Kulturhistorie

Svensk påske

~ mikaelbjerregaard ~ 7 kommentarer

I mange år tegnede Karen K. også for svenske forlag. Det blev til mange juleprodukter som julekort, gavepapir osv., som også udkom i Danmark, men til det svenske marked tegnede hun også en del påsketing.

I et interview fra 1970 fortæller Karen K. lidt om, hvordan hun blev professionel tegner også for det svenske marked:

“Da jeg var færdig på Kunsthåndværkerskolen, kom jeg på tegnestuen hos Levison, som fremstillede julekort for et amerikansk firma. Idéerne kom fra forskellige europæiske tegnere, men da vi efterhånden var blevet mange på tegnestuen, fandt man ud af, at vi selv skulle forsøge os med motiverne. Jeg fik opgaven og opdagede, at min force lå dér. Det gik så godt, at jeg i 1957 valgte at blive free lance og startede med fortsatte opgaver fra Levison. Senere kom der tilbud fra svenske forlag, som jeg tegner til endnu.” (Hendes Verden, nr. 50 1970).

To svenske påsketing fra Karen K.’s hånd, som ikke var så salgbare i Danmark, var påskekort og de såkaldte “påskbonader”. I Danmark har man ikke haft tradition for at sende påskekort til hinanden, men i Sverige var de små kort med den påtrykte hilsen “Glad Påsk” populære. Jeg har kendskab til to serier af påskekort med hver fire forskellige kort, som blev udgivet på Axel Eliassons Konstförlag.

Karen K påskekort 3

Påskekortene blev udgivet som miniaturepostkort på kun 7×10 cm, men er også set i almindelig postkortstørrelse.

Karen K påskekort 2

Karen K påskekort

På bagsiden af påskekortene kan man se, at man kunne frankere dem som tryksager, det vil sige billigere end almindelige breve, hvis man nøjedes med at skrive modtagerens adresse og afsenderens navn. Derfor kan man finde disse kort i brugt stand uden nogen personlig hilsen, men blot en underskrift. “Glad Påsk” og billedet på forsiden måtte gøre det ud for påskehilsenen. På sin vis minder det lidt om nutidens upersonlige fødselsdagshilsner på Facebook, som evt. suppleres med en animeret smiley…

Opdatering 26.marts 2016: Fra Nina i Sverige har jeg modtaget dette billede, som viser, at Karen K. har lavet endnu flere forskellige påskekort til det svenske marked:

12395081_1667962496821414_483732369_n
Svenske påskekort. Tilhører Nina Johansson.

Noget svensk påskepynt, som er lidt fremmedartet for danskere er de såkaldte “påskbonader”. (De kan også have andre navne, men “bonad” lyder så cool). I et senere blogindlæg, vil jeg fortælle mere om, hvad en “bonad” er. Men kort fortalt er det aflange billedfriser eller små plakater, som man til højtiderne hængte op på væggen til dekoration i stuen, børneværelset eller lignende.

Herunder ses en godt 120 cm lang påskbonad signeret Karen K. og “printed in Sweden”. Den er temmelig vanskelig at gengive på et foto, så nedenunder finder du et galleri med nærbilleder af de fantastisk farverige høns.

Karen K påskbonad høns komplet
Svensk påskbonad fra 60’erne eller 70’erne tegnet af Karen K.

 

På en anden påskbonad tegnet af Karen K. genfinder man motiverne fra de føromtalte påskekort bare med endnu flere kyllinger, harer og påskeæg. Og så er her et ekstra motiv med en hane og en høne, som jeg endnu ikke har set som postkort.

Karen K påskbonad
Påskbonad tegnet af Karen K i 60’erne eller 70’erne.

 

Svenske påsketraditioner – Bål og påskekællinger

Der er flere svenske påsketraditioner, som er fremmedartede set med danske øjne. Faktisk traditioner, som vi i Danmark har til Skt. Hans og Fastelavn. Lørdag aften før påskesøndag er der tradition for, at man tænder store bål. Det er formentlig levn af en gammel katolsk skik, hvor man om natten op til påskemorgen begyndte gudstjenesten uden for kirken, ved at præsten tændte påskelyset i bålet. Lyset blev båret ind i kirken og var det eneste lys, som oplyste rummet – indtil menigheden tændte hvert deres medbragte lys i det store påskelys. De svenske påskebål har dog ikke længere nogen religiøs betydning, man siger traditionelt, at bålene bliver tændt for at skræmme de hekse væk, som er på vej hjem fra Bloksbjerg. Med til den svenske påske hører nemlig såkaldte “Påskkärringar”, som kan oversættes til “påskekællinger” eller “påskehekse”. I følge folketroen flyver påskeheksene natten til Skærtorsdag på deres koste til Blåkulla, hvilket er det svenske navn for Bloksbjerg. Her fra vender heksene tilbage natten til påskesøndag. Børn i Sverige og Finland kan klæde sig ud som “påskkärringar” og gå fra dør til dør og dele små hjemmelavede påskekort ud. Til gengæld for dette får de slik eller andre lækkerier. I det svenske påskepynt finder man derfor ud over harer, kyllinger og æg også små hekse – der som nu regel er ret ufarlige at se på.

Jeg har endnu ikke fundet nogen “påskekællinger” tegnet af Karen K. Men her ses en remse tegnet af “Andreas”, som i stil ikke er så forskellig fra Karen K. og som også var aktiv i 60’erne og 70’erne.

Andreas Påskkärringar
Svenske påskehekse eller påskekællinger tegnet af Andreas.

Danskerne har én påsketradition, som svenskerne måske gerne ville overtage, nemlig at Skærtorsdag er en helligdag og fridag. I Sverige er det en almindelig arbejdsdag.

GLAD PÅSK!

KarenKblogheader

 

 

 

Skars Forlag

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar
IMG_6767
Karen Kjærsgaards forsider til bøger fra Skars Forlag 1966-67

Karen Fjord Kjærsgaard boede i en periode i 1960’erne og 70’erne i Kærbølling Huse lidt vest for Vejle. Ca. 10 km herfra ligger den lille landsby Vork. Her havde det lille bogforlag Skars Forlag hjemme i en årrække omkring midten af 1960’erne. Måske var det på grund af den geografiske nærhed mellem Kærbølling og Vork, at Karen Kjærsgaard kom til at lave den grafiske illustration, der prydede de bøger, der udkom på Skars Forlag i 1966-67. Jeg har fundet disse bøger på biblioteket, og selv om indbinding næsten har skjult Karen Kjærsgaards omslag på nogle af den, kan man stadig få indtryk af det oprindelige paperback-udseende.

 

 

FullSizeRender-26 2
Detalje af bogforside af Karen Kjærsgaard, 1966

Karen Kjærsgaards forsider var rent grafiske og blev brugt på syv (måske flere) bøger blot i forskellige farver. De ensartede forsider gav et seriepræg til en række ellers meget forskelligartet litteratur skrevet af forfattere fra alle geografiske hjørner af Europa og også fra fjernere kontinenter. Samtidig signalerede de prisbillig, men seriøs litteratur.

Helt billige var bøgerne fra Skars Forlag dog ikke, men de blev også udgivet uden offentlig støtte. Bøgerne fra 1965 kostede 16,25 kr inklusiv “statsafgift på litteratur”. Det svarer i 2016 priser til ca. 170 kr.

12606771_10208554521970665_694067189_n
Karen Kjærsgaards forsider til to bøger fra 1967

I 1966 kostede bøgerne 18,25 kr i. o., mens den noget tykkere roman “De frelste sjæle i Bomba” kostede 28,50 kr i. o. Bøgerne fra 1967 koster 19,25 i.m., mens den noget ty
kkere roman “Vejen over bjergene” koster 28,50 i.m. En lille økonomihistorisk detalje gemmer sig i forkortelserne “i.o.” og “i.m.” Det står for
henholdvis “inklusiv oms” og “inklusiv moms”, og fortæller at momsen blev indført netop i 1967.

 

 

1960’erne var på mange måder bogens storhedstid. Alle dannede mennesker i Danmark var medlem af en bogklub, og kunne snart få bogreolen fyldt. Der var adskillige små og store forlag rundt om i Danmark. Et af de mindre forlag, som dristigt nok satsede på ret smal litteratur, var Skars Forlag, med forlagsredaktøren Per Skar (1926-2009). Formålet med forlaget var med egne ord “at udgive bøger der siger noget væsentligt om menneskers forhold til hinanden. Forlaget udgiver ikke blot værker fra den vestlige kulturkreds, som vi følger os mest fortrolig med, men også fra egne hvis litteratur og kunst ligger uden for vore traditionelle kontaktområder, men som i lige så høj grad kommer os ved.” (Fra en liste over forlagets udgivne bøger bagest i Leonard Q. Ross: Hyman Kaplan (1966).

12606811_10208554523210696_219863212_n
Forside af Karen Kjærsgaard til en roman af den polskfødte jødisk-amerikanske forfatter Leo Rosten.

 

12606901_10208554520890638_2000317160_n
Karen Kjærsgaards forsider til to bøger af tjekkiske Ivan Olbracht, 1966 og 1967

I årene fra 1965-67 udkom der på Skars Forlag i alt ca. 15 bøger af forfattere fra bl.a. Grækenland, Spanien, Tyskland, Tjekkoslovakiet, Camaroun og Tyrkiet. Skars Forlag var den første der udgav en roman skrevet af en Tyrkiets store forfattere, Yaşar Kemal. Udgivelserne, der hver for sig repræsenterede store forfattere i deres egen kulturkreds, blev dog ikke den store salgssucces i Danmark.

 

 

 

 

 

Per Skar 1949
Per Skar, 1949. Anvendt med tilladelse fra Odsherred lokalarkiv.

Forlagsdirektøren Per Skar havde en alsidig karriere inden for dansk kulturliv fra 1940’erne. Oprindeligt var han uddannet smed, men på grund af en skadet arm opgav han en karriere som håndværker og tog i stedet studentereksamen. Han fungerede som højskolelærer bl.a. på Vallekilde, Vestbirk, Brandbjerg og Havnelev. Senere fungerede han  i forlagsbranchen som forlagsredaktør, oversætter, forfatter m.m. En overgang arbejdede han for forlaget SKALK, der siden 1957 har udgivet et populærarkæologisk tidsskrift. Dette tidsskrift har nærværende blogger i de seneste år leveret flere artikler til. Per Skar var sidenhen bl.a. forlagsredaktør på Forlaget Centrum. Stor glæde hos den sprognørdede blogger vakte det at finde Per Skars artikel “Det besværlige bogstav”. Artiklen gav mig svar på et spørgsmål, som længe har hjemsøgt mig, nemlig hvorfor forfatteren “J.P. Jakobsen” udtales “i. p. jakobsen” og hvorfor delikattesseforretningen “H. J. Hansen” i Odense udtales “h. i. hansen”. Artiklen finder i Mål og Mæle nr. 1, 1989 her.

Et cool foto af Per Skar fra 1965, som Vejle Stadsarkiv ikke vil give tilladelse til, at jeg bruger her på siden, kan du se ved at klikke på dette link.

P.S. Denne blogs “header”, som ses nederst på hvert blogindlæg, er hentet fra bagsiden af Karen Kjærsgaards omslag til “The Education of Hyman Kaplan”.

KarenKblogheader

Året rundt med nisserne 1

~ mikaelbjerregaard ~ 4 kommentarer
Karen Ks hus
Karen K.’s eget hus med nissernes træ i baggrunden. Karen K. Tegning fra Familiejournalens julehæfte 1980.

I vores tid er nisser stort set blevet til de rene julegæster. Resten af året findes de slet ikke. I følge folketroen er nisser dog levende væsner, der selvfølgelig findes hele året. Traditionelt var nissen en gammel eneboer, som boede i stalden eller på loftet af hver enkelt gård. Hvis menneskene var gode mod nissen, passede han godt på gården. Hvis menneskene ikke var gode mod nissen, kunne han finde på at hævne sig – nogle gange endda temmelig grusomt. Men i hverdagen tog nissen del i det praktiske arbejde på gården i det skjulte. Især sørgede han for husdyrene, som han kunne tale med.

I forbindelse med de julepanoramaer, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1980, 1982 og 1983 fortalte hun også for børn om de nisser, som bor i det gamle træ bag hendes eget hus ude på landet i Jylland. Historierne illustreres med flotte tegninger, der sagtens kunne have fungeret som julekort eller postkort.

Karen K’s nisser er af en lidt mere moderne type end den gamle folketros nissegubbe. Dels er de ungdommelige væsner uden skæg. Dels bor de i bofællesskab. Og endelig er de skovnisser, hvilket er en nyere trend inden for nisseboformer, som først kommer til i anden del af 1900-tallet. Tilsyneladende bor der kun mandlige nisser i Karen K.’s nissebofællesskab, eller også er nissetøjet kønsneutralt, hvilket heller ikke var helt usædvanligt i menneskenes verden i slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne.

IMG_7182
Nissernes træ i skovkanten. Karen K. Detalje af Familiejournalens julepanorama 1982.

Karen K. skriver selv om sine nabonisser: “Langt ude på landet, hvor lærkene om sommeren synger dagen lang – og hvor vinden om vinteren lægger dyner af sne over mark og eng – ligger et lille hvidt stråtækt hus.

Bag huset strækker et gammelt poppeltræ sine grene mod himlen. Inde i huset sidder jeg og tegner – og inde i træet – ja, det er jo et ganske særligt træ – er der fuldt af flittige nisser. Man ser dem aldrig – de vil godt have fred og ro. Så snart de hører fodtrin, smækker de et stykke bark for vinduerne, og så tager de lynhurtigt en lille hvid pind i munden – den lille hvide pind, de altid bærer på sig, og som kan gøre dem helt usynlige.

Men om natten og i den tidlige morgenstund er de jo næsten altid uforstyrrede – og da har de travlt. I årets første måneder gør de forårsrent…” (Karen K. i Familiejournalens julehæfte 1980)

FullSizeRender-26 kopi 2
Strikkende nisser. Karen K. Tegning fra Familiejournalens julehæfte 1983.

Men nisserne har også andre pligter om vinteren. Til jul har de nemlig “alle mulige trøjer på – dem strikkede de i årets første måneder, mens sneen stadig lå ude på markerne, og aftnerne var mørke og lange. I kan tro, det rasler af strikkepinde i det gamle træ, når så mange små flittige hænder tager fat på strikketrøjet.” (Karen K. i Familiejournalens julehæfte 1983)

Næste del af Året rundt med nisserne følger i april.

KarenKblogheader

 

Billedlotteri

~ mikaelbjerregaard ~ 8 kommentarer
12714400_10208682241323569_41163972_n
Bloggerens kæreste er i anledning af vinterferien blevet lokket til at spille billedlotteri og spise marmorkage.

Opdateret 10. februar 2019 og 25. oktober 2020.

Uge 7 er vinterferie, så det er en god anledning til at få fundet de gamle brætspil frem fra skabet. I 1960’erne tegnede Karen K. et billedlotteri for trykkerivirksomheden Drechsler. Hun har endda fået lov til at sætte sin signatur på forsiden af spilæsken, hvilket på den tid var en ret usædvanlig gestus for tegnere, der som regel måtte levere deres arbejde uden at blive direkte krediteret.

Papirvarefabrikken Drechler blev stiftet af Curt Drechsler, som efter 1. verdenskrig flyttede til Danmark og fik job i en boghandel. I slutningen af 1920’erne grundlagde han C. Drechsler Papirvarefabrik i Glostrup. Ud over papirvarer udgav Drechsler også brætspil og blev landets største spilproducent. Blandt de kendte spil var et redesign af det amerikanske spil Monopoly, som blev til spillet Matador. Det udkom første gang i Danmark i 1936. (En læser af bloggen, Peter Michaelsen, har fortalt mig, at en nulevende slægtning til Curt Drechsler har fortalt, at Drechsler fik ideen til Matador fra skuespilleren Carl Brisson, der var i Hollywood for at medvirke i et par film og havde stiftet bekendtskab med det populære Monopoly-spil). Andre kendte spil fra Drechsler var Æselspil og Afrikas stjerne.

12674254_10208682241443572_962965414_n

Alle Drechslers spil blev udgivet med et varenummer. Karen K.s billedlotteri for børn fik nr. CD 235. CD står for Curt Drechsler. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et katalog over Drechsler spil, som kunne hjælpe med at datere billedlotteriet. Spillet er udkommet i flere udgaver, som alle bærer nummer 235. Et af billederne i spillet er af en sporvogn, og da den sidste sporvogn i Danmark kørte i 1972, er det sandsynligt at spillet er fra før den tid.

Æskerne til de forskellige udgaver af spillet er identiske pånær Drechslers firmalogo. Den ældste udgave af spillet har en “håndskrevet” Drechsler signatur, mens den yngre udgave har et lille d med navnet dreschler i trykte typer skrevet henover. Drechsler skifter til det nye logo i 1967. I følge “Registreringstidende for vare- og fællesmærker” fra 14. februar 1968, blev det nye varemærke registreret 12. juni 1967. Karen K.s billedlotteri, må altså være ældre end 1967, men er blevet genudgivet efter 1967.

FullSizeRender-39
Drechsler logo før 1967
FullSizeRender-38
Drechsler logo efter 1967

De forskellige udgaver af Karen K.’s billedlotteri havde forskelligt udvalg og antal af spilleplader. I alt er der 12 spilleplader – fire røde, fire blå og fire grønne.

spil_billedlotteri_2Lotterispil opstod i Italien i 1500-tallet. Her var der tale om tallotterier. Sidenhen, i 1800-tallet, udvikledes der lotterispil, hvor man f.eks. skulle udføre et lille regnestykke eller genkende en blomst eller plante ud fra navnet, før man kunne gøre krav på en brik og lægge den på sin spilleplade. På den tid udvikledes altså billedlotteriet, og det blev et opdragende spil for børn. (Grunfeld m.fl.: Spil og leger fra hele verden, 1976). Det ældste kendte billedlotteri herhjemmme er et hjemmelavet spil fra starten af 1800-tallet – blandt billederne ses bl.a. en landsoldat i uniform fra Frederik VIs tid (Sigsgaard m.fl: Det legede vi med, 1982). Et af de første trykte, danske billedlotteri fra ca. 1850 findes på Nationalmuseet. Det kan købes i genoptryk bl.a. her hos Skalk.

12665603_10208682241003561_506182139_n

Lidt om Curt Drecshler

Curt Robert Gerhard Dreschler blev født 1. august 1899 i landsbyen Owschlag i Krop Sogn i Slesvig. I 1919 flyttede han fra Haderslev til Fredericiagade i København. I 1921 arbejdede han som boghandlermedhjælper i Gyldendahl Boghandel. Han var på det tidspunkt logerende hos familien Eilertsen i Ingerslevsgade 130. I 1922 var han logerende hos typograf Peter Steidl i Matthæusgade 34. Curt Drechsler blev gift med Anne Katrine Jensen. Grosserer Curt Drechsler døde d. 15. oktober 1946 på Østerbrogade 4, og blev begravet på kirkegården i Hellerup, hvor han havde boet på Høyrup Alle med sin hustru. Endnu i 1963 bor enken, Anna Katrine Drechsler, på denne adresse. I 1964 nævnes hun som eneste ansvarlige indehaver af C. Drechsler Papirvarefabrik, som lå på Sdr. Ringgade 47 – en adresse som ikke findes mere. Fabrikken blev lukket midt i 1970’erne.

Ny version af billedlotteriet

Brio overtog omkring 1973 rettighederne til mange af Drechslers spil og genudgav dem under navnet Joker. Karen K.’s billedlotteri blev genudgivet af Joker med en ny æske, hvor lokomotivet fra spillet var i centrum. Spillepladerne var de samme som i den originale udgave. Karen K.’s signatur sås ikke længere uden på æsken, men var stadig på spillepladerne.

karen-k-billedlotteri-joker
Jokers udgave af billedlotteriet, formentlig fra 1970’erne. Billedet er venligt stillet til rådighed af hejhej_lopper.

I den nye version af spillet var der dog kun røde og blå plader og aldrig grønne. I det var altid de samme otte plader. Man havde dog valgt at skifte den blå plade, der havde transportmidler og bygninger som tema, ud med den grønne plade med legetøjstema. Den fik så blå ramme i stedet. Og kan du finde den lille ændring man lavede på pladen i den forbindelse ved at se på billedet herunder?

IMG_0812
Den grønne spilleplade fra det gamle spil (til venstre) skiftede farve i den nye version af spillet (den blå til højre).

Tegningen af dragen blev skiftet ud med tegningen af et tog, som altså dermed blev til et legetøjstog. Toget var samtidig hovedmotivet uden på spilleæsken, så det kun naturligvis ikke undværes inde i spillet, selv om jeg egentlig bedre kan lide den glade drage.

Der var også en anden lille ændring i den nye udgave af spillet, som måske gjorde det en lille smule sværere. Der stod nemlig ikke længere på brikkerne og spillepladerne, hvad motiverne forestillede. De fleste børn og voksen kunne jo nok genkende både løven og katten, pingvinen og de fleste andre motiver. Men disse dyr krævede måske lidt ekstra:

IMG_8937

KarenKblogheader

Fastelavn

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar
IMG_6855-2
Karen K.’s forside til Familiejournalen i fastelavnsugen 1971

Karen K. lavede i årene 1969-1972 en masse forsider til Familiejournalen. Billederne var udført som filtklip eller kludeklip og knyttede sig til årets gang. Som regel set gennem børns øjne.

Fastelavn falder omtrent midt mellem jul og påske. Oprindeligt var det indledningen til den katolske faste, hvor man ikke måtte spise kød og hvidt brød i de 40 dage frem til påskesøndag. Derfor blev fastelavn fejret med rigelige mængder af mad – det var sidste dag, man havde chancen i lang tid. I Danmark har fastelavn dog i flere hundrede år ikke haft noget med den kommende faste at gøre – fasten slog aldrig rigtig igennem her, og blev helt afskaffet ved reformationen omkring 1536. Fastelavn var før i tiden en uge lang fejring – en udpræget voksenfest med mange udskejelser og grovheder på gader og stræder. Af disse traditioner er det stort set kun tøndeslagning og udklædning, som har overlevet til i dag. Og fastelavn er blevet en fest for børn, der vist mest foregår indendøre med tøndeslagning i børnehaver, skoler og foreninger.

Slå katten af tønden

Pigen på billedet øverst på bloggen er lige blevet udnævnt til kattedronning, (selv om tønden stadigvæk er hel!). Skikken med at slå katten af tønden kendes helt tilbage til 1700-tallet. Dengang var tøndeslagningen en barbarisk affære med en rigtig levende kat (eller hane) inde i tønden. Det var en voksenleg, som kunne foregå til hest. Der findes et gammel digt fra 1729, som giver den stakkels kats perspektiv på fastelavnen:

Emdrup katte

12388109_1667962313488099_730709896_n
Udsnit af postkort udgivet i Sverige, Karen K.

 

 

 

 

 

Siden anden del af 1800-tallet, har man dog heldigvis ikke haft levende dyr i tønden. Det betød også en forandring i reglerne for, hvem der blev udnævnt til kattekonge. Før var det, den mand, der slog bunden ud af tønden, der fik titlen. I dag er det som regel, den som slår det sidste tøndebræt ned. (Kilde: Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det sektende Århundrede)

Udklædning

IMG_7065
Sorte Sara og Kaptajn Enøje. Karen K.’s forside til Familiejournalen 14. februar 1972

Da jeg fandt Karen K.’s forside til et nummer af Familiejournalen fra 1972, synes jeg i første omgang at motivet med en sigøjnerinde og en pirat var lidt mærkværdig. Men kun indtil jeg opdagede, at bladet var fra fastelavnsmandag det år, og at der selvfølgelig var tale om fastelavnsudklædning. Længe før danske børn havde hørt om Halloween, klædte de sig ud til fastelavn i februar og gik rundt ved dørene og sang for at få slik eller fastelavnsboller. Skikken med at klæde sig ud, lave narrestreger og vende op og ned på samfundets vante roller ved fastelavn er mange hundrede år gammel, men lige som med tøndeslagning var det før i tiden, de voksne som klædte sig ud. Med en maske på kunne man gøre sjove og grove ting, som man ellers ikke kunne tillade sig, og ulighederne i samfundet blev udjævnet for en kort stund.

Til sidst lige et par yderligere ideer til fastelavnsudlædning.

FullSizeRender-23
Brikker fra Karen K.’s billedlotteri, udgivet af Drechsler
FullSizeRender-25
Og kattene har det godt… Udsnit af Karen K.’s julepanorama fra Familiejournalen 1980

KarenKblogheader

Folkedragter

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar
IMG_6714
Familie Journalens julekort 1968 og 1973-75

I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.

Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?

Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.

folkedragter

Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.

Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.

200px-Frederik_Christian_Lund_by_Budtz_Müller_&_Co
F.C. Lund

Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.

Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.

Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.

KarenKblogheader