Jeg har lige opdaget, at det er flere år siden, jeg har skrevet noget her på bloggen i forbindelse med påsken. Så nu i 2023 skal det være igen.

Det at sende påskekort til hinanden har vist ikke været en “ting” her i Danmark siden starten af 1900-tallet. I Sverige holdt traditionen sig langt op i tid, og det betyder, at Karen K. har tegnet en hel del påskekort til det svenske marked. Og heldigvis kan man jo stadig pynte op med de fine gamle kort.

Det samme svenske forlag, som trykte påskekortene, stod også bag andet påskepapirpynt fra Karen K. Bl.a. bordløbere. Som et billigere alternativ til broderede løbere eller datidens trykte løbere af jute eller bomuld kunne man købe påskeløbere i kraftigt papir med flotte påskemotiver på.

Papirløberne var ikke så holdbare som dem i papir, men denne her har alligevel overlevet siden en gang i 70’erne (formentlig). Lidt hak og ridser gør ikke så meget i den forbindelse.

Påskebilleder til væggene var Karen K.’s svenske forlag også leveringsdygtigt i. Påskbonader kaldes de på svensk. Vi har ikke rigtigt et dækkende ord på dansk, så vi ville nok bare kalde dem plakater. Jeg tror dog aldrig, de har været til salg i Danmark.

Plakaten her har ingen Karen K.-signatur, men jeg købte den alligevel med en fornemmelse af, at Karen K. var kunstneren bag. Den er udgivet af hendes svenske forlag Axel Eliasson i den periode, hvor Karen K. leverede designs til dem.

Det var mest de runde sorte øjne og kollage-stilen, som mindede mig om Karen Kjærsgaards udtryk. Men ved lidt sammenlignende studier i min Karen K.-samling er jeg nået frem til, at hønsebilledet virkelig må være lavet af Karen K.

Hvis man kigger nærmere på hønsefamilien på det nederste billede, ligner de meget hønsene på det øverste: øjnene, hønsefødderne, kyllingerne som tildels ikke har næb, hanens røde kam og placeringen af hanens ben er næsten ens på de to billeder.

“Men HOV!” vil den opmærksomme læser sige: “Det nederste billede er jo signeret Bolette. Det er ikke Karen K.” Men jo, det er alligevel Karen K.! Karen Kjærsgaard ændrede nemlig en kort overgang sit kunstnernavn på svenske produkter – og kaldte sig Bolette i stedet. Det kan du læse om ved at klikke her.

Hanens lidt underlige gule øjne undrede mig lidt, og forekom mig at være atypiske for Karen K. Men jeg fandt tilsvarende gule øjne på to haner på en munter Karen K. påskefrise, som du kan se herunder, så de gule øjne er ikke enestående.

Her er endnu en påskbonad af Karen K. fra 70’erne:

Stilen er et lidt utraditionel for Karen K. – næsten i stil med Bjørn Wiinblad. Men sikke en fin forårsstemning. Selv kyllingen i fugleburet er i godt humør.

Karen K. har også tegnet påskekort i samme stil:

For nogle år siden fik jeg mulighed for at hjælpe redaktionen af Familiejournalen med at fremskaffe de fire gamle påskekort, da de gerne ville genoptrykke kortene på bagsiden af deres påskenummer i 2019. Det kan du læse om ved at klikke her og her.

Jeg håber, at Karen K.’s påskebilleder har bragt dig i forårshumør. Her på Fyn skinner solen i hvert fald. Så selv om påsken er lidt kold i år, kan man tydeligt mærke, at foråret er på vej. God påske!