Her i starten af 2026 har vinteren fæstnet sit greb om landet. Der er længe siden, det har været så koldt i så lang tid her i landet, selv om det var almindeligt for en generation siden.

Sne, tåge, frostklar himmel og tusmørke veksler hen over landskabet. Karen K. har indfanget den stille og lidt melankolske danske vinterstemning i en række af sine tegninger fra 1979’erne og 80’erne. Her er ingen nisser eller juletræer. Det er tomme januar- og februar landskaber uden mennesker. Kun enkelte fugle gæster vinterstilheden.

Karen K. lader denne originaltegning fra januar 1985 følge af ordene: Landet er gået i hi – med sin vinterdyne af snedun trukket op over hovedet.

Starten af 1985 var ikke bare en helt almindelig januar. Der var isvinter i Danmark. Med dagstemperaturer på -5 til -10 grader og nattetemperaturer på ned til -20 grader. Isbryderne måtte i gang i de indre danske farvandet.

Originaltegningen herunder er formentlig også fra 1985 og er en af de få lidt dystre tegninger fra Karen Kjærsgaards hånd. Helt alene i et næsten uendeligt islandskab ses en sort fugl.

Teksten under billedet lyder: Fastfrosset i havets ismasser – stadig med halsen rank – sidder en af de store skønne vilde fugle – – – – Det er hårdt, det er goldt, det er knugende koldt.

Svanerne på dette kort er ikke frosset fast, men er i flugt henover en råkold fjord.

Og på dette kort, som er lavet efter en tegning fra 1980, kaster aftensolen lidt lys over vinterlandskabet:

På denne tegning er det en flok fouragerende stillitser, der lyser op i den hvide sne med deres farvestrålende fjer.

Men selv isvintre får en ende. Som på disse tegninger fra marts 1978. Landskabet er omkring den østjyske landsby Tåning, hvor Karen Kjærsgaard boede på det tidspunkt.

Sneen er så småt begyndt at smelte på markerne. Og det grønne land dukker atter frem fra under sneen.