Engang i 1984 (sådan ca.) rodede jeg rundt på min mormors loft. Nærmere bestemt inde i den mørke skunk – navnet lød lidt uhyggeligt. Her lå der gamle Familiejournaler fra slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Jeg klippede den julepynt ud, som stadig sad i bladene, og hængte den op på mit værelse.

Mange kender nok især Karen K.’s tegninger fra Familiejournalens hjerter og kræmmerhuse. Hun tegnede julepynt af denne type til Familiejournalen  fra 1974 til 1981. Hvert år var der 13 stykker julepynt: 5 kræmmerhuse med engle og 8 hjertekurve med nisser. Altså 104 stykker julepynt i alt – nok til et temmeligt stort juletræ!

I dag er det Helligtrekonger, og julepynten er pakket væk for denne gang. De kommende blogindlæg vil jeg derfor bruge på at fortælle om noget af det, Karen K. tegnede udover julepynten. Når julen nærmer sig igen, bliver der masser af indlæg om hendes julepynt.

På denne blog om Karen K. og hendes værker, håber jeg at kunne dele glæden over hendes farvestrålende kunst. Men det er ikke altid nok bare et se på et flot billede. Jeg er arkæolog af uddannelse og kan slet ikke lade være med at spørge til altings “tid, sted og anvendelse”. Derfor vil jeg også fortælle kulturhistorie: beretninger om den tid, hvor Karen K.’s værker blev til og brugt. Jeg vil fortælle om, hvilke traditioner, der ligger bag, og hvor der blev hentet inspiration.  Det bliver samtidig fortællinger om en svunden tid.