Før der var noget, der hed PC og iPad og iPhone, havde børn andre måder at bruge deres fritid på. De seneste år har der jævnligt været nyheder fremme om, at danske børn bevæger sig for lidt. Senest for et par uger sider viste en ny rapport fra WHO, at danske børn bevæger sig mindre end nogensinde og er blandt de mest stillesiddende i Europa. Karen K., der i sine værker ofter bevægede sig i børnenes verden, har skildret mange af de lege, som børn fandt på for en generation eller to siden – og måske stadig finder på.
Engang – formentlig sidst i 1960’erne – blev der udgivet en serie på seks særtryk af “kludeklip” af Karen Kjærsgaard med titlen “Børn i leg”. De seks billeder viser: Sjipning, kørsel i sæbekassebil, badning, sneboldkamp, blindebuk og (tror jeg) bro bro brille eller måske en form for ståtrold. De farvestrålende billeder måler 33×33 cm og udkom i en samlemappe udgivet af medicinfabrikken Dumex. Hvordan og til hvem særtrykket udkom, ved jeg ikke, men måske til forhandlere af Dumex’ produkter. På mappens inderside ses en reklame for hostemidlet “Longatin” – en rigtig “børnemedicin”. Longatin, som kunne fås både i pille- og flydende form, blev registreret som varemærke i 1965, og Karen K.’s billeder er formentlig fra ca. denne tid. De ser i hvert fald stilmæssigt ud til at være forgængere for de collager, som Karen K. lavede til Familiejournalens forsider i starten af 1970’erne.
Reklamen for hostemidlet Longatin indvendigt i mappen.
Medicinalfirmaet Dumex blev stiftet af ØK, hvor Karen Kjærsgaards far var direktør, så måske er det ad denne vej, hun har fået opgaven med de seks “kludeklip”. I 1960’erne blev hostesaft næsten rutinemæssigt givet til børn med hoste – i dag er effekten omdiskuteret, og der er ikke fundet endeligt svar på om hostesaft har nogen effekt eller ikke. Longatin er ikke længere på markedet, men danskerne bruger stadig ca. 100 millioner kr om året på hostesaft.
Nu er det heldigvis sommer i Danmark og det er formentlig de færreste, der har brug for hostesaft i disse dage. Karen K.s collager, som også inddrager rigtige blomster og græs er næsten en opfordring til at nyde det gode vejr, den blå himmel og det grønne græs.
To af særtrykkene fra serien “Børn i leg”
Der er ingen tvivl om, hvad billedet til venstre forestiller, men hvad leger børnene på billedet til højre? Skriv gerne til mig, hvis du har et bud.
Billederne til serien kunne man også købe i en indrammet udgave og hænge op på børneværelset, i børnehaven eller andre steder hvor børn legede.
Endnu et billede fra serien. Dreng i sæbekassebil
Jeg opdagede lige en sjov detalje: nemlig at billedet med børnene, der leger blindebuk er med i en sene i den danske folkekomedie “Dyrlægens plejebørn” fra 1968. Her er det fra en scene, der foregår på et børnehjem.
Billederne har garanteret hængt på mange børneværelser i 1960’erne, og været elsket af mange børn. I hvert fald kan man af og til stadig finde billeder til salg rundt omkring. F.eks. her.
I morgen, d. 22. maj, går vi ind i Tvillingens tegn, og derfor ses her Karen K.’s tegning af stjernetegnet.
Karen K.’s tegning af tvillingeparret fik mig til at tænke på det nedenstående billede, som godt nok ikke forestiller et par tvillinger, men blot en dreng og en pige, som plukker æbler. Kollagen af Karen K. blev brugt til forsiden af Familiejournalen 16. september 1969.
I Karen K.’s kollage fra 1969 er der anvendt rigtige grene og græs.
Familiejournalens egen kommentar til forsideillustrationen var denne:
De kønspolitiske undertoner, som man her forsøger at læse ind i Karen K.’s billede, er nok lidt mere, end det naive billede med rette kan tilskrives. Men det er et lille ekko af tidens kvindekamp og opgør med kønsrollerne. Året efter, i 1970, blev rødstrømpebevægelsen stiftet. Det er dog lidt mærkværdigt at læse noget sådant i Familiejournalen, som vel ikke i særligt høj grad rokkede ved nogen kønsroller. I samme nr. af bladet kan man i brevkasseklummen “Små hverdagsproblemer” læse et brev fra en kvinde og mor til fem, der underskriver sit brev med “Bedrøvet” og omtaler sig selv som “levende begravet” i sit ægteskab: “Min mand behandler mig åndeligt grusomt. Men jeg magter vist ikke at blive skilt i min alder, jeg er 40 år. Desuden er jeg et kristent menneske og vil helst rette mig efter lovene.” Herefter fremgår det, at ægtemanden i deres 20 års samliv aldrig har nævnt sin kone ved navn og ikke vil tillade hende at tage et arbejde. Brevkasseredaktøren, som er ingen ringere end Tove Ditlevsen fraråder skilsmisse, og anbefaler at kvinden viser sin mand kærlighed for at se “om det dog ikke til sidst giver ekko i Deres mands sind“. Sådan løste man et “lille hverdagsproblem” i 1969.
I 1981 tegnede Karen K. et julepanorama til Familiejournalen, som skilte sig ud fra de øvrige, hun lavede til bladet gennem årene. Motivet var ikke julenisser eller skandinavisk almueromantik, men et religiøst motiv. I 1978 havde hun tegnet en Bethlehemsscene med Jesusbarn, hyrder og de helligtrekonger på kameler, men nu kom den mere dramatiske fortsættelse af historien, nemlig “Flugten til Ægypten”.
Ifølge Biblen skete der det, da kongerne havde tilbedt Jesusbarnet, at en engel åbenbarede sig for Josef og sagde: ”Stå op, tag barnet og dets moder med dig og flygt til Ægypten og blive der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter barnet for at dræbe det.” Da stod han op og tog barnet og dets moder med sig ved nattetid og drog bort til Ægypten. (Matthæus, 2:13-14)
Udsnit af Karen K.’s “Flugten til Ægypten”
Karen K.’s panorama skildrer denne flugt gennem et mellemøstligt bjerglandskab –
formentlig er det morgenstunden efter flugten der skildres. Dramaet bliver dog mildnet noget af den hærskare af små engle, som flyver omkring den hellige familie og lyser dem på vej. Men uanset den naivistiske gengivelse af historien, er det er usædvanligt valg til en juleplakat til et dansk ugeblad.
Biblen fortæller i øvrigt intet om rejsen, eller hvad der sker i Ægypten. Blot at familien boede der, indtil kong Herodes døde.
Legenden om palmetræet
Fra mange andre kilder har vi imidlertid fortællinger og legender knyttet til flugten. Karen K. lod sig inspirere af “Legenden om palmetræet” til at lave yderligere to illustrationer af flugten gennem Sinai-ørknen. Helt konkret har Karen K. ladet sig inspirere af den version af legenden, som den svenske forfatter Selma Lagerlöf gengiver i sin bog Kristus-legender fra 1904. Men legenden om palmetræet er oldgammel og kendes fra mange kilder. Her vil jeg prøve at give et billede af legendens udbredelse fra Syrien over Europa til England og Sverige og fra Koranen til Daimis juleplade fra 1970’erne.
Kort fortalt siger legenden, at Josef og Maria er på vandring og er sultne og tørstige. De kommer forbi en dadelpalme med mange frugter, men dadlerne hænger for højt til, at Maria kan nå dem. Da taler det nyfødte (eller nogen gange endda endnu ufødte) Jesusbarn til palmen og befaler den at bøje sig, så hans moder kan plukke frugterne fra palmens top.
Karen K.’s illustration til Legenden om palmetræet, 1981.
Det arabiske barndomsevangelium og Det uægte Matthæusevangelium
Legenden nævnes i det apokryfe skrift, som kaldes ”Det arabiske barndomsevangelium”. De apokryfe skrifter er tekster om Jesu liv, som ikke er kommet med i den autoriserede udgave af Biblen. I følge dette evangelium kunne Jesus tale, allerede da han lå i vuggen. Barndomsevangeliet stammer fra Syrien og er sandsynligvis fra 400-tallet. Her fortælles om Jesu’ barndom og tiden i Ægypten. I det kristne Europa kom disse tekster i middelalderen til at danne grundlag for en tekst, som kaldes ”Det uægte Matthæusevangelium”, og som menes at stamme fra 600-tallet. I moderne dansk oversættelse lyder legenden om dadelpalmen sådan:
“På den tredje dag af deres rejse, skete det, medens de drog af sted, at den salige Maria blev træt på grund af solens hede, og da hun så en palme, sagde hun til Josef: “Jeg vil hvile mig en smule i skyggen af denne palme”. Således førte Josef hende hurtigt til palmen og lod hende stige ned fra lastdyret. Da den salige Maria havde lagt sig ned, så hun op til palmens krone og så, at den var fuld af frugter. Da sagde hun til Josef: “Jeg ville ønske, at man kunne hente nogle af disse frugter ned”. Josef sagde til Maria: “Det undrer mig, at du siger det, for du ser dog, hvor høj palmen er, og det undrer mig, at du tænker på at spise af palmens frugt. Jeg for min del tænker mere på, at vi mangler vand til vore vandsække, og vi har intet, hvormed vi kan stille lastdyrenes tørst”. Da talte Jesus-barnet: “Palme, nej dine grene og forfrisk min mor med dine frugter!” Og straks sænkede palmen sin top ned for fødderne af den salige Maria, og de samlede frugten derfra, som mættede dem. Men da de var færdige, forblev den i denne stilling og ventede på befalingen om atter at rejse sig af ham, som havde givet befaling om, at den skulle neje sig. Da sagde Jesus-barnet: “Ret dig op, palme, bliv stærk og gå hjem til mine træer, som er i Paradiset. Og åbn under dine rødder en kilde, som er skjult i jorden, så at vandene må flyde til at stille vor trøst!” Da rettede den sig straks op, og en helt klar, frisk og fuldkommen lys kilde begyndte at sprudle ved dens fod.”
Koranen
Maria. Fra Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen 1997.
Også i muslimernes hellige bog Koranen finder man legenden om dadeltræet, dog i en lidt anden form. Her er det fostret i Marias mave, der taler til træet.
“Veerne drev hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: “Oh! Jeg ville ønske, jeg var død før dette – gemt og glemt!” Men en stemme råbte til hende under palmetræet: “Fortvivl ikke, for Herren har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik – og fat mod.” (Koranen 19:23-26)
Kort tid efter vender Maria tilbage til byen med det nyfødte og allerede talende Jesusbarn på armen. Ifølge Islam er Maria én af fire perfekte kvinder.
The Cherry Tree Carol og Daimi
I vesteuropæisk tradition bliver dadelpalmen til et kirsebærtræ. Fra det engelske sprogområde kendes religiøse sange (carols) bygget over legenden. Disse sange menes at gå helt tilbage til 1400-tallet og blev brugt i religiøse skuespil. I “The Cherry Tree Carol” fremstår Josef ofte temmelig knotten! Da Maria beder ham om at plukke kirsebær for hende, vrisser han, at hun kan jo spørge sit barns fader om hjælp!”
Daimis juleplade fra 1972 med en sang inspireret af Legenden om palmetræet.
I 1972 udgav Dimi en juleplade, som indeholdt sangen “Josef og Maria”, der er Thøger Olesens danske gendigtning af “The Cherry Tree Carol”. Sangen har melodi af Johannes Kjær, men lægger sig i toner og ord tæt op ad den engelske carol. Dog har sangens tilblivelsestidspunkt i starten af 1970’erne givet den en snert af rødstrømpe og kvindefrigørelse. Hør sangen her. Thøger Olesen var en sangskriver, der skrev utallige sangtekster i dansktop- og visegenren bl.a. “Gid du var i Skanderborg” og “Storkespringvandet”.
Selma Lagerlöf
Den smukkeste version af legenden og palmetræet, synes jeg dog, er Selma Lagerlöfs. Det er denne version af legenden, som inspirerede Karen K. til hendes tegninger, og den begynder sådan her:
Karen K.’s illustration til legenden om palmetræet, 1981
“Langt borte, i en ørken ovre i Østerland, voksede der for mange år siden en palme, der både var
uhyre gammel og uhyre høj. Ingen, der drog igennem ørkenen, kunde lade være at standse og betragte den; thi den var meget større end andre palmer, og folk sagde om den, at den sikkert vilde blive højere end obelisker og pyramider.
Som nu denne store palme stod i sin ensomhed og skuede ud over ørkenen, fik den en dag øje på noget, der bragte dens vældige bladkrone til forundret at vugge frem og tilbage på den smalle Stamme. Ude ved ørkengrænsen kom to ensomme mennesker vandrende. De var endnu i den afstand, hvor kameler ikke ser større ud end myrer, men det var ganske sikkert to mennesker. To, der var fremmede i ørkenen — thi palmen kendte ørkenfolket — en mand og en kvinde, der hverken havde vejviser eller lastdyr eller telt eller vandsæk…..”
Hele fortællingen blev trykt i Familiejournalen ved siden af Karen K.’s julepanorama i 1981, og den kan læses på dansk her: Flugten til Ægypten. Mens du læser historien, kan du tænke på den lange vandring over kontinenter og kulturer, som legenden om palmetræet har tilbagelagt, før den nåede til dig.
Ørkenlandskab. Udsnit af Karen K.’s julepanorama i Familiejournalen 1978
Karen Kjærsgaard nåede at bo mange forskellige steder i løbet af sit liv (1932-2014) – som regel på naturskønne steder. Det landskab, hun boede i, inspirerede hendes arbejde og går igen i hendes tegninger. Desuden har hun i sine tegninger anvendt flere af de huse, som hun selv har beboet. Hvis man har sendt et af de julekort, Karen K. tegnede til Familiejournalen i 80’erne og 90’erne, så var det idylliske hus på landet, som var på kortet, faktisk en helt konkret bygnig – nemlig Karen K.s eget hus.
Det gav mig lyst til at prøve at finde ud af, hvor disse huse lå – og om de findes endnu. Da jeg aldrig har kendt Karen Kjærsgaard, har jeg ledt efter husene som lidt af et detektivarbejde ud fra spor, som findes i interviews osv. Det har være rigtigt sjovt at prøve at finde frem til husene og her kommer første del af historien om Karen K’s. huse.
Måske er dette postkort fra Karen K.s’s hånd et arkaiserende minde over familiens tid i ØK’s tjeneste ved Den Bengalske Bugt – med juletræ. Billedet er brugt med tilladelse fra http://www.piaper.dk
Karen Fjord Aschengreen blev født i Indien, og boede de første fire år af sit liv fra 1932-36 i det, som dengang hed Madras. I dag hedder byen Chennai. Her boede hun med sine forældre Julius Christian og Asta Bolette Aschengreen og sin storesøster Kirsten, fordi faderen siden 1928 var bestyrer af Østasiatisk Kompagnis filial i Madras. Organisationen opkøbte jordnødder og drev oliemøller. Før dette havde Karens far været udstationeret for ØK i Manchuriet, hvor han i 1926 blev gift med Asta Bolette.
Jeg ved ikke, hvor familien Aschengreen boede i millionbyen Madras, men Karen Kjærsgaard har i et interview fra 1966 dette minde fra den tidligste barndom:
“Der sad en lille pige på sin fars knæ og beundrede alt det fine, han havde hængt på et træ, der så meget anderledes ud end de andre træer, hun så, når hun var ude og køre tur i barnevognen med sin mor… For der vokser ikke grantræer i Madras! Men hendes far, J. Chr. Aschengreen (…), havde naturligvis sørget for, at der kom et rigtigt juletræ ud til familien, så de kunne fejre en ægte dansk jul ved den bengalske havbugt… selv om det var det dejligste sommervejr.”
Karens tidligste barndomsminder er altså fra Indien. Måske er det også herfra, hun blev påvirket til den forkærlighed for klare og strålende farver, som går igen i hendes arbejde.
Indiske motiver fra Karen K.’s billedlotteri ca. 1965
I 1936 vendte familie Aschengreen tilbage til Danmark, hvor J. Chr. Aschengreen blev overflyttet til ØK’s hovedkontor. Han blev prokurist og sidenhen underdirektør og administrerende direktør for skibsafdelingen. Familien boede Holte, hvor Karen gik i skole på Holte Gymnasium.
I hvert fald siden 1940 boede familien i dette – ikke helt lille – hus:
Billede fra tidligere salgsannonce af det hus, hvor familien Aschengreen boede.
Huset er fra 1939, så det må være familien Aschengreen, der har fået det bygget. Det er ombygget i 1961, så det er ikke sikkert det så præcis sådan ud, da Karen Aschengreen boede i huset, som barn. I folketællingen fra 1940 kan man lidt overraskende se, at Karen, som på det tidspunkt er 7 år, er den eneste i familien, som har mellemnavnet Fjord.
Huset set fra vejen i nutiden. Billede fra google street viewAftenkjole, som har tilhørt Asta Aschengreen. Foto tilhører Nationalmuseet.
Et glimt at livet i huset kan man få på Nationalmuseet, som ejer denne aftenkjole syet af den berømte skrædder Preben Birck. Der er fra 1950’erne og har tilhørt Karen Kjærsgaards mor, Asta Aschengreen.
Barndomshusets moderne arkitektur har – så vidt jeg ved – ikke sat sig spor i Karen K.’s værker. Det skete først, da hun blev gift og flyttede på landet. Det kommer der mere om i næste blogindlæg om Karen K.’s huse.
“Er der noget sjovere end at lære at stave?” Sådan tænkte man måske på Papirvarefabrikken Drechsler i Glostrup, da man i 1960’erne udgav et stavelotteri for børn.
Stavelotteri med Karen K.’s tegninger og Dreechsler gamle logo
De små tegninger på spillepladerne var tegnet af Karen K. og var genanvendt fra det billedlotteri, hun havde tegnet for Drechsler få år tidligere. I den forbindelse havde firmaet sikkert købt rettighederne til at bruge Karen K.’s illustrationer i andre sammenhænge, og nu blev de altså anvendt til et stavelotteri.
Pladerne fra stavelotteriet med Karen K.s tegninger.
Datering
Som alle andre Drechsler spil var stavelotteriet forsynet med et logo og et fortløbende nummer, CD 241. Karen K.’s billedlotteri havde nr. 235, så det er lidt ældre end stavelotteriet. Begge spil bærer Drechlers gamle logo. Det “nye” logo kom i 1967, da den forløbende nummerering af spillene var nået frem til et sted mellem 248 og 253. Stavelotteriet med nr. 241 må altså været udgivet kort før 1967.
Stavelotteriet i Horsens Museums samling. Billedet tilhører Horsens Museum.
Horsens Museum har dette stavelotteri i sin samling. Giveren har oplyst til museet, at hun som barn i Fredericia i 1960’erne brugte spillet sammen med sin søster. Det stemmer fint med, at spillet er udgivet ca. 1965. Vidste du forresten, at man i databasen “Museernes samlinger” kan søge og finde en stor del af de genstande, som findes gemt på magasinerne på landets kulturhistoriske museer?
Skrifttyper
Efter at Brio Scanditoy havde købt Drecshler og rettighederne til Dreschlers spil engang i 1970, blev stavelotteriet genudgivet med præcis samme spilleplader og layout på spilleæsken – selvfølgelig nu med nyt logo: et JOKER spil nr. 18091/241.
En lille ændring var der dog sket: Spillebrikkerne med bogstaver havde fået ny skrifttype. 60’er-spillets bogstavtyper med “serif” (små fødder på bogstaverne) var skiftet ud med “sans serif”-typer (uden fødder) i 70’er-udgaven. Skrifttypen i det gamle spil er formentlig Rockingham Demi Bold, og i det nye er det muligvis Limerick Serial Bold. De nye bogstaver signalerede noget mere moderne, og var måske også lettere at læse, for de børn som skulle lære at stave. Men lidt af spillets gammeldags hygge forsvandt med de nye skrifttyper.
Eksempler på bogstavtyperne i spillets to udgaver. På spillepladen ligger 70’ernes “sans serif”-typer og uden for spillepladen “serif”-typerne fra 60’er-udgaven.
OPDATERING:
Jeg har siden fundet ud af at spillet i Drechsler-perioden blev udgivet med forskellige skrifttyper. Der findes også en udgave, hvor der er brugt “små bogstaver” i stedet for “store bogstaver”:
Jeg er ikke sikker på, hvilken font der er tale om, men e-et minder meget om det langt senere logo for interbrowseren Internet Explorer:
Hvor er J?
Og så er der en besynderlig defekt ved samtlige udgaver af spillet. Der mangler nemlig en J-brik til at skrive “bjørn” med. I samtlige udgaver er der et stedet en i-brik. Fejlen blev aldrig rettet, selv om spillet altså blev udgivet i flere udgaver.
N-ordet
Begge udgaver af stavelotteriet har et element, som i 2016 ville være helt utænkeligt og meget politisk ukorrekt at anvende i et børnespil. Lige midt på forsiden står ordet “Neger” ved siden af en temmelig stereotyp tegning af en afrikansk pige som “den lykkelige vilde”.
De forældre, som i 60’erne og 70’erne købte stavelotteriet til deres børn, har imidlertid ikke studset over ordet “neger”. På det tidspunkt var ordet et neutralt ord for folk med afrikanske rødder, og det blev brugt i bøger og sange for børn. Karen K.’s noget stereotype tegning af pigen med bare tæer, halsringe og bastskørt skal nok snarest forklares med, at Danmark i 60’erne endnu var et land, hvor andelen af indbyggere med anden etnisk baggrund
Karen K.’s tegning af afrikansk pige fra ca. 1965
var forsvindende lille, og at folk fra andre kulturer blev set på som noget temmelig fjernt og fremmedartet.
Det var først efter mordet på den amerikanske borgerrettighedsforkæmper i 1968, at USA’s afroamerikanske befolkning gik fra at kalde sig selv “negros” til at anvende ordet “black”. Efterhånden blev “negro” opfattet som et nedladende og politisk ukorrekt ord, og den opfattelse har siden spredt sig til dansk sprogbrug. I Retskrivningsordbogen fra 1986 bliver “neger” i dansk sprogbrug stadig opfattet som et neutralt ord. Selv i 2016 ordbogen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som findes online, står der lidt vagt under opslagsordet “neger”, at “betegnelsen regnes af nogle for nedsættende”. Du kan læse meget mere om det belastede ord i en artikel af Jørgen Schack her.
Jeg føler mig dog overbevidst om, at ingen mainstream producenter af spil til børn i dag kunne finde på at anvende ordet “neger”. Tankevækkende hvor meget kultur- og mentalitetshistorie, der gemmer sig i sådan et lille stavelotteri!
PS. Drechsler brugte også Karen Kjærsgaards tegning af en ræv på æsken til “Det gamle rævespil”, som havde Drechsler spil nr. CD246. Billedet er lånt fra http://www.dba.dk
Den seneste uge har Karen K. bloggen haft flere besøg fra Holland (eller Nederlandene, som nok er den mest korrekte betegnelse). Bloggeren er glad for disse besøg og siger velkommen til hollandske gæster med et par hollandske motiver fra Karen K.’s billedlotteri – med vindmølle, tulipaner, træsko og det hele.
Brikker fra Karen K.’s billedlotteri fra ca. 1965.Holland er verdens størte producent af tulipanløg.
I dag, d. 27. april er det Hollands nationaldag eller Koningsdag (Kongedag), hvor landet går amok i nationalfarven orange. Dagen fejres på kong Willem-Alexanders fødselsdag. Hollands nationaldag har flyttet dato og navn flere gange. I årene 1949-2013 hed dagen Koninginnedag (Dronningedag) og blev d. fejret d. 30. april, som var den nuværende konges bedstemor, Dronning Julianas fødselsdag. Nationaldagen i Holland er også “store markedsdag”, hvor alle har ret til at holde marked uden særlig tilladelse, og mange derfor benytter dagen til at holde loppemarkeder.
This past week the Karen K. blog has had its first visits from The Netherlands. The blogger would like to welcome Dutch friends with a few Dutch pictures from Karen Kjærsgaard’s 1960’s Picture Lottery. Complete with wind mill, clogs, tulips, and all.
Today, April 27th is National Day of Koningsdag (King’s Day in the Netherlands at which the country has an orange frenzy. The day is celebrated on King Willem-Alexander’s birthday. The country’s national day had changes its name and date a few times. From 1949 to 2013 the day was celebrated as Koninginnedag (Dronningedag) on April 30th , which was the birthday of the present King’s grandmother, Queen Juliana. The day is also a grand market day in The Netherlands with many flea markets.
I dag går vi ind i tyrens tegn, og her ses Karen K.’s vignet til stjernetegnet Tyren. Karen K.’s stjernetegnsvignetter var fast indslag i Familiejournalen ved nytårstid fra 1972 til 1989, hvor man kunne læse, hvordan det kommende år ville blive. Nogen gange blev vignetter også anvendt til sommerhoroskoper op til sommerferien. Resten af året måtte bladets læsere nøjes med små farveløse stjernetegnsvignetter af en unavngiven tegner.
Karen K. har ikke tegnet mange tyre – eller nogen anden form for kvæg for den sags skyld, men et par køer fra hendes hånd har jeg kunnet opdrive.
Ko tegnet af Karen K’s ca. 1965Ko tegnet af Karen K. 1997
Nu er det blevet april og forår, og det er tid til at forsætte Karen K.’s egen lille historie om nissernes år, som blev bragt i forbindelse med julepanoramerne i Familiejournalen i 1980 og 1983.
Så her er historien om nissernes forår med Karen Kjærsgaards egne ord:
“I årets første måneder gør de forårsrent” (1980). “Så kommer foråret med lærkesang og tøbrud – ind imellem danner regnvandet en hel lille bæk øg sø gennem græsplænen i haven bag det lille hus – se, det er jo herligt for de små nisser. Når forårssolen igen kommer frem og varmer vand og luft, så holder de fri, smider træsko og strømper, smøger buksebenene op og sopper ud i vandpytten med de små skibe, som de i vinterens løb har snittet i træ og forsynet med sejl. Jeg synes næsten jeg kan høre deres glade latter, når vinden blæser bådene hen over vandet. De får iøvrigt gæster, så snart der er vand i haven, for vipstjerten kommer aldeles omgående flyvende. Den synes også, det er herligt at plaske rundt og morer sig ligeså godt som nisserne.” (1983)
Jeg har fundet ét andet billede af en vipstjert tegnet af Karen Kjærsgaard. Karen K. har tegnet massevis et flotte fugle fra den danske natur, men i og med at hendes arbejdsområde først og fremmest var jule- og vintermotiver, tegnede hun overvejende Danmarks vinterfugle. Og da vipstjerten er en trækfugl, er det altså ikke den hyppigste blandt Karen K.’s fuglemotiver.
Vipstjert fra kulisse til dukketeater. Karen K. 1973Et kig ind i et nissesoveværelse. Udsnit af Julepanorama 1980.
I følge Karen Kjærsgaards fortælling bor nisserne i et stort poppeltræ bag hendes hus:
“Ind imellem – når tiden er til det – udvider de deres bolig. Med små økser hakker og hugger de et værelse ud i en af sidegrenene – snitter og skærer fine senge, syr gode, varme tæpper, tørrer sveden af panden – og ser på hinanden med glæde i øjnene: et dejligt soveværelse er føjet til stuen!” (1980)
Hult træ fra kulisse til dukketeater. Karen K. 1971.
“Sådanne træer – beboet af nisser – er der mange steder på landet og i byernes parker. Prøv at se efter på traveturen. Man kan godt opleve et ganske lille fodspor efter en nisse – eller se glimtet af en rød hue, inden den hvide pind gør nissen usynlig.” (1980)
Næste del af Året rundt med nisserne følger i juli.
Den 20. april 1971 bragte Familiejournalen på forsiden en kollage af Karen K., som passede til årstiden. Billedet forestillede en pige, som plukkede anemoner, og der var anvendt rigtige anemoner i kollagen.
Tolv år senere, i Familiejournalens påskenummer 1983, blev det samme motiv brugt i et gør-det-selv filtklip i bladet. Det var det første af en serie på fire med årstidsbilleder, som blev bragt det år, og som læserne selv kunne samle. De rigtige anemoner fra den originale kollage var dog skiftet ud med anemoner af filt.
Forsiden fra 1983 er noget mere urolig i layoutet end forsiden fra 1971. Der skulle nok lidt mere til at lokke læserne til at købe bladet i 1980’erne.
Det var et større arbejde at samle og sy vægtæppet, men Familiejournalen trøstede læserne med ordene: “Har De ikke tid til at klippe og klistre, kan det trykte vægtæppe (som ses på fotoet herover) monteres på en blød plade og blive til et billede i børneværelset.
Det er sjovt at se de to billeder side om side og sammenligne, hvad der er forandret fra 1971 til 1983.
Allerede i starten af 1960’erne (sådan ca.) havde Karen Kjærsgaard tegnet et forårsbillede med anemoneplukkere, som del af en serie på 16 postkort, der viser årets gang.
Anemoner i Lars’ kolonihave, 11. april 2016
Der er skrevet mange digte om anemoner. De fleste er vistnok børnesange. F.eks.”Alle anemonemænd” af Halfdan Rasmussen, “Sikke mange, mange, mange anemoner” – som vistnok er af Kamma Laurents. (Hende med Spørge Jørgen), og Sebastians “Anemonesang” fra Ronja Røverdatter.
Dette er dog min favorit, nemlig digtet “Vist er det vår”, skrevet af Sigfred Pedersen d. 4. maj 1964 i Toftum Bjerge. Digtet er skrevet på en side fra en kassebog, og det blev først fundet for nyligt:
Anemonerne er der ude lige nu og strækker sig mod solen, når den er fremme.
I 1984 bragte Familiejournalen en juleuro, som bestod af en flyvende vildgås med fem nisser på ryggen. Uroen var selvfølgelig tegnet af Karen K., og i bladet kunne man læse, at hun var inspireret af Selma Lagerlöfs fortælling om ”Nils Holgersson forunderlige rejse gennem Sverige” og gåsen Mor Akka, som er en af bogens hovedpersoner. Selma Lagerlöfs historie er ingen julehistorie, og derfor er det passende at fortælle om den her midt i foråret.
Kippearkene med Karen K.’s Nils Holgersson-uro. Hvis man udelader stjernerne, bliver den lidt mindre julet.Uroen er næsten klar til at komme op at flyve.
De fem nisser på ryggen af gåsen er Karen Kjærsgaards frie fortolkning – i Selma Lagerlöfs bog er der kun en enkelt dreng – Nils Holgersson – som bliver lille og flyver med vildgæssene gennem Sverige fra Skåne til Lapland.
Historien
Nils Holgersson er en egentlig ikke særlig sympatisk bondedreng, som bor med sine forældre på et lille husmandssted i det sydlige Skåne. En dag hvor han er alene hjemme, fanger han en nisse i et net. Nissen bliver vred og hævngerrig – ja nisser var slet ikke så rare før i tiden (læs mere her) – og tryller Nils lillebitte. Faktisk så lille at katten nemt kunne æde ham. I de danske oversættelser står der, at Nils er blevet til en nisse – hvilket er ret misvisende. I originalen står der en ”pusling”, hvilket blot henviser til, at Nils er blevet lille. Han har ikke fået nissernes magiske evner eller sindelag. Nissehuen og træskoene, som Karen K. har tegnet på sin juleuro stemmer dog helt overens med beskrivelsen i Selma Lagerlöfs bog – sådant tøj havde Nils Holgersson på. Ikke fordi han var klædt ud som nisse, men fordi det var traditionel bondedragt i slutningen af 1800-tallet.
Nissedreng (eller bondedreng) med tamgæs. Karen K. 1975
Samtidig med at Nils bliver tryllet lille, modtaget han dog én ny evne– nemlig at han nu taler dyrenes sprog. Samme dag trækker en flok vildgæs hen over gården på vej mod deres sommerlogi i Lapland. Gårdens hvide tamgase bliver med ét fristet til at drage med vildgæssene, og det nytter ikke, at Nils i sin nyerhvervede lille skikkelse kaster sig om halsen på Morten Gås, for at holde ham nede. Gåsen tager Nils med på flugten, og sådan begynder Nils Holgerssons forunderlige rejse.
Da både Morten tamgås og Nils er blevet accepteret af vildgæssene begynder en lang rejse gennem Sverige fra syd til nord hen over foråret og tilbage mod syd, da efteråret kommer. Førergåsen for flokken er den meget gamle gås Akka – opkaldt efter et fjeld i Lapland. Akka betyder på samisk ”gammel kvinde”, og det er denne gås, Karen K. har ladet sig inspirere af til juleuroen. Gåseflokken gør undervejs på deres rejse ophold i samtlige svenske landsdele – lige på nær Halland, som Selma Lagerlöf af uransagelige årsager blot lader dem flyve henover.
Mor Akka med fem nisser på ryggen. Karen K. 1984.
På vejen oplever Nils mange spændende og farlige situationer. Dyrenes verden er ikke idyllisk. Man jagter og æder hinanden – og menneskene er potentielt alle dyrs og hele naturens største fjende. Samtidig oplever Nils et Sverige, som han slet ikke kender nede i landbrugslandet Skåne. Han oplever minedrift, skovdrift, storindustri, krigsflåden og de store byer. Og ikke mindste ser han landets storslåede natur.
Karen K. har gennem årene tegnet mange af de skandinaviske dyr, som optræder i bogen om Nils Holgersson. Et par af bogens skurke er ræven Smirre og måren ved Ronneby Å. Elgen Gråskind og gasen Morten er mere godmodige dyr. (Ræven er fra et dukketeater fra 1973, de øvrige dyr fra et billedlotteri fra ca. 1965)
Postkortet her af Karen K. kunne godt illustrere et af de svenske landskaber, som gæssene flyver henover.
Baggrunden
Selma Lagerlöf modtog Novbelprisen i litteratur i 1909.
Bogen blev til, da det nationale svenske lærerforbund i 1902 bad forfatterinden Selma Lagerlöf om at skrive en geografisk lærebog til svenske skolebørn. Hun var allerede da en meget berømt forfatter i sit hjemland. I 1906-7 udkom bogen i to bind. Ud over landets geografi, flora og fauna, gjorde Selma Lagerlöf også flittigt brug af gamle sagn fra de forskellige landsdele i Sverige, som bliver vævet ind i fortællingen om Nils Holgersson. Forfatterinden selv træder faktisk også ind i historien, nemlig da hun selv møder Nils Holgersson ved herregården Mårbacka i Värmland, som var hendes fødehjem. I fortællingen ankommer hun efter mange års fravær til Mårbacka en sen aften – der bor nu andre folk på gården. I virkelighedens verden erhvervede Selma Lagerlöf Mårbacka tilbage i 1901. Historien om Nils Holgersson foregår henover et svensk forår, en sommer og et efterår helt præcis fra forårsjævndøgn søndag d. 20. marts og til onsdag d. 9. november samme år. I bogen fremgår det ikke, hvilket årstal der er tale om, men det er formentlig 1898, hvor d. 20. marts faldt på en søndag.
Populariteten
Selma Lagerlöfs bog blev meget mere end blot en lærebog i geografi. Først og fremmest er den en spændende og medrivende fortælling for børn, som voksne også sagtens kan læse. Og er man som jeg lidt vild med Sverige, vil man også nyde beskrivelserne af et Sverige som på mange måder er forsvundet i dag. Bogen er på trods af det meget svenske tema blevet oversat til mere end 60 sprog og var den mest populære svenske børnebog, indtil Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe blev udgivet. Der er gennem tiden kommet adskillige oversættelser på dansk i mere eller mindre forkortede udgaver. Til den voksne læser vil jeg dog anbefale Anne Marie Bjergs oversættelse fra 2005, som er både uforkortet og nutidig i sproget.
Svensk 20 krone seddel. Denne penge seddel udgår i 2016.
Nils Holgerssons har sat sig spor flere steder i svensk brugskunst. Måske bedst kendt fra en svensk 20 krone seddel, hvor Nils Holgerssons og gæssene ses flyve henover et sydsvensk (?) landskab. Ligeledes er forskellige historier blevet afbilledet på juleplatter fra Rörstrand – den svenske pendant til Den Kongelige Porcelænsfabrik – i årene 1970-1999. Selv om det er juleplatter, er der sjældent tale om vintermotiver, da historien, som nævnt slet ikke foregår om vinteren. Derved adskiller de svenske juleplatter sig fra de danske.
Svenske juleplatter med motiver fra Nils Holgersson. Selv om de ser hyggelige ud, gemmer der sig barske historier fra Selma Lagerlöfs bog bag motiverne. På platten fra 1973 sidder Nils Holgersson og læser salmer for en gamle bondekone, som ligger død på gulvet – ensom efter at hendes børn er emigreret til Amerika. På platten fra 1975 bliver Nils truet på livet af en bjørn i Bergslagen, hvis ikke han brænder det jernværk ned, som har ødelagt bjørnens hjem.
Moralen
Hen mod slutningen af romanen taler gåsen Akka til Nils Holgersson og kommer med en slags morale, som stadig er relevant i dag: ”Hvis du har lært noget hos os, Tommeltot (red.: gæssene kaldes Nils for Tommeltot), så synes du måske ikke at menneskene bør være alene på jorden….Tænk på at I har et stort land, og at I nok kunne have råd til at overlade nogle nøgne skær og nogle lavvandede søer og sumpede moser og nogle øde fjelde og fjerne skove til os fattige dyr, hvor vi kunne være i fred! I hele min tid har jeg været jagtet og forfulgt. Det ville være godt at vide at der også var et fristed for sådan en som mig.” (oversættelse Anne Marie Bjerg).
Vildgås tegnet af Karen K. Fra årskalender udgivet af Familiejournalen. Ukendt årstal – formentlig starten af 1990’erne.
Mikaels Karen K. blog 