Month: december 2024

Bunker af julekort

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar

Her på lillejuleaften 2024 er det blevet tid til at se på de Karen K. julekort, som er kommet til min samling i årets løb.

Og det er en overvældende tilstrømning der er sker i år: hele 42 nye kort spredt over mange årtier af Karen K.’s professionelle virke!

De mange nye kort skyldes hovedsageligt, at jeg I år fik mulighed for at besøge Karen K.’s søn og kigge igennem hendes efterladte arkiv af originale og trykte eksemplar som hun har samlet sammen i årenes løb. Og de julekort som der var flere af, fik jeg lov til at få et eksemplar af til min samling. Det var fantastisk.

Der var mange motiver, som jeg aldrig har set før. De fleste af kortene var trykt for det Amerikanske firma Caspari, og mange af de motiver har sikkert aldrig været brugt på kort her i Danmark. Til gengæld er der nogle få motiver i det amerikanske materiale, som danske fans af Karen K. nok vil kunne genkende.

Der er virkelig mange stilarter reprænsenteret i julekortsamlingen, og det er muligt at studere Karen K.’s skiftende stil fra 1950’erne til op omkring 2010 uden at jeg kan datere de enkelte kort helt præcist.

Motiverne er ofte tilpasset amerikanske øjne. De skandinaviske nisser er trådt i baggrunden til fordel for mere internationale julemotiver: engle, juletræer (uden Dannebrogsflag og flettede hjerter), vinterlandskaber, Bethlehemsmotiver og selvfølgelig den moderne juls hovedperson: Santa Claus.

Lad os kigge lidt nærmere på et udvalg af kortene.

Disse kort må være nogen af de ældste. De to yderst til venstre og de to øverst til højre tror jeg, helt tilbage fra 1950’erne eller omkring 1960.

De to kort til venstre med de små børneengle er nogle af de eneste i denne bunke, som er trykt til salg i Danmark. Nemlig af firmaet Andersen & Lundgren. Motiverne blev også brugt til kræmmerhuse og juletræskurve i samtiden. Jeg har en af dem på mit juletræ i år.

Det røde kort med med de dansende nisser med gule huer (?) og det blå med engelen og halmbukken har bragt et lidt fremmedartet skandanivisk julestemning til amerikanerne. Inden i står fortrykt: Christmas greeting and best wishes for a happy new year.

Det ene kort er fra Karen K. egen samling og det andet har jeg fået sendt hjem fra USA i en slags familiesammenføring, for der er ingen tvivl om, at de to kort er fra samme serie.

Dette kort med en engel er et af de få i bunken som er dateret. Det er udgivet i 1977.

Den næste bunke kort har motiver knyttet til den bibelske julefortælling. I midten ses “Hyrderne på marken” som får øje på den store lysende stjerne. Det er fra sidst i 1970’erne, og det er en af mine personlige favoritter blandt Karen K.’s julemotiver. Hyrderne er nemlig omplantet til et sneløst vinterlandskab på den jyske hede. Måske for at minde om, at julens budskab er relevant i alle lande og tider.

Kortet øverst til højre vil den opmærksomme Karen K. kender kunne kende som et udsnit af Karen K.’s julepanorama fra 1978, som forestillede Bethlehem med stalden , hyrderne på marken og helligtrekonger på vej. Det amerikanske kort er trykt i 1980.

Det store julekort øverst til venstre er ligeledes fra et julepanorama. Nemlig det fra 1981, som forestillede Flugten til Ægypten. Personmotivet af Josef, Maria og det lille Jesusbarn er genbrugt på kortet nedenunder, men personerne er nu omplantet i et toscansk landskab.

Nederst set to kort fra samme motivverden. Men stilen er en helt anden. Nærmest renæssancestil. Motiverne er fra sidst i 1990’erne. (Du kan læse mere om Karen K.’s renæssanceengle her.)

To udgaver af Maria med Jesusbarnet.
Og forskellige engle. Vi må være i 1990’erne.

Julemanden har næsten ikke fyldt noget i Karen K.’s skandinaviske juleproduktion. Her er det nisserne (uden skæg) der fylder, og gammelfar er kun en sjælden gæst. (Først i 1990’erne sniger han sig lidt mere ind).

Men til det amerikanske marked fik Santa Claus mere plads på julekortene. De to øverste kort er fra en humoristisk Santa-serie, som Karen K. tegnede i firserne.

Nederst ses julemanden som faldskærmsudspringer, julekugle og en alvort udseende kæmpehøj mand.

Dette lidt usædvanlige julekortmotiv med en agerhøne i et pæretræ giver også kun rigtigt mening i et engelsksproget land. Billedet er nemlig en illustration til den gamle engelske julesang “The Twelve Days of Christmas” hvor netop en agerhøne er den første gave som hovedpersonen får af sin kæreste: On the first day of Christmas my true love gave to me a partridge in a pear tree.

Karen K. bragte også lidt af sin egen hverdag til de amerikanske julekortkøbere. Dog uden at de vidste de. Huset på dette julekort er nemlig det hus, hvor Karen Kjærsgaard boede en overgang i 1990’erne. Læs mere her.

Det sidste kort, som jeg vil trække frem, er et som jeg selv har fundet i årets løb. Der er ikke tegnet af Karen, kan man nok sagtens se. Det er et fotografisk stilleben med julegaver, gran og et julelys. Kortet er sendt i julen 1972 til familien Magnussen nær Horsens. Det betyder, at gavepapiret på de fotograferede pakker må være fra 1971 eller tidligere, og det er her Karen K. kommer ind i billedet.

Det interessante i denne sammenhæng er gavepapiret på den midterste pakke. Det er nemlig designet af Karen K. Et stykke af papiret var gemt i Karen Kjærsgaards eget arkiv, og her kan man læse, at hum designede det for det danske firma L. Levison junr. som “fotografisk montage”.

Det er tidstypisk fotografisk julepapir, hvor Karen K. har designet små julefigurer, som er lagt på en sivmåtte og fotograferet. Karen K.’s søn fortalt mig, at tingene blev til på den måde at tingene blev klippet ud, lagt op, fotograferet og skilt ad igen. Så der eksisterer ingen original “tegning”.

Til allerallersidst vil jeg slutte af med julekortene for i år med dette vigtige motiv: fredsduen. Tør vi håbe og tro på, at verden bliver bare lidt fredligere i 2025?

Juleafslutning

~ mikaelbjerregaard ~ 1 kommentar

Så er det endelig blevet juleferie. Hurraaa! Da jeg gik i skole, syntes jeg, starten på juleferien var noget helt særligt. Juleferien, som lå forude, virkede i mit hovede lige så lang som sommerferien, selv om juleferien jo kun var lidt over en uge lang.

Dagen inden jul var speciel, fordi man faktisk slet ikke skulle andet end at hygge sig. Ingen undervisning og lektier.

Og så havde man lov til at tage et lille stearinlys med og tænde det på sit skolebord (Vi sad også på bagsædet i bilerne uden sikkerhedssele dengang!) Af en eller anden grund har jeg også en idé om, at vi fik en mandarin.

Jeg havde den Karen K. lysestage med, som er på billedet. Det var min storebors, og jeg syntes, den var fantastsisk. (Karen K. vidste jeg ingenting om).

Så der sad jeg i 1984 og så cirka ud som på billedet herover. Bare 40 år yngre. I 1984 gik jeg i 1. klasse, og for ikke ret længe siden fandt jeg min “Julebog 1984”, som vi skrev i skolen i december måned.

Julebogen var et stilehæfte, hvor vi klæbede juletegninger ind og skrev små historie – med stavelsesdeling i de lange ord. Hele den pædagogiske bagtanke var vel at øve sin skrivefærdighed.

Som litterært værk vil jeg beskrive min Julebog som en lidt uhomogen samling af meget korte noveller med en lidt tyndbenet karakteropbygning og usandsynlig lav spændingskurve. Et gennemgående tema er julegrød.

Der er anvendt mange forskellige ukrediterede illustratorer. En enkelt novelle er imidlertid illustreret af forfatteren selv (dog uden den store sammenhæng mellem tekst og billeder. Til gengæld er nisserne modigt klædt i lilla i modsætning til den traditionelle røde julefarve):

Når spændingsniveauet ikke er så højt, kan jeg til gengæld glæde mig over, at jeg stavede nogenlunde ok der midt i 1. klasse.

Den sidste historie i bogen har særlig interesse for mig i nutiden og for bloggen her. Den viser nemlig, at jeg har haft fat i et Familiejournalen fra 1982 og var faldet for Karen K.’s julepynt.

Fotoet med remserne med nisser og engle er julepynt, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1982. Og julekortet med fuglene er klippet ud af Karen K.’s julepanorama samme år.

Her ses hele julepanoramaet fra 1982.

Det var pudsigt at se den gamle Julebog efter alle de år. Det er altid lidt særligt at møde fortiden på den måde.

Inde i hæftet lå også to fødselsdagskort med pingvinen Pondus stilet til mig fra “Venner i Danske Bank”. Den blev jeg sikkert begejstet for den gang!

Efter at have læst min Julebog fra 1984, synes jeg godt, julen 2024 kan begynde. I den rette nostalgiske stemning.

Den store juleuro

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne tegnede Karen K. hvert år klippeark til noget stort og avanceret, som læserne af Familiejournalen kunne samle i løbet af ugerne op til jul.

I 1968 var det en julekrybbe.

I 1969 var det uroen, som hed Nissernes julestue.

I 1970 var det et tableau med Snehvide og de syv små dværge.

I 1971 var det et dukketeater med H.C. Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne.

I 1972 var det uroen Juleskibet.

I 1973 var det et tableau med en scene fra H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet.

Herefter gik der nogle år, hvor Karen K.’s julepynt i Familiejournalen var koncentreret om de velkendte hjertekurve med nisser og kræmmerhuse med engle.

Men i 1979 var det igen tid til et stort klippe- og klistre projekt (ved siden af hjertekurve og kræmmerhuse), nemlig Den Store Juleuro. (Det er et navn, jeg har fundet på, fordi uroen virkelig er stor, og selve projektet med at skulle samle den også er lidt overvældende for en fummelfingret mand som mig).

Her ses Den store juleuro, som Karen K. havde tænkt sig den.

Det første ark til uroen blev bragt i Familiejournalens julehæfte i uge 46 1979. Klippearkene var gigastort (56×86 cm).

Her var englene, grankransen og de røde hjerter til uroen. Og (måske for symetriens skyld): to rødkælke. Rødkælken er den eneste fugl, som optræder to gange på uroen.

I samme julehæfte blev bragt et ark med fugle, og i de kommende to uger var der endnu et ark med julefugle. Alle var forskellige og alle var tegnet nøjagtigt efter rigtig fugle fra den danske vinternatur.

Karen K. lavede endda små forklarende tegninger, så man kunne identificere hver enkelt fugl.

Fuglene viser at Karen K. ganske vist brugte masser af fri fantasi i din tegninger med nisser og engle , men også at hun var inspireret af naturen omkring, som hun kendte godt. Hun ønskede at gengive fuglene med naturtro kendetegn frem for at tegne fantasifugle.

I alt tegnede kun 17 fugle til den store juleuro.

For nogle år siden samlede jeg vinterfuglene fra uro og hængte dem på en gren som efter-julepynt, og skrev om det her på bloggen.

Men videre end det, kom jeg aldrig med Den store juleuro.

Sidste år i 2023 fik jeg imidlertid en enestående mulighed for at lave udstillingen Karen K.’s jul på min arbejdsplads Museum Odense. Nærmere bestemt på udstillingsstedet Møntergården (som nu har taget navfirabsring til Tid – Museum for Odense).

Igang med at opbygge udstillingen Karen K.’s jul.

På udstilling ville jeg vise bredden af Karen K.’s kunstneriske (jule)verden med både indlånte originale tegninger og den velkendte og den mindre kendte julepynt fra alle årene.

Så nu skulle det altså være med Den store juleuro! Og heldigvis ville min gode ven, Michael gerne hjælpe. Han er nemlig kostumeskrædder og har væsentlig mere styr på nål og tråd end mig.

Så ved fælles hjælp og krisehjælp fra Michael undervejs blev uroen endelig samlet i efteråret 2023 på trods af mange snore og knuder.

Hvis man er opmærksom og sammenligner vores uro med fotografiet af Karen K.’s egen udgave af uroen lidt højere oppe på siden, kan man se, at vi har ændret designet lidt og ladet fuglene blande sig lidt mere med englene. Vi syntes, det gav en lidt bedre dynamik og et lettere udtrykt.

Det var dejlig endelig at få lavet uroen færdig. Og den kom på museum….!

Højt oppe under loftet i den gamle Nyborgladen svævede uroen med engle, fugle og hjerter.

Når man gik op på det lille plateau helt oppe under loftet, kom man i øjenhøjde med den fine uro.

Nu skriver vi 2024 og indstillingen er forlængst pakket væk. Men Den store juleuro (som er næsten en meter i højden) er blevet hængt op i år igen. Denne gang hjemme i min stue. Og nu vækket den gode minder.

Til og fra

~ mikaelbjerregaard ~ Skriv en kommentar

Hvor tit kigger man egentlig nøje på forsiden af gavemærkaterne, når gaverne skal pakkes op juleaften? Som regel vender man hurtigt mærkatet om, for at se hvem gaven er til og fra.

Men tit er der små fine motiver på de små til-og-fra kort. Som f.els. disse, som er tegnet af Karen K. og fremstillet hos det svensk kunstforlag Axel Eliasson.

Inde i den lille knitrende plastpose er der seks mærkater med fem forskellige motiver.

Som man kan læse på etiketten er gavemærkaterne trykt på “gummerat papper” eller på dansk “gummieret papir”. Det vil sige, at de lige som frimærker og kuverter før i tiden kan klæbe, når de bliver fugtet. Men man skal ikke mangle mundvand, hvis man skal slikke på bagsiden af alle disse mærkater! De er nemlig ikke så små endda: 12×8 cm.

Præcis hvornår mærkaterne er fra, ved jeg ikke. Men mon ikke de er fra 1960’erne. De blevet udgivet over flere år. Og over tid skiftede de størrelse, og papitypen og skifttypen blev også ændret undervejs. Men de var stadigvæk gummierede.

Her er to forskellige oplag af gavemærkaterne til sammenligning. De ældste til højre og de yngre til venstre.

Andre af Karen K.’s gavemærkater kunne fæstnes til gaverne på anden vis. Her er en lille pakke mærkater fra omkring 1970, som har været eksporteret til USA. Jeg har forsigtigt åbnet den mere end 50 år gamle pose, for at se nærmere på indholdet.

Der er fire forskellige mærkater, som er dobbelte med samme motiv på begge sider.

I posen ligger også en lille guldtråd til at binde mærkaterne fast på gavebåndet med.

Man kan også se, at mærkaterne er trykt i Sverige eksklusivt for det amerikanske papirvarerforlag Marcel Schurnan, som blev grundlagt i 1950 og stadig eksisterer. Mærkaterne er trykt på samme forlag, som dem ovenover, nemlig Axel Eliassons i Stockholm.

Karen K. tegnede (selvfølgelig) også adskillige andre motiver til til-og-fra-kort gennem årene. Nogle af motiverne gik igen på hendes julekort.

Særligt søde er de her:

Hvis du vil læse en lille historie om et Karen K. gavemærkater, kan du læse mit tidligere blogindlæg her, og samtidigt finde ud af, hvad Bo fik til jul af farmor og farfar i 1971.

For et par år siden, da brugen af AI for almindelige mennesker stadig var ny og spændende, fik jeg også lyst til at prøve at lave mine egne til-og-fra-kort med hjælp fra kunstig intelligens. Det var en sjov oplevelse for mig, som er bedre til ord end til at skabe billeder, at se mine tanker blive til små tegninger:

Men selv om nogle af motiverne, som maskinen spyttede ud, faktisk blev fine, så føltes det lidt som snyd. Især efter at have studeret Karen K.’s fine streg på originale akvareller og al den tid, talent og omhyggelighed hun havde lagt i motiverne.

Forhåbentlig er der stadig plads til den slags i fremtiden også.