I efteråret 2023 har jeg haft den store fornøjelse at kunne arbejde med at lave en særudstilling om Karen K.’s julepynt. Udstillingen, som har titlen “Karen K.’s jul”, kan ses på museet Møntergården i Odense frem til 14. januar 2024.
En af de ubetinget største oplevelser i forbindelse med forarbejdet til udstillingen var, at jeg fik lov til at besøge Karen Kjærsgaards søn og se det store arkiv af originale akvareller og tegninger, som hun har efterladt. Her fandtes en masse originale tegninger fra cirka 1978 og frem – tegninger der er blevet trykt som gavepapir, julekort, kræmmerhuse og meget mere. Nogle af disse smukke tegninger og akvareller har vi også fået lov til at låne og vise frem i udstillingen.
Jeg havde forestillet mig, at der i Karen Kjærsgaards arkiv også ville være en masse skitser og forarbejder til de forskellige tegninger. Men dette var der meget lidt af. Og måske giver det mening, at en så produktiv og dygtig kunstner ikke føler behov for at gemme løse skitser og stregtegninger.
Heldigvis var der dog nogle enkelte skitser i blandt, som fortæller os lidt om arbejdet med at skabe de endelige billeder.
På nogle små stykker pergamentpapir eller madpakkepapir fandtes der nogle blyantstegninger med nogle velkendte nisser. Mange af jer vil have set disse nisser før – de endte nemlig (for de flestes vedkommende) med at komne med på det julepanorama, som Karen K. malede til Familiejournalen i 1987. (Du kan læse om julepanoramerne her.)
Panoramaet fra 1987 har Karen Kjærsgaards eget hus i centrum. (Læs mere her og her.) Og rundt omkring på de snedækkede pløjemarker leger nisserne. Det er også Karen Kjærsgaards egen hund, Bell, som giver nisserne en ridetur hen over marken.
Når man tænker på hvor mange danskere, der har set og kender Karen K.’s julepanoramaer, så er det faktisk et lille stykke danmarkshistorie at have sådan en skitse bevaret.
Man kan finde mange af nisserne i det endelige billede. Nogle er dog blevet spejlvendt i processen, men ellers er der stor lighed mellem skitserne og de endelige nisser. Det viser lidt om hvor klar en idé Karen Kjærsgaard allerede fra starten har haft om det endelige motiv.
Her under kan du se et par eksempler på nisseskitser og det endelig resultat.
Små ændringer er der dog sket udervejs. Nissen her med sækken har mistet sine ski.
Præcis hvilke tegninger nissernes på den anden bevarede skitse herunder er forlæg til, har jeg ikke helt fundet ud af:
Men de lange huer og flagrende halstørklæder minder om nissernes fra Karen K.’s julepanorama fra 1988:
Hvis du har lyst til at besøge udstillingen “Karen K.’s jul”, skal du en tur forbi Møntergården i Odense senest 14. januar 2024.
Mikaels Karen K. blog 
Flot arbejde, Mikael. Glædelig jul, kh Birgitte
LikeLike
Tusind tak, Birgitte. Og glædelig jul til dig og dine.
LikeLike
Kære Mikael
Tak for din udstilling på Møntergården. Den giver meget, fordi du nørder så konsekvent igennem og derved finder mange spændende vinklinger. Det samme sker her på bloggen. Fra Madras til Danmark er immervæk en lang tur.
Det interessante pædagogiske blik ved Karen Kjærsgaards udklipsark, filtningsmønstre mv. i mediet Familie Journalen giver erindringesmuligheder for ældre medborgere med en agrar social og materiel kapital. For andre medborgere fra samme aldersklasse, men med anden kulturel kapital, er Karen Kjærsgaards produktion ukendt. (Det er en sjov opdagelse.) Mon Karen Kjærsgaard havde stået stærkere i den fælles bevidsthed, hvis hun havde være designer på op til flere tv-julekalendere?
Det er spændende, at en mand uden den aldersbetingede sociale og kulturelle arv, nørder igennem med så megen engagement.
Kan godt forstå, at din medassistent vægrer sig med hensyn til stjernetegnsplatterne.
De vilde orange overlæssede stjernetegn husker jeg klart. Også bæreposerne med nationaldragtene i neddæmpede farver, som du har gemt hen i nichen. Måske har billederne af nationaldragterne i tiden haft en funktion som lokale identifikationsmarkører. Folkedans var en mødeplatform i provinsen blandt et bestemt segment som spændte over en bred aldersgruppe.
Skønt at blive strejfet af erindringer fra fortiden og med så indgående detaljerigdom.
Tak for anledningen til en helt igennem særegn erindringsoplevelse.
Gode hilsner – Martha
LikeLike
Kære Martha
Tusind tak for de flotte ord om udstillingen. Det varmer virkeligt.
Jeg er glad for at mine ideer med udstillingen når ud til gæsterne, og ekstra glad for, at du sætter pris på nørderiet.
Du har ret i, at jeg egentlig ikke er Familiejournalsegmentet. Mine forældre holdt heller ikke bladet. Men jeg så det dog hos min mormor. Det er interessant, hvad du skriver om demografien for Familiejournalens læsere. En af mine kolleger påpegede netop i forbindelse med udstillingen af i hans barndom (1960’erne) var der en tydelig skelnen mellem Familiejournalens læsere (landbobefolkningen) og Hjemmets læsere (stationsbyens befolkning). En anden påpegede at de i hendes hjem havde valgt Hendes Verden, pga. det kreative gør-det-selv indhold, som Familiejournalen i 1960’erne-70’erne næsten var gået helt væk fra. Måske pånær Karen K.’s kreative indslag.
Det kunne være spændende at arbejde med denne side af Karen K.’s historie, fordi det også er mediehistorie. Det håber jeg at kunne gøre snart.
Igen tak for de flotte ord. Og godt nytår.
Venlig hilsen
Mikael
LikeLike