boet, og hente mig mit fyrtøj, så skal du få fire skilling! Men du må tage benene med dig!” Skomagerdrengen ville gerne have de fire skilling, og pilede af sted hen efter fyrtøjet, gav soldaten det, og ja nu skal vi få at høre!

Uden for byen var der muret en stor galge, rundt om stod soldaterne og mange hundrede tusinde mennesker. Kongen og dronningen sad på en dejlig trone lige over for dommeren og det hele råd.

Soldaten stod allerede oppe på stigen, men da de ville slå strikken om hans hals, sagde han, at man jo altid tillod en synder før han udstod sin straf, at få et uskyldigt ønske opfyldt. Han ville så gerne ryge en pibe tobak, det var jo den sidste pibe han fik i denne verden.

Det ville nu kongen ikke sige nej til, og så tog soldaten sit fyrtøj og slog ild, én, to, tre! Og der stod alle hundene, den med øjne så store som tekopper, den med øjne som et møllehjul og den, der havde øjne så store som Rundetårn!

“Hjælp mig nu, at jeg ikke bliver hængt!” sagde soldaten, og så før hundene ind på dommerne og hele rådet, tog en ved benene og en ved næsen og kastede dem mange favne op i vejret, så de faldt ned og sloges rent i stykker.

“Jeg vil ikke!” sagde kongen, men den største hund tog både ham og dronningen, og kastede dem bag efter alle de andre; da blev soldaterne forskrækkede og alle folkene råbte: “Lille soldat, du skal være vor konge og have den dejlige prinsesse!”

Så satte de soldaten i kongens karet, og alle tre hunde dansede foran og råbte “hurra!” Og drengene peb i fingrene og soldaterne præsenterede. Prinsessen kom ud af kobberslottet og blev dronning, og det kunne hun godt lide! Brylluppet varede i otte dage, og hundene sad med til bords og gjorde store øjne.

IMG_1888

karenkblogheader