Tegnelæreren

Karen Kjærsgaard (født Aschengreen) blev født i Madras i Indien, men voksede op i Holte, hvor hun gik på Holte Gymnasium. Der var tale om en privatskole, som også havde yngre klassetrin og altså ikke bare gymnasieklasser i nutidig forstand. Karen Kjærsgaard fortæller i et interview i Familie journalen i 1966, hvordan skolens fortræffelige tegnelærer, maleren Klingspor vakte hendes lyst til at gå kunstnervejen.

klingspor_alexander-kammeraterne~OM263300~10127_20111024_100000539_548
Oliemalleri af A. Klingspor. Var sammen med et andet maleri vurderet til ca. 1500 kr hos Bruun Rasmussen i 2015. Malerierne blev ikke solgt.
FullSizeRender-22
A. Klingspor. Fra Klingspor. Lærer og maler, 2012

 

 

Tegnelæreren, Alexander Klingspor underviste på Holte Gymnasium fra 1932 til 1960. Han var selv professionel kunstner, da han fik jobbet som tegnelærer, men valgte at fokusere på arbejdet med børnene og deres kunst. Pædagogisk var han langt forud for sin tid. Han indførte keramik i undervisning – hvilket førte til, at faget ”formning” opstod i folkeskolerne. Da undertegnede blogger gik i folkeskole i 80’erne, kaldtes det kretiv fag stadig ”formning” på skoleskemaet. Den ellers ret stilfærdige Klingspor havde store visioner for formningsundervisningen. Han mente, at de voksnes opgave var, at styrke barnets kreativitet gennem ”en kort, saglig og illustrerende forklaring, givet i det rette øjblik – og absolut ingen utidige voksenindblandinger i deres arbejde!” Han oplevede, at voksne undervurderede det indre liv, som børnene prøvede at udtrykke i deres kunst, og at de voksne stillede urimelige krav til ligegyldige detaljer og blev frastødt af barnets kunstneriske ubehjælpsomhed. Men det var netop denne ubehjælpsomhed, der gav børnenes værker charme, mente Klingspor. (Kilde: Klingspor. Maler og lærer, udgivet af Rudersdal Museer 2012).

 

FullSizeRender-8
Udstilling af elevarbejder på Holte Gymnasium ca. 1951. Måske blev Karen K.’s tidligste værker udstillet her. Fra Klingspor. Maler og lærer, 2012.

Klingspor sørgede for, at vandreudstillinger med nyere dansk kunst kom til Holte Gymnasium, og at kunsthistorikere, malere og forfattere lærte børnene om kunst. I dette inspirerende miljø udviklede Karen Aschengreen sine tegneevner. Da kun dimiterede på gymnasiet med en nysproglig studentereksamen i 1951, søgte hun derfor ind på Kunstakademiet i København.

FullSizeRender-9
Tegning af Alexander Klingspor, fra Klingspor. Maler og lærer, 2012

 

Karen_Kjaersgaard9 2
Udsnit af postkort af Karen K. Tilhører Per Sørensen http://www.piaper.dk

 

Alexander Klingspor, der døde i 1978, har efterladt sig både oliemalerier, akvareller og papirarbejder. Om Karen Kjærsgaard er direkte inspireret af hans kunst, skal jeg lade være usagt. Men hun blev i hvert fald ledt det første stykke af vejen på sin kunstneriske karriere af tegnelæreren, Klingspor.

signaturer
To kunstnersignaturer

Hvis du vil vide mere om Alexander Klingspor kan du læse bogen “Klingspor. Maler og lærer“, som blev udgivet af Rudersdal Museer i forbindelse med en udstilling i 2012. Du kan også se en film om Alexander Klingspor her.

Holte Gymnaisum lukkede i 1996. Bygningerne huser i dag folkeskolen Dronninggårdskolen.

P.S. Tegnelæreren Alexander Klingspor må ikke forveksles med den nulevnde svenske kunstner af samme navn, hvis kunst ligner en blanding af Edward Hopper og Michael Kvium.

KarenKblogheader

Folkedragter

IMG_6714
Familie Journalens julekort 1968 og 1973-75

I årene 1968, 1973, 1974 og 1975 tegnede Karen K. til Familiejournalen er stort ark med julekort med billeder af mænd og kvinder i danske egnsdragter. Det blev til i alt 50 forskellige kort med dragter fra hele landet – inkl. ét kort fra henholdvis Island, Færøerne og Grønland.

Tegningerne er i naivistisk stil, men har alligevel stort detalje rigdom, hvad angår dragternes enkelte dele og stoffernes mønstre. Hvor fik Karen K. inspiration og viden til at udføre disse julekort?

Da jeg læste lidt om emnet engsdragter (eller folkedragter, nationaldragter), faldt jeg over maleren C.F. Lunds gamle bog “Danske Nationaldragter”. Der er ingen tivivl om, at Karen K. har haft denne bog i hænderne og brugt den som forbillede til mange af sine julekort. Jeg viser nogle eksempler her neden for. Selv Læsøpigens tørvespade er kommet med på julekortet, og armstillingen hos Bornholmerkvinden og morsingboen er også den samme hos C.F. Lund og Karen K.

folkedragter

Eksempler på hvordan C.F. Lunds tegninger var inspiration for Karen K.’s julekort.

Historien om maleren Frederik Christian Lund (1826-1901) er virkelig Danmarkshistorie. I 1849 kom den første danske Grundlov. Og efter dansk sejr over Preussen i Treårskrigen 1848-50 var der store nationale følelser til stede i befolkningen. Denne nationalfølelse vakte også en fornyet interesse i landets historie, og alt det der var ved at gå tabt i det begyndende industrisamfund – f.eks. landbefolkningens gamle skikke og klædedragter. De danske egnsdragter havde netop deres storhedsperiode i årene 1750-1850. Derfor var det fremsynet, da en række oldgranskere (i dag ville man kalde dem historikere, arkæologer eller etnologer) med Christian Jürgensen Thomsen og J.J.A. Worsaae i spidsen søgte regeringen om økonomisk støtte til at indsamle vide om disse dragter.

200px-Frederik_Christian_Lund_by_Budtz_Müller_&_Co
F.C. Lund

Til opgaven udvalgte de kunstmaleren F.C. Lund, der havde deltaget i Treårskrigen som underofficer. Under krigen havde han haft sin skitsebog med sig alle vegne, og heri havde han tegnet skitser af bøndernes dragter. Nu drog han på studierejser rundt i landet og vendte tilbage med akvareller, som blev til 31 farvelitografier med egnsdragter fra det meste af Danmark, inkl. Sydslesvig som endnu ikke var tabt. Litografierne udkom i bogform i skæbneåret 1864.

Bogen blev meget populær og udkom i 2. udgave i 1890. Da man ville udgive 3. oplag i 1915 havde man imidlertid det problem, at de originale akvareller var blevet købt af en svensk samler, og at de sten, man brugte til at optrykke 2. udgave var forsvundet. Derfor måtte maleren Luplau Janssen genskabe de originale akvareller – dog måtte han kun ændre åbenlyse fejl og mangler ved originalerne. Stilen skulle forblive som hos Lund.

Du kan se alle 31 litografier fra 3. udgave her. Karen K. har fundet inspiration i flere af dem, end de fem jeg viser ovenfor.

KarenKblogheader

 

 

Fasanjagt

FullSizeRender

I et interview fra 1970 fortæller Karen Kjærsgaard, at hun nyder at gå på jagt. I hele hendes voksne liv levede hun tæt på naturen. Og en stor glæde ved og kendskab til naturen skinner igennem i hendes kunst, hvor hun ofte hentede inspiration fra det landskab, hun selv boede i.

Spurve, rådyr, harer, ræve og andre dyr fra den danske natur går igen i mange af Karen K.’s tegninger. Jeg har jagtet fasaner i tegningerne fra forskellige årtier, og en rækker eksempler kan ses herunder. Gennem tiden udviklede Karen K.’s tegninger af planter, dyr og især fugle sig fra det naivistiske til det mere naturtro.

FullSizeRender
Før 1967. Billedlotteri
FullSizeRender_2
1974. Julehjerte

 

 

 

 

 

 

 

 

FullSizeRender_1
1977. Julepanorama
FullSizeRender_3
1990. Miniplakat
FullSizeRender_1
1994. Julepanorama
FullSizeRender
1994. Julepanorama

Hvis man synes, at den farvestrålende fasanhan ser lidt fremmeartet ud i den danske natur, er det ikke helt forkert. Fasanen er nemlig en asiatisk hønsefugl, der blev indført til Danmark i 1500-tallet af Frederik II. Fra sidst i 1800-tallet, blev den mere almindeligt udbredt i den danske natur, fordi en række godser opdrættede og udsatte fasaner til jagt. Man skal skynde sig, hvis man vil skyde en fasanhan inden for denne jagtsæson. Sæsonen udløber nemlig 31. januar. Fasanhunner må ikke skydes igen før 1. oktober.

Billedet øverst i dette blogindlæg var forside til et nummer af Familie Journalen i 1971. Det blev også solgt som indrammet billede til børneværelset. Det kan – sammen med andre Karen K. billeder – købes hos Strandro Keramik her.

KarenKblogheader