I år er der kommet en pæn bunke julekort. Nå ja, ikke et eneste af dem er adresseret til mig og kommet med posten. Derimod er det julekort tegnet af Karen K., som har jeg fundet på loppemarkeder og internetauktioner i årets løb. Derfor strækker årets høst af julekort sig også over fire årtier fra 1958 til 1981. Og ud over at nyde Karen K.’s flotte kort får man på den måde også lejlighed til at læse andres post. Julehilsner sendt fra og til mennesker, der formentlig for størstepartens vedkommende forlængst har forladt denne verden.

Det ældste af årets julekort er sendt i 1958 og har motiv med Maria med det lille Jesusbarn, der får besøg af en engel. På kortet har postvæsnet stemplet: Skriv tydelig og fuldstændig adresse. En venlig henstilling til kunderne om at anvende hele adressen, hvilket i hvert fald i de små by var noget nyt på dette tidspunkt. Tidligere kunne man man skrive f.eks. “Til hr. Vestergård, Tommerup Mark pr. Tommerup” og overlade resten til det stedkendte postbud. Julekortet her er dog sendt til Victor Nordun i Hvidovre, og her har fulde adresser med gadenavnene og husnumre sikret været fuldt integreret på dette tidspunkt. (Jeg har dog sløret adressen på billedet)

Med dette kort kommer vi i berøring med datidens kunstner- og musikermiljø i København. Afsenderne Annie og Ole sendte julekortet på bagkant til Viktor Nordun. Det vil sige, de havde modtaget et julekort fra Victor uden selv at have sendt et og har så i al hast sendt et kort med “tak for de smukke ord og dine gode ønsker” d. 25. december. Som et PS. står der: “Det var et interessant hovede, du har skåret. Kig op på Nitivej 9, III.” Hvad mon det handler om?

Viktor Nordun var møbelarkitekt og snedkermester, så han har formentlig skåret en træskulptur, som Annie og Ole har set. Men hvad mon der foregår på Nitivej 9, 3. sal? Det er ikke her Annie og Ole bor (og det ville jo i så fald heller ikke være nødvendigt at skrive adressen til Hr. Nordun – han må  jo kende deres adresse, eftersom han lige har sendt et julekort dertil). I følge den gamle telefonbog fra 1958 boede der to enlige damer i lejlighederne på Nitivej 9, 3. sal. Så det er vel næppe der , Ole vil sætte Viktor i stævne? Til gengæld bor der på 4. sal en musiker – en vis “Hr. J. Hansen” – og mon ikke det er hér, herrerne skal mødes? Noget kunne i hvert fald tyde på, at Viktor Nordun også er musikinteresseret. Hans snedkerværksted har nemlig i 1950’erne tilknytet et øvelokale for jazzmusikere. Det skriver jazz-trompetisten Jørgen Møller om i sine erinderinger fra 1950’erne københavnske Jazzmiljø: “Dusty Road Muggers og den traditionelle bølge, som jeg opfattede den“:

“Efter endt skolegang var vi nu mere frie mennesker end før, men stod desværre også uden øvelokale. Til al held kendte Knud (Rasmussen) den voksne søn af Snedkermester Victor Nordun i Hvidovregade. Olav Nordun (1929-2018) var ivrig jazzinteresseret og spillede selv trompet; i tilslutning til snedkeriet fandtes et anneks til kunstneriske udfoldelser, og der blev da også både spillet og festet dér.”  (Jørgen Møller)

Hele teksten kan du læse på Holden Foghs hjemmeside om københavnsk jazz, hvorfra jeg også har lånt dette billede. Sjovt hvordan sådan et gammelt julekort kan åbne et vindue til en svunden tid.

Det næste kort er sendt i 1959. Det er ikke signeret, men skulle efter sigende være tegnet af Karen K.

Her ser man et eksempel på, hvordan man stadig skrev adresser på landet på den tid. Man gik ud fra, at postbudet vidste hvor i Ulkind Sven Vindbjerg boede.

Selv om kortet blot er underskrevet Betty og Ras P. og navnet på deres gård, tog det ikke mange minutter på internettet at finde billeder af de to fra ca. den tid, hvor kortet blev sendt.

 

 

Det er tankevækkende her i vores egen tid, hvor mange bekymrer sig om, hvilke personlige data, der florerer rundt omkring i cyberspace. Noget som Betty og Ras P. ikke skænkede en tanke.

I 1963 modtog familien Jespersen i Hellerup dette kort med en engel på bare ben i sneen fra Elna og John.

I 1963 var det de Københavnske postdistrikter K.V.N.Ø.F.S o.s.v., som etaten mindede borgerne om at huske i et håb om at få bedre styr på forsendelserne.

De her to kort med motiv fra Grønland samt to dansenisser er aldrig blevet sendt, men de er formentlig også fra 1960’erne, og de er da rigtig fine:

Musen på det nederste kort minder lidt om musen på dette gamle julehjerte.

Alligevel er jeg ikke helt overbevist om, at det også er Karen K., der har tegnet julehjertet. Men måske er hun blevet inspireret af det?

Det var ikke kun i Danmark, at Karen K.’s julekort blev sendt. Over tre år (1969, 1971 og 1972) modtog familien Palmkvist i Garphyttan i Sverige disse tre kort fra den samme familie. Tændstikæsken er sat ind som målestok:

Som man kan se, er kortene meget små, kun ca. 10×7 cm. Dengang kunne man i Sverige sende små kort for en billigere porto end kort i almindelig størrelse. Til gengæld måtte kortet heller ikke indeholde andet end den fortrykte hilsen og afsenderens navn – ellers kom der strafporto.

Kortene er underskrevet Hardy (?), Katarina, Cecilie og Robert.

Sjovt nok modtog familien Palmkvist det Karen K.-kort, som de havde fået fra Hardy & co. i 1969, igen to år senere. Men denne gang i fuld postkortstørrelse og sendt fra Margareta. Mange år senere købte jeg alle kortene hos en svensk antikvar.

Selv om motiverne gik igen på de julekort af Karen K., som blev solgt i de forskellige nordiske lande, så havde de alligevel lidt variation. Her ses det samme kort, men fra henholdsvis Danmark og Sverige. Kortet til venstre,  som er udgivet af George Moldow i Danmark, har hvid ramme, mens det svenske kort til højre – udgivet  af Axel Eliasson – ikke har nogen ramme.

Og så fandt jeg lige på nettet dette billede af det samme kort, men udgivet i Finland af Paperitaide. Finnerne foretrak bølgekant:

Et finsk julekort er der også mellem mine “egne” julekort i år. Selvfølgelig også med bølgekant. Her ses det sammen med sin danske pedant – selvfølgelig med hvid ramme.

De yngste julekort i årets julepost er fra 1980 og 1981. Kortet fra 1980 er et “rigtigt” julekort på karton, mens det andet er af tyndt blankt papir og klippet ud af Karen K.’s julepanorama (fra 1980!) fra Familiejournalen.

Her ses det store panorama, som julekortet er klippet ud af:

I 1980’erne er der fuld adresse med gadenavn og husnummer på julekortene, som der skal være.

Sjovt nok er teksten på kortene næsten ens bygget op. Først den obligatoriske jule- og nytårhilsen, så en sygehistorie fra det forgangne år (henholdsvis en uspecificeret hospitalsindlæggelse, urinsyregigt og blindtarmsbetændelse). Til slut en overvejelse om, hvor bedstefar skal holde jul i år. Igen to gode eksempler på julekort som en litterær genrer, hvor man skal sige alting og ingen tid på én gang!

Lad os slutte af med – som Vita på kortet fra 1981 – at håbe, at vi alle vil forblive “raske og friske. Det er vi, bank tre gange.”

P.S. Samtlige danske julekort i årets bunke fra 1958 til 1981 havde julemærker på.