Bunker af julekort

Her på lillejuleaften 2024 er det blevet tid til at se på de Karen K. julekort, som er kommet til min samling i årets løb.

Og det er en overvældende tilstrømning der er sker i år: hele 42 nye kort spredt over mange årtier af Karen K.’s professionelle virke!

De mange nye kort skyldes hovedsageligt, at jeg I år fik mulighed for at besøge Karen K.’s søn og kigge igennem hendes efterladte arkiv af originale og trykte eksemplar som hun har samlet sammen i årenes løb. Og de julekort som der var flere af, fik jeg lov til at få et eksemplar af til min samling. Det var fantastisk.

Der var mange motiver, som jeg aldrig har set før. De fleste af kortene var trykt for det Amerikanske firma Caspari, og mange af de motiver har sikkert aldrig været brugt på kort her i Danmark. Til gengæld er der nogle få motiver i det amerikanske materiale, som danske fans af Karen K. nok vil kunne genkende.

Der er virkelig mange stilarter reprænsenteret i julekortsamlingen, og det er muligt at studere Karen K.’s skiftende stil fra 1950’erne til op omkring 2010 uden at jeg kan datere de enkelte kort helt præcist.

Motiverne er ofte tilpasset amerikanske øjne. De skandinaviske nisser er trådt i baggrunden til fordel for mere internationale julemotiver: engle, juletræer (uden Dannebrogsflag og flettede hjerter), vinterlandskaber, Bethlehemsmotiver og selvfølgelig den moderne juls hovedperson: Santa Claus.

Lad os kigge lidt nærmere på et udvalg af kortene.

Disse kort må være nogen af de ældste. De to yderst til venstre og de to øverst til højre tror jeg, helt tilbage fra 1950’erne eller omkring 1960.

De to kort til venstre med de små børneengle er nogle af de eneste i denne bunke, som er trykt til salg i Danmark. Nemlig af firmaet Andersen & Lundgren. Motiverne blev også brugt til kræmmerhuse og juletræskurve i samtiden. Jeg har en af dem på mit juletræ i år.

Det røde kort med med de dansende nisser med gule huer (?) og det blå med engelen og halmbukken har bragt et lidt fremmedartet skandanivisk julestemning til amerikanerne. Inden i står fortrykt: Christmas greeting and best wishes for a happy new year.

Det ene kort er fra Karen K. egen samling og det andet har jeg fået sendt hjem fra USA i en slags familiesammenføring, for der er ingen tvivl om, at de to kort er fra samme serie.

Dette kort med en engel er et af de få i bunken som er dateret. Det er udgivet i 1977.

Den næste bunke kort har motiver knyttet til den bibelske julefortælling. I midten ses “Hyrderne på marken” som får øje på den store lysende stjerne. Det er fra sidst i 1970’erne, og det er en af mine personlige favoritter blandt Karen K.’s julemotiver. Hyrderne er nemlig omplantet til et sneløst vinterlandskab på den jyske hede. Måske for at minde om, at julens budskab er relevant i alle lande og tider.

Kortet øverst til højre vil den opmærksomme Karen K. kender kunne kende som et udsnit af Karen K.’s julepanorama fra 1978, som forestillede Bethlehem med stalden , hyrderne på marken og helligtrekonger på vej. Det amerikanske kort er trykt i 1980.

Det store julekort øverst til venstre er ligeledes fra et julepanorama. Nemlig det fra 1981, som forestillede Flugten til Ægypten. Personmotivet af Josef, Maria og det lille Jesusbarn er genbrugt på kortet nedenunder, men personerne er nu omplantet i et toscansk landskab.

Nederst set to kort fra samme motivverden. Men stilen er en helt anden. Nærmest renæssancestil. Motiverne er fra sidst i 1990’erne. (Du kan læse mere om Karen K.’s renæssanceengle her.)

To udgaver af Maria med Jesusbarnet.
Og forskellige engle. Vi må være i 1990’erne.

Julemanden har næsten ikke fyldt noget i Karen K.’s skandinaviske juleproduktion. Her er det nisserne (uden skæg) der fylder, og gammelfar er kun en sjælden gæst. (Først i 1990’erne sniger han sig lidt mere ind).

Men til det amerikanske marked fik Santa Claus mere plads på julekortene. De to øverste kort er fra en humoristisk Santa-serie, som Karen K. tegnede i firserne.

Nederst ses julemanden som faldskærmsudspringer, julekugle og en alvort udseende kæmpehøj mand.

Dette lidt usædvanlige julekortmotiv med en agerhøne i et pæretræ giver også kun rigtigt mening i et engelsksproget land. Billedet er nemlig en illustration til den gamle engelske julesang “The Twelve Days of Christmas” hvor netop en agerhøne er den første gave som hovedpersonen får af sin kæreste: On the first day of Christmas my true love gave to me a partridge in a pear tree.

Karen K. bragte også lidt af sin egen hverdag til de amerikanske julekortkøbere. Dog uden at de vidste de. Huset på dette julekort er nemlig det hus, hvor Karen Kjærsgaard boede en overgang i 1990’erne. Læs mere her.

Det sidste kort, som jeg vil trække frem, er et som jeg selv har fundet i årets løb. Der er ikke tegnet af Karen, kan man nok sagtens se. Det er et fotografisk stilleben med julegaver, gran og et julelys. Kortet er sendt i julen 1972 til familien Magnussen nær Horsens. Det betyder, at gavepapiret på de fotograferede pakker må være fra 1971 eller tidligere, og det er her Karen K. kommer ind i billedet.

Det interessante i denne sammenhæng er gavepapiret på den midterste pakke. Det er nemlig designet af Karen K. Et stykke af papiret var gemt i Karen Kjærsgaards eget arkiv, og her kan man læse, at hum designede det for det danske firma L. Levison junr. som “fotografisk montage”.

Det er tidstypisk fotografisk julepapir, hvor Karen K. har designet små julefigurer, som er lagt på en sivmåtte og fotograferet. Karen K.’s søn fortalt mig, at tingene blev til på den måde at tingene blev klippet ud, lagt op, fotograferet og skilt ad igen. Så der eksisterer ingen original “tegning”.

Til allerallersidst vil jeg slutte af med julekortene for i år med dette vigtige motiv: fredsduen. Tør vi håbe og tro på, at verden bliver bare lidt fredligere i 2025?

Karen K. og julemærkerne

Dronning Mary har netop afsløret årets julemærker 2024, som er tegnet af Niels Ditlev.

Året julemærker 2024

Årets ark med julemærker føjer sig til en tradition inden for julemærker. Nemlig at et tronskifte markeres på julemærkerne det år. Det er sket fem gange siden 1907. Sidste gang var altså helt tilbage i 1972, da dronning Margrethe blev regent. Præcis denne begivenhed i 1972 fik betydning for Karen K. og julemærkerne. Men der vender jeg tilbage til om lidt.

Der er i Danmark udkommet julemærker siden 1904 til støtte for børn, som har det svært. Mange forskellige kunstnere har gennem tiden leveret motiver til de små julefrimærker. Bl.a. de mere kendte kunstnere er Arne Ungermann, Jais Nielsen, Arne Bang, Bjørn Wiinblad, Dronning Margrethe, Ib Spang Olsen og Svend Otto S.

I 1966 skrev Familiejournalen i et interview med Karen Kjærsgaard, at det kun ville være et spørgsmål om tid, inden Karen K. kom til at tegne et julemærke. Det kom imidlertid aldrig til at ske.

Men nu viser det sig, at Karen K. faktisk har lavet flere udkast til julemærker, som desværre aldrig er blevet til noget. Da jeg op til julen i 2023 forberedte en udstilling om Karen K.’s jul på Museum Odense, fortalte Karen Kjærsgaards søn mig, at hans mor også havde tegnet forslag til et ark med julemærker, men at det blev Dronning Margrethe, der vandt det år. Det gjorde mig meget nysgerrig på at se Karen K.’s forslag til julemærker. Det lykkedes imidlertid først at finde Karen K.’s julemærkeakvareller i foråret 2024 i hendes efterladte arkiv. Så de kom ikke med på udstilling, men nu kan I se dem her på bloggen.

Karen K.’s udkast til julemærker

I Karen K.’s arkiv fandtes denne fantastiske tegning af et ark julemærker i størrelse 1:1. På omslaget har Karen Kjærsgaard selv skrevet:

Udkast til julefrimærke. Ikke godkendt. Men senere trykt som kort til Øberg (Ryesgade, København). Desuden folkedragter gennem fire år til Familiejournalens panoramaer.

Karen K.’s forslag til julemærker blev altså ikke godkendt af den kommission, som hver år udvælger “vindermærket”. Men hvilket år, mon Karen K. har indsendt til forlag til kommissionen? Der er ikke årstal for Karen K.’s tegning. Men hendes søns forklaring, om at det var Dronning Margrethe, der vandt, fik mig til at tænke på 1970. Det år tegnede prinsesse (hun var ikke blevet dronning endnu) nemlig året julemærke med titlen Juleforberedelser i Himmelborgen.

Prinsesse Margrethes julemærker fra 1970 i Karen K.’s arkiv

Pudsigt nok fandtes lige præcis dette ark med julemærket gemt i Karen K.’s arkiv.

Imidlertid fandt vi også denne tegning af et udkast til julemærke i stort format:

Her står der jo helt tydeligt Julen 1968, så mon det var det år Karen K. sendte sit forslag ind? I så faldt var det ikke prinsesse/dronning Margrethe der havde vundet over Karen K. i udvælgelsen. I 1968 var det nemlig Bjørn Wiinblad der blev kunstneren bag året julemærke:

Bjørn Wiinblads julemærke 1968. Julemand på rensdyr.
Julemærkekomiteens forretningsudvalg 1966. Måske var det disse mennesker der forkastede Karen K.’s forslag til julemærker i 1968.

Men stemte historien om, at Karen K. blev slået af Dronning Margrethe i julemærkekonkurrencen så slet ikke? Jo, det gjorde den. Bare på en anden måde, end jeg lige havde forestillet mig.

Det viste sig nemlig at Karen K. nogle år senere havde lavet endnu et bud på et julemærke. Nemlig i 1972.

Karen K.’s forlag til julemærket i 1972.

Her er et nærbillede af arket:

Jeg synes arket er virkelig smukt, og at det burde været blevet valgt og sat i produktion. Desværre ville skæbnen det anderledes. D. 14. januar 1972 døde nemlig Kong Fredrik d. 9. Derved blev hans ældste datter Margrethe dronning af Danmark. Og traditionen tro fik dette indflydelse på julemærket det år. Det kom nemlig til at være prydet af et motiv af det nye regentpar:

Julemærket 1972.

Personligt havde da langt hellere foretrukket Karen K.’s julemærker med engle, konger og jomfru Maria frem for det kedelige motiv af Margrethe og Henrik. Men traditioner indenfor kongehus og postetat var ikke sådan at hamle op med i 1972. Og hvis man skal “tabe” en julemærkekonkurrence, er Dronning Margrethe da en hæderlig modstander at tabe til!

Heldigvis var Karen K.’s arbejde med julemærkerne jo ikke spildt. Motiverne blev sidenhen brugt andre steder. Allerede i 1968 blev lignende motiver med fokkedragter nemlig bragt som julekort i Familiejournalen. Og dette blev gentaget i 1973-75, så det i alt blev til fire store flotte ark med folkedragter:

Julekort fra Familiejournalen med folkedragter tegnet af Karen K.

Karen K. gentegnede fuldstændigt folkedragtsmotiverne til julekortene i Familiejournalen. Mange af motiverne gik igen, men der er også nogle folkedragter fra julemærkerne, som aldrig blev til postkort. Bl.a. disse fra Århus, Aalborg, Skovshoved: og Anholt:

Som Karen K. selv skrev, blev julemærkearket også genbrugt som kort for “Øberg”.

Her ses kortene:

Julemærkerne blev til postkort

Øberg dækker over firmaet Alfred Th. Øberg A/S, som drev en gros handel med fyldepenne, papirvarer og kontorartikler. Firmaet eksisterede fra 1936-1991 og havde fra 1978 adresse på Ryesgade 3 i København, som Karen K. skriver. Det må altså være engang efter 1978, at Karen K.’s forslag til julemærker blev lavet til to postkort for firmaet Øberg.

Også forslaget til julemærker fra 1972 fandt anvendelse et andet sted. Reproduktionsrettighederne til gavepapir blev nemlig købt af det svenske firma Hedlunds Pappersindustri AB og trykt som gavepapir. Her ses det i firmaets katalog fra 1980:

Rettigheden til at trykke motiverne på kort blev købt af det amerikanske firma Caspari. Men desværre har jeg aldrig set eksempler på disse kort.

Jeg håber, du har fundet det interessant at læse om Karen K. og julemærkerne. Og at du ligesom jeg blev glad for at se disse tegninger, der aldrig har været offentliggjort før.

Du kan læse meget mere om 2024 julemærket og støtte sagen her: julemaerket.dk

Farvel til englene

karen-k-engle-postkort-4
Store Englerejsedag

Det er blevet d. 7. januar, og julen er forbi. I Sverige kaldes dagen i går for Trettondagsjul – trettende juledag. Lige som i Danmark markerede den dag julens afslutning. I Småland kaldte man i gamle dage d. 7. januar – altså dagen efter julens afslutning – for “Farängladagen”. Det kan man på dansk oversætte omtrent til Store Englerejsedag. Det var dagen, hvor juleenglene rejste hjem efter at have tilbragt julen hos menneskene på jorden.

IMG_6569Den bedste måde at sige farvel til englene på er vel med denne lille serie af svenske julekort. Jeg har ikke nogen præcis datering – men tror, de er fra midt i 1960’erne. Hele serien er udgivet af Axel Eliassons Konstförlag i Stockholm og er af “svensk tilverkning”.

 

 

IMG_6568
En serie af svenske julekort. På bagsiden står God jul Gott Nytt År.

 

Det sidste kort i serien, er fuld af sol og forårsstemning. Det giver håb for at foråret ikke er alt for langt væk.

karen-k-engle-postkort-3

karenkblogheader