I 1980’erne kom Den Gamle By i Århus virkelig til at være identisk med julestemning for mange danskere. I 1979 sendte DR sin nu klassiske julekalender “Jul i Gammelby” som indeholdt alt, hvad en julekalender skal indeholde: Snevejr, nisser, nostalgi og en jul, som er i fare. Julekalenderen blev genudsendt i 1983.
Mange kan nok huske Per Illums tegning til børnenes u-landskalender i forbindelse med Jul i Gammelby. Her ses billedet brugt til en LP med sange fra julekalenderen.
I 1983 bragte Familiejournalen Borgmestergården og andre af husene fra Den Gamle By som samleark. De var tegnet af en af bladets faste tegnere Verner Hancke.
Et af Familiejournalens samleark med huse fra Den Gamle By tegnet af Verner Hancke.
Skuespilleren Lars Lohman, der spilleder borgmesteren i Jul i Gammelby står med Verner Hanckes model af Borgmestergården foran Borgmestergården.
Der var altså mange måder, som Karen Kjærsgaard kan være blevet inspireret til sit julepanorama i Familiejournalen i 1988, som netop forestillede en scene fra Den Gamle By. I 1980’erne boede Karen Kjærsgaard forøvrigt selv ret tæt på Århus, så mon ikke hun også har besøgt museet, da hun skulle tegne sit panorama.
Karen K.’s julepanorama fra Familiejournalen 1988. Det var første gang julemanden er med på et af Karen K.’s julepanoramer til bladet.
I hvert fald er husene på panoramaet ret nøjagtige gengivelse af historiske huse fra museet. Jeg var selv for nylig i Den Gamle By og syntes, det var sjovt at gå på jagt efter de huse, som Karen Kjærsgaard blev inspireret af.
De lettest genkendelige huse på Karen K.’s julepanorama ligger omkring torvet i Den Gamle By. De er ikke placeret korrekt omkring torvet i forhold til den virkelige verden, men hensigten med julepanoramaet har heller ikke været et lavet et troværdigt kort over Den Gamle By.
Karen Kjærsgaard fortolker en lille smule frit, når hun tegner husene. F.eks. omkring vinduerne i det gule hus, som på tegningen også er blevet orange. Det er også kommet lidt flere dokker (det lodrette tømmer under vinduerne), end der er i virkeligheden. Sikkert for at skabe lidt mere symetri i tegningen.
Huset til venstre er fra Kannikegade i Århus og er bygget ca. 1750. Det rummer bl.a. glarmester, fotogaf og xylograf (illustrator med trætryk). Huset til højre er fra Aalborg, hvor det lå ved Mørups Plads. Det er bygget i ca. 1650. I museet rummer huset et farveri. Disse to huse er nogle af de første, der blev flyttet til Den Gamle By allerede i 1916 og 1928. Dengang var museet ikke så udbygget, så husene fik plads langs den ene side af torvet, selv om de i virkeligheden er alt for undseeligt huse til at ligge på torvet i en gammel købstad.
Huse, som passer bedre på et torv, er de næste, som Karen Kjærsgaard har tegnet.
Juletræet fra Karen K.’s tegning er vokset lidt siden 1988 😉 men man kan alligevel godt se husene på fotoet. Man kan også se, at Karen Kjærsgaard af en eller anden grund har spejlvendt husene. Når man spejlevender tegningen er ligheden klar.
Karen K. har igen fortolket bl.a. farverne og skorstenene lidt frit, men eller er der ingen tvivl om, at det er de samme hus. Alle tre huse indgår i det kompleks, som kaldes Aalborggården, og de lå også som naboer i Aalborg, før de blev flyttet til museet. Hjørnehuset kaldes Empirehuset og er fra 1807. Her indrettede købmanden Jacob Kjellerup bolig til sig og sin familie. Stenhuset i midten er fra 1634, og tre-stokværkhuset i bindingsværk er helt fra 1585. Her har Karen Kjærsgaard fortolket mest frit for at skabe symetri i sit billede. Hun afslutter nemlig taget med valm i stedet for den originale flotte trekantgalv.
Tre-stokværkshuset flotte gavl ses midt i billedet.
Endnu et hus er let genkendeligt på Karen K.’s panorama, nemlig dette bindingsværkshus, som også ligger lige ved torvet.
Der er flyttet lidt på vinduer på tegningen, men detaljerne i bindingsværket afslører, at Karen K. har tegnet huset fra ca. 1625, som også har stået i Aalborg. I dag rummet det gravør- og bogbinderværksted.
De øvrige huse på juepanoramaet er svære at identificere. Gavlen her kunne måske være en fortolkning af Borgmestergårdens gavl, eller også er den fri fantasi.
Derimod er der ikke tvivl om, at kirken der kigger op over husene, er Århus Domkirkes karakteristiske tårn med kobbertaget og uret. Man kan ikke se Domkirken fra Den Gamle By i virkeligheden, men det gør billedet til et rigtigt Århusbillede.
Der er sket meget med Århus siden Karen Kjærsgaards tegning blev bragt i Familiejournalen i 1988. Også Den Gamle By er vokset. Der er kommet er kvarter fra 1974, som stadig bliver udvidet.
En del af 1974 kvarteret i Den Gamle By.
Her i december er lejlighederne i 1974 juleudsmykkede, og på den måde bliver der sluttet en flot ring omkring Karen Kjærsgaard og Den Gamle By. Hendes julepynt var jo populært i 70’erne. I den julpyntede stue hos kernefamlie lå Familiejournalen med Karen K.’s julepynt fremme. Det var det første år, bladet bragte de senere så velkendte hjertekurve med nisser tegnet af Karen K.
I museets minimarked solgtes Familiejournalens julehæfte, men det glemte jeg at få et billede af. Men I skal lige have lidt flere stemningsbilleder af 70’ernes jul.
Da vi besøgte museet, kiggede vi også forbi “Broderi Boden”. Broderi og applikation havde en storhedstid i 1960’erne og 1970’erne. Det blev et meget spændende besøg, men det kan I læse mere om i julekalenderen d. 8. december her på bloggen.
Her på Karen K. bloggen er det helt acceptabelt at blive lidt nostalgisk. Samtidig er det bloggerens indstilling, at enhver, der formidler og videregiver Karen K.’s hyggelige tegninger, fortjener særlig omtale.
Derfor skal vi her bag julekalenderens anden låge besøge et sted, hvor det nostalgiske er i højsædet, og hvor en lille Karen K. hilsen også har sneget sig ind, nemlig Bindeballe Købmandsgård, som ligger omtrent 15 km sydøst for Billund.
Den gamle købmandbutik, som blev grundlagt i 1897 ved den lille station i Bindeballe, fungerer i dag som historisk butik og nostalgisk museum fra tiden før 1957, hvor købmandsbutikken lukkede. Det har den gjort siden 1973.
Når man træder ind i den gamle landhandel bliver man transporteret direkte tilbage i tiden, nærmere bestemt “de gode gamle dage”. På første sal er der et museum med masser af genstande, emaljeskilte, varer og emballager, som blev solgt i en købmandsbutik før i tiden.
Og minsandten om museet ikke indeholder et stort ark med Karen K.’s almue julepynt i det lille julehjørne, som også rummer gavepapir, juleposer, papirbordløbere og andet af det billigere tingeltangel man kunne købe til julen. Ting som man nok ikke tillagde den store værdi i samtiden, men som nu 60 år (ellers mere) senere er ret specielle.
Arket med julepynt blev oprindeligt bragt i Familiejournalen i 1967. I bladet blev man opfordret til, hvis man ikke havde lyst til at samle julepynten, simpelthen at hænge det op som et billede på væggen. Det har man gjort på Bindeballe Købmandsgård.
Jeg synes, det er glædeligt, at nogen af de gamle ark har overlevet helt til i dag – f.eks. her på væggen i den gamle købmandsgård. Men det er også hyggeligt at tænke på, at mange af kræmmerhusene er blevet samlet og hængt på juletræet.
Jeg fandt nogle af de gamle kræmmerhuse brugt, og selv om de har været opbevaret i fladtrykt form, hvilket egentlig er imod kræmmerhusenes natur, synes jeg, de er ret dekorative.
Hvis du har fået lyst til en nostalgisk juletur til Bindeballe Købmandsgård er der åbent alle dage i december frem til juleaften. Du kan læse mere om stedet på deres hjemmeside.
Det er blevet 1. december, og det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen. Her på Karen K. bloggen er december og julen højtid, fordi mere end 90 % af Karen K.’s produktion ser ud til at have været julepynt. Derfor vil jeg gerne lave min egen julekalender her på bloggen. Bag kalenderens låger, vil gemme sig historier om alt det det dejlige julepynt og julestemning af Karen K., som man kan ønske sig. Om der når at blive 24 låger i kalenderen ved jeg ikke, men der vil i hvert fald komme nyt på bloggen mange gange her i december. Så kig tit forbi, eller abonnér på bloggen, så får du en email, hver gang der er noget nyt.
Og hvad er mere oplagt her på d. 1. december end at se på julekalendere tegnet af Karen K., for sådan nogen har hun naturligvis også lavet. Hendes julekalendere er et ret nyt forskningsområde for mig, og jeg er sikker på, at der gemmer sig flere derud. Men her får I lidt om, hvad jeg ved indtil videre.
Den her julekalender fandt jeg for nylig. På emballagen stod der “Bjørnekalender” – og kalenderen har da også en bjørn på.
Julekalenderen er let at tilskrive Karen K., for hendes velkendte signatur ses nederst til højre. Det er nu også ret let at genkende Karen Kjærsgaards tegnestil specielt i nisserne og alle dyrene, der titter frem fra træet. Tegnestilen minder meget hendes tegnestil omkring midten-slutningen af 1970’erne. F.eks. på dette julepanorama fra 1977.
Mange af dyrene på julekalenderen ses også på panaroamaet og nisserne ligner også ganske godt, så julekalenderens tegning er nok fra samme periode.
Der er mange fine detaljer på billedet. Jeg kan specielt godt lide de små mus nederst, som først kommer frem, når man folder kalender ud i 3D og hænger den op.
På mange måder er det et typisk Karen K. billede med nisser og dyr, der blotrer sig omkring et gammel træ i et vinterlandskab. Derimod er julemanden og den antropomorfe bjørn ret atypiske for Karen K. tegninger. Julemanden har simpelthen ikke nogen fremtrædende placering i hendes juletegninger, hvor “menige” nisser fylder mest. Julemanden kigger kun undtagelsesvis forbi – dog lidt oftere på hendes tegninger til det amerikanske marked. Den menneskeliggjorte bjørn, som både bære nissehue og spiller banjo er også atypisk. Karen K.’s mange dyr er tidligt i karrieren nuttede og måske lidt mere storøjede og smilende end rigtige dyr. Senere i karrieren tegnet Karen Kjærsgaard næsten naturalistiske dyr, som kunne bruges i biologibøger. Men det er sjældent at hendes dyr får menneskelige egenskaber eller ligefrem tøj, som bjørnen her.
Julekalenderen er trykt af forlaget JCO, som jeg ikke kendere ret meget til og “Made in Denmark”. JCO har også lavet ark med Karen K. julepynt omkring midten 70’erne. Jeg har også set ark med kravlenisser og andet papirjulepynt af andre kunstenere, som er udgivet af JCO.
Jeg ville have elsket den her julekalender som barn. Dels kan den foldes ud i 3D, så julemanden og bjørnen står frem fra baggrunden. Del kan man få bjørnen til at danse vil at trække i det lille håndtag nederst. Og så tror jeg, at det er en forvandlingskalender, hvor der bag lågerne gemmer sig motiver, der laver ændringer i det oprindelige billede i stedet for at ødelægge det. Men jeg har ikke nænnet at åbne lågene, så jeg må leve i uvidenhed om dette.
Andre Karen K. julekalendere?
Jeg har ledt en del, men har indtil videre kun fundet information om én anden julekalender, som jeg tror, Karen K. har tegnet. Det er denne engel, der gemmer 24 julekalenderlåget i sin kjole.
Engelen er fremstillet af papirvarefirmaet Levision Junior, som Karen tegnede bl.a. julekort for. Engelen her er formentlig bl.a. blevet eksporteret til USA. Jeg har fundet englekalenderen i databasen Museernes samlinger, hvor man kan finde nogen af alle de ting, som ligger gemt på landets kulturhistoriske museer. Englen her bor et sted i Den Gamle By. I databasen er hun beskrevet sådan her på den lidt tørre måde, som vi museumsfolk omtaler de fantatiske gamle genstande, når de skal beskrives helt nøgternt:
Julekalender, låger, 3-D, opstilling. Har været åbnet, mangler to låger. Formet som stående kvindelig engel iklædt fodlang mørkeblå kjole med flerfarvet blomsterbort. Hænder foran på bryst i bøn. Gult hår med to røde sløjfer. Bag hoved ses gullig glorie. På ryg pålimet guldbronzeret glanspapir formet som to vinger. Mærket med ‘COPYRIGHT L. LEVISON JR. LTD. 3244 Made in Denmark’. Gullighvid inderside.
Karen K. er ikke nævnt, men jeg synes ansigtet minder om Karen Kjærsgaards måde at tegne ansigter på. Der findes flere lignende englejulekalender, f.eks. den her, men den ser ikke Karen K.’sk ud i ansigtet, selv om pynten på kjolen godt kunne være lidt Karen K.’sk:
Englen her med den røde kjole har jeg fundet på Den Gamle Bys blog om jul, som er et besøg værd: Julebloggen. På bloggen kan man bl.a. læse, at den ældste danske julekalender med låger er fra ca. 1930: læs mere her.
Hvis man ønsler sig sin egen Karen K. julekalender, er der selvfølglig altid mulighed for at lave sin egen. I Familiejournalen fra 1978 og 1979 finder man opskriften på, hvordan man laver bladets julepanorama om til en pakkekalender. Ideen komme fra læseren fru Hanne Ingerslev i Charlottelund, som selv lavede en pakkekalender ud af julepanoramaet fra 1977 (Det panaroma, som du kan se lidt højrere oppe i dette blogindlæg). Jeg bringer opskriften til en Karen K. pakkekalender her, hvis nogen af bloggens læsere skulle have lyst til at lave sin egen.
Hvis der er nogen blandt læserne, som kender til andre originale Karen K. julekalendere, vil jeg meget gerne høre fra jer.
Med sit julepynt, sine uroer og sine filtklip forstod Karen K. i 1970’erne at holde Familiejournalens fingernemme læsere i gang. Over tre uger i november 1978 bragte bladet mønster til et herligt juletræstæppe tegnet af Karen K. Det er jo ikke til at stå for, og jeg tænkte, hvor svært kan det være. Familiejournalen lovede også, at det var så let, at børn kunne lave det.
Drømmen om det færdige juletræstæppe, model anno 1978. Billede fra Familiejournalen.
Lettere overmodig – og efter at have sikret mig ekspertassistance fra min søster – kastede jeg mig ud i projektet. Første chok var prisen på filt, men heldigvis havde min søster en del filt i gemmerne.
Hessian, kantebånd og supplerende filt måtte dog indkøbes i Stof2000. Her gættede den hjælpsomme mandlige ekspedient hurtigt, at det var et juletræstæppe, der skulle købes ind til. “Såden et projekt gik jeg også i gang med engang,” sagde han. “Man da jeg var kommet halvvejs med at klippe ca. 100 nisser, gik jeg i stå!”
Således opmuntret gik vi i gang med projektet og klippede og klippede – først skabeloner i karton og så de mange smådele i filt med flisofix strøget på bagsiden. Der var sørme godt nok mange smådele helt ned til det indvendige af katteører og striber på nissepigens kjole og prikker på nissehuerne. Der var arbejde til hele familien.
Sådan ser man ud, når man opdager, at man mangler at klippe 51 små snørklede grankviste!Men flot bliver det!Figurerne begynder at tage form.Tid til første prøveoplægning af nissedelene.
Så mangler vi bare alt det andet!
Status på juletræstæppet:
17. november 2015: Juletræstæppet er påbegyndt.
27. november 2016 (!): Juletræstæppet er ikke færdiggjort.
Man kunne også nedjustere ambitionerne og lave et lille juleophæng i stedet for. Det er da også meget sødt….
Man kunne også snyde og bruge et købt engangs Karen K. juletræstæppe af papir….
Nå, vi må se om tæppet bliver færdigt til juletræet i 2016!
Hvis du har fået mod på at lave dit eget juletræstæppe, kan du købe mønstret online her: Hoffmann Hobby. Karen K.’s navn bliver ikke nævnt nogen steder på siden, men mønstret er helt tydeligt hendes.
Rigtig god arbejdslyst!
P.S. Fra 1. december begynder den store julekalender her på bloggen med masser af Karen K. julestemning. Følg med fra på torsdag.
En særlig gren af den retrobølge, der i disse år skyller over landet og gør møbler, keramik og andet inventar fra især 60’erne og 70’erne populært, er retrojulepynten. Mange husker nisser og andet julepynt fra deres barndom og ønsker nu at kunne pynte op til jul i det nye årtusind med denne nostalgiske julepynt. Derfor kan priserne på det, som dengang var forholdsvist billigt julepynt, blive temmeligt høje!
Det kan ofte være svært at spore designeren bag 60’erne og 70’ernes julepynt, da det sjældent er signeret. Muligvis er det også ofte fremstillet i udlandet. Den kendte nissefamilie af træ fra Daells Varehus, som ses herunder, kender jeg f.eks. ikke designeren på. Jeg var dog overbevist, om nissefamilien måtte være pæredansk, indtil jeg fandt ud af, at de samme nisser også har været solgt i Sverige. Så hvad mon deres etniske ophav egentlig er?
Dallevalle-nisser af ukendt ophav. Kunne bestilles i varehusets julekatalog i 1980.
Der kan dog ikke være tvivl om, at nogen af retrotidens små nisser af plast må være desginet af Karen K – eller i hvert fald er desginet så tyvstjålet fra hende. Flere af plastnisserne kan nemlig genfindes i Karen K.’s tegninger. “Karen K. nisser” er i salgsannoncer på nettet gået hen og blevet et “kvalitetsstempel”, som sættes på mange af retrotidens små plastnisser. Ofte er prædikatet helt uunderbygget, og det er mere end tvivlsomt, om Karen K. virkelig skulle have haft en finger med i desginet. Jeg har prøvet at rydde om i urskoven af plastiknisser fra især 70’erne for at finde frem til dem, som kan tilskrives Karen K.
De uden sammenligning mest kendte og udbredte Karen K. nisser er pigen med kurven og drengen med lygten. De er ca. 7,5 cm høje. Disse to nisser husker jeg fra min barndom, fordi mine storesøskende, som er tvillinger og født i 1970 havde hver sin lysestage med henholdsvis en dreng og en pige, som blev bl.a brugt til juleafslutning i skolen den sidste dag før jul, hvor hver elev måtte tage et lille stearinlys og f.eks. en mandarin med som bidrag til julehyggen i klasselokalet. De må altså være købt omkring 1976-77.
Både drengen med lygten og pigen med kurven kan man se andre steder i Karen K.’s værker. Bl.a. findes de på en gaveæske, som bærer Karen K.’s signatur.
Yderst til højre er nissepigen med kurven lige akkurat komme med på denne gaveæske af pap, som Karen K. har sat signatur på. Hendes kjole har samme farver som på plastnissen, men forklædet er lidt anderledes.På den samme gaveæske ses nissedrengen med lygten (og en gris). Også hans tøj er næsten identisk med tøjet på plastnissen.
De to plastnisser er deignet så finurligt, at de kan gå hånd i hånd. (Måske derfor blev der ikke plads til grisen).
Disse to meget udbredte nisser har nogle lidt mindre kendte – men på ingen måder sjældne – “søskende” i samme størrelse. Det drejer sig om to små nisser, der rider på en gris, en nissedreng med risengrød og kat samt to versioner af en kravlende nissedreng. De to versioner af sidstnævnte adskiller sig kun ved at være spejlvendte udgaver af hinanden. Disse nissefigurer er mellem 6 og 7 cm høje.
Nissedrengen, der deler sin skål risengrød med en kat, har Karen k. også brugt andre steder i sin kunst. En illustration med dette motiv var forside af Familiejournalen i december 1970. Samme billede har man også kunne købe indrammet og endelig har jeg set det som korsstingsbroderi (måske hjemmelavet mønster). Så der er ingen tvivl om dennes nisses tilhørsforhold til Karen Kjærsgaard.
Alle de små plastnisser er lavet i meget hårdt plast og er håndmalede. De er derfor følsomme over for slid og vand, som kan ridse eller simpelthen fjerne malingen. I og med, at de er håndmalede, kan øjnenes udtryk være meget forskellige fra det søde og drillende til det rentudsagt psykotiske. Derimod har jeg ikke kunne konstatere variationer i valget af farverne på nissernes tøj. Her er farvevalget altid det samme.
Alle de ovennævnte nisser har jeg også set som lysestager. Nissefiguren er slet og ret sat på en lille plade med en lyseholder til et juletræslys. Jeg har altid synes, at pladen lignede en lille isflage.
Lysestagerne af drengen med katten og den med den kravlende nisse har jeg kun set med rød “isflage”. Muligvis har man kunne købe alle disse nissestager både med rød og hvid bund, men det vil kræve mere forskning, før jeg kan svare på dette.
Endelig findes tre af disse små nisser på en adventstage, som man ikke ser så tit. Nisserne er sat på en rød bund mellem fire lyseholdere til almindelige kronelys. Lyseholderne er dekoreret med blade og bær (kristtjørn?) i blød plast. Resultatet er så smagløst, at det er ret fantastisk! Jeg føler mig overbevist om, at Karen K. ikke har noget med udformningen af denne adventsstage at gøre, og det bliver jeg yderligere bestyrket i, når jeg ser at samme stage findes udsmykket med andre plastnisser, som ikke har noget med Karen K. at gøre.
De små nissemænd her er ikke af Karen K., men selv stagen, de sidder på, er den samme, som er brugt under Karen K.’s nisser på billedet oven for.
En advenststage med nisser, som ikke er tegnet af Karen K.
Yderligere plastnisser, som jeg tror, er af Karen K., er disse to store nisser, som er ca. 10 cm i højden. De er ligeledes i hård plast, men vistnok en anden slags plast end de små nisser. Ud fra størrelsen kunne man kalde dem nissemor og nissefar til de små nisser ovenfor. Men på en eller anden måde virker den bly nissedreng herunder ikke særlig faderlig. Jeg tror snarere, at disse to nisser er af et andet (og ældre?) design end de små nisser.
Her ses de samme nisser på et desværre usigneret juletræstæppe.
Endelig findes der endnu en nissedreng med et grantræ og en tilhørende nissepige med juleneg, som jeg tilskriver Karen K., men som jeg tror er lidt ældre end de øvrige. Malingen er anderledes og i lidt “støvede” farver. Disse nisser findes både i en version med hue af plast og i en version, hvor huen er af en slags fløjl. De finder også som lysestager på rød “isflage”. De er ca. 9 cm høj.
Dette billede har jeg lånt fra nettet, er det dit, så hører jeg gerne fra dig.Nisserne i original indpakning. Billedet har jeg lånt fra nettet. Er det dit, hører jeg gerne fra dig.
Hvad karakteriserer en Karen K. nisse i plast?
På baggrund af de nisser jeg har vist ovenfor, har jeg prøvet at samle, hvad der karakteriserer en Karen K. nisse. Nissehuen har en kvast, som er rød. Huens form en bred forneden, smal på midten og med en stor kvast for enden. Huen står som regel – men ikke altid – op i vejret. Nogen gange er huen dekoreret med prikker langs kanten. Et træk som går igen på Karen K.’s tegninger og filtklip.
Filtklippet her, som Karen K. har designet, viser nissedrengen med lygten, som også findes som en velkendt plastnisse. Karakteristisk for Karen K.’s nissehuer er den store røde kvast og prikkerne langs kanten.
Karen K.’s plastnisser har gult hår og ofte røde æblekinder. Til gengæld har de aldrig skæg. Karen K.’s nisser er næsten altid børn eller unge. Gamle nissemænd med rynker og stort skæg er næsten fraværende i alle hendes værker. Faktisk er det eneste sted jeg har set Karen K.’s nisser med skæg på et kræmmerhus fra 1995. Fra 1950’erne til og med 80’erne har jeg endnu ikke set nisser med skæg. Kun når det er selveste julemanden (eller Santa Claus) bliver han hos Karen K. udstyrret med et skæg, og han dukker også først op hos Karen K. i 1988, så vidt jeg ved. På Karen K.’s plastnisser kan man desuden tydeligt se de enkelte finger på hænderne.
Den første Karen K. nisse med skæg, som jeg kender, er fra dette kræmmerhus fra Familiejournalen i 1995.
Derfor er denne hyggelige gamle julenisse, der rider på en julebuk, næppe heller tegnet af Karen K., selv om ham er nok så sød.
Her er et par andre eksempler på nisser, som ikke er af Karen K. Billedet har jeg lånt på nettet.
I denne samling er det kun pigen i midten som er af Karen K. Selv om lysestagernes isflager, er de samme, som ved Karen K. nissestagerne er de skæggede nissemænd ikke hendes design.
Plastnisserne herunder bliver også nogen gange solgt på nettet som Karen K.-nisser. Jeg synes, det er tydeligt, at der ikke er tale om en Karen K.-nisser, når man kender lidt til Karen Kjærsgaards “streg” og nissetyper. Derimod er den gamle nissefar i plast lavet efter en tegning af den svenske tegner Lars Carlson. (Se selv efter herunder).
Hvem der har tegnet den anden plastnisse herunder, ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke Karen K.
Og englene…
Vi må ikke glemme englene. Karen K. står nemlig også bag nogle små engle af plast, som måler 6 cm i højden. Der findes i hvert fald tre forskellige, som dog kun er forskellige i farven på kjolen. Indtil videre er jeg stødt på engle med sort, lyserød og grøn kjole.
Englene findes også som lysestager med “isflage”, og lige som med nisserne findes der en adventsstage med tre engle.
Billedet har jeg lånt af Anita med tilladelse 🙂
Hvor købte man Karen K.’s nisser i 1970’erne? (NB: Se UPDATE nedenfor)
Jeg er selv for ung til at huske at have købt Karen K. nisser, så jeg har tænkt lidt på, hvor de mon blev solgt. Nogen siger, at de er fra Daells Varehus. Daells Varehus’ gamle julekataloger kan man finde online på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Jeg har læst mig igennem en bunke af katalogerne fra 1965-1983 (1973 og 1978-79 mangler) uden at finde en eneste Karen K. nisse, så de har i hvert fald ikke kunnet købes som postordre. De nisser, som min mor i sin tid købte til mine søskende, er bestemt heller ikke købt i Daells Varehus i Nørregade i København, så de må (også?) have været til salg i mere landsdækkende butikker. På to af mine egne stager sidder der endnu prismærker fra de butikker, de er købt i de. De orange firkanter på prismærkerne vækker en svag erindring i min hjerne. Er det fra Brugsen – eller en anden af FDB’s butikker? Eller det hedengange Schou-Epa måske? Er der nogen blandt læserne, der kan hjælpe?
Bunden af et par Karen K. nissestager fra min samling, som endnu har deres prismærke på. Hvilken butik er de fra?
Nu har jeg præsenteret alle de plastnisser og englefigurer af Karen K., som jeg kender. Der findes også forskellige plastnisser til at hænge på væggen, men dem må jeg præsentere en anden gang. Jeg håber, I læsere finder denne guide nyttig, når I skal på jagt efter Karen K. nisser, og måske kan I nu skelne en Karen K. nisse fra alle de andre retroplastiknisser. Hvis nogen har kommentarer eller supplerende oplysninger, hører jeg meget gerne fra jer.
UPDATE: Nogle læsere af bloggen har hjulpet mig med spørgsmålet om, hvor man købte nisserne i sin tid. Tusind tak for det, det er skønt at høre fra jer!
Jette skriver: “Jeg mener, prismærkerne er fra FDB Brugsen. Med hensyn til Daells Varehus trænisser: Jeg var i huset i Nivå i 1979 – i den forbindelse fik jeg en gavekalender af min værtsfamilie. Deri var mange trænisser, og jeg er sikker på, de blev købt i Daells Varehus. Måske Illum – da det var en advokatfamilie jeg var hos.”
Ulla skriver, at prismærkerne er fra Brugsen, og har sendt et billede, der viser det:
Karoline har fortalt mig, at to af nissestagerne i hendes samling (drengen med juletræet og pigen med juleneget) oprindeligt er købt i Bilka. Den første Bilkaforretning kom i 1970, så man må tro, at nisserne er blevet købt engang i 1970’erne.
Jette har skrevet om sine engle: “Jeg har lige købt to engle af en på facebook-siden. Hun fortæller, at hendes far havde en kiosk: “Da jeg var barn havde vi en butik i Struer – Søndergade kiosk – Ja med blade bøger og alt mulig andet – vi solgte dem (Karen K. englene), og da min far lukkede butikken fik jeg dem som var tilbage.” Hendes far lukkede forrretningen i 1979.
Desuden havde disse engle ret gule vinger – og sælger mindes at det havde de altid haft-mens hun har haft dem.
Desuden har nogle af mine figurer-på plade-også et gammelt brugs-prismærke på. Venligst Jette”
Nina fra Norge skriver, at hun fik et Karen K. nissepar i julegave af sin onkel ca. 1975, og at de er købt i en butik i Nordnorge.
Efter jeg skrev dette blogindlæg har jeg selv udvidet min nissesamling og et par af dem havde prismærker under bunden fra Bilka og Føtex. Hvis nissestagerne, som jeg tror. har været solgt i anden halvdel af 70’erne svarer priserne mellem 6,50 – 7,75 kr til 25-30 kr her i 2016.
Det lyder jo til at nisserne og englene er blevet solgt mange steder i 1970’erne. Ja faktisk i hele Skandinavien. I Danmark f.eks. i Brugsen, Bilka, Føtex og kiosker. Hyggeligt at tænke på, at de er blevet købt sammen med mælk, rugbrød og ugeblade på svundne hverdage i decembre.
På mange måder er det et typisk Karen K. billede med nisser og dyr, der blotrer sig omkring et gammel træ i et vinterlandskab. Derimod er julemanden og den antropomorfe bjørn ret atypiske for Karen K. tegninger. Julemanden har simpelthen ikke nogen fremtrædende placering i hendes juletegninger, hvor “menige” nisser fylder mest. Julemanden kigger kun undtagelsesvis forbi – dog lidt oftere på hendes tegninger til det amerikanske marked. Den menneskeliggjorte bjørn, som både bære nissehue og spiller banjo er også atypisk. Karen K.’s mange dyr er tidligt i karrieren nuttede og måske lidt mere storøjede og smilende end rigtige dyr. Senere i karrieren tegnet Karen Kjærsgaard næsten naturalistiske dyr, som kunne bruges i biologibøger. Men det er sjældent at hendes dyr får menneskelige egenskaber eller ligefrem tøj, som bjørnen her.
Mikaels Karen K. blog 