Man kan vist roligt sige, at DR’s TV-serie Matador er blevet folkeeje. Serien er blevet sendt otte gang på DR, og er nu permanent tilgængelig på DVD og drtv.

Serien er blevet en fælles referenceramme til en tid, som de færreste længere kan huske: “Hvordan var det i Matador?”, “Ligesom i Matador”. Spørgsmål om Matador har også været del af indfødsretsprøven. Nogle danskere har set serien adskillige gange og morer sig over at kunne citere replikker fra serien i alle mulige passende situationen.

Man referer til handlinger og personerne i Korsbæk næsten som om det er virkelighed. Og serien er blevet en slags historiebog, om hvordan det var at leve i en lille provinsby i Danmark i tiden før, under og efter 2. Verdenskrig.

Serien blev indspillet i 1978-82, men omhandler perioden 1929-1947. Og selvom – eller måske netop fordi – serien er en så perfekt gengivelse af perioden, er det blevet lidt en sport at finde små historiske og aktuelle fejl i Matador. Regisørerne som har stået for rekvisitterne har gjort et kæmpearbejde for at gøre scenerne og hjemmene i serien så historiske korrekte som muligt, og alligevel glipper det af og til.

F.eks. blev visen om de tre musikanter, som Røde synger til sit bryllup i 1935 først udgivet i 1939. Og til “Lauras store dag” er der også kludder i salmenumrene, som er hængt op i kirken.

I afsnit nummer 8 huserer Gitte Graa i Varnæs’ stuer på bare tæer og med champagne, mens hun opfordrer Varnæsbrødrene til at spille Ludo om Laura. I køkkenet knuser en rasende Laura med en issyl den isblok, hun netop har hentet på mejeriet. Pudsigt nok er isblokken dog pakket ind i klar plastik, hvilket man ser i et kort sekund, da Laura smider isen over i en skål.

Efter at Matador er blevet digitaliseret og renset, er det blevet endnu lettere for nørder at pause billedet, zoome ind på detaljer og finde fejl. I al godmodighed naturligvis.

Nu vil jeg også melde mig i en Matador-nørdeklubben. Det drejer sig om en lille fejl i afsnit 12: I lyst og nød, som foregår i 1935-36.

I en scene ser man, hvordan der danses om juletræet hos henholdsvis Skjerns, Varnæs og Agnes og Røde.

Familien Skjern synger “Højt fra træets grønne top“, og juletræet er pyntet med Dannebrogsflag og kulørt papirpynt. På et tidspunkt zoomer kameraet ind på pakkerne under træet.

Og hvad ser man her yderst til venstre? Intet mindre end to julegaver pakket ind i julepapir, som er tegnet af Karen K. I julen 1935 var Karen Kjærsgaard, som dengang hed Aschengreen, kun lige fyldt tre år, og selv om hun nok havde haft farveblyanter i hånden på dette tidspunkt, var hun ikke begyndt at designe gavepapir endnu.

Man ser kun gavepapiret et kort øjeblik, men der er ingen tvivl om, at motivet forestiller et damplokomotiv med nisser, som er iført Karen K.’s karakteristiske lange nissehuer.

Jeg har aldrig set selve det pågældende julepapir, men til gengæld har jeg siddet med Karen K.’s originale tegning til designet, da jeg her i foråret besøgte Karen K.’s søn og fik mulighed for at se hendes efterladte arkiv.

Julegavepapiret i TV-serien er altså mere 1979 end det er 1935. Man kan spørge sig selv, om højkulørt gavepapir overhovedet var så udbredt i 1935, som gaverne under familien Skjerns juletræ antyder. Jeg husker ikke selv 1930’erne, men jeg tror, at kulørt gavepapir først efterhånden blev rigtigt udbredt efter 2. Verdenskrig.

I 1969 kunne man i hvert fald læse om den slags gavepapir, som noget relativt nyt:

Selv om det er sjovt for en nørd som mig at gribe folkene bag Matador i en lille fejl, så glæder jeg mig egentlig mere over, at Karen K.’s folkekære tegninger har fået en lillebitte plads i den folkekære serie Matador. Som endnu et lille stykke Danmarkshistorie.

Og hvad lavede Karen (K.) så egentlig i 1935? Ja, hun var langt, langt fra Danmark. Nemlig i det daværende Madras i Indien, hvor hun var født i 1932. Hendes far var nemlig i en årrække udstationeret der for ØK.

I en lille selvbiografisk historie fra dengang fortæller Karen K., hvordan hendes far tegnede elefanter til hende. Elefanter, som så så tossede ud, at kun far og datter kunne se, hvad de forestillede. Måske var det alligevel her kimen til Karen K.’s tegnetalent blev lagt.

Og du kan selv se efter i Matador afsnit 12.