Om denne blog

FOR ENGLISH TEXT LOOK BELOW

Velkommen til min blog. Her på bloggen vil jeg vise nogle af de værker, som tegneren Karen Fjord Kjærsgaard (kendt som Karen K.) har udført.

Ud over de smukke tegninger, håber jeg dog også, at I har lyst til at høre om værkernes kulturhistorie. Jeg er arkæolog af uddannelse og kan slet ikke lade være med at tænke i “tid, sted og anvendelse”, når jeg beskæftiger mig med ting.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med min blog, og du er meget velkommen til at efterlade en kommentar.

Hvis du har julekort, nisser eller nogen helt tredje tegnet af Karen K. til salg er du meget velkommen til at skrive til mig. Hvis du har spørgsmål til noget i din egen samling, vil jeg også meget gerne prøve at hjælpe dig: mikael.bjerregaard@gmail.com

mange hilsner

Mikael

ENGLISH: Welcome to my blog which is dedicated to the Danish artist and graphic designer Karen Fjord Kjærsgaard (aka Karen K.) 1932-2014.

With my blog I want to present to you some of her beautiful work, but I also want to look behind the art and tell about the time it was created in and what might have inspired Karen Kjærsgaard to her art.

I hope you will enjoy my blog and don’t hesitate to write me if you have any questions: mikael.bjerregaard@gmail.com

27 thoughts on “Om denne blog

  1. Hej Mikael,
    Fik lige lyst til at sige dig tak for en virkelig imponerende flot, kreativ og læseværdig blog, som yder Karen K al den kærlighed, hun fortjener – og på sin dejligt nørdede og videnskabelige facon gør os andre klogere på, hvad der før “bare” var charmerende tegninger 🙂 Jeg er også en stor fan – tabte mit hjerte til de store dekorationsnisser fra min barndom – og samler nu lidt på hendes postkort, når chancen byder sig – tillige med andre dejlige illustratorers, især er jeg glad for Thora Lund, Iben Clante og Bitte B.
    Jeg håber, du har en laaaaang liste af emner til indlæg om Karen K., som bare venter på at blive skrevet lige så sprudlende som hidtil. Jeg sidder klar ved skærmen!
    Bedste hilsner,
    Lis, jakmussen.blogspot.dk/

    Liked by 1 person

  2. Hej Lis
    Tusind tak for de flotte ord! 🙂 Det er virkelig noget der varmer, og du har forstået lige præcis meningen med min blog. Du kan glæde dig over, at jeg stadig har en masse ideer til nye nørdede blogindlæg.

    Venlig hilsen
    Mikael

    P.S. De store dekorationsnisser er så flotte. Ved du om de var til at pynte i butikker med, eller var det nogen man kunne købe til julepynt i hjemmet?

    Like

  3. Hmmm… jeg tænker, dekorationsnisserne er købt af min mor i en butik her i Odense … eller måske som postordre fra Daells Varehus. Faktisk var den store papkasse med alt vores julepynt netop en ”Dalle Valle-kasse” 🙂
    Bedste hilsner,
    Lis

    Like

  4. snuser jævnligt rundt herinde.. Er virkelig fanget af din fantastiske måde at skrive på.. 😊
    Og så fører diverse tegninger og figurer jo lige tilbage til barndommen og min mor’s familie journaler.. Som vi IKKE måtte røre medmindre vi allernådigst fik lov 😁 Har dog forsøgt at klippe-klistre indtil flere Karen K jule-figurer.. Vi havde hjerter til juletræet kan jeg huske. Kan ikke huske om de rent faktisk kom på træet, men de lå ihvertfald i kassen med juletræs pynt 😌
    Skriv skriv skriv Mikael 😊

    Liked by 1 person

    1. Tusind tak for de pæne ord, Lisbet. Jeg har det rigtig sjovt med at skrive bloggen, og det er bare så fedt, at andre end mig har glæde af nørderierne og skriverierne. Er det ikke pudsigt at tænke på, hvor mange af os, der mon har fælles minder om at samle de der julehjerter? Det havde jeg egentlig aldrig tænkt på, men så så jeg pludselig de samme julehjerter i mine nabos vinduer sidste jul 🙂
      Mange hilsner
      Mikael

      Like

  5. snuser jævnligt rundt herinde.. Er virkelig fanget af din fantastiske måde at skrive på.. 😊
    Og så fører diverse tegninger og figurer jo lige tilbage til barndommen og min mor’s familie journaler.. Som vi IKKE måtte røre medmindre vi allernådigst fik lov 😁 Har dog forsøgt at klippe-klistre indtil flere Karen K jule-figurer.. Vi havde hjerter til juletræet kan jeg huske. Kan ikke huske om de rent faktisk kom på træet, men de lå ihvertfald i kassen med juletræs pynt 😌
    Skriv skriv skriv Mikael 😊

    Like

  6. Vi er nok mange, i de år hun var meget “på”, der har klippe-klistret og åbnet julekalender.. Syns at kunne huske hun tegnede julekalendere også… ?? 😌
    Gad vide om min mor stadig har det liggende i bunden af juletræspynt- kassen (svært ord !!! 😉)

    Like

  7. Tusind tak for en skøn blog 🙂 Det er sjovt at se de mange forskellige ting, som Karen K har lavet, og det er spændende at få mere at vide om tingene og motiverne. Bliver glad hver gang, der er et nyt indlæg.

    Like

  8. Det er da en skøn blog som jeg først lige har opdaget nu i anledning af at jeg har ledt i mine gemmer og fundet en masse skønne ting af Karen K . Så fik jeg linket fra en facebookven – Herligt – Mange samlerhilsner Ingrid

    Like

  9. Hej Ingrid.
    Mange tak for de flotte ord. Det er altså skønt at høre fra jer, som har fundet min blog, og at høre at den bliver læst. Jeg håber, du finder det, du søger her på bloggen. Og hvis der er noget, du synes jeg bør skrive om, vil jeg også gerne høre om det.

    Fortsat god samlerlyst

    Mikael 🙂

    Like

  10. Skøn blog med masser af julestemning og K.K.nissefryd🌲🌲
    Har du mob nogle skabeloner og tegninger, som du vil sælge/kopiere?
    Jeg vil MEGET gerne igang med et juletræstæppe med K.K. motiver.
    Venlig hilsen Janeharbonielsen

    Liked by 1 person

  11. Hej Mikael. Det er en flot arkæologisk præstation, du har ydet med at finde det store materiale om Karen K. Det fortjener hun. Det vækker mange minder for mig. Vi var naboer i Søllerød i mine første måske otte år. Vi blev tit hentet af Karens forældre i deres Citroen ID 19, og så legede vi hos dem i Søllerød/ Holte. Vi besøgte senere familien, da de var flyttet til Vejle i det lille bondehus. Jeg har Dumexbogen, men meget af det andet er gået til i tidens løb.

    Karen Mørck

    Like

    1. Hej Karen
      Hvor er det dejligt at høre fra dig, tak fordi du tog dig tid til at skrive og dele dine minder om Karen. Det er altid sjovt, at høre fra jer, som har kendt Karen Kjærsgaard. Selv har jeg jo aldrig mødt hende. Jeg håber, du finder noget på bloggen, som vækker erindringer og glæde.

      Venlig hilsen
      Mikael

      Like

  12. Hej Mikael,

    Tak for din oplysende og interessante blog 🙂 Jeg fik lyst til at skrive, at min mand og jeg – og vores to katte – nu bor i Gl. Skovfogedbolig ved Giesegaard og er fantastisk glade for det.
    Det er virkelig sjovt at læse om husets historie – ikke mindst fordi min datter både er tegner og arkæolog. Hun og jeg har netop her i sommer siddet i haven og tegnet og malet.
    Vi har endnu ikke set nisserne, men her er rådyr, egern, harer, pindsvin, fasaner, spætter, gøge, rovfugle og et rigt fugleliv i øvrigt. Denne sommer er der blevet født en enkelt dueunge og fire svaleunger på ejendommen.

    Mange gode hilsner,
    Jonna

    Liked by 1 person

    1. Hej Jonna
      Tusind tak for de flotte ord om min blog, jeg er glad for at du kan lide den. Hvor er det sjovt, at I bor i den gamle skovfogedbolig nu. Det ser ud til at være sådan et hyggeligt sted. Og dejligt at høre, at der stadig bor kreative mennesker der 🙂
      Hvis jeg må, vil jeg rigtig gerne komme forbi og se stedet en dag, og måske tage et par billeder af huset, som det ser ud nu, til bloggen. Du kan evt. skrive til mig på post@mikael-bjerregaard@gmail.com

      Mange hilsner,
      Mikael

      Like

  13. Hej Mikael
    Jeg faldt tilfældigvis over din blok om Karen K. Min mor var som ung pige i huset hos hende og hendes mand. Hun holdt hus og passede de to sønner Lars og Jacob. Det var da de boede i Kærbølling. Du skriver at Karen fraflyttede huset i 1971. Men det må have været senere, da jeg husker at have tilbragt somre i huset, og jeg er født i 1967. Mine forældre holdte kontakten til Karen og Erik efter at min mor stoppede som ung pige i huset. De passede huset, og deres hunde, når Karen og Erik var på ferie. Jeg elskede at være der om sommeren. Et virkelig skønt sted, med heste og geder og som jeg husker det 4 hunde. Især hunden Bell, som Karen smuglede med hjem fra Irland, fra en rejse hun havde været på.
    Mvh
    ma
    Malene

    Like

    1. Hej Malene
      Tusind tak for din kommentar på min blog. Hvor sjovt at du kendte Karen og familiens hus i Kærbølling. Og dejligt at du kan oplyse mig om, at Karen flyttede fra huset senere end 1971. Jeg tror, jeg fik den oplysning fra de nuværende ejere af huset, men så må jeg opdatere mit indlæg 🙂
      Det er også sjovt, at du nævner hunden Bell (og at den var smuglet hjem fra Irland). Jeg har en tegning fra Familiejournalen, som skulle forestille netop Bell. Du kan se billedet inde på denne side på min blog: https://mikaelskarenkblog.com/2017/03/20/historien-om-en-lille-fugl/
      Hunden har nisser på ryggen. Tror du, at det er rigtigt at det er Bell på tegningen (en hyrdehund).
      Mange hilsner
      Mikael

      Like

  14. Hej Mikael

    Ja, det er helt sikkert Bell med nisser på ryggen, som Karen har tegnet. Farverne passer på hende. Hun var en smuk hund. Karen og Erik havde også to springer spaniels Peter og Timmie ( som jeg husker dem ) og hunden Tjavs. Det er Tjavs som er med på billedet af Karen og drengene, siddende ved spisebordet i huset i Kærbølling.
    Var forbi hos mine forældre i dag, og min far havde lidt flere anekdoter at fortælle 😊
    Hos Karen og Erik var man De’s, men en dag blev mine forældre inviteret på hjemmebrygget vin. Og så drak de du’s som min far sagde 😊
    Vinen bryggede de i stueetageen i store vinballoner.
    Min far husker også at Karen gik på jagt. Det passer vel også meget godt med hendes tegninger af naturen og dyrene.
    Han huskede også, at Karen havde en ældre Saab, som havde lidt rust. Så når hun skulle til Vejle for at handle, lappede hun den lige med lidt tyggegummi 😊
    Disse oplysninger stikker måske lidt ud, i forhold til hvad din blog handler om, men synes de var lidt sjove😊
    Mvh
    Malene

    Like

  15. Hej Mikael,
    Jeg har i dag sendt dig en mail angående Matadorspillet og Curt Drechsler, men den er tilsyneladende ikke nået frem til dig. Jeg håber problemet kan løses. Venlig hilsen, Peter Michaelsen

    Like

Skriv en kommentar