Måske meget symptomatisk for PostNords ry for at være langsom til at levere pakker og breve, så ankom de sidste af årets julekort 2023 først her på den tredje hverdag i januar 2024.

Et af kortene er poststemplet 22. december, så det har været 8 hverdage og og 5 helligdage undervejs fra Esbjerg til Tommerup. Det tempo ville næppe have imponeret de postvognskuske, som kørte for Christian d. 4.’s nyoprettede postvæsen i 1624. Nå, PostNord skal nu ikke høre mere negativt fra mig omkring den sene levering, for der var kun tale om “sekundære” julehilsner. Dvs. det var antikvariske julekort, som jeg har købt online.

Mere alvorligt for den døende julekortstradition er det nok, at PostNord d. 1. januar 2024 har øger portoen for at sende et postkort med mere end 100 % til hele 25 kr. Der er næppe nogen, der vil give så meget for at sende en julehilsen i kuvert, når der er så mange alternative elektroniske muligheder.

For få år siden kunne man sende et brev til omdeling næste dage. Det kan man ikke forvente længere. Til gengæld kan man sende en e-mail til den anden side af jorden på et sekund “gratis”

De forandringer, der sker over tid, fik mig til at tænke på en lille satirisk kommentar til fremtidens jul, som jeg læste i et ugeblad fra 1968. Afsenderen er Danmarks Radios generaldirektør, Niels-Jørgen Kaiser (som jeg holder personlig ansvarlig for, at Danmark ikke deltog i det europæiske melodi grandprix i 1967-1977 😞). Han syntes, at julen anno 1968 allerede var lidt “for meget”, og han forestillede sig, hvordan det bare blive værre i fremtiden – også med postvæsnet. Han skriver:

“ Julen er blevet et helårsarrangement. Afstanden mellem juleudsmykningens nedtagning og ophængning bliver kortere og kortere, og når granguirlanderne en dag bliver fremstillet af plastic, ender det nok med, man lader lader dem blive hængende.

Postvæsenet meddeler, at juleposten skal afsendes senest den 25. november, hvis man vil have den bragt ud, og meget tyder i øvrigt på, at breve for fremtiden skal afhentes på posthuset…” (Hjemmet 1968, nr. 52, s. 25)

Plasticgran er i vore dage blevet en kendsgerning, ikke kun i USA. Forsendelsestiderne er, som beskrevet ovenfor, blevet meget lange. Ja, og næsten hver gang jeg får en pakke skal jeg selv hente den i en pakkeshop. Så hr. Kaiser har fået mere ret i sine spådomme end han måske forestillede sig. Dog tager han fejl i at posthuset stadig eksisterer i fremtiden, det gør de ikke mere.

Ak ja, måske var verden lidt simplere og uskyldigere dengang for ca. 60-70 år siden. Eller hvad? Lad os få en kort stund vende tilbage til de gode gamle dage, “der var engang“ og se på et par af de gamle julehilsner på de antikvariske julekort.

Julekortet her er ikke unikt i min samling – jeg har flere med samme motiv. Men det er interessant på grund af sit poststempel med årstallet 1955. Det er nemlig endnu det første år, hvorfra jeg med sikkerhed har kendskab til julekort, som er signeret med den senere så velkendte Karen K.-signatur.

Udover selve poststemplet er kortet også blevet forsynet med et andet stempel, der bønfalder kunden om at skrive tydelig og fuld adresse på sine forsendelser. Og når man ser håndskriften på dette julekort, forstår man egentlig godt postvæsenet. Det er tydeligt nok, at kortet skal til Kongensgade 39, men i hvilken by? Aarhus, Aars, Herning…? I virkeligheden står der nok “Her” – altså i samme by som afsenderen, Esbjerg. Men det hele er en kende indforstået. Et tjek i folletællingen anno 1940 for Kongensgade 39 i Esbjerg bekræfter, at den er god nok, og at modtagerne af kortet er malermester Niels Olesen (lærer på teknisk skole) og frue, Marie Jensine.

Et par år før de modtog dette julekort, nemlig i 1952. Havde familien Nielsen holdt en juleaften, som var speciel nok til, at den kom i avisen. De havde nogle haft to sorte amerikanere som julegæster – nemlig farmeren John Jefferson fra Washington og hans søn John Jr. , som begge var på højskoleophold i Danmark, men manglede et sted at holde jul. Det blev så hos malermesterfamilien i Kongensgade.

(Julen 1955, hvor familen Nielsen modtog Karen K. julekortet, blev ulykkeligt nok Niels Olesens sidste. Han døde pludseligt året efter i Wien under en biltur til Jugoslavien).

Det næste daterede julekort i bunken er sendt i 1961. Hanne ønsker familien Kiilerich et glædelig jul og fortæller, at hun selv skal holde jul hos en venindes forældre, fordi hun ikke har fået fri hverken i julen eller nytåret, hvor der er ekstra travlt.

Karen K.’s motiv med engle der spreder stjernedrys er også anvendt på et kræmmerhus fra samme tid.

På kræmmerhuset har englene dog fået tilføjet glorier.

Det næste julekort er også sendt i 1961 og har fashionabelt guldtryk. Afsenderen, hvis navn jeg ikke kan læse, skriver til Kirsten, som er børnebibliotekar i Slagelse, at hans kone Minna har født en datter i november, og at “den lille satan” har skreget lige siden. Nederst på kortet har Minna dog tilføjet, at alt er Ok!

Kortet var adresseret direkte til Kirstens arbejdsplads, Børnebiblioteket i Slagelse, og det fremgår også at hun næsten lige er flyttet til byen, for afsenderen af julekortet spørger, om hun er faldet godt til der. Så måske kendte han ikke hendes nye adresse.

Her er et billede fra Børnebiblioteket i Slagelse fra ca. 1961, og faktisk er Kirsten en af de to kvinder bag skranken!

Men for at vende tilbage til motivet på Kirstens julekort. Guldet og engle står lidt i kontrast til den meget jordnære trillebør, som er på billedet! Men det med at give hinanden en køretur i trillebør fik mig til at tænke på en spøjs historie fra min egen slægtskrønike. Historien omhandler min oldefar, malermester H. Hansen, som jeg aldrig har mødt. Han var en meget religiøs mand, men vist hverken engleagtig eller specielt humoristisk anlagt. Det sidste kunne man ellers måske få indtryk af udfra denne lille historie om ham, som først kunne læses i en lokal avis i Grenå, men som siden blev trykt i Jyllandsposten d. 30. september 1921.

Med moderne reststavning står der:

“Forleden vædede malermester H. Hansen i Ørum med Cykelhandler Jens Nielsen i Ramten 20 kr. og aftensmad på, at han pr. trillebør og uden hvil kunne køre Nielsen fra Ørum til Ramten. Væddemålet blev udført samme aften, og malermester Hansen vandt med glans, idet han på en lille halv time trillede Larsen fra Ørum til Ramten.”

Ørum og Ramten er to små landsbyer på Djursland, og der er ca. fire kilometer imellem dem, så min oldefar har haft fart på. Måske har både pengepræmien og aftensmaden lokket. Måske hjalp en engel med at lette vægten af cykelhandler Larsen i trillebøren?

De næste to julekort er ens og i miniformat, kun 7×10,5 cm. Jeg har en del svenske julekort i miniudgave, men jeg har aldrig set præcis dette motiv i denne størrelse før.

Det ene kort er formentlig sendt i 1969. Det år blev 35-øres frimærket med “Pelles nya kläder” i hvert fald udgivet af det svenske postvæsen. Det andet kort til gossen Hans-Christian fra farmor er nok sendt nogle år tidligere, for det har kun fået 25 øre i porto.

Efter de svenske julekort følger et julekort i “kæmpe” format. Nemlig 9,5×21,5 cm. Det store kort har aldrig været anvendt, men ud fra stilen tror jeg, det er et af Karen K.’s tidlige fra 1950’erne.

De sidste to kort, som er fra en serie med farvestrålende nissemotiver, er heller ikke brugte eller daterede, men de er nok fra ca. 1960.

Til sidst en lille krølle på historien. Samme dag som de forsinkede julekort kom helt fra USA et brev med et påskekort tegnet af Karen K. Kortet er fra den helt anden ende af Karen K.’s professionelle karriere. Sikkert fra efter år 2000. Motivet minder os om, at foråret ikke er så forfærdeligt langt væk.