Godt nytår

Nu er der kun få timer til året 2023 rinder ud. 2023 har været et spændende år for mig her på Karen K.-bloggen. Selvfølgelig først og fremmest fordi jeg fik mulighed for at lave en udstilling om “Karen K.’s jul” på Møntergården i Odense.

Udstillingsbygningen hvor Karen K.-nisser i stor størrelse byder velkommen i vinduerne.

Billederne, som vi har brugt uden på udstillingsbygningen er forstørret mange gange fra den svenske julbonad, som de oprindeligt stammer fra, men de gør sig godt i stor udgave.

Jeg er rørt og benovet over alle de positive tilbagemeldingerne fra gæsterne. Det lader til at mit håb om at formidle det nostalgiske, det hyggelige og det eftertænksomme og ikke mindst Karen Kjærsgaards talent er lykkedes.

Udsnit af montre med julekort.
Gennemsigtig væg med julepanoramer.

Jeg håber, at udstillingen giver mig endnu mere mulighed for at arbejde med Karen K.’s værk i 2024.

Her på bloggen har 2023 og været et vildt år. Jeg har endda været i Familiejournalen. Det var stort. Du kan læse artiklen her.

2023 blev det år siden starten i 2016, hvor flest folk fra hele verden har kigget forbi bloggen. Jeg vil gerne takke jer, der læser med og kommenterer, for at gøre det så sjovt for mig at skrive på bloggen.

Med et par stemningsbilleder vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår. Må 2024 blive et godt år.

Skriv en kommentar