Så er det endelig blevet juleferie. Hurraaa! Da jeg gik i skole, syntes jeg, starten på juleferien var noget helt særligt. Juleferien, som lå forude, virkede i mit hovede lige så lang som sommerferien, selv om juleferien jo kun var lidt over en uge lang.

Dagen inden jul var speciel, fordi man faktisk slet ikke skulle andet end at hygge sig. Ingen undervisning og lektier.

Og så havde man lov til at tage et lille stearinlys med og tænde det på sit skolebord (Vi sad også på bagsædet i bilerne uden sikkerhedssele dengang!) Af en eller anden grund har jeg også en idé om, at vi fik en mandarin.

Jeg havde den Karen K. lysestage med, som er på billedet. Det var min storebors, og jeg syntes, den var fantastsisk. (Karen K. vidste jeg ingenting om).

Så der sad jeg i 1984 og så cirka ud som på billedet herover. Bare 40 år yngre. I 1984 gik jeg i 1. klasse, og for ikke ret længe siden fandt jeg min “Julebog 1984”, som vi skrev i skolen i december måned.

Julebogen var et stilehæfte, hvor vi klæbede juletegninger ind og skrev små historie – med stavelsesdeling i de lange ord. Hele den pædagogiske bagtanke var vel at øve sin skrivefærdighed.

Som litterært værk vil jeg beskrive min Julebog som en lidt uhomogen samling af meget korte noveller med en lidt tyndbenet karakteropbygning og usandsynlig lav spændingskurve. Et gennemgående tema er julegrød.

Der er anvendt mange forskellige ukrediterede illustratorer. En enkelt novelle er imidlertid illustreret af forfatteren selv (dog uden den store sammenhæng mellem tekst og billeder. Til gengæld er nisserne modigt klædt i lilla i modsætning til den traditionelle røde julefarve):

Når spændingsniveauet ikke er så højt, kan jeg til gengæld glæde mig over, at jeg stavede nogenlunde ok der midt i 1. klasse.

Den sidste historie i bogen har særlig interesse for mig i nutiden og for bloggen her. Den viser nemlig, at jeg har haft fat i et Familiejournalen fra 1982 og var faldet for Karen K.’s julepynt.

Fotoet med remserne med nisser og engle er julepynt, som Karen K. tegnede til Familiejournalen i 1982. Og julekortet med fuglene er klippet ud af Karen K.’s julepanorama samme år.

Det var pudsigt at se den gamle Julebog efter alle de år. Det er altid lidt særligt at møde fortiden på den måde.

Inde i hæftet lå også to fødselsdagskort med pingvinen Pondus stilet til mig fra “Venner i Danske Bank”. Den blev jeg sikkert begejstet for den gang!

Efter at have læst min Julebog fra 1984, synes jeg godt, julen 2024 kan begynde. I den rette nostalgiske stemning.