I aften er det Mortens aften. I katolsk tid var d. 11. november helgendag for Skt. Morten (eller Martin, som han hedder nede i Europa). Selv om de fleste danskere ikke har været katolikker siden 1536, har skikken med at fejre Mortens aften overlevet.

Dagen er opkaldt efter Martin af Tour, som levede i 300-tallet. Han førte et meget helligt liv, og derfor udnævnte byens borgere ham til biskop. Det var han imidlertid ikke interesseret i at blive, så han flygtede og gemte sig i en gåsesti. Gæssene skræppede op og afslørede altså Martin, som blev fundet og indsat som biskop. Lige siden hadede han gæs, og det skulle være grunden til, at man spiser gæs på Mortens aften. Og det på trods af, at Skt. Martin i følge legenden selv døde efter at have grovædt gåselår!

Helt tilbage i middelalderen var Mortens aften en aften, hvor man havde sociale sammenkomster. Dronning Christines regnskabsmester skriver i 1505, at nogle skoledrenge (peblinge) får 8 skilling for at synge for dronningen på mortensaften. I Danmark kender man skikken med gåsesteg på Mortens aften i hvert fald tilbage til starten af 1600-tallet. Det var dog nok kun de rigeste, der kunne tillade sig sådan en luksus.