Julen 2025 synger på sit allersidste vers. Mange steder er julepynten nok allerede pillet ned, men her hos os hænger de mange fine ting stadig roligt rundt omkring. Blandt andet denne gamle uro af Karen K., som snart kan fejre sin 60 års fødselsdag.

Hvad skete der i julen 1967? Det kan være svært at huske. Men én ting, jeg ved med sikkerhed, er, at tirsdag den 5. december 1967 udkom Familiejournalens julehæfte. Og i hæftet var der et stort klippeark tegnet af Karen K.

Klippearket havde forskelligt julepynt tegnet en gammeldags almuestil: kræmmerhuse, hjerter, stjerne og runde medaljoner eller “oblater”. Nostalgien omkring det gamle danske bondeliv fyldte en del i de eller moderne og normbrydende 1960’ere.

Således havde Karen Kjærsgaard allerede i 1966 lavede et lignende klippeark til bladet i præcis den samme stil “ inspireret af festlige gamle håndarbejdsmotiver”

Hvis man nænnede at klippe i arket, som var trykt på kraftigt papir, så gav ugebladet beredvilligt flere anvendelsesforslag. Samtidig opfordrer man sine læsere til at sende “et par linier” til bladet hvis man selv fandt på andre anmeldelsesmuligheder.

Noget andet som (formentlig) skete i julen 1967, var at en læser fandt saks, tændstikker og sytråd frem for at lave en juleuro ud af arket, sådan som det var beskrevet på side 98 i Familiejournalen.

Karen Kjærsgaard har lavet en medfølgende arbejdstegning til at illustrere, hvordan uroen skal samles. Men den endelige juleuro fik man kun at se, hvis man selv samlede den.

Hvem end den ukendte læser, som samlede uroen, var, så har vedkommende fulgt Karen K. vejledning til punkt og prikke. De små stjerner er monteret med tændstikker. “Oblaterne” hænger ned fra spidsen af den store stjerne, mens de små hjerter hænger fra hjørnerne.

Forslaget om at placere et større hjerte i midten er også blevet fulgt.

Og på hjertet står “Jul 1967”

Meget er sket i verden siden julen 1967. I dag kan Familiejournalens læsere ikke længere sende “et par linjer” til ugebladet i et brev befordret af det statslige postvæsen. Men hvis læserne skulle have lyst til at kontakte bladet ville de nok også foretrække at sende en e-mail eller en elektronisk besked, som er fremme på 1 sekund.

Juleuroen fra 1967 findes dog stadig. Nu bor den hos os og drejer rundt, mens jorden snart har taget endnu en rejse rundt om solen.